Læsetid: 9 min.

Mekongfloden under ombygning

Laos bygger vandkraftdæmninger på Mekongs hovedflod og beskyldes af sine naboer for at gå enegang og blæse på konsekvenserne for miljøet. Men det er et speget spil med høje indsatser: Cambodja er selv i gang med et dæmningsbyggeri, der kan forvolde endnu større skader, og Thailand står klar til at købe strømmen fra dem alle
Indbyggerne i Preah Rumkel-landsbyerne i det nordlige Cambodja frygter for fremtiden, når Laos begynder at bygge Don Sahong-dæmningen lige på den anden side af grænsen

Indbyggerne i Preah Rumkel-landsbyerne i det nordlige Cambodja frygter for fremtiden, når Laos begynder at bygge Don Sahong-dæmningen lige på den anden side af grænsen

Nina Trige Andersen

11. august 2015

En snurrende lyd sætter i gang, og et svagt blåligt lysstofrør tænder i natten. Mekongfloden er tyst, de aflange fiskerbåde er gået til ro ved bredden. Et par af landsbyens unge har spottet lyset fra restauranten og kommer drønende på knallert for at få opladet deres mobiler, mens generatoren kører. Landsbyen Preah Rumkel ligger et stenkast fra den cambodjanske grænse til Laos, men for at nå grænsestationen skal man først krydse floden med en lille træbåd og derfra få de lokale til at ringe efter en motorcykel. Små afstande kan være lange her, og Preah Rumkel er langt fra alt.

Landsbyboerne har med hjælp fra ngo’er forsøgt at udnytte den største ressource, de har: Flodens skønhed og irrawaddy-delfinernes leg. Preah Rumkel Community-based Ecotourism-hjemmesiden er ikke nogen storslået forretning, men dog en stabil indtægt for landsbyen.

For Heng Samnang er Preah Rumkel et paradis, og hans paradis er truet. Den laotiske regering og den malaysiske entreprenør Mega First Corporation Berhad er gået i gang med infrastrukturen til en vandkraftdæmning, Don Sahong, blot to kilometer fra Preah Rumkel på den anden side af grænsen til Laos. De lokale frygter, at den medfølgende stigende vandstand i floden vil betyde, at deres landsbyer bliver oversvømmet.

»Vi unge ønsker udvikling, men udvikling drevet af hjertet,« siger Heng Samnang, der er talsperson for ngo’en Khmer Youth Empire.

Don Sahong

»Laos kan ikke bare bestemme sig for at bygge en dæmning på hovedstrømmen,« siger Pol Ham, der er valgt til parlamentet for oppositionspartiet Cambodia National Rescue Party, om vandkraftprojektet Don Sahong. »Det er ikke deres flod.«

Men Laos kan bestemme sig for at bygge, og de gør det. Don Sahong er den anden dæmning på Mekongs hovedflod syd for Kina. Den første i det nordlige Laos, Xayabury, er snart klar til produktion.

Vietnam frygter, hvad det vil gøre ved deres delta, og Cambodja er nervøs for konsekvenserne for verdens største ferskvandssø, Tonle Sap, der udgør livsnerven i landet. Dæmningerne på hovedstrømmen vil afskære vejen for op mod 100 af de Mekong-fiskearter, der vandrer fra Tonle Sap og op ad floden. Fisk udgør mere end 80 procent af proteinerne i cambodjanernes kost, og ingen kan reelt forudse, hvor store konsekvenser de nye dæmningsbyggerier får for fiskebestanden. At arter vil forsvinde, og fiskene blive færre, erkender selv bygherrerne.

Cambodja, Laos, Thailand og Vietnam har siden 1950’erne samarbejdet om den flod, de deler. En lang række aktører fra Frankrig, USA, Japan, Canada – og i nyere tid Kina – har været ivrige efter at ’udvikle’ Mekongfloden, først og fremmest ved at udnytte den potentielle vandkraft. I årtier var der for stor politisk uro i regionen til, at nogen turde gå i gang med langsigtede byggeprojekter, og for lidt viden om, hvilke konsekvenser storskalavandkraft ville få for Mekongflodens økologi. På et tidspunkt lukkede Vietnam, Laos og Cambodja af for udenlandske investeringer med hver deres planøkonomiske eksperimenter. Men da Sovjetunionen kollapsede, og de tre lande åbnede deres økonomier, blev de gamle vandkraftplaner igen hevet op af skuffen. I løbet af 1990’erne banede udviklingsbanker som Asian Development Bank og Verdensbanken vej for, at private investorer kunne kaste sig ind på det boomende vandkraftmarked i den nedre Mekong-region.

