Læsetid: 3 min.

Mystik omgærder IMF-deltagelse i græsk aftale

Både den græske regering og EU-Kommissionen har bekræftet indgåelsen af en såkaldt teknisk aftale om en ny hjælpepakke. Men IMF har nægtet at kommentere aftalen
13. august 2015

En rammeaftale mellem Grækenland og dets kreditorer for endnu en hjælpepakke blev ifølge både den græske regering og EU-Kommissionen indgået tirsdag, men siden er der opstået tvivl om, hvorvidt den Internationale Valutafond (IMF) – der sad med ved forhandlingbordet – overhovedet er med ombord. Hverken på fondens hjemmeside eller i dens elektroniske nyhedsopdateringer har IMF ytret så meget som et ord om aftalen.

Det har nu fået en række iagttagere til at undre sig.

»Er der andre, der finder Tysklands og IMF’s relative stilhed i forhold til denne tredje hjælpepakke til Grækenland en smule ildevarslende,« spurgte Megan Greene, cheføkonom for John Hancock Asset Management, på Twitter i går.

Ifølge den britiske avis The Times, siger IMF-kilder, at rammeaftalen kun er indgået mellem Grækenland og dets europæiske kreditorer. Ifølge kilderne sad IMF’s repræsentanter med ved forhandlingsbordet i Athen, men de er tilsyneladende endnu ikke overbeviste om, at den er bæredygtig i det lange løb og har derfor endnu ikke bundet sig til at deltage i finansieringen af den 86 mia. euro store aftale.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Håbet er, at Christine Lagarde har Cojones til at modstå presset på IMF.

Vores egen Klaus Hjort har allerede vist sine mangler i den henseende.