Analyse
Læsetid: 4 min.

Græsk valg mellem euro og drakmer

Kort efter at den tredje græske hjælpepakke kom endeligt i hus, valgte Tsipras at trykke på valgknappen. Kun en ny forandret regering under Tsipras kan gennemføre reformerne, medmindre grækerne igen vælger protesten
Med gårsdagens valgudskrivelse håber Tsipras at styrke den del Syriza, som bakker op om en række hårde reformer, Grækenland nu skal igennem.

Petros Giannakouris

Udland
21. august 2015

Kan man redde et helt land, når man smider en redningskrans til 640 milliarder kroner? Svaret kommer til at blafre i vinden frem til den 20. september, hvor grækerne igen skal til valgurnerne. Det bliver både et valg, der afgør skæbnen for den seneste sparepakke, men reelt også et valg om, hvilken møntfod landet skal have fremover.

For ønsker grækerne en regering, der sikrer, at landet forbliver inden for euroen, med alt hvad det medfører af sparepolitik, reformer og løbende skænderier indbyrdes og med EU-partnerne, hvilket netop er den politik som premierminister Alexis Tsipras og den pragmatiske reformfløj nu abonnerer på?

Eller vælger grækerne at stemme på de politikere, der ønsker at genindføre drakmen og kappe alle de snærende bånd til de EU-partnerne, som mange på den græske venstrefløj opfatter som åbenlyse sparesadister.

Efter at den tredje græske hjælpepakke i går kom på plads, der sikrede, at Grækenland i tide kunne betale af på et vigtigt lån, samt sikre landet penge tre år frem, kommer næste sandhedens time: splittelsen af regeringspartiet Syriza og det valg, der angiver de to vidt forskellige retninger for landet.

I sidste uge stemte kun 118 af regeringens 162 egne folk for den tredje hjælpepakke. Det var for lidt til, at regeringen kunne fortsætte. En tillidsafstemning var ventet, og den vidste Alexis Tsipras, at han ikke ville vinde. Derfor kommer valget nu.

Opgøret har været længe undervejs. For spaltningen af Syriza har slumret som en drage, allerede siden partiet kom til magten tilbage i januar. I mangel af intern enighed om kursen valgte man en opslidende konfrontationskurs med eks-finansminister Yanis Varoufakis, som viste sig at være hemmelig drakmetilhænger, ved rorpinden. Da strategien endte med de-facto-statsbankerot og et nej til mere sparepolitik ved folkeafstemningen, skiftede regeringen dog kurs. Den bad selv om en tredje hjælpepakke, hvorefter de seks måneders opslidende nej-kurs over et mindre beløb på syv milliarder euro blev afløst af et fire uger kort forhandlingsforløb, der udløste i alt 86 milliarder euro, eller 640 milliarder kroner. Med langt mere vidtrækkende reformer.

Alexis Tsipras skal finde en formel, der sælger den tredje hjælpepakke som politiske fremskridt, som flere skatter til de rige og en indførelse af socialhjælp til grækerne. Derfor handler det især om, hvorvidt Tsipras nu også ønsker at tage ejerskab til reformerne og selv føre forandringspolitik. Det er afgørende for, om reformerne lykkes, men også for om en Tsipras II- regering kan få succes.

Partiet skånes ikke længere

Premierminister Alexis Tsipras forstod, omend sent, at forlod Grækenland euroen, så ville både økonomien blive smadret endegyldigt, og regeringen vil i den proces selv blive skyllet væk. Tsipras navigerer derfor ligesom Odysseus mellem farerne Skylla og Charybdis. Han dyrkede modsætningerne til EU især med retoriske kampmidler, samtidig med, at landets afhængighed af midler udefra blev stadig større. På én og samme tid skulle han berolige begge fløje i partiet.

Tsipras formåede hen over foråret ikke selv at vælge side. Derfor fik han med sin skizofreni alle øvrige statsledere inden for eurozonen på nakken. At partiet forblev intakt var længe vigtigere end Grækenlands ve og vel. Den græske regering var både regering og opposition på én og samme tid, afhængig af, hvilket tidspunkt på dagen man spurgte. At det modsatte nu er tilfældet, er resultatet af en modningsproces, der styrker Tsipras som regeringsleder. Otte ud af ti grækere gik ind for det kompromis, der førte til den nye hjælpepakke. Men spørgsmålet er, om Tsipras’ formår at omsætte det til en valgsejr i en situation, hvor han skal finde en ny retorisk formel. Nu er regeringslederen så i al fald midlertidigt trådt tilbage, hvilket kan få visse vælgere til at få abstinenser efter hans tilbagekomst. Også en del borgerlige vælgere kan gå ind for Tsipras’ nye linje.

Regeringslederens popularitet overskygger både venstreplatformens protestpolitikere og den opposition, der i den seneste måned har bakket op om den tredje hjælpepakke. Ingen rager op over Tsipras, derfor er han den eneste, der troværdigt kan gennemføre reformerne. Og derfor kan man rundt omkring i de europæiske hovedstæder lige så godt indstille sig på, at Tsipras fortsætter. For i Grækenland har partiledelsen mulighed for at lave valglisterne, og de vil være rensede for de ideologiske nej-sigere i partiet. Mens Syrizas venstreplatform først skal nå at organisere et nyt parti.

Økonomisk druknedød truer

Det hurtige valg kan dog komme til at lamme staten og lægge reformerne på is, så Grækenland kan risikere at dumpe til den reform-eksamen, der er lagt op til i starten af oktober. Her håber Tsipras på tilgivelse, hvis han vinder valget, men først kan levere resultater til EU-parterne senere. For valget rammer ned i de forventninger, som Grækenland er underlagt: kun hvis der gennemføres reformer, fortsætter pengene med at flyde.

Ser man på hvor hjælpepakkens nye penge går hen, ender størsteparten, 54 mia. euro, tilbage hos de selvsamme kreditorer, hvor der skal betales renter og afdrag. Staten kan fylde nogle tømte reserver op, men det er kun for en lille håndfuld milliarder. Omkring 25 mia. euro skal redde de græske banker, der er fyldt op med dårlige lån. Nedskrives borgernes og selskaberne dårlige lån, kan det sætte en positiv spiral i gang.

De øvrige europæiske politikere har dog deres bange anelser.De frygter, at beløbet på 86 mia. euro, hvilket svarer til 640 mia. kroner, ikke er stort nok. For hvad nu hvis IMF alligevel ikke kommer med deres del af pengene, hvis eurolandene nægter at give nogen gældslettelse? Eller hvad nu hvis Grækenland slet ikke ønsker at blive reddet på de præmisser, som regeringen i Athen i bund og grund mener, er blevet dem påtvunget. Overholder landet ikke de mange opstillede krav, kan redningskransen trækkes tilbage. Den økonomiske druknedød kan indfinde sig nærmest når som helst over de kommende tre år, som hjælpepakken løber. Det ved både grækerne og Alexis Tsipras.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

IMF består af 188 medlemslande, altså stort set alle lande på kloden.
Grækenland er nr. 46 på listen over BNP pr. person.
Så ca. 140 IMF-medlemslande har lavere BNP pr. person end Grækenland, dvs at de 140 landes borgere i gennemsnit er fattigere end grækerne. Grækerne har åbenlyst et gigantisk fordelingspolitisk problem; men i gennemsnit er grækerne altså rigere end borgerne i 140 IMF-medlemslande. Græsk fordelingspolitik og skatteopkrævning er som udgangspunkt et internt græsk problem.

Det er så desværre blevet kreditorernes problem, da grækerne helt åbenbart ikke selv kan få sig samlet sammen til at gennemføre de nødvendige ændringer. Men det er helt uhørt, at Euro-gruppens 19 finansministre skal forhandle og diktere økonomiske reformer til grækerne. Det betyder selvfølgelig, at ingen græsk politiker vil tage ejerskab til reformpolitikken.
Det er meget mere bekvemt blot at henvise til bureaukraterne oppe i Bryssels.

Tilbage til IMF.
IMF's kapital kommer som bekendt fra medlemslandene, som indskyder den kapital, som IMF kan udlåne. Det vil være direkte umoralsk, hvis IMF med 140 fattigere tvinges til at yde lån til Grækenland.

Håbet er, at Christine Lagarde har de Cojones, som vores egen Klaus Hjort mangler.
Altså kan sige NEJ til yderlige "lån" til den græske børnehave.

Alle der ønsker det kan jo se, at grækerne hverken ønsker eller magter at tilbagebetale den nuværende gæld, for slet ikke at tale om den forøgede gæld efter 3. hjælpepakke.

Preben Haagensen, Thomas Andersen, Espen Bøgh og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er hvilken stilling / holdning vi efterhånden skal tage / have til Grækenland og dets økonomiske problemer?

Under og med krisen opstod GRIIS landende indenfor EU, som fik betegnelsen fordi deres gæld var alt var alt for stor, og der skulle hjælpepakker til for mia. af EURO, og som bekendt også landenes egne besparelser på de indre linjer, som har ramt landene borgere hårdt såvel økonomisk som beskæftigelsesmæssigt.

- Besynderligt nok det sidste, liberalisterne hævder ellers de skaber arbejdspladser!, og er socialt ansvarlige??

