Baggrund
Læsetid: 3 min.

Organisationer: Vi tror ikke på den glade børnearbejder

Børnearbejde er aldrig godt, men nogle gange kan det være det bedste alternativ, mener danske børneorganisationer. ’Det er en meget kompleks problemstilling,’ siger IBIS
I fredags kunne Information fortælle historien om Ruben Flores, en 13-årig skopudser fra La Paz i Bolivia, der er glad for at kunne arbejde, købe sit eget tøj og hjælpe sin familie. Ruben Flores tjener cirka 2 kroner for hvert par sko han pudser.

PHIL MOORE

Udland
10. august 2015

Leg erstattet af lange arbejdsdage. Barndommen udskiftet med et dagligt slid og slæb. At være børnearbejder lyder umiddelbart ikke som en ønskesituation. Derfor lød der også et ramaskrig verden over, da Bolivia sidste år sænkede aldersgrænsen for børnearbejde helt ned til 10 år for selvstændige – en lov, der strider mod internationale konventioner, som Bolivia har ratificeret.

I fredags kunne Information fortælle historien om Ruben Flores, en 13-årig skopudser fra La Paz i Bolivia. Når Ruben bliver stor, vil han være fodboldspiller, men lige nu er han glad for sit arbejde, som han passer den halve dag på skoledage og fuld tid i weekenden. Med sin løn kan han nemlig hjælpe sin familie og selv købe mad.

Rubens glæde ved arbejdet som skopudser rejser spørgsmålet om, hvorvidt en generel fordømmelse af børnearbejde er den rigtige vej frem. For måske kan der også være positive sociale og økonomiske aspekter ved, at børn arbejder?

»Overordnet set er børnearbejde ikke positivt. Børn hører til på en skolebænk, ikke på en arbejdsplads. Men man skal heller ikke være så naiv, og det er vi heller ikke i UNICEF, at man tror, at et forbud kan afskaffe alverdens børnearbejde inden juleaften,« siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Steen M. Andersen.

Han peger på, at barnets indtægt ofte er afgørende for en families mulighed for at overleve.

»Derfor kan det jo ikke nytte noget, at man sidder på en høj etisