Læsetid: 8 min.

’Hvem vil forske i en plante?’

Herhjemme efterlyser myndigheder evidens for, at medicinsk cannabis virker. Men de færreste medicinalfirmaer vil investere i en plante, siger den amerikanske læge David Casarett, forfatter til en ny bog om emnet. Han opfordrer til udnyttelse af den viden, der lige nu er i USA med over én million brugere
Én million amerikanere, anslås det, er registreret som brugere af medicinsk cannabis, og den viden de kan give, bør man ifølge læge og forsker David Casarett udnytte.

Én million amerikanere, anslås det, er registreret som brugere af medicinsk cannabis, og den viden de kan give, bør man ifølge læge og forsker David Casarett udnytte.

Pernille Sloth/iBureauet

27. august 2015

»Ja, det kan vel ikke skade. Og hvis det hjælper dig, så…« Det er mange lægers reaktion, når de bliver konfronteret med alternativ medicin, indrømmer David Casarett, der er amerikansk hospicelæge.

Han husker en af sine patienter, en vietnamveteran. Under en konsultation grinede de begge lidt forlegne, da samtalen faldt på, at manden har røget en joint om dagen de sidste 20 år for at klare sine PTSD-symptomer. På mere sikker grund var de to, da de fortsatte med at tale om den kræft, Casarett behandlede manden for.

David Casarett, der også er forsker ved University of Pennsylvania, er i dag sikker på, at han ikke skulle have grinet. Men i stedet spurgt om det hjalp og hvordan.

»Manden havde det dårligt og brug for min støtte,« funderer Casarett. Men hospicelægen nøjes ikke med at fundere.

I den nyligt udkomne bog, Stoned – A Doctor’s case for Medical Marijuanna har han i stedet kastet sig ud i en grundig og omfattende undersøgelse af, hvorvidt medicinsk cannabis virker og hvordan. Han besøger en række amerikanske og internationale forskere, som alle har en lille brik til forståelsen.

Læs også: Mor til femårig: Min Frederik har gavn af cannabis

Han opsøger snesevis af patienter, der bruger medicinsk cannabis mod søvnløshed, kvalme, visse former for smerter, muskelspasmer, invaliderende angst, uro forbundet med Alzheimers og posttraumatisk stress (PTSD).

Halvvejs gennem bogen indrømmer han, at han ikke troede meget på, at det omdiskuterede »ukrudt« virkede. Han ryger en joint på sin veranda for at dæmpe sine rygsmerter og smører noget cannabis på sit ømme knæ. Imens også han begynder at få en forståelse af, at medicinsk cannabis kan have »reelle medicinske fordele«.

På verandaen lindres rygsmerterne, mens havemøblerne danser for hans øjne, og han hører flyvelederes stemmer inde fra sit hus.

På knæet virker grødomslaget ikke, fordi plantens virksomme stoffer ikke kan trænge igennem hud. Men det er netop en af bogens pointer. Der er mange forskellige stoffer i cannabis, der virker alt afhængig af hvilken art og mængde, der anvendes. Og som det derfor er meget svært at dosere og forudsige virkningen af.

Det kræver lægebistand og masser af forskning, konkluderer Casarett. Som på trods af de gode nyheder også refererer til forskning, der tyder på en sammenhæng mellem brug af marihuana og psykotiske tilstande, muligvis skizofreni og risiko for afhængighed.

For lidt forskning

Problemet er bare, at der lige nu er meget lidt forskning i medicinsk cannabis.

Det gør de anslået én million amerikanere, der i dag er registreret som brugere af cannabis til medicinske formål, til et kæmpeeksperiment. Og tallet er lavt sat. Der er mange brugere, som ikke er registreret eller stadig må skaffe medicinsk cannabis ulovligt. Planten er lovlig til formålet i 23 amerikanske stater plus District of Columbia.

»Den amerikanske regering vil ikke støtte forskningen, det er en stor barriere. Der er også nogle lovmæssige barrierer, som gør det meget svært for forskere at få tilladelse til at forske i cannabis,« siger Casarett, og tilføjer, at hvis man vil forske i plantens vanedannende effekt, så er der rigeligt med forskningsmidler.

Da sagen sidste år var på dagsordenen i Danmark, ville daværende sundhedsminister, Nick Hækkerup (S), ikke legalisere cannabis, før effekterne var videnskabeligt bevist. Det udtalte han, da Folketingets sundhedsordførere diskuterede spørgsmålet.