Imidlertid er det stort set kun Grækenland og landets økonomi og deres politiske problemer der nu snart i 5 - 6 år optager meget af EU's tid, og formentlig vil gøre der i mange år fremover grundet den træghed som findes i græsk politisk sfære og som i egen græsk optik er naturlig.

Kampen står om at holde Grækenland i EUROen, men hvorfor dog det, Grækenland kan ikke svække EUROen særlig meget ved en udtræden, for den økonomiske hængedynd i Grækenland har bestået i alle årene, så den græske drachme egentlig ikke betød det store for EUROen ved sin indtræden, ja måske var den allerede dengang ikke et aktiv for EUROen, men derimod det modsatte.

EU og de europæiske ledere er nu på 5 - 6 år nærmest politisk lammede, og kan næsten ikke beskæftige sig med meget andet end Grækenland hver dag, og med nye problemer, som vi netop ser det igen i dag, hvor regeringen træder tilbage og vil afholde nyvalg, og hvor Syriza er sprængt som parti.

Tålmodigheden og langmodigheden i EU og hos de Europæiske landes politikere, må nu gøre op med sig selv, om det utålelige i denne situations fortsættelse og gøre kort proces med Grækenland, og sætte dem udenfor EUROen en gang for alle, indtil græsk politik og økonomi har fundet sig et egnet politisk ståsted, som er rimeligt for en genoptagelse indenfor EU og EUROen.

Den græske "stå i stampe politik" overfor de andre EU lande som gerne vil hjælpe Grækenland er jo nærmest til grin for deres tilbudte hjælp gang på gang, - fordi det kun afføder atter en ny politisk seance indenlands i Grækenland, som de øvrige europæiske lande skal være tilskuere til, og fortsat ikke vide hvad vej Grækenland vælger politisk økonomisk, som selvhjælp til al den hjælp de modtager udefra for at få styr på deres egne økonomi, og som politisk vil beholde dem i EURO-zonen.

Det er jo ikke et græsk sandkasseeventyr der kan fortsætte i det uendelige med EU og de europæiske politikere som passive statister i al evighed, nu må der handles ved at sige klart fra overfor Grækenland; "enten vil Grækenland være i EU og EUROen eller også må de træde ud af begge dele", - alt andet er uacceptabelt for hele EU og de europæiske ledere.

Tag nu det korte snit, tiden er kommet hertil, målet fra Grækenland er fuldt, - "smid Grækenland ud af EU og EURO-zonen, så EU og de europæiske politikere kan arbejde videre uden det græske hængedynd omkring benene som betonklodser.

georg christensen

Til det Grædske folk, har jeg et råd, hent "Jeres"," Drakme" tilbage. I Danmark, begik vi ikke den samme fejl, vi tilsluttede os bare "unionen" med også en værdiløs "krone", som forsøger at følge med, en mulighed "I" endnu ikke har fået.

Mit råd til Grækerne vil være : Sig NEJ , og hent "Drakmen" tilbage. Sig nej til "Euroen" og dens "værdiløshed".

Gør, som alle andre finansindustrier gør, sig "nej", lad bare konkursen komme "vi folket er ikke de ansvarlige", det er vore valgte politikere, som er de ansvarlige, og som kun med tomme "ord" forsøger at forsvare sig selv. Primitivt og perspektivløst.

Torben Lindegaard

Med ligene bogstavelig talt skyllende op på EU's kyster er det helt utilstedeligt, at Grækenland beslaglægger så meget ledelsestid og penge.

Det er helt overvældende at tænke på, hvor mange tiltag til gavn for millioner af Syriens-flygtninge, der kunne være sat i gang for de kolossale kapitaloverførsler grækerne har modtaget - og med al den tid EURO-Zonens ledere har brugt på at forsøge at fastholde Grækenland i EURO'en.

Og lur mig - det vil vise sig at være en forgæves indsats.

Grækenland er et hus i splid med sig selv.

Peter Nielsen

Er du helt velforvaret Georg? Har du ikke sat dig ind i h Jordan den almindelige græker snyder på vægten. Hele nationen har et kollektivt bedragerisk ansvar. Håber du vil prøve at forstå hvor indgroet den græske fællesfølelse er på ondt og ikke på godt.
Håber lånene holder en pause indtil nu regering er dannet. Ellers må vi andre indkassere tabet og lade grækerne passe søg selv. Nu er nok nok.

Peter Günther

Det er en græsk tragedie at magten og det politiske apparat formår at føre befolkningen bag lyset, imens landet mister hver en dråbe af troværdighed i sine omgivelser.

