Læsetid: 7 min.

Nyt valgsystem for demokratisk for Labour

I denne uge er stemmesedlerne i britiske Labours formandsvalgkamp blevet sendt ud, og som noget nyt kan ikke-medlemmer efter fransk og italiensk forbillede deltage i valget. En genial idé, der skulle demokratisere partiet og sikre en valgbar formand. Men det var indtil de nye medlemmer pegede på den forkerte
Venstrefløjskandidaten Jeremy Corbyn, har rystet Labour-partiets fundament ved at lægge sig i spidsen af kampen.

Garu Lee

20. august 2015

Corbynomics, corbymania, corbynistas. De tre nye ord er blevet hyppige gengangere i de britiske medier i de seneste uger, hvor outsideren i Labour-partiets formandsvalg, venstrefløjskandidaten Jeremy Corbyn, har rystet partiets fundament ved at lægge sig i spidsen af kampen. Hele 53 procent af 1.400 adspurgte Labour-vælgere sagde ifølge en nylig YouGov-måling, at de ville sætte Corbyn øverst på deres stemmeseddel, mens de øvrige tre kandidater – Andy Burnham, Yvette Cooper og Liz Kendall – kun kunne mønstre henholdsvis 21, 18 og 8 procents opbakning.

Er målingen korrekt, betyder det, at en kandidat, der kun på et hængende hår fik nok underskrifter blandt parlamentarikerne til at kunne opstille, vil vinde formandskabet af Labour i første valgrunde.

Udsigten til en Labour-formand, der vil kræve landet udmeldt af NATO, som går ind for unilateral afvikling af landets Trident-atomvåbensystem, som vil modsætte sig yderligere atomkraftværker og taler om mulig genåbning af kulminer, som kalder Hamas og Hizbollah for sine venner og åbent har meldt sig på Sinn Féins side i den nordirske strid, som vil afblæse nedskæringspolitikken og løse de økonomiske udfordringer ved at slå ned på skattesnyd til en værdi af 120 mia. pund, har rystet partiets indercirkel af ledende politikere. Politikere, der ellers selv argumenterede for den ændring af valgsystemet til formandsvalg i partiet, der denne gang giver ikke-medlemmer lov til at stemme, hvis de betaler tre pund og erklærer, at de deler Labours værdier.

Ideen var blandt andet – fortæller flere Labour-iagttagere – at den nye formand ville have bredere opbakning i befolkningen.

»Labour følger en tendens i Europa med åbne primærvalg inden for partierne. Det har især været en succes i Frankrig og Italien, hvor formålet har været at skabe dynamik, tiltrække nye tilhængere og reagere på kritikken af, at partierne har været for lukkede,« fortæller Renaud Thillaye, vicedirektør i tænketanken Policy Network.

»Mange mennesker vil ikke længere binde sig som medlem af et parti, så det er tydeligvis ideen, at man ved at åbne valget op, vil få en mere repræsentativ vælgergruppe,« tilføjer han og peger på, at franske François Hollande for eksempel var for midtersøgende for mange socialdemokratiske partimedlemmer og sandsynligvis ikke ville være blevet valgt, hvis ikke formandsvalget havde været åbent.

Dionyssis Dimitrakopoulos, ekspert i socialdemokratisme i Europa ved Birkbeck College, University of London, er enig.

»Labour er klar over, at det under det britiske valgsystem bliver nødt til at nå ud til flere folk end kun kernevælgerne – det er helt nødvendigt at vinde marginalvælgere over. Og hvilken bedre måde end at åbne formandsvalget op for ikke-medlemmer,« siger Dimitrakopoulos, der selv er medlem af det britiske Labour-parti.

Uventet drejning

Men en ting er teori – noget andet praksis. For af de hundredtusinder nye medlemmer og støtter – i alt 400.000 er kommet til siden valget i maj – synes mange at være unge og langt mere radikale end det eksisterende Labour.

»Corbyn har stor opbakning blandt mange af de nyeste partimedlemmer og støtter. Det er tydeligvis noget nyt. Disse folk er kommet ind i partiet med en idé om, at det har behov for et radikalt retningsskifte,« siger Renaud Thillaye.

