Læsetid: 4 min.

Frygten for en EU-hær er forsvundet

EU’s forsvarssamarbejde bliver stadig vigtigere, mener eksperter. EU-landene bliver nødt til fremover at tage et støre ansvar for sikkerheden omkring Europa i takt med, at USA trækker sig tilbage fra rollen som verdens politibetjent
På grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i en række EU-missioner – blandt andet den igangværende mission på Middelhavet. Her er det en belgisk soldat, der uddeler mælk til flygtninge på det belgiske fartøj, Godetia.

Gregorio Borgia

5. august 2015

EU får aldrig sin egen overnationale hær med fælles militære styrker og værnepligt.

Det var ellers det, mange danskere frygtede, da man i 1993 stemte for den Europæiske Union men imod et europæisk forsvarssamarbejde.

Resultatet blev det såkaldte danske forsvarsforbehold, som regeringen og et solidt folketingsflertal nu, toogtyve år senere, ønsker at afskaffe.

»Ideen om en decideret EU-hær er død. Det har vist sig ikke at være realistisk at oprette en fælles hær. Det er i modstrid med de enkelte staters nationalisme og identitet,« siger EU-forsker Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet. Og det er seniorforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier enig i.

»Den oprindelige frygt for en EU-hær, hvor de store medlemslande Tyskland og Frankrig bestemmer, har vist sig at være fuldstændig ubegrundet,« siger han. Når EU i dag deltager i fredsbevarende operationer rundt omkring i verden, sker det derfor fortsat med nationale styrker, hvis eneste fælles kendetegn, er EU’s stjerner på uniformsærmet.

Ulogisk politik

Selv om ideen om en fælles EU-hær for længst er opgivet, har det europæiske forsvarssamarbejde udviklet sig med rivende hast de seneste ti-femten år, påpeger de to eksperter. Siden 2003 har EU således være involveret i mere end 30 internationale missioner, heraf adskillige fredsskabende og fredsbevarende operationer på Balkan og i Afrika.

For Danmarks vedkommende har forsvarsforbeholdet betydet, at danske militære styrker har været udelukket fra at deltage i operationerne, uanset om det har handlet om bevare freden i Bosnien, forhindre folkemord i Darfur eller dæmme op for den ulykkelige menneskesmugling i Middelhavet.

Og det mener Rebecca Adler-Nissen er dybt ulogisk, da det netop er den type operationer, Danmark tidligere har været kendt for at bidrage til.

»Set udefra virker den danske politik usammenhængende,« siger hun og peger på, at Danmark blandt andet har stemt for FN-resolutioner, der opfordrer EU til at bekæmpe pirateri, men samtidig været ude af stand til selv at deltage i indsatsen, da det kom til stykket.

»Det virker helt sort, at Danmark ikke kan deltage i piratbekæmpelsen under EU’s flag, men godt, når det er NATO, der står for indsatsen,« siger hun.

Hun peger også på det ulogiske i, at Danmark brugte så mange kræfter på at sikre freden i Bosnien frem til 2004, hvor FN stod for indsatsen, men sendte de danske soldater hjem i samme sekund EU overtog ansvaret for sikkerheden i landet.

Uden for indflydelse

En anden konsekvens af det danske forbehold er, at Danmark ikke er en del af EU’s beslutninger på det forsvarsmæssige område. Hans Mouritzen mener ikke, at det er så stort et problem, fordi danske embedsmænd alligevel i al stilhed sidder med ved bordet og deltager i EU’s diskussioner.

Men det er Rebecca Adler-Nissen ikke enig i.

»Selv om vi sidder med til møderne, er det er en sandhed med modifikationer, at vi har indflydelse. Vi er jo ikke med til at sætte dagsordenen på det forsvarsmæssige område og bestemme, hvor EU skal hen,« siger hun og mener, at det bliver stadig vigtigere i takt med, at EU’s forsvarsmæssige samarbejde bliver stadig mere omfattende.

Hans Mouritzen mener dog, at det har en stor signalværdi over for de andre EU-lande, om Danmark er en aktiv del af forsvarssamarbejdet eller ej.

»Det vil være et klart signal til de andre EU-lande om, at Danmark rykker tætter på EU’s kerne, hvis forsvarsforbeholdet ophæves. I øjeblikket sender blå blok to helt forskellige signaler til EU; de vil både være tættere på Storbritanniens EU-linje og en del af kerne-EU. I den sammenhæng vil ophævelsen af forbeholdene vise EU, at vi er en del af kernen,« siger han.

Rebecca Adler-Nissen understreger, at EU’s forsvarssamarbejde fremover vil få stadig større betydning.

»Det er gået ekstremt hurtigt med at få EU’s forsvarssamarbejde op at stå. I dag er EU nærmest FN’s forlængede arm,« siger hun og peger på, at EU stiller styrker til stort set alle FN’s fredsoperationer og er ved at opbygge et egentligt militært hovedkvarter.

»EU-landene vil også fremover arbejde meget tæt sammen om konkrete missioner« siger hun. Og det samarbejde bliver kun stærkere i de kommende år.

»Lissabon-traktaten lagde op til, at EU skal agere som en udenrigspolitisk enhed, og det vil vi se mere af, efterhånden som US trækker sig fra verdensscenen, og Europa ikke længere kan regne med, at amerikanere kommer og ordner alle vores sikkerhedspolitiske problemer,« siger hun.

