Landbrug skulle sikre Afrikas fremtid - men de unge søger væk

Landbruget i Afrika syd for Sahara kunne potentielt trække millioner ud af fattigdom. Men de unge drager i stigende grad mod byerne i jagt på en uddannelse og et liv som i Vesten. Landbruget kæmper med en gammeldags og bagudskuende livsstil, som de unge ikke er tiltrukket af, siger ekspert
Kvæg flyttes rundt og gøres klar til transport. Selv om det afrikanske landbrug er centralt for kontinentets økonomiske fremtid, har de unge vendt det ryggen og er taget mod byerne.

Kvæg flyttes rundt og gøres klar til transport. Selv om det afrikanske landbrug er centralt for kontinentets økonomiske fremtid, har de unge vendt det ryggen og er taget mod byerne.

Robin Hammond
10. august 2015

Michael Owusus rager godt op i mængden med sine 190 cm. Hans skæggede, smilende ansigt spejder igennem trafikken efter kunder til hans lille vejbod med malerier.

Trafikken er så tæt, at den næsten står stille i Ghanas hovedstad, Accra. En mand slæber rundt med sin slipsebutik over skulderen og forsøger at sælge varer til forbipasserende i rundkørslen. Længere nede ad vejen sælger andre kopisolbriller, smartphone-opladere og hjemmelavede plastikarmbånd.

Over dem smiler bankmænd og popstjerner ned fra meterhøje reklameskilte.

Ligesom mange andre unge sælgere kommer 27-årige Michael Owusu fra landet og var født til et liv med hakke og såsæd. Men de unge vil mere end bare at kæmpe for overlevelse i en gammel og umoderne sektor. Derfor rejser de til byen for at realisere sig selv, få en uddannelse og få et tv.

Unge afrikanere syd for Sahara flygter fra landbruget, fordi lønnen er for dårlig til, at de kan realisere deres drømme om en vestlig livsstil og et moderne job. Men spørger man politikerne, forskerne og det internationale samfund, er det lige netop i landbruget, at der på sigt og med de rigtige tiltag kan skabes job og gode lønninger.

Intet liv på landet

Michael Owusu er opvokset seks timers kørsel fra Accras travle handelsgade Oxford Street i Ghanas Ashanti-region som det mellemste barn i en søskendeflok på syv. Forældrene dyrker stadig kakao og yams på et lille område, men ligesom Michael har fem af hans søskende lagt livet på markerne bag sig i håbet om en lysere fremtid i storbyen. Når den yngste bror om få år har færdiggjort skolen, forlader han sandsynligvis også hjemstavnen. Så er der kun forældrene tilbage.

Michael Owusu kom til Accra som 19-årig, efter han havde afsluttet en uddannelse, der svarer til gymnasiet.

»Det er ikke, fordi livet i Accra er let. Men det er bedre end i landsbyen. Det eneste, du kan lave, er at være landmand. Der er ingen elektricitet, intet internet, intet rindende vand, ingenting. Hvis du gerne vil se Ghanas landshold spille fodbold, må du gå tre timer til den nærmeste landsby med elektricitet og tv.«

»Jeg var nødt til at tage til Accra for at skabe mig et liv, og jeg har besluttet mig for aldrig at vende tilbage til landsbyen.«

De første to år i Accra sov han på gaden sammen med to venner. Men langsomt sparede de penge sammen, og i dag har Michael Owusu en lejlighed med tv og penge nok til en gang imellem at sende et lille beløb hjem til familien.

Vandring mod storbyerne

Ifølge tal fra Verdensbanken er antallet af ghanesere, der bor i byerne, steget med halvanden million fra 2004 til 2013. Det er en udvikling, der gør sig gældende for hele Afrika syd for Sahara. De seneste ti år har mere end fire millioner afrikanere syd for Sahara hvert år bevæget sig fra landområderne til byerne.

De unge afrikaneres vandring mod storbyerne er også et farvel til arbejdet som landmand. I Ghana er andelen af befolkningen, som er beskæftiget i landbruget, således faldet med 15 procent fra 2006 til 2010.

At der bliver færre unge i faget, kan også ses på de ghanesiske bønders gennemsnitsalder, der i dag er oppe på 55 år, mens den forventede levealder ligger på 55-60 år. En alderstendens, som gør sig gældende på tværs af subkontinentet.

Ifølge Nana Akua, der forsker i ghanesiske unges forhold til landbrug og uddannelse ved University of Ghana, knytter tendensen sig til en stræben efter en vestlig livsstil,

»Den måde vi altid har dyrket vores landbrug på – og stadig gør – forbindes med en traditionel måde at leve sit liv på. Det er gammeldags. Men at få en vestlig uddannelse har altid handlet om at flytte os hen mod noget mere moderne – europæisk. I den forbindelse har livet som landmand fået et bagudskuende og underudviklet ry,« siger hun.

Men tendensen skaber problemer, da landbruget har potentiale til at forbedre livet for millioner af unge afrikanere.

Ifølge Verdensbankens udviklingsrapport fra 2008 er investeringer i landbruget minimum dobbelt så effektive i forhold til at reducere fattigdom og skabe job end investeringer i nogen anden sektor.

Guld, olie og kakao

Den gennemsnitlige ghanesiske landmand har omkring to hektar land, hvilket svarer til størrelsen på fire fodboldbaner. På den jord skal han producere mad nok til sin kone, sine børn og til også at sælge på markedet, så der er råd til at betale for skolegang, nyt tøj og lægebesøg. Når alt det er betalt, er der sjældent råd til også at investere i udvikling af landbrugsproduktionen. Til sammenligning er størrelsen på et gennemsnitligt dansk landbrug 30 gange så stort, og landmændenes produktion bliver hentet direkte på gården og kørt ad en jævn asfaltvej til forarbejdning, inden det sælges i butikkerne.

Historisk set har de afrikanske lande syd for Sahara altid været landbrugsøkonomier. Sammen med guld og olie er kakao stadig Ghanas største eksportvare. Ifølge de politiske visioner skal landbruget fortsat have en afgørende betydning, og det fremhæves som det, der skal drive landets udvikling.

Problemet er bare, at landbruget aldrig er blevet udviklet til en forretning. Selv om mere end halvdelen af den afrikanske befolkning syd for Sahara arbejder i landbruget, bidrager det kun med en tiendedel til landenes samlede økonomi. Men unge afrikanere vil ikke bare overleve. De vil skabe deres eget, moderne liv.

I Danmark har vi også oplevet en affolkning af landområderne. Men til forskel fra Afrika var vores affolkning drevet af en industrialisering af samfundet. Landbrugsmaskiner gjorde de store mængder arbejdskraft overflødige i landbruget. Samtidig skreg byerne på unge friske hænder. De, der ikke var plads til i byerne, rejste til USA eller Australien.

I Afrika er det omvendt. Her søger de unge afrikanere væk, fordi udviklingen aldrig er kommet. Ganske vist vokser olieindustrien, men det er ikke her, man finder arbejdspladser til Afrikas store ungdomsårgange, hvor halvdelen af befolkningen syd for Sahara er under 25 år.

»Den stigning, som vi blandt andet ser inden for servicefagene, kommer fra så lavt et udgangspunkt, at det langtfra er nok til at skabe arbejde til de unge. Derfor er landbruget så vigtigt i forhold til at skabe arbejdspladser i Afrika,« siger den amerikanske forsker Karen Brooks, der er førsteforfatter på flere rapporter fra Verdensbanken om jobskabelse i Afrika og potentialet i den afrikanske landbrugssektor.

Byen, hvor de unge forsvandt

Landbyen Sayoo ligger i Ghanas nordlige region, der er et af landets fattigste områder og oplever den største fraflytning. Ved et af landsbyens lerklinede huse ryger bålet, mens en kvinde rører rundt i en sort jerngryde med suppe.

Mændene har sat sig i en rundkreds udenfor. De er mellem 38 og 65 år. Ud over at bo i samme by og dyrke de samme afgrøder som ris og tomater har de alle en ting til fælles: Deres ældste sønner har alle forladt dem for at tage sydpå. Kun de børn, som stadig går i skole, er tilbage.

»De unge bliver inspireret af hinanden. De, der engang tog af sted, ændrer deres måde at leve på. Man kan se det på deres tøj og på måden, de kaster om sig med penge, når de kommer hjem på besøg. Når de andre unge ser det, får de også lyst til at tage af sted,« siger Ihdraha Adrunah.

Han er 38 år gammel og har fem børn. De to ældste er rejst til Kumasi for at finde arbejde. Den ene arbejder som murer. Den anden er chauffør.

Det er syv år siden, de tog af sted. Dengang gjorde det Ihdraha Adrunah ked af det, fordi der nu var færre til at hjælpe i marken. De tre yngste børn går i skole og har ikke tid til at hjælpe.

På den anden side gav deres udpinte jordlod ikke udbytte nok til dem alle. Derfor var de to drenge nødt til at tage af sted. I dag er han glad, fordi hans to ældste drenge klarer sig godt. Det ved han, fordi de sender penge hjem.

»Jeg ved godt, at de aldrig kommer tilbage hertil. Og det er okay. Det er i Kumasi, de tjener deres penge, og det er på den måde, de kan hjælpe resten af familien,« siger han.

Nana Akua fra University of Ghana peger på, at forældrene ofte selv spiller en aktiv rolle i at skubbe de unge væk fra landbruget.

»De forældre, jeg har interviewet, arbejder rigtig hårdt for at give deres børn en uddannelse, så de ikke behøver at være landmænd. Forældre ønsker det bedste for deres børn og har ambitioner på deres vegne,« siger hun.

Den politiske vilje er til stede

Politikerne ønsker at vende udviklingen og ændre landbruget fra tradition til forretning. I 2009 underskrev Ghana Den Afrikanske Unions fælles Comprehensive Africa Agriculture Development Programme, som har til formål at stille krav til, hvor meget landbruget skal øge produktionen, og regeringerne skal investere i udviklingen af landbruget. En beslutning, som 36 andre medlemslande også har taget.

Men i den nordøstlige region er midlerne fra regeringen til landbruget begrænsede. Fødevareministeriets regionale direktør Musbau Alhaji Ahmed forstår godt, at pengene sjældent ender i landbruget trods ambitionerne, for skoler og sygehuse skal også finansieres.

»Det handler om prioritering. Landbrugets problem er, at selv om der er brug for investeringer og modernisering, kan folk stadig dyrke jorden uden at få hjælp. Men hvis der ikke er nogen lærere, får børnene ingen undervisning. Og hvis der ikke er nogen læger, dør vores patienter.«

Men det er en forkert måde at anskue tingene på, der kan få store konsekvenser, mener Karen Brooks.

»Landbruget har et stort potentiale for at skabe job til de unge. Men der er brug for adgang til jord, penge til investeringer og viden om nye teknikker til produktionen. Hvis de unge får det, vil de også gerne være med til at udvikle landbruget i den rigtige retning,« siger hun.

»Hvis landbruget derimod får lov til at stå i stampe, er der udsigt til dybere fattigdom både i land- og byområderne, højere fødevarepriser og færre udenlandske investeringer.«

Ikke mad til de dovne

Solen er ved at gå ned. På Oxford Street i Accra garanterer lygtepælene, restauranterne, kasinoerne og de enorme fladskærme stadig lys og muligheder til byens beboere.

På en cementblok sidder Michael Owusu og gør dagens kunstsalg op.

Han har arbejdet fra klokken ni om morgenen til klokken syv om aftenen. Sådan er det hver dag.

Michael Owusu er i gang med at spare sammen, for han har en drøm. Han vil ud og opleve verden.

»De to venner, jeg ankom til Accra med, bor i dag i Sydafrika og Dubai. Dem vil jeg gerne besøge,« siger han.

Han siger farvel til en kammerat med et klassisk ghanesisk håndtryk, der slutter med et fingerknips. I morgen er han igen på sin vante plads på Oxford Street.

»No food for lazy man. Husk det

Hans ord forsvinder ud i natten og blander sig med larmen fra de forbipasserende biler og musikken fra diskoteket ved siden af.

I artiklen er unge vurderet som værende mellem 15 og 34 år. Det er den aldersafgrænsning, Ghanas regering definerer ungdommen ud fra

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Sah Kwabena Mathew, 23 år, fra Ghanas nordøstlige region

– Hvorfor forlod du din region?

»På grund af økonomiske problemer. Jeg kom til Accra for at tjene penge og spare sammen til at videreuddanne mig. En dag ringede min ven og spurgte, hvad jeg lavede, og foreslog, at jeg skulle rejse til Accra, for han kunne hjælpe mig med et job.« – Hvordan er livet i Accra anderledes end i landsbyen? »Mine forældre er landmænd, og i landbruget skal man vente på sæsonerne, før der er penge at tjene. I Accra tjener jeg mellem 20 og 30 ghana cedis (30-45 danske kroner, red.) om dagen på at sælge is og juice. Men livet er hårdt begge steder. Det er ikke let, men jeg kommer igennem hverdagen.« – Hvilke ønsker har du for fremtiden? »Jeg har en bankkonto, hvor jeg sparer sammen til en uddannelse som medicinsk assistent. Det er en drøm, som jeg altid har haft. Derudover vil jeg gerne have mulighed for at hjælpe mine forældre med at betale for mine brødres uddannelse, for jeg ønsker ikke for dem, at de skal til Accra og leve under de samme forhold som mig.«

Ebenezer K. Dogbatso, 25 år, fra Ghanas Volta-region

– Hvorfor forlod du din region?

»Min mor arbejder som landmand, men alle vores penge blev brugt på investeringer, og der var ikke nok til, at hun kunne betale for, at jeg kunne få mere uddannelse end mellemskolen. Så jeg rejste til Accra for fire år siden for at arbejde som byggearbejder og spare penge sammen til en uddannelse.« – Hvordan er livet i Accra anderledes end i landsbyen? »Det er et hårdt liv i min region. Man skal være hårdtarbejdende. Nogle dage er der ikke noget arbejde, og så må man vente på, at der er nogen, som har brug for ens arbejdskraft. Livet i Accra er også hårdt, men jeg kommer igennem det.« – Hvilke ønsker har du for fremtiden? »Jeg vil gerne tjene penge til en uddannelse. Men hvis jeg kunne få økonomisk hjælp til at starte et større landbrug, ville jeg forlade Accra på stedet og rejse hjem til min egen region. Desværre koster det mange penge at starte et landbrug, og jeg ville også få brug for teknisk udstyr.«

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Frank Hansen

Artiklen glemmer at fortælle, at det netop er den globale opvarmning, som har medført en gunstig udvikling for landbruget i landene syd for Sahara. Den globale opvarmning får nemlig passatbælterne til at rykke nærmere mod polerne og dermed populært sagt flytter Sahara mod nord. Det betyder, at klimaet bliver mere tørt i det nordlige Sahara, mens der er øget regnfald syd for samt i det sydlige Sahara.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Rasmussen

Artiklen skriver om dansk landbrug: " Landbrugsmaskiner gjorde de store mængder arbejdskraft overflødige i landbruget."

