Læsetid 2 min.

Forsker: Våbenindustri tjener stort på EU’s grænsepolitik

En af de interesse-grupper, der har stor gavn af EU’s nuværende grænsestrategi, er våbenindustrien. Og den har endda selv været med til at udvikle strategien, forklarer forsker
4. august 2015

Hvorfor bliver EU-landene ved med at poste penge i grænseovervågning, når det ikke er bevist, at investeringerne har nogen form for effekt på den samlede indvandring. Ifølge postdoc på Københavns Universitet, Martin Lemberg-Pedersen, findes flere svar i den strategi, som blev grundlagt af to EU-arbejdsgrupper fra 2004 og 2005 kaldet GOP og ESRAB.

»I GOP sad administrerende direktører fra de største europæiske våbenvirksomheder såsom Airbus Group, Thales, Finmeccanica og Bae. Til gengæld var hverken FN eller Amnesty repræsenteret. Og så endte arbejdsgruppen med at anbefale, at EU-borgernes sikkerhed afhang af flere investeringer i grænseteknologi – gerne på niveau med amerikanernes investeringer,« forklarer Martin Lemberg-Pedersen.

Læs også: Overvågning for milliarder tvinger flygtninge ud på havet

I de følgende år satte EU og ESA (European Space agency) derfor 1,7 mia. kroner af til 39 projekter ledet af våbenfabrikanter. Projekterne skulle udvikle overvågningsteknologi, der har til formål at holde migranter og flygtninge væk fra grænserne. I dag er man eksempelvis ved at udvikle fire forskellige robotter, der skal supplere vagthundes lugtesans. Det har Migrant Files afdækket ved at undersøge en lang række EU-støttede projekter.

En af grundene til, at EU’s politikere fulgte anbefalingerne så tæt, kan ifølge Martin Lemberg-Pedersen være, at de ansatte i våben og teknologiindustrien engang imellem bliver ansat inden for EU’s mure.

»På det politikniveau, hvor de beslutninger træffes, har man mange revolving doors, altså svingdøre. Og det betyder, at der er rigtig mange politikere, som skifter kasketter mellem det offentlige og det private, hvilket kan forklare, hvorfor man inviterer våbenindustrien til at komme med anbefalinger og dernæst følger mange af disse anbefalinger,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Flygtning eller illegal?

Hverken Thales eller Finmeccanica har ønsket at svare på Migrant Files’ spørgsmål. Det har Airbus Group heller ikke, men firmaet har alligevel valgt at sende en kommentar på mail.

»Airbus Group’s deltagelse i de forskellige EU-forskningsprogrammer eller ESA-sponsorerede researchstudier har aldrig haft helt eller delvist haft til formål at forhindre flygtninge eller migranter i at nå Europa. At sige det modsatte er den rene bagvaskelse,« siger Airbus Group i en mail og fortsætter i en anden mail:

»Vi bidrager til at løse den ulovlige indvandring, hvilket vil sige, at vi støtter eksisterende og gældende lovgivning i demokratiske lande.«

Man kan dog spørge sig selv om, hvorvidt det er muligt at lave teknologi, som kun holder illegale indvandrere, men ikke flygtninge ude.

»Det kan man jo ikke. For den eneste vej for flygtninge ind i Europa er jo efterhånden den illegale vej. Militariseringen af grænserne gør det meget sværere at gå over de regulære grænseovergange. Og det betyder, at de eneste muligheder, der er tilbage for flygtningene, er smuglernes verden. Grænsekontrolindustrien og smuglerne er på den måde hinandens bedste venner, forstået på den måde at de forstærker hinanden. Den ene styrker den andens behov og vice versa,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
  • Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
    Jens Jørn Pedersen
  • Brugerbillede for Henrik Christensen
    Henrik Christensen
Gert Romme, Jens Jørn Pedersen og Henrik Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arne Lund

For et par år siden ønskede EU-toppen, at udbygge terrorberedskabet i havnene. Angiveligt fordi det var nemt, at smugle ting ind i de ofte ikke-særligt sikrede havne mv. Det viste sig, at det ikke var så meget ad hensyn til selve sikkerheden i havnene, der lå forslagsstillerne på sinde. Næh, de så det som en mulighed for øget beskæftigelse og indtjening i den industri, der producerede sikkerhedsudstyret, opsatte det og vedligeholdt det.
Regningen skulle betales af havnene, og da mange af dem har dårlig økonomi, ville det reelt medføre, at de måtte lukke, eller at de blev nedklassificeret, så de ikke længere måtte modtage skibe over en vis størrelse, eller skibe der også anløb amerikanske havne. (Dér var der store satan igen).
Forslaget faldt pga. voldsom modstand fra havnene og fra nogle af partierne, men det var nu ikke
med SR-regeringens gode vilje. Den var som vanligt rede til at acceptere EU-forslaget.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Ja, våbenindustrien er gode til at overtale politikerne. Vi betaler.
Vi betaler for at holde mennesker, som vi har brug for, ude!

Christel Gruner-Olesen og Juliana Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Wegner
Søren Wegner

'Grænsekontrolindustrien og smuglerne er (...) hinandens bedste venner, forstået på den måde at de forstærker hinanden. Den ene styrker den andens behov og vice versa.'

Dette er ikke et argument for helt at sløjfe al grænsekontrol og dermed udpine den stakkels våbenindustri. Derimod er det et glimrende et af slaxen, hvis man ønsker, at vi i det mindste bør kanalisere en god bid af de penge, den smuglervenlige grænsekontrol koster, over i at forbedre forholdene i flygtningelejrene i nærområderne. Måske kan vi således undgå overhovedet at skulle bruge så mange ressurser på at afvise flygtningene ved vores grænser?!?

Brugerbillede for Gert Romme

Nu skal man bare være klar over, at i modsætning til tidligere, har EU administrationen ikke selv fundet på ret mange initiativer i gennem de seneste 15år.

Men EU er en forening af frie nationer, der samarbejder om fælles mål, og som så meget andet er netop EU´s fejlslagne grænsepolitik noget, der er blevet til i "ministerrådet" - altså hos nationale regeringschefer. Og dermed også i Danmark.

Og så er det i øvrigt interesant, at ingen beslutninger kan tages i EU, uden at alle i ministerrådet er enige. Det betyder, at man filer og omdefinerer på beslutningsforslag, indtil modstanderne bliver kørt trætte.