De nye støtter synes at have fundet noget forfriskende nyt i Jeremy Corbyn, der ellers har siddet i parlamentet siden 1983. At han adskiller sig fra den tidligere ledelse afspejles tydeligt ved, at han har stemt imod partilinjen over 400 gange siden 2001 – senest da den midlertidige formand, Harriet Harman, valgte at bakke op om den konservative regerings kontroversielle velfærdspakke. De øvrige tre formandskandidater stemte som del af skyggekabinettet alle for.

Flere af de parlamentarikere, der var med til at sikre Corbyn de 35 underskrifter, det krævede for at stille op, sagde åbent, at de ikke støttede ham personligt, men gerne så den yderste venstrefløj repræsenteret i debatten. Selv sagde Corbyn om sit kandidatur, at det var blevet »hans tur« til at være den symbolske socialist i valgkampen.

En måned senere formår den 66-årige at fylde forsamlingshuse og universitetsauditorier, hvor end han viser sig.

Det var langtfra, hvad partitoppen havde forestillet sig, da reglerne blev ændret på foranledning af tidligere formand Ed Miliband, der selv var blevet kritiseret for kun at være blevet valgt på grund af valgsystemet, der dengang gav fagforeningerne uforholdsmæssig stor magt.

Det nye system betyder, at én person i partiet har én stemme, ligegyldig hvem de er. Det betyder imidlertid, at parlamentarikerne, der også førhen havde større magt, nu blot kan se frustrerede til, mens nye medlemmer afviser partiets hidtidige linje.

Det har i de seneste uger skabt panik blandt den gamle garde.

Forhenværende partileder Tony Blair skrev i et indlæg i The Guardian, at »Labour er i større dødsfare i dag end på noget tidspunkt i dets 100 års eksistens.«

»Mange melder sig nu ind specifikt for at støtte Jeremy Corbyns kampagne; nogle med tunge organisationer bag sig. De sidste to grupper er ikke mange i antal relativ til befolkningen. Men relativ til medlemmerne i et politisk parti er det nemt nok til at iværksætte en delvis magtovertagelse,« skrev han og opfordrede kernevælgerne til at tage faren alvorligt.

»Det er lige meget, om du er til højre, venstre eller på midten af partiet; om du plejede at støtte mig eller hade mig. Du må forstå den fare, vi er i. Med Corbyn som formand vil det ikke blive et nederlag som i 1983 eller 2015 ved næste valg. Det vil betyde et knusende nederlag; udslettelse.«

Hans ene medstifter af New Labour, Peter Mandelson, er blevet beskyldt for at forsøge at få alle de andre formandskandidater til at trække sig og på den måde få valgkampen suspenderet, mens den anden New Labour-grundlægger, Gordon Brown, forleden holdt en 49 minutter lang tale, hvor han advarede imod Corbyn uden dog at nævne ham ved navn.

»Hvis vores globale alliancer vil være alliancer med Hizbollah og Hamas og Hugo Charvezs Venezuela og Vladimir Putins Rusland, vil vi ikke have en chance for at opbygge en verdensomspændende alliance, som kan bekæmpe fattigdom, ulighed og klimaforandring og finansiel ustabilitet,« advarede den tidligere premierminister.

En række parlamentarikere har opfordret til at suspendere valgkampen, fordi de mener, at medlemmer fra andre partier har infiltreret valget for at stemme på Corbyn, mens andre frygter, at det er fagforeningerne, der har brugt deres indflydelse til at ringe deres medlemmer op i tusindtal og få dem til at betale tre pund og stemme på venstrefløjskandidaten.

Richard Angell, direktør i Labour-interessegruppen Progress, mener, at infiltratorer er et markant problem, der kan påvirke resultatet. I de seneste uger er 1.200 ansøgninger om støttemedlemskab blevet afvist, efter at Labour har påvist, at medlemmerne støtter andre partier.

»De 214 medlemmer af De Grønne har ikke søgt indmeldelse for at gøre Labour bedre eller for at forene partierne. De gør det for at ødelægge Labour,« siger Angell.

Dimitrakopoulos mener dog ikke, at argumentet holder.

»Jeg tror ikke på, at Corbyn har mobiliseret sine Trotskij-venner, så de kan tage magten i partiet. Hvis unge mennesker gider at deltage, så bør døren være åben for dem. Er det Corbyns skyld, at de stemmer på ham? Nej, det viser, at de andre kandidater ikke har gode nok argumenter til at slå ham,« siger han, der dog personligt er bekymret over udsigten til en Corbyn-sejr.

Han tror da også, at der er et element af straf i opbakningen til Corbyn, frem for en voksende opbakning til radikale venstrefløjsideer.

»Det er mere et forsøg på at straffe politikerne ved at sige: ’Ingen af jer inspirerer os, ingen mobiliserer os. Derfor stemmer vi på outsideren’,« siger han.

Thillaye mener ikke, at infiltration er et stort nok problem til at påvirke resultatet, og han tror heller ikke på, at England er blevet mere venstreorienteret siden valget, hvor resultatet viste en højredrejning.

»Jeg tror mere, det handler om personlighed. Corbyn bliver opfattet som oprigtig. Han siger det, han mener, og han holder fast i sine synspunkter og har aldrig ændret dem for at få en ministertaburet. Det bliver han respekteret for,« mener han.

Forfejlet eksperiment?

Spørgsmålet, mange Labour-folk og iagttagere nu stiller sig selv, er imidlertid, om det var et forfejlet eksperiment at invitere vælgerne indenfor, for ifølge en ComRes-meningsmåling for The Independent mener 31 procent af den brede befolkning, at Corbyn vil forringe Labours chance for valgsejr i 2020, mens 21 procent mener, at han vil styrke partiets chance.

Der er sågar de parlamentarikere, der allerede inden stemmesedlerne blev sendt ud, talte om at fjerne ham.

»Hvis han vinder, må vi beslutte, om han skal fjernes med det samme, eller om det vil være bedre at give ham et år eller to til at være en katastrofe i og så skille os af med ham inden 2018,« siger et anonymt medlem af Labours skyggekabinet til The Telegraph.

En proces, der skulle demokratisere partiet, ser altså ud til at være endt med en diskussion om, hvordan det demokratiske resultat vil kunne tilsidesættes. Og det kan give bagslag, mener Renaud Thillage.

»At tale om et kup får netop disse politikere til at se lige så onde ud, som Corbyn har antydet, at de er. Når man starter en proces, må man acceptere resultatet,« mener han.

Dimitrakopoulos mener heller ikke, at det er systemets skyld, men påpeger, at det ikke er ligetil at åbne et parti op og demokratisere det.

»At gøre partier demokratiske igen er ikke en begivenhed, men en proces,« siger han.

Richard Angell vil heller ikke kritisere valgsystemet som sådan, for han erkender, at »et større og mere vibrerende parti er positivt og nødvendigt for valgsucces«. Men han mener ikke, at partiet har fået det bedste ud af systemet.

»Dette er ikke et fransk primærvalg, hvor folk er blevet inviteret ind på rådhusene for at vælge den næste formand, som kan føre dem til sejr. De 600.000 britiske Labour-støtter bliver markant overgået af de tre millioner franskmænd, der stemte dér, ud af befolkninger på cirka den samme størrelse,« siger han.

Hvad alle kan blive enige om er, at et eller andet ikke er gået efter planen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Hvad genialt er der i et tåbeligt forslag? Et parti kan ikke få teori og praksis til at hænge sammen, hvis dets ledelse vælges af personer, der ikke har tænkt sig at deltage i partiets arbejde.

Der er en grund til, at en stat ikke lader en anden stats vælgere bestemme, hvem der skal være statens leder. Det ville ikke være demokratisk.

Steffen Gliese

Der er væsentlige socialistiske strømninger på vej tilbage i de europæiske befolkninger, men partisystemerne undertrykker dem, fordi ingen ønsker at være organiserede.
Hvis man skal væk fra dødvandet om indvandrere og se positivt på almindelige menneskers rolle i samfundet, kræver det denne udvikling, og hvis man har set Englands forfald under New Labour og Toryerne, kan ingen være i tvivl om, at englænderne er modne til et opgør.
Ligesom amerikanerne muligvis vælger Bernie Sanders frem for Hillary Clinton - og også gør ham til præsident, fordi modstanderfeltet er ikke-eksisterende.

… Corbyns standpunkter – fordømt i pressen som urealistiske –[er] svært populære i opinionen. Flertallet vil nasjonalisere jernbanen, innføre toppskatt på 75 prosent, forby atomvåpen, innføre priskontroller i boligmarkedet, innføre minstelønn og kutte i prisen på utdanning. Akkurat som Corbyn. Hans standpunkter er altså langt mer populære enn motkandidatenes …

http://www.klassekampen.no/article/20150822/ARTICLE/150829938