Det ligner mere og mere at Grækenland har brug for at styrte sin korrupte ledelse...

Henrik Leffers

Alle jer der synes, at Grækenland skal gå bankerot, forlade euroen og genindføre drakmer, skulle se lidt på, hvordan det er gået i Argentina, der gik bankerot for over 10 år siden! Skal Grækenland gennem det samme? -I kan jo starte med, at overveje hvor de 30% af Grækenlands befolkning, der nok må forlade landet for at klare sig (tilsvarende Argentina), skal "flygte" hen? -Som et Europæisk land er DK (og Tyskland) vel et "nærområde" til Grækenland og mon ikke "vi" vil være et af de foretrukne lande... Hvor mange grækere skal vi tage i mod?

Michael Kongstad Nielsen

Vinklen og overskriften på denne artikel er forkert.
Det nye valg handler om at få styrket Tsipras mandat eller ej. Men euromedlemskabet er ikke i fare, da langt hovedparten af alle partier og borgere i Grækenland ønsker at blive i euroen, og afskalningsfraktionen fra Syriza har ikke en chance for at ændre på det.

Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Ja, grækerne vil gerne være med i Euro'en.
Grækerne ønsker ikke at erklære landet statsbankerot.
Grækerne vil ikke acceptere kreditorernes krav for at yde 3. hjælpepakke -
det har de lige stemt om.
Og uden 3. hjælpepakke går Grækenland i hvert fald konkurs.

Så hvordan synes du lige det hænger sammen?

Michael Kongstad Nielsen

Torben Lindegaard siger bl. a.:
"Grækerne vil ikke acceptere kreditorernes krav for at yde 3. hjælpepakke -
det har de lige stemt om."
Det mener jeg er forkert. Grækerne har tvæt imod accepteret kravene.

Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Ved seneste folkeafstemning afviste de græske vælgere kreditorernes krav for at yde 3. hjælpepakke.

På trods af det fremsatte Alexis Tsipras i det græske Parlament lovforslag, der ville gennemføre kreditorernes krav. Disse lovforslag blev vedtaget med oppositionens stemmer, 44 Syriza medlemmer stemte imod eller undlod at stemme.

3. hjælpepakkers 1 modul blev udløst.

Hans K Hansen

"Græsk valg mellem euro og drakmer"

Korrekt, og det er totalt forudset. Grækernes kultur er, og har ikke været i nyere tid, i overenstemmelse med nordeuropæisk. Det er ikke kun et græsk kulturelt spørgsmål, men et generelt sydeuropæisk.

Man kan ikke nøjes med at lege, som grækerne, at man ser op til skandinavisk, eller tysk model. Det er noget man gør sig i stand til. Det forstår grækerne bare ikke de nødvendige forudsætninger for.

Det samme kan man sige om de sædvanligvist overbeviste socialister alle andre steder. De forstår ikke forbindelsen mellem pragmatisk årsag og virkning.

Uanset hvordan grækerne fremtidigt handler, så kommer det til at gøre ondt. Årsagen er, som alle andre tåbelige overbevisninger, at regningen for disse tåbelige politisk bestemte beslutninger skal betales. Det er logik for begyndere, men socialister har heller aldrig forstået økonomisk politik. Derfor forstår de heller ikke konsekvenserne af deres valg.

Grækenland er et samfund i total opløsning. Skylden er alene deres egen. Socialismen deres banemand, og deres tro på den skandinaviske model en stadig illusion. Kort; tåbelige politikere og tåbelige beslutninger, uden overblik over naturlige konsekvenser, bliver ethvert samfunds banemand.

De største tåber er og bliver socialister i den Vestlige verden. I den mellemøstlige er tåberne repræsenteret i religiøs politisk idiotisme. Tak for kaffe ...

Michael Kongstad Nielsen

Torben Lindegaard
22. august, 2015 - 08:48

Det er rigtigt, at grækerne ved folkeafstemning med over 60 % sagde nej til trojkaens lånevilkår i juli, hvilket Tsipras også anbefalede. Derefter drog han til Bruxelles med et stærkt forhandlingsmandat, men mødte en overmagt, han måtte bøje sig for. Han vurderede alt i alt, at Grækenland måtte bide i det sure æble, men samtidig kunne fortsætte omformningen af samfundet efter Syrizas principper.

Derfor bad han nødtvungent Parlamentet om at godkende låneaftalen, og det gjorde et stort flertal. Syriza har 149 pladser af parlamentets 300. At 44 medlemmer stemte imod, ændrer ikke på det store flertal. Jastemmerne kommer naturligvis også fra oppositionen, men de er jo også grækere, så samlet set er det baggrunden for min påstand af i går 20.39.