Behovet for en europæisk militær indsats er derfor større end nogensinde før, mener hun.

»Flere af de konflikter, vi ser i dag, udgør jo ikke nogen direkte militær trussel mod USA. Det gælder både Syrien og Ukraine. Derimod foregår de lige på EU’s dørtærskel, og derfor må vi regne med, at vi fremover selv skal løse en større del at problemerne.«

Hans Mouritzen mener dog, at Danmark med fordel kunne udvikle et nordisk forsvarssamarbejde, fordi de nordiske lande har en fælles interesse i at forsvare deres interesser i Østersøen og Arktis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis imperiet ikke have sin helt egen hær, med eget våbenskjold, må den jo (kunne) samle tropperne ad hoc - når omverdenen skal reguleres efter vestlige (dobbelt)standarder. Dén del er logisk nok. Men at USA's globale dominans og diverse aktiviteter i knytning til konsolidering og udbygning af samme skulle være for nedadgående, ligner en tvivlsom påstand med et bekvemt, politisk potentiale.

Flemming Berger, Torben Selch, Niels-Holger Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU er for den rige elite, uligheden stiger og afstanden vokser mellem befolkningen og EU's skattely magt elite.

Rebecca Adler-Nissen burde forholde sig til, at pirater kan være frihedskæmpere og de såkaldte menneskesmuglere der formidler transport for mennesker på flugt for live, reder også menneskers liv, helt klart for penge og de er ofte selv flygtninge, men de reder liv, der ellers ville gå til grunde i f.eks. Libyen.

Læs fra link:
'Pirater i Vestafrika har en politisk dagsorden'
"Piraterne er ofte unge, der mener, at deres olierige region udnyttes af udenlandske olieselskaber."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/pirater-i-vestafrika-har-en-politisk-da...

Hans Mouritzen har selvfølgelig ret, ikke bare 'kan' Danmark fordel kunne udvikle et nordisk forsvarssamarbejde, fordi de nordiske lande har en fælles interesse i at forsvare deres interesser i Østersøen og Arktis, men Danmark har 'pligt' til at varetage de nordiske landes fælles interesser, for Danmark varetager udenrigspolitik for Grønland og Færøerne i Arktis.

Fra link: Arktisk strategi for Danmark, Grønland og Færøerne.
"Opvarmningen i Arktis sker hurtigere end noget andet sted på kloden, og gennemsnitstemperaturen i Arktis har i det første tiår af det 21. århundrede overgået alle tidligere målinger. Havisens udbredelse er blevet stadigt mindre, og afsmeltningen fra Grønlands indlandsis og andre arktiske iskapper bidrager mere og mere til globale havstigninger. Klimaændringerne har omfattende konsekvenser for de globale, regionale og lokale klima- og miljøforhold og kræver markant global handling.

De arktiske og det globale samfund stilles over for både nye udfordringer og nye muligheder."
Link: http://norge.um.dk/da/om-danmark/arktisk-strategi/

Disse udfordringer og muligheder kan der læses mere om i link:
Danmark, Grønland og Færøerne Kongeriget Danmarks strategi for Arktis 2011-2020
Link: http://norge.um.dk/da/~/media/Norge/Documents/Other/ArktiskStrategi.jpg

Claus Kristoffersen

Hvorfor kommer man dog til at tænke på Bjørn Lomborg, hver gang danske såkaldte Eu-forskere udbreder deres religion her i avisen?

Torben K L Jensen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Torben Nielsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

"Ideen om en decideret EU-hær er død. "

Ligesom "Unionen er stendød"?

Peter Ole Kvint, Torben K L Jensen, Flemming Berger og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

"USA trækker sig tilbage fra rollen som verdens politibetjent", det er desværre ren ønsketænkning.

Endelig, endelig så mange afstemninger om EU som muligt.
Det er snart den sidste rest, den sidste fornøjelse i det vi kalder for demokrati, at få lov til at sige NEJ, nej og atter nej til mere suverænitetsafgivelse, nej til mere centralisme, nej til Danmark som udkantsEU.

Per Torbensen, Peter Ole Kvint og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Ja Peder Kruse. Og et udannet menneske vil ikke fange relationen til Marcus Porcius Cato.
Credo etiam Carlsen Bo ius habet! (google :o)

Flemming Berger

Jeg elsker dette forløb!!!! Vi ser det igen og igen;først får vi rystende eller beroligende ekspertudtalelser - eftersom hvad sagen handler om - så får vi case-stories og så kommer vore dydige og ansvarsbevidste politikere - ingen nævnt ingen glemt - på banen for at meddele det måbende Folk,at de tvinges til at gøre dette eller hint af Udviklingen - dette udefinerlige,der er ganske uden for menneskelig kontrol.

Herre Jemini,hvilken ynk!!!!

Peter Ole Kvint

En EU hær vil være en fransk fremmedlegion, som indsættes for sent, i på forhånd tabte krige. Og den vil bestå af banditter, som er til salg for dem som vil betale. Og vil til slut blive indsat imod EU's befolkninger for at forsøge at redde noget, som er en forudsigelig fiasko.

Politik, politiske-visioner er i dag er destruktive; som-om eliten lever på en fjern planet.