Men så længe myndighederne ikke selv sætter gang i forskning er det, det samme som at acceptere, at næsten intet vil ske, pointerer Casarett. For som han siger, »hvem i medicinindustrien vil investere i en plante?«

»Der er allerede nogle videnskabelige beviser, inklusive kontrollerede forsøg af virkningerne. For eksempel ved vi, at medicinsk cannabis er effektiv til at lindre smerter i nervesystemet. Men vi behøver meget mere forskning. Medicinalindustrien er begyndt at støtte studier i dele af planten for eksempel det psykoaktive stof THC og cannabidiol CBD. Men de er tilsyneladende uinteresserede i at forske i hele planten,« siger David Casarett.

Nick Hækkerup henviste netop til, at »det i Danmark ofte er medicinalbranchen, der bruger ressourcer på at forske i ny medicin«, som han udtrykte det på det åbne samråd sidste år. Og tilføjede, at man som stat skal tænke sig godt om, før man giver sig til at styre forskning. Den danske stat har altså heller ingen planer om at støtte forskning i medicinsk cannabis.

Toårige Randi

Information har tidligere i en serie beskrevet forskellige danskeres brug af medicinsk cannabis. Og de samme lidelser går igen i David Casaretts bog.

Læseren møder den toårige Randi og hendes forældre. Randi lider af Dravet syndrom og har daglige epileptiske anfald. Nøjagtig som femårige Frederik i Informations serie.

Randis forældre er begyndt at behandle deres datter med cannabisolie, der indeholder meget CBD – som er det, der virker mod anfaldene – og meget lidt THC, der giver de psykiske effekter og følelsen af at være høj. Og selvom Randi stadig får én procent THC, bliver hun ikke sløv, i stedet begynder hun at vise fornyet interesse for omverdenen.

»Det er ingen mirakelkur,« forklarer hendes far Cal, som Casarett møder på en af de mange sundhedsklinikker, han opsøger for at tale med patienter. Men datteren får færre anfald.

Forældrene til børn med Dravet syndrom er ofte overladt til selv at finde svar og hjælp, der hvor lægerne svigter, noterer Casarett. Og opsøger neurologen Orrin Devinsky, der leder et epilepsicenter ved New York University.

Han har startet et randomiseret kontrolleret forsøg for midler, han har søgt ved private fonde, fordi han mener, at CBD kan været et effektivt middel i behandlingen af Dravet syndrom.

Læs også: ’Mange patienter har lige så stor gavn af cannabis som af traditionel medicin’

Interessen for forsøget har været overvældende. Selvom om Devinsky endnu ikke har de endelige resultater, er han imponeret over historier som den, han hører fra Randis forældre, og han mener, at 80 procent af alle børn med Dravet syndrom kan få glæde af medicinsk cannabis.

Casarett advarer om, at effekterne af cannabis altid skal holdes op imod konventionel medicin. Der bliver hele tiden udviklet bedre og mere sikker medicin, og derfor kan medicinsk cannabis hurtigt blive mindre attraktivt i behandlingen af epileptiske anfald ligesom mange andre lidelser.

Men som han også skriver på baggrund af en grundig gennemgang af den eksisterende viden om cannabis’ effekt på hjernen, er det »rimeligt at antage, at i den rigtige dosis vil cannabis hjælpe mod søvnløshed« som i Alices tilfælde. En kvinde der i årevis har spillet scrabble, når andre sov. Og mod den forvirring, som demenspatienter oplever.

Han er afventende over for forskningen i virkninger på Dravet-patienter, og han håber, at Tomas, der er krigsveteran med PTSD, vil blive ved med at opleve, at medicinsk cannabis hjælper ham. Selvom der stadig ikke er beviser fra valide forsøg, der understøtter effekten på PTSD-patienter.

Hvad angår kræft, er det evident, at koncentreret cannabisolie ikke kan erstatte kemobehandling hos kræftpatienter, skriver Casarett. Til gengæld kan det virke nedsættende på bivirkninger såsom kvalme, som ellers er meget svær at behandle.

Krigen mod stoffer

David Casarett beskriver også forskningen i bivirkningerne ved brug af medicinsk cannabis.

Abstinenssymptomer kan forekomme ved hyppig brug. Og der er bivirkninger såsom angst, søvnløshed, nedsat appetit, aggression, depression og fysiske symptomer, såsom mavesmerter eller hovedpine.

