Læsetid: 2 min.

Kakaobønnens himmelflugt

Mange nye forbrugere har i den grad fået smag for lækker chokolade. Priserne er derfor steget markant, men millioner af afrikanske landmænd får slet ikke del i gevinsten
29. august 2015

Millioner af nye middelklasseforbrugere i Kina, Indien og Brasilien har opdaget chokoladen, som noget de ikke ønsker at undvære. Det har været medvirkende til, at en tidligere kakaoeksportør som Brasilien nu importerer kakao for at kunne dække behovet hos de lækkersultne forbrugere.

Væksten i kakaoforbruget er i Indien og Kina kommet op på otte procent årligt, og Kina kan snart overhale USA som det største enkeltmarked, oplyser det internationale kakaoforbund, ICCO. Priserne stiger endnu hurtigere og er skudt i vejret med 14,1 procent på ét år, skriver den tyske ugeavis Die Zeit. Dét gør, at produktionen burde udvides med op til 600.000 ton kakao årligt, men de to hovedproducentlande Elfenbenskysten og Ghana kan slet ikke følge med. Allerede for nogle år siden tog det tyske chokolademærke Ritter Sport konsekvensen af dette og valgte selv at etablere en kakaoplantage, El Cacao i Nicaragua. På det 1.500 hektar store område skal en af de største kakaoplantager i verden producere fra 2017. El Cacao skal både sikre kvaliteten og bæredygtigheden lyder det fra det tyske firma der samtidig beklager sig over den heftige spekulation, der foregår på verdens råvarebørser, hvor priserne på et årti er fordoblet. Normalt når det tyske firma køber et ton rå kakaobønner, kan afgrøden nå at have skiftet fordyrende ejere op til 10 gange, siger de. Hvor man i 2001 i gennemsnit endte med at handle høsten op til 10 gange, steg dette i 2014 til det 27.

Børnearbejde i stigning

Det er dog ikke de millioner af landmænd, der i Vestafrika dyrker og høster mindst 70 procent af verdens kakaobønner, der får del i prisstigningerne. I Ghana skal minimumprisen ligge på 1.500 dollar (9.900 kr.) pr. ton, hvilket dog fastsættes et helt år forud, mens verdensmarkedsprisen i dag ligger på 3.325 dollar (22.000 kr.). Fortjenesten ender typisk hos spekulanterne eller hos de to store kakaodistributører, Barry Callebaut fra Schweiz eller amerikanske Cargill, der deler 70 procent af det globale marked imellem sig. Mens verdens 5,5 millioner kakaobønder er dårligt organiseret og står i en ringe forhandlingsposition, der kunne sikre dem bedre priser.

I det største kakaoland, Elfenbenskysten, tjener en bonde ifølge den tyske organisation Südwind kun en halv dollar om dagen. Det burde firedobles for at komme op over fattigdomsgrænsen på to dollar (12,5 kr.) dagligt. De lave indtægter fremmer børnearbejde, fordi mange landmænd ikke har råd til at lade voksne arbejde for sig. Det amerikanske Tulane University har i en undersøgelse regnet på, at der på de afrikanske kakaoplantager arbejdede 2,26 mio. børnearbejdere i sæsonen 2013/14 – en tydelig stigning. Mange af børnene udfører arbejde som ifølge FN er forbudt: at slæbe sække og åbne kakaobønnerne med macheter. De ringe forhold får mange af landmændene til på sigt at give op. Kun hver femte kakaobonde i Ghana regner med, at børnene vil videreføre deres lille plantage, hvilket vil betyde et fald i produktionen og yderligere prisstigninger har Südwind regnet sig frem til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Niels-Simon Larsen
John Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer