Læsetid: 7 min.

Grækerne leder efter en ny bæredygtig økonomi – nedefra

Fraværet af penge inspirerer til bytteøkonomi, egenproduktion af fødevarer og omstilling til vedvarende energi
Arbejdsløshed og statslige nedskæringer betyder, at mange grækere end ikke har penge til mad. Derfor har frivillige organiseret såvel fødevareindsamling og -uddeling som regulære folkekøkkener. Alene i Athen er der nu omkring 20 folkekøkkener.

Emilio Morenatti

12. august 2015

Når økonomien er kørt i sænk, og der ikke er flere penge, må man finde måder at klare sig uden.

I Grækenland har regeringen i går lovet trojkaen – EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond – at gennemføre nye reduktioner i statens pengeforbrug via blandt andet indskrænkninger i pensionssystemet for til gengæld at opnå nye lån som middel til at tilbagebetale gamle lån til selvsamme trojkamedlemmer. Summen af allerede gennemførte, hidtil aftalte og nye sparekrav betyder, at Grækenlands økonomi igen i år ventes at skrumpe, ifølge regeringen med 2,1-2,3 pct. Rundt om i Grækenland, hvor 1,2 mio. i dag står uden job, og mere end hver tredje er ’i fare for fattigdom eller social eksklusion’ – EU’s fattigdomsdefinition – er folk begyndt at søge andre svar på gældskrisen, nye måder at få den græske økonomi til at fungere, blive mere robust og bæredygtig.

Som en mangehovedet organisme er der under de seneste kriseår vokset en lang række initiativer frem, der nedefra arbejder for vedvarende energi, lokal fødevareproduktion, folkekøkkener, genbrug, sociale sundhedsklinikker, lokale valutaer, byttemarkeder og ordninger med deleøkonomi.

En af pionererne i denne knopskydende bevægelse, Christos Giovanopoulos fra paraplyorganisationen Solidaritet for alle, S4A, har beskrevet det, der foregår, som »en anden fornemmelse af, hvad politik bør være. En politik nedefra, som starter med menneskers virkelige behov. Det er en praktiseret kritik af den tomme, top-down form for repræsentativ politik, som vore traditionelle partier udøver. Det er faktisk en helt ny model. Og den virker.«

Uden mellemmænd

Et eksempel på den alternative tænkning er initiativet ’Uden mellemmænd’, startet i 2012 som reaktion på, at mange mennesker med en kriseramt husholdningsøkonomi ikke længere havde råd til at købe fødevarer i de etablerede supermarkeder, hvor mellemmænd scorede profitter på bekostning af både forbrugerne og de landmænd, der leverede til butikskæderne.

Initiativet tog fart, da bønder begyndte at sælge deres kartofler direkte til forbrugerne i byen Katerini i det nordlige Grækenland. Forbrugerne kunne få varerne til omkring en tredjedel af prisen, og landmændene kunne samtidig få mere for dem, fordi mellemmændenes betydelige profit og omkostninger blev fjernet.

»Vi vil hjælpe forbrugerne i disse vanskelige tider. Dette er et signal om, at nogle få personer ikke må have lov at profitere på bekostning af os alle,« sagde en af kartoffelbønderne, Stelios Ioannidis, dengang til BBC.

Medierne kaldte initiativet ’kartoffelbevægelsen’, og den har siden spredt sig til mange byer, herunder Athen, hvor der nu er mere end 30 sådanne markeder uden mellemmænd og med meget andet end kartofler til direkte salg til de græske forbrugere.

I dag kan mange grækere end ikke betale for disse billiggjorte fødevarer. Derfor er der også fremspiret en bevægelse for gratis uddeling af fødevarer – herunder cirka 20 folkekøkkener i Athen og andre steder.

»En ugentlig indsamling af fødevaredonationer – fra enten supermarkeder, lokale butikker som købmænd, bagere, slagtere etc. eller lokale markeder – er hovedkilden til forsyninger til netværkene for fødevaresolidaritet,« skriver S4A.

Denne fødevareuddeling og folkekøkkenerne er samtidig blevet del af en kampagne for at komme græsk madspild til livs. Krisen har skabt en skærpet bevidsthed om at holde hus med ressourcerne.

Og trænger man midt i det hele til en kop kaffe, men mangler penge, er der et solidarisk initiativ for at ordne også det: Inspireret af en tradition fra Napoli har et antal cafeer indført ’ventekaffe’, det vil sige en ordning, hvor en kunde betaler for to kopper kaffe, men kun får den ene selv, mens den anden skrives på en tavle – så kan en kaffetørstig uden penge få denne kop gratis.

Mere økologi

De græske husholdningers økonomiske nød fører også til øget egenproduktion af fødevarer i nyetablerede byhaver eller nye små landbrug i landsbyerne, ofte kombineret med netværk til deling af fødevarer.

»Det er lettere at leve i landsbyen. Man kan få produkter fra naboerne og give dem nogle. I Athen er man fremmed,« siger Ionnis Psilas, gældstynget bilforhandler der har slået sig ned i landsbyen Karitaina, til AP.

En undersøgelse foretaget af det græske landbrugs- og fødevareministerium tilbage i 2012 fortalte, at mere end 1,5 mio. grækere i Athen og Thessaloniki var interesserede i at flytte tilbage til landet og begynde at producere fødevarer selv. På det tidspunkt havde ministeriet modtaget ansøgninger fra 4.000 personer, der gerne ville leje jord på statsejede arealer planlagt til forpagtning.

Enkelte steder er egentlige økolandsbyer på vej. Som den spirende økolandsby Skala nær Thessaloniki, der vil være et center for inspiration og læring som start på en bølge af sådanne bæredygtige nye lokalsamfund.

»Grækerne har faktisk forudsætninger for at producere rigtig meget uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler, for det har bjergbønderne været vant til – især de fattige for de har bare ikke haft råd til kunstgødning osv. Derfor er der grundlag for et udvidet økologisk landbrug‚« vurderer Tom Kristensen, ekstern lektor på Københavns Universitet med speciale i græsk samfundsudvikling.

»Det kan blive afgørende, om man formår at organisere det kooperativt, så der skabes sikkerhed for afsætning af fødevarerne på en rationel måde – det er svagheden ved dagens produktion og eksport af græske landbrugsprodukter.«

Mimis Tsakanikas fra byen Lamia i det centrale Grækenland har været landmand hele tiden, men han er begyndt at betale sine medhjælpere med en andel af afgrøderne i stedet for med de penge, han ikke længere har, fordi hans kunder heller ikke har det. Tilsvarende betaler han for leje af ny jord med en del af det, han producerer, samtidig med at han bytter udstyr med andre landmænd frem for at købe.

»Jeg er begyndt at lave byttehandel på forskellige måder. Det fandtes før i tiden, men nu vokser det. Tiderne er virkelig blevet hårde, og venner og slægtninge hjælper hinanden med at klare sig,« siger Mimis Tsakanikas til Reuters.

Græsrøddernes genkomst

Andre steder er byttehandel på græsk sat i system for at gøre folk mindre afhængige af pengeøkonomien. Et eksempel er onlineplatformen Tradenow, hvor både virksomheder og private kan handle uden penge. Projektet og dets hjemmeside startede i 2012 og har angiveligt haft omkring 100 mio. opslag om diverse varer og tjenesteydelser til bytning.

»Nikos, specialist i grafisk kunst, sikrede sig et helt års forsyning af ekstrafin jomfruolivenolie fra et landbrugskooperativ i hans landsby i bytte for design af det logo og mærke, de skulle bruge i deres ambitiøse eksportprojekt,« lyder et af eksemplerne på byttehandel hos Tradenow.

Til at finde rundt i dette fremvoksende univers af byttemarkeder, markeder uden mellemmænd, tøjindsamlingsordninger, solidariske sundhedsklinikker, gratis juridisk rådgivning, økolandsbyer, miljøgrupper med mere har en gruppe etableret projektet Omikron. Det skal på én gang give overblik og kontaktmuligheder og samtidig rette op på omverdenens billede af grækerne. På sin hjemmeside har Omikron blandt andet et kort over de cirka 400 græsrodsgrupper og -initiativer, der p.t. trives i landet.

»Med dette kort prøver vi at gøre op med myten om, at grækere er hjælpeløse kriseofre, som intet foretager sig. Samtidig vil vi gerne give eksempler på græsrøddernes genkomst,« fortæller en af initiativtagerne, ekspert i politisk kommunikation Mehran Khalili.

Fossilt valutadræn

Noget, der for alvor dræner grækernes hårdt ramte økonomi, er udgifterne til fossil energi. Blandt andet på grund af sine mange isolerede øer er Grækenland et af EU-landene med størst andel af importeret olie i energiforsyningen og dermed et stort valutadræn. Samtidig fyrer det statslige elselskab Public Power Corporation – som trojkaen nu forlanger privatiseret – med græske brunkul, som indebærer omfattende miljø- og sundhedsskader. Det Europæiske Miljøagentur vurderer omkostningerne ved luftforureningen fra kulkraftværker og andre industrianlæg i Grækenland til svimlende 45-142 mia. kroner i perioden 2008-12.

Syriza-regeringen har bundet sig til opførelse af et nyt stort kulkraftværk, delvist finansieret ved privatisering af en række ældre værker. Men da ingen har villet købe disse gamle kulværker, er finansieringen af det nye værk – af WWF kaldt ’en beskidt gigant’ – truet.

Det styrker blot argumenterne for at øge den græske energimæssige og økonomiske modstandsdygtighed ved at skifte fra fossil til vedvarende energi.

Samtidig med at man på de første af de græske øer nu er ved at etablere kooperativer for lokal omstilling fra olie til sol og vind, har miljøgruppen Greenpeace i Grækenland indledt en indsamlingskampagne for at hjælpe grækerne med at etablere en ny grøn energiforsyning. Man starter på øen Rhodos, hvor et nyt oliekraftværk er på vej, men hvor Greenpeace har installeret de første tre små solcelleanlæg og nu via donationer vil etablere flere. Målet er at indsamle en mio. dollar – på de første to uger har man nået 12.000 dollar.

»At stille den græske økonomi om til sol er et win-win projekt,« siger Takis Grigoriou, klima- og energimedarbejder i miljøorganisationen.

»Ikke alene kan Grækenland reducere omkostningerne dramatisk og spare milliarder på energiimport. Vi kan også skifte til ren og bæredygtig energi og flytte penge til, hvor de behøves mest: pensioner, velfærd og stimulering af økonomien.«

Midt i den dybe græske krise spirer altså en lang række initiativer nedefra for at gøre økonomien og samfundet mindre sårbart og mere bæredygtigt. Ifølge S4A kan det være begyndelsen til en ny økonomi, der er meget mere båret af solidaritet og folkeligt engagement end dagens syge, korruptionsmartrede økonomi.

Grækenlandsekspert Tom Kristensen kalder initiativerne håbefulde, men siger, der skal en hel del mere til.

»Med mit kendskab til græsk adfærd og tænkemåde er jeg lidt bange for, at de alternative bevægelser vil kollapse, hvis man forestiller sig, at krisen er ovre om et par år, med mindre at nogle – det kunne være Syriza eller fagbevægelsen – kan sikre organisering af det på regional basis og derigennem på landsplan. Hvis det fortsætter som små og usammenhængende initiativer bestyret af få mennesker, bliver det svært at fastholde,« frygter han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Michael Kongstad Nielsen
Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Intet er som bekendt så dårligt, at det ikke er godt for noget.
Vi kommer alle til at gøre Grækerne følgeskab - før eller senere.
Og det bliver enden for storkapitalen - eller også bliver rækkefølgen omvendt.

/O

Michael Kongstad Nielsen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Hm...

Gad vide om det endnu en gang bliver 'de gamle grækere' der kommer til at afstikke kursen for fremtiden?

Er det bare mig der er en idiot når eg læser dette: "for til gengæld at opnå nye lån som middel til at tilbagebetale gamle lån til selvsamme trojkamedlemmer", og ordet "vekselrytteri" springer ind i men bevidsthed?

Nå, men hvad med lidt sjov i gaden?

Gæsk økonomi

Til alle som ikke helt forstår græsk økonomi.

Her er en analyse.

En turist går ind på et hotel i en lille græsk by.
Han vil gerne se på et værelse, men inden(som et deppositum), lægger han 300 EURO på skranken i receptionen, hvorefter han går op for at se på værelset.
Hotelejeren ta'r pengene og springer ind i baren, hvor slagteren sidder og betaler sin gæld til ham for hans leverancer.
Slagteren ta'r pengene, og betaler bonden som sidder ved siden af ham for det kød han købte af ham på kredit!
Bonden smutter over gaden til benzinstationen, og betaler sin gæld for diesel til traktoren.
Ejeren af benzinstationen tager de 300 EURO og går over i baren, hvor byens ludder sidder - og betaler sin gæld til hende for de ydelser han fået, og hun smutter hurtigt ud i receptionen og betaler hotelejeren sin gæld for sit "arbejdsværelse".
Hotelejeren lægger hurtigt pengene tilbage på disken, og kort til efter kommer turisten ned af trappen.
Han bryder sig ikke om værelset, ta'r sine 300 EURO og går.

Morale: Ingen har tjent en øre, ingen har tabt noget, men alle i byen er blevet gældfri, og ser nu lyst og strålende på fremtiden!

georg christensen

Den nye græske regering, har begået den største fejl et samfund kan gøre. Det græske samfund vil ligge underdrejet i mindst 20 år, selv om illusions tilbagebetalings tiden lukker op for 50 år.

Mit bedste bud til grækerne ville være sig "NEJ", også til det nye tilbud ,hvor papirløse tomme ord bliver brugt.

Vist er grækerne og deres økonomi et problem indenfor EU med EUROen, men det skygger altså alt for meget overfor de mange ludfattige østeuropæiske stater der siden er kommet ind i EU sidenhen, uden meget andet i lasten end "gæld, gæld, gæld og atter gæld" der samlet næsten gør Grækenland til en lille uvorn dreng med uorden i økonomien.