Læsetid: 4 min.

Meget kan læses ud af få procent

Kinesernes trin for trin-devaluering i indeværende uge er blevet vendt og drejet i håb om en enkel årsagsforklaring. Den ser ikke ud til at være fundet, højst sandsynligt fordi den ikke findes, men her følger nogle gode bud
Meget  usædvanligt har kineserne devalueret deres valuta tre dage i streg.

Andy Wong

14. august 2015

Onsdag formiddag var der pressemøde i Folkets Bank i Beijing. Normalt er centralbanksprog så tæt på uforståeligt, at der i USA er folk, der lever af at fortælle, hvad der egentlig bliver sagt, når en centralbankchef stiller sig frem og taler. Centralbankbureaukratsprog får et nøk op ad skalaen over uforståelighed, når det er den kinesiske centralbank, Folkets Bank, der udtaler sig.

Talsmanden havde som opgave at forklare, hvorfor den kinesiske valuta, RMB, er faldet de seneste tre dage. Noget som normalt ikke sker. RMB’en er ikke en frit flydende valuta, så udsvingene har været relativt små på dens opadstigende kurve det seneste år – indtil mandag hvor RMB’en faldt 1,9 procent, og derefter tirsdag og onsdag fortsatte faldet, så det alt i alt løb op i 4,66 procent.

Normalt har den kinesiske valuta været fastlåst til en ’kurv af kurser’ – meget lig måden hvorpå den danske krone lægger sig op ad euroen. Som bekendt har kronen lov til at svinge to procent op eller ned, hvilket giver Nationalbanken et lille rum, hvori de kan sikre den faste kurs.

Det nye i Kina er, at den faste kurs bestemmes fra dag til dag, således at den kurs, som RMB’en lukkede i, bliver det nye fastkursmål for dagen efter med et udsvingsmål på to procent. Det betyder, at hvis RMB’en skal falde 10 procent, kan det minimum ske på fem dage.

Ønske om handel

Men hvorfor denne forandring?

Det er der gode grunde til. Michael Pettis, som er professor i Økonomi ved Peking Universitet, peger på den første gode og tungtvejende grund: Handel.

Kinas eksport er på vej ud over en klippeafgrund og de seneste tal fra juli viste et fald på 8,3 procent år for år. Den kinesiske vækst har i høj grad været eksportdrevet, og fra 1950 frem til 2010 er handelen steget tre gange hurtigere end bnp. Bruttonationalproduktet vokser endnu, men det ser anderledes slemt ud med eksporten. En devaluering af RMB’en skal gøre det billigere for udlandet at købe kinesiske produkter.

Ann Lee, professor ved New York Universitet og forfatter til bogen Hvad USA kan lære af Kina, mener dog, at valutaen skal falde yderligere, før det kommer til at påvirke eksporten:

»Hvis du kigger på Kinas store samhandelslande; Japan, Korea, EU, etc. er deres valutaer faldet enormt over det seneste år, så Kinas to procent ryk vil ikke gøre en forskel – endnu.«

En anden forklaring på landets devaluering er, at de vil holde penge i landet. Den kinesiske regering har opfordret landets virksomheder til at investere i virksomheder i udlandet, hvilket har ledt en kapitalstrøm ud af landet. Læg dertil at rige kinesere flytter fra landet og tager deres formuer med sig. Da Portugal i sommeren 2014 opgjorde kassebeholdningen efter at have tilbudt statsborgerskab til gengæld for en investering på min. 500.000 euro i landet, lå der 1 mia. euro mere på bunden. 81 procent af visaerne var udstedt til kinesere. En svagere RMB gør det dyrere at investere i portugisiske haciendaer, og håbet er så, at rige kinesere i stedet vil investere indenlandsk.

Reservevaluta

En tredje forklaring er er den kinesiske drøm om at blive en reservevaluta. Reservevaluta er det, nationalbanker og store virksomheder forer indervægene med. Mest populær er selvfølgelig dollaren, men euro, yen, pund etc. fungerer også. Kinesiske RMB kan ikke bruges, da valutaen ikke flyder frit. Blot et par dage inden Folkets Bank lod RMB’en falde i værdi, havde IMF (International Monetary Fund) påpeget et par problemer, der skulle håndteres, inden de var villige til at optage dem i kurven af reservevalutaer.

At blive en reservevaluta vil være en stor skalp for Kina. Det ville være et skridt op ad den anerkendelsesstige, som kineserne mener, de står for lavt på i forhold til betydning og magt. Dertil vil det betyde en indstrømning af kapital, når Beijing ville kunne udstede kinesiske statsobligationer.

– Hvorfor så ikke bare give valutakursen et ordentligt nøk nedad og få sat gang i eksporten?

»Fordi Kina kan ikke lide at have ekstreme udsving. De ved, at økonomien ikke kan håndtere så store udsving. Hvis du er en eksportvirksomhed. Hvis valutaen bevæger sig alt for meget på en gang, vil alle finansielle forudsigelser ramme ved siden af målet og i stedet for ramme de virksomheder, der lever af handel. De har ikke råd til at stresse økonomien på den måde,« siger Ann Lee, der mener, at tidspunktet er ideelt, fordi eksporten sparkes i gang, og de kan behage IMF.

»Der har været meget pres fra USA og IMF for at få Kina til at tilpasse deres valuta, så den stemmer overens med den reelle værdi. Det har de haft mulighed for at gøre på et tidspunkt, hvor valutaen rent faktisk er faldet. Så de har behaget USA og fået sparket gang i eksportvæksten.«

Skridt-for-skridttilgangen skal også virke afbødende på den kinesiske privatøkonomi.

»Hvis du går i supermarkedet, og der er en langsom stigning i priser, er det ikke sikkert, at du lægger mærke til det. Men hvis der pludselig er en 20 procent-forøgelse, kommer det til at gøre mærkbart ondt på din økonomi – og det kan skabe uro,« siger Ann Lee.

Det politiske spil

På grund af faldet i RMB’en bliver det billigere at købe kinesiske varer, men det bliver til gengæld også dyrere at købe udenlandske produkter, hvilket vil ramme de kinesiske husholdninger.

»Historisk set er der kun en mulig blød landing for en eksportdrevet økonomi, og det er at få gang i de private husholdningers forbrug,« siger Michael Pettis.

Kina er gået i stik modsat retningen med deres nyopfundne valutapolitik. Rygterne siger, at der langt fra har været enighed fra lovgivernes side om, hvorhen de har skullet rette deres økonomiske stimulikanoner. Men store dele af den politiske top i Kina har stor interesse i et fortsat stærkt eksportmarked.

Det sagde Folkets Banks talsmand dog ikke noget om onsdag formiddag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Efter sigende er en større andel af den enorme amerikanske gæld i kinesiske hænder. Gad vist, hvor mange milliarder af dollars kineserne har tjent på den enorme opskrivning af dollaren de seneste 18 måneder? Småpenge er det ikke.

Lidt ironisk, at USA og kapitalismen hævder at have vundet den kolde krig og dermed besejret kommunismen, når de pt. er ved at blive opkøbt indefra af kineserne og olie-araberne.