’Vi tager den i pausen’

I Laos’ hovedstad, Vientiane, er nogle af verdens største aktører inden for vandkraft på vej til konferencen Greater Mekong Sub-region (GMS) Power Summit. Informations udsendte har dog svært ved at komme ind.

»Vi giver ikke gratis adgang til medier, der ikke samarbejder med os,« forklarer den Shanghai-baserede konferenceorganisator Neoventure venligt. De foreslår, at Information sætter et banner for deres kommende arrangementer på hjemmesiden, sender ’email blasters’ ud til alle læsere (»format provided by Neoventure«), reklamerer på LinkedIn, Facebook og Twitter samt distribuerer Neoventures pressemeddelelser. Forhandlingen ender i stedet på 300 dollar for en adgangsbillet.

Indenfor på konferencen er kinesiske entreprenører i klart overtal, men europæerne er også markant repræsenteret. Mange har allerede foden inde på Mekong-regionens marked. Det finske konsulent- og entreprenørfirma Poÿrÿ har været i Laos i mere end 20 år og gjorde sig senest mindre heldigt bemærket ved Xayaburi-dæmningen, hvor de bl.a. blåstemplede brugen af teknologi til fiskepassager, der kun har været afprøvet i USA, hvor både klimaet og fiskearterne er radikalt anderledes. Dermed fik Laos’ regering skyts fra finnerne til at skyde nabolandenes protester ned.

Fra hollandske LDB/Loi, der primært gør sig i juridisk rådgivning inden for storskala-energiproduktion, giver deres frontfigur i Sydøstasien, Edwin Vanderbruggen, en slapstick-tale på GMS Power Summit om markedet i Myanmar.

»Jeg kan fortælle jer ... « siger Vanderbruggen og blinker til publikum, mens han beretter om umulige love, om umulige ministre, om umulige bureaukrater, der imidlertid alle, heldigvis, kan blødgøres, hvis bare man ved, hvordan de skal tages.

»Kan du ikke lave det samme oplæg om Laos?« spørger en fra salen, og Edwin Vanderbruggen takker for tilliden og skæver til konferencieren. Det vil nok ikke være så fikst lige midt i hovedstaden med folk fra regeringen og ministerierne blandt publikum.

»Vi tager den i pausen,« siger Vanderbruggen.

Guldsponsoren for konferencen er den østrigske gigant Andritz, der bygger vandkraft på alle kontinenter og blandt andet har været involveret i verdens største dæmningsbyggeri: De Tre Slugters Dæmning på Yangtze-floden i Kina. Efter årtiers stigende kritik af vandkraftdæmninger har de fleste virksomheder fået lagt lidt social ansvarlig CSR-politik og fiskepleje ind i deres materialer. Finske Poÿrÿ taler ikke blot om bæredygtighed, men om »balanceret bæredygtighed«. Både Andritz og Poÿrÿ er blevet indklaget af en række internationale og regionale ngo’er for ikke at leve op til OECD’s standarder for social ansvarlighed, indtil videre uden konsekvenser. Poÿrÿ vinder stadig kontrakter, også i Cambodia, hvor de netop i år er blevet hyret som konsulenter på den kommende vandkraftdæmning Lower Sesan 2.

For mens Cambodja har brokket sig højlydt over Laos’ vandkraftplaner, er de selv i gang med projekter, der ifølge eksperter fra blandt andet International Union for Conservation of Nature og International Water Management Institute samt lokale ngo’er i Cambodja som f.eks. Fisheries Action Coalition Team (FACT) potentielt kan forvolde mere skade end Laos’ dæmninger tilsammen.

Allerede besluttet

Pol Ham er leder af det cambodjanske parlaments kommission med ansvar for vandkraft. Han har både besøgt de landsbyer, der vil blive påvirket af Don Sahong, og dem, der vil blive oversvømmet, når Cambodjas eget vandkraftprojekt Lower Sesan 2 står klar. Hans modstand mod Don Sahong er entydig, men om Cambodjas eget projekt siger Pol Ham:

»Det er jo allerede besluttet af regeringen, så der er intet, jeg kan gøre.«

Ifølge Meach Mean fra ngo’en 3S River Protection Network (3SPN) – der beskæftiger sig med floderne Srepok, Sekong og Sesan – har Pol Ham imidlertid gjort mere end at sidde på hænderne.

»Pol Ham kom herud med sin kommission, lyttede utålmodigt under en alt for kort høring og gjorde det bagefter klart for mig, at 3SPN skulle stikke piben ind,« fortæller Meach Mean. »Lower Sesan 2 kommer til at blive bygget, uanset hvad vi gør, og der er grænser for, hvor meget modstand de vil acceptere. Det var beskeden,« siger Meach Mean.

»Vores internationale donorer begynder at falde fra,« fortæller Meach Mean. »Jeg tror, de er nervøse over, hvad det er for interesser, de går op imod ved at støtte os. Der er mange milliarder på spil. Men floden er det, vi lever af, og regeringen vil sælge den for et kortsigtet projekt om ’modernisering’. Det er ikke bæredygtigt.«

Hvorfor skal vi flytte?

Landsbyen Srekor er blandt dem, der bliver oversvømmet af Lower Sesan 2. Indbyggerne er skeptiske over for den lovede modernisering, og der er ikke mange, der tror på, at de får reel del i gevinsten.

Phavi vil hellere dø end forlade sit hus, siger hun. »Vi er lykkelige her, hvorfor skal vi væk?«

Hun ønsker ikke elektriciteten, og hun tror ikke på, at befolkningen får gavn af vandkraftværket.

»Udvikling handler om udvikling for virksomhederne. Og for politikerne. Sådan er det her,« siger Phavi.

Hun har set det sted, de skal flyttes hen. Der er ingen infrastruktur, det er langt fra floden, husene er af mursten, ikke af træ og ikke bygget på pæle, som de er vant til.

»Vi kommer til at leve som dyr. Floden er vores liv,« siger Phavi. »Hvis de vil have os til at flytte, til at forlade alt, sågar vores traditionelle gravpladser, så skal der i det mindste være ordentlig kompensation.«

Phavi peger på naboens mangotræ. »Hvad med det der, hvad vil de give for det? 50 dollar? Hvordan sætter man værdi på et 40 år gammelt træ, der bærer frugter igen og igen?«

Der er 550 familier i Srekor, omtrent 2.000 mennesker. Srek Meng Kong er landsbyens valgte leder, og han bakker i princippet op om regeringens vandkraftplaner.

»Elektriciteten skal bruges til Cambodjas modernisering,« siger Srek Meng Kong. »Men sagen er, at vi skal ofre vores livsgrundlag, vores fisk, flodens biodiversitet. Og som det er nu, er det primært virksomheden, der kommer til at tjene på det. Det eneste vi kræver, er tilstrækkelig kompensation. Vi vil have vand, elektricitet, skoler og anden social infrastruktur på det nye sted.«

Befolkningen i Srekor har i årtier levet af floden og af skoven. Allerede før dæmningen var det begyndt at blive vanskeligere, da plantagedrift har gjort indhug i skoven. Men den rummer fortsat vilde svin, frugter og værdifuldt træ. Srekor er ikke rig, men heller ikke fattig. Srek Meng Kong frygter, at de ikke længere vil have noget at leve af, når de bliver flyttet.

»De startede med at love os 50x100 meter nyt land, som vi kunne dyrke. Det sidste, vi hørte, var, at vi ville få det halve, men heller ikke det har vi nogen garanti for. Og der var ingen, der talte med os, før alt det her gik i gang.«

Srek Meng Kong gentager flere gange, at han bakker op om Cambodjas modernisering.

»Men fiskeriet har også stor værdi for landet. Vandkraft er ikke kun en gevinst, det er også en udgift.«

De kan bare komme an

Det giver imidlertid ikke mening at være imod dæmningen, siger Srek Meng Kong. Byggeriet er allerede godt i gang. Så kampen står om kompensationen. Og der stoler selv ikke Srek Meng Kong på myndighederne, selv om han strengt taget selv er ansat i staten.

»De var ude og måle vores ejendomme op, for at størrelsen på kompensationen kan fastlægges. Men vi fik ingen kopi af opmålingen. De kan snyde så meget de vil. Vi har ingen mulighed for at tjekke dem efter.«

Kun omtrent halvdelen af Srekors indbyggere tillod opmålingen. Phavi og mange af hendes naboer nægtede. Hun viser rundt i nabolaget, kalder sine naboer ud foran deres huse, så de kan posere under det skilt, de hver især har hængt op, som gør det klart, at de ikke har tænkt sig at flytte nogen steder hen. Men det er ikke ufarligt, mener Srek Meng Kong. Hvis man ikke lader myndighederne måle op, vil det se ud, som om man er imod regeringen, og hvad kan der så ikke ske? Phavi er ligeglad, siger hun, »de kan bare komme an«.