Desværre kan man ikke bare sådan lige overføre samme 'løsning' til store dele af Afrika.

I de frodige regnskovsområder sydpå kan man ikke bare rydde store jordarealer og begynde med store landbrugsmaskiner, for når de meget kraftige regnskyl kommer, skylles store mængder jord og dermed frø og planter lynhurtigt væk. Belært af mange års erfaringer dyrker afrikanerne derfor i de områder møjsommeligt hver afgrøde/plante/træ i en særskilt jordtue, der gør, at regnmasserne løber udenom. Det kan ikke gøres med en traktor.

I de mere tørre områder nordpå er kombinationen tørke og afgræsning med får og geder det store problem. Ørkenen breder sig. En ond cirkel.

Sidst men ikke mindst er den udbredte analfabetisme stadig en enorm forhindring, som medierne og ulandshjælpen fokuserer alt for lidt på. Selv om der mange steder findes skoler, er der ikke tvungen skolegang.

Lige nu er lyspunkterne, at mobiltelefonerne er ved at blive udbredte - de løser mange af de enorme kommunikationsproblemer, der førhen har været, og lidt efter lidt får flere også computere og tablets med solopladning. Bagsiden af den udvikling er, at ikke mindst de unge bliver klar over, at der findes en anderledes verden andre steder, og de har en stærk overlevelsesdrift, som driver dem væk fra de steder, hvor de næsten dagligt må gå sultne i seng. Det er en helt naturlig reaktion, men ikke gavnlig på stedet her og nu.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Der anes en sammenhæng mellem vores u-landspolitik og folkevandringen fra visse områder.
Indsatsen i nærområder er ikke kun flygtningelejre, men hjælp til selvhjælp - som i landbruget.
Her kunne vi hjælpe et land eller to - adoptere landet - og andre europæiske lande kunne gøre det samme med koordinering i EU.
Der er intet nyt i denne form for samarbejde/ulandsbistand, men en bevidstgørelse om tingenes sammenhæng og målbevidst indsats fremover på flere måder.

Vi producere langt mere end, vi bruger. Afrikanerne mindre ! Det er tankevækkende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for marius rizoiu

De lande, hvor økonomiens tyngdepunkt er landbruget, er meget primitive. Især i Afrika hvor man dyrker jorden som i middelalderen, og der er derfor ikke tale om vækst inden for området. Afrikas unge drømmer kun om at emigrere til Europa. De andre, hvis fremtidsmuligheder ikke ser så dårligt ud, vil hellere søge for arbejde i de store byer eller tage en uddannelse. Billedet på forsiden af avisen er deprimerende og fortæller mere end 1000 artikler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

Frank Hansen
10. august, 2015 - 03:52
Så enkelt er det desværre ikke. Der er forskning, som peger i forskellige retninger. I det østlige Afrika syd for Sahara er der områder, der har modtaget mere regn i de sidste 10, og der er områder, som har modtaget mindre regn. I det nord vestlige Tanzania, hvor jeg selv arbejder med landbrug, klager bønderne over mindre regn. I det vestlige Afrika syd for Sahara, har der været alvorlig tørkeperioder de sidste 10 år. Det samme gælder for det sydlige Afrika fra Botswana, Zimbabwe og syd på. Samlet set bliver Afrika mere tørt, og det vil medføre mere folkevandring. Det er de fleste klimaforskere, så vidt jeg ved, enige om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Ivan Breinholt Leth,

Der er naturligvis talrige lokale forhold, der kan påvirke den overordnede tendens. Men når passatbæltet flytter mod nord, så giver det altså i gennemsnit mere regn syd for Sahara. Hvor skulle vandet ellers blive af?

Bemærk, at jeg har ikke udtalt mig om Afrika som helhed. Derimod vil jeg gerne udtale mig om verden som helhed. En varmere Jord med mere CO2 i atmosfæren vil i gennemsnit give mere regn og større plantevækst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

Frank Hansen
Ja, men den øgede regnmængde vil være koncentreret i det nordlige Amerika, Europa og Asien. Selv Sydeuropa vil ifølge en forsker som James Hansen, blive ramt af alvorlig tørke indenfor en periode på 60-70 år, hvis vi ikke reducerer mængden af udledt CO2.
De fleste klimaforskere, er så vidt jeg er orienteret, enige om at Afrika som helhed vil blive særdeles hårdt ramt af tørker, og at ret store befolkninger vil blive tvunget til at bevæge sig nordpå - både i Europa, Afrika og Asien. Jeg kan foruden James Hansen (Storms of My Grandchildren), henvise til Jørgen Randers (2052- A Global Forecast for the Next Forty Years)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Ivan Breinholt Leth,

Passatvindene medfører altså regn også i Afrika. Den dominerende bevægelse er at nedbøren rykker mod nord syd for Sahara og mod nord i Europa. Det vil give et mere tørt klima i Sydeuropa og et vådere klima i området syd for Sahara. Det er en simpel fysisk konsekvens af den måde atmosfæren fungerer på. Det udelukker ikke at Afrika som helhed bliver mere tørt. Sådan har det været i flere tusind år. Tænk på af fønnikerne byggede flåde af det tømmer, som de fældede i de nordafrikanske skove.

Der vil givet komme folkevandringer i Afrika, men den dominerende årsag er befolkningvæksten. Hvis Afrikas befolkning havde været konstant siden selvstændigheden, ville der ikke være behov for at vandre uanset klimaændringer, som der foregår hele tiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Nu skal befolkningtætheden jo vurderes i forhold til evnen til at brødføde sig selv, at uddanne ungdommen samt at producere og sælge varer i udlandet, så man bliver i stand til at importere de produkter, som man ikke selv producerer. De afrikanske lande kunne jo begynde med at nedsætte de tårnhøje toldsatser, som hindrer handel med nabolandene. Et produkt som fx kaffe kan eksporteres toldfrit til EU efter Lome-aftalen og dens efterfølgere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

Og evnen til at brødføde sig selv kan måles ud fra, hvor meget direkte sabotage, man er blevet udsat for fra udefra kommende magter som f.eks. IMF. Ikke et eneste land i Vesten har udviklet sig ved at fjerne toldmure, subsidier og andre protektionistiske tiltag. Det har Kina og Japan heller ikke. USA havde importtold på op til 50% langt ind i det 20. århundrede, for at beskytte deres industri mod konkurrence fra Europa. Fænomenet er blevet kaldt 'infant industry protection', og er på fremragende vis beskrevet af professor i historisk økonomi ved Cambridge, Ha Joon-Chang.
Det neo-liberale nonsens om fordelen ved åbne markeder for u-lande er selv IMF ved at distancere sig fra. Den skade, som man har forvoldt ved bl.a. SAP i 80erne og den asiatiske krise i 90erne, var tæt på at rangere IMF ud på historiens sidespor. Men heldigvis kom der så en gældskrise i Europa, hvor IMF optræder i sin nyopfundne rolle, som den mest 'liberale' blandt kreditorerne.
Mht. kaffe er verdens største eksportør af kaffe Tyskland! Det er ristet og malet kaffe, for kaffebønner kan afrikanske lande frit eksportere til EU. Men ligeså snart de gør det mindste forsøg på at forarbejde deres egne råvarer, lukker vi af for dem. Ghana, Sydafrika og Madagascar producerer udmærket chokolade, men du kan ikke finde et eneste stykke afrikansk produceret chokolade i et europæisk supermarked. Det er der nemlig lukket for. Til gengæld finder du næppe et eneste supermarked i Afrika, som ikke har Cadbury elle Nestlé chokolade på hylderne. Det er kun kaffe og chokolade. Hvis Afrika begyndte at producere biler eller IT hardware, ville det omgående blive belagt med EU told.
Frihandel? Rend mig! Vi har i hundrede år gjort alt, hvad der står i vores magt for at forhindre, at Afrika skulle formaste sig til at forarbejde deres egne råvarer. Hvem har nogensinde hørt om et u-landsprojekt, som handler om at sætte produktion i gang i Afrika? Vi er langt mere interesserede i at bygge en sundhedsklinik her og en skole der, mens vi bilder hinanden ind, at uddannelse og sundhed er eneste forudsætninger for udvikling.

Brugerbillede for Magnus Falko

I Information d.d. (18. august 2015) har jeg et debatindlæg i om ovenstående artikel. I hvert fald Information-abonnenter skulle kunne læse netudgaven af mit debatindlæg. Redaktionen forkortede og redigerede mit indlæg. Jeg foretrækker originalen, som er her:

Informations artikel ’Afrikanske unges ambitioner kvæler landbruget’ 10. august bør vække eftertanke hos os alle, inklusive ngo’er, politikere og forskere. Heller ikke afrikanere kan leve uden landbrug, så hvordan kan de gøre landbruget miljøbæredygtigt og samtidig attraktivt for de unge? De kan gøre det, der også er brug for hos os. To spor må følges ad: Mere attraktive landbrugsmetoder samt sociale fællesskaber, der indbefatter at gøre landbrugsdriften og bevidstheden om sit eget fødegrundlag til en del af livet. Et lysende eksempel på dette er Sekem i Ægypten, der siden 1977 bogstaveligt talt har gjort et ørkenlandskab til et frodigt landbrugserhverv gennem biodynamiske metoder. Ideer som Community-Supported Agriculture (CSA) kan knytte tråd mellem landdistrikter og de unge, der flytter til byerne, og i byerne kan man inspirere til øko-byhaver med skiftehold fordelt på mange.
Den, der vil hjælpe Afrika, må være ydmyg og vide, at der kun skabes varige værdier gennem tæt og ligeværdigt samarbejde med de lokale og uden egoistiske bagtanker om selv at score profit gennem eksempelvis kemi-afhængige frø eller gensplejsning. Dette betyder ikke, at afrikanerne skal ”holdes fast i fortiden” og kun have en hakke til rådighed. Modstandere af genmodificerede afgrøder kaldes alment teknologiforskrækkede, men det er en skrøne. Spørgsmålet er alene, hvilke teknologier og teknikker det er klogest at satse på. Miljøorganisationen NOAH’s genteknologigruppe påpegede allerede i 1999 i en rapport blandt andet: ”Forskere fra DTU og Danmarks Jordbrugsforskning er (1999) godt i gang med at udvikle lugerobotter, der ligeledes helt vil kunne overflødiggøre herbicider i det konventionelle jordbrug”. På KU Life har professor Jacob Weiner forsket i – via traditionel forædling – at gøre afgrøder tolerante over for ukrudt i stedet for at sprøjte eller luge ukrudtet. Det er jo genialt!
Jeg spørger: Hvad sker der inden for sådanne forskningsfelter i 2015? Jeg håber, at politikerne vil prioritere forskningen i de robuste landbrugsmetoder, der baserer sig på biodiversitet i afgrøderne frem for gensplejsning, jf. forskning af blandt andre lektorerne Sven-Erik Jacobsen og Marten Sørensen, KU Life.

- - -

Netudgaven af den omtalte Information-artikel har åbenbart en anden overskrift, end den havde i papirudgaven. Her er netudgaven: http://www.information.dk/541514

Hjemmeside for Sekem: https://en.wikipedia.org/wiki/SEKEM

Wikipedia om Sekem: https://en.wikipedia.org/wiki/SEKEM

Wikipedia om CSA: https://en.wikipedia.org/wiki/Community-supported_agriculture

Min egen hjemmeside: http://falko.nu/

anbefalede denne kommentar