Nogle undersøgelser har også fundet ændringer i hjernen hos tunge marihuanabrugere og mulig permanent virkning på indlæring og hukommelse. Men frygten for, at marihuana kan skade organer, er ikke blevet bekræftet af undersøgelser.

Casarett besøger Caleb, en døende kræftpatient, der på sin hylde opbevarer en æske, som lægen genkender fra sit arbejde på hospice. Den indeholder præparater som morfin for smerter og Valium for angst og kramper til brug i »nødsituationer«.

Men Caleb bruger dem ikke. De virker ikke, fortæller han og konstaterer ironien i, at hans hospice kan skaffe en masse forskellige piller gratis – medicin, der er afhængighedsskabende og dødelig ved en overdosis.

Mens det, der virkelig hjælper, er uden for Calebs rækkevidde. Han kan skaffe det ulovligt, men så er det for dyrt for ham. Derfor får han det doneret af venlige sjæle.

»Der er rigtig meget konventionel medicin, vi ikke kender nok til bivirkningerne af. Til gengæld ved vi en masse om bivirkningerne og de langsigtede risici vedcannabisbrug. Men de studier er lavet på mennesker, der brugte cannabis for at blive skæve. Og de bruger ofte cannabis på andre måder og sammen med andre, ulovlige stoffer. Så vi ved faktisk ikke så meget om risici og bivirkninger ved medicinsk cannabis,« siger David Casarett.

Men til trods for den konventionelle medicins skadevirkninger er den ikke udsat for samme moralske dom som cannabis, mener lægen: »Cannabis får folk til at have det rart. Og mange mennesker er skeptiske over for stoffer, der får mennesker til at få det godt. Derfor betragter de det på linje med andre stoffer som for eksempel heroin og kokain. Desuden er der ikke nogen tvivl om, at ’krigen mod stoffer’ i alvorlig grad har været begrænsende for forskningen i cannabis.«

Afhængighed, som ofte er et af argumenterne mod medicinsk cannabis, er også en bivirkning ved rigtig mange andre former for medicin, tilføjer Casarett:

»Min største bekymring er, at mennesker, der bruger cannabis medicinsk lige nu, ikke bliver fulgt ordentlig af deres læge. De bliver ikke screenet for afhængighed og får ikke rådgivning. For mig er det et rigtig godt argument for at legalisere medicinsk cannabis, for disse ting bliver muligt ved lovliggørelse.«

Læs også: Overlæge efterlyser bedre cannabis-medicin

At flere og flere patienter får mulighed for at få cannabis på lovlig vis, har ifølge David Casarett givet mange mennesker en følelse af kontrol over deres egen sygdom, som lægerne ikke har kunnet givet dem.

»Jeg tror meget af interessen for medicinsk cannabis i USA skyldes et ineffektivt sundhedssystem. Folk har ikke ordentlig adgang til læger, og de har ikke en fornemmelse af, at de kan styre deres sygdom. Derfor vender mange af de patienter, jeg talte med, sig mod cannabis.« At så mange har taget deres sygdom i egne hænder, giver os ifølge Casarett lige nu en unik mulighed for at få mere viden.

»Men vi skal finde måder at udnytte den viden på. For eksempel er nogle af mine studerende og jeg ved at opbygge en hjemmeside, www.marijuanaresults.org, hvor patienter kan dele deres erfaringer med andre og med forskere. Uden en organiseret tilgang får vi intet ud af det store eksperiment, der foregår lige nu,« siger David Casarett.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Detr beheøver endda ikke være så fornemt : Hvis bare den gennemsnitlige pusher anede om det var sativa eller indica han/hun håndterede så ville en del lotteri udi virkninger og risici allerede være bragt i orden.
Men der er folk der har viet passion gennem hele deres hele liv til at stå vagt om denne specikke uvidenhed, så det er ikke så nemt at komme videre. Før de er døde, som det jo er med den slags.

Der er rigtig mange der gerne vil forske i en plante og dens medicinske virkninger. Farmakognosi er læren herom og fag på farmaceut uddannelsen. Og der kommer stadig nye medinske produkter på markedet baseret på planter. Det Europæiske Lægemiddelagentur ( EMA ) har godkendt ca 200 produkter fra planter. Og helt enig med Søren om Sundhedsstyrelsen.