Den attitude er måske den største forskel på Cambodja og Laos. i Laos er der ingen, der tør sige som Phavi, og ingen ngo’er, der som 3SPN åbent tør udfordre vandkraften. Også i Cambodja er der mørke skyer i horisonten. En ny lov om ngo’er er ved at blive vedtaget i parlamentet, og den kan betyde enden på modstanden mod Lower Sesan 2 og de andre dæmningsprojekter i landet.

»De internationale ngo’er var længe om at indse det, men vi har sagt det fra starten: Denne lov er farlig,« siger Naly Pilorge, leder af den cambodjanske menneskeretsorganisation LICADHO.

LANGO, som loven bliver kaldt, vil indføre en omstændelig og obligatorisk proces for officiel registrering af ngo’er, foreninger og fagbevægelse og kriminalisere uregistrerede organisationers aktiviteter. Ligesom i Laos.

»De ønsker især at få kritikken af udenlandske investeringer under kontrol,« siger Naly Pilorge. »Og loven kommer til at få store konsekvenser for de dele af civilsamfundet, der beskæftiger sig med statens salg af jord til mine- og plantagedrift og med de store vandkraftprojekter.«

Serie

Seneste artikler

  • Vandkraft forvandler Laos til markedsøkonomi

    25. august 2015
    Vandkraft er vores eneste mulighed for økonomisk udvikling, lyder det fra Laos’ regering, der planlægger en ’kaskade’ af megadæmninger inden for de næste par år. Ideen er plantet af Verdensbanken og skal forvandle det tidligere planøkonomiske land til åben markedsøkonomi
  • ’Tag et andet sted hen med jeres dæmning’

    18. august 2015
    Regional udbytning. Der foregår et boom i byggeriet af vandkraftdæmninger i Laos, og en central del af forklaringen skal findes i det østlige Thailand. Her har en gruppe efterhånden gamle landsbyboere fået sat en så radikal miljødagsorden, at Thailands el-monopol nu foretrækker at udbygge produktionen i det fattigere naboland
  • Når det bedste ikke er godt nok

    17. august 2015
    Vandkraftdæmningen Nam Theun 2 i Laos er Verdensbankens mønstereksempel på social og miljømæssig ansvarlig energiproduktion. Rapporter fra både Verdensbankens egne eksperter og uafhængige forskere kaster imidlertid kedelige skygger over fejringen af kraftværkets tiårsjubilæum i år
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bernhard Drag

Bare til info. Kina er ved at være færdig med dæmningen til vandkraft baseret el produktion. Dæmningen er placeret tæt Mekong flodens start i det sydligste Kina og dermed er Mekong floden en reguleret flod, som så mange andre. Historien om de andre sydøst asiatiske landes udnyttelse er der ikke meget kød på. Kina afgøre vandmængden i Mekong i al fremtid.

Nina Trige Andersen

Det er korrekt, at Kina allerede har bygget på Mekong, hvilket Information også tidligere har beskrevet. Det er imidlertid ikke korrekt, at det ikke har betydning, hvad der i øvrigt sker på resten af Mekongfloden og dens bifloder, som løber gennem Laos, Myanmar, Vietnam, Cambodja og Thailand. Mekongfloden er en af verdens største floder, med et omfattende net af bifloder og deltaer. Hver en dæmning, der bygges, ændrer på dette komplekse økosystem, og dermed på livsbetingelserne for de millioner af mennesker, der bor langs floden.

Michael Kongstad Nielsen

Vandkraft er et gode, hvis det udføres rigtigt. Det kan både give CO-2 fri kraft og vanding. Vandet fjernes ikke fra systemet, det forsinkes kun, og alt hvad der falder nedstrøms dæmningerne, er ikke påvirket af dem.

Michael Kongstad Nielsen

Hej Nina Trige.
Det, jeg siger, er, afvandingsområdet ikke ændres. Altså den regn, der falder i det område, der afvandes til floden, ændrer ikke afvandingsforløb. Regn, der falder nedstrøms en dæmning, vil fortsat søge mod samme flod nedstrøms dæmningen. Man tager altså ikke vandet fra floden, bortset fra opdæmningens kunstvanding opstrøms, der giver et tab grundet fordampning og forbrug (herunder fotosyntese).

Men selvfølgelig ændrer en masse biotoper sig både oven- og nedenfor en dæmning, i takt med det overskyllede areals udbredelse, det giver klart store forandringer for folk langs floden. Derfor skal det også planlægges og laves ordentligt. Men det skal vel samlet set holdes op imod, hvilke gener andre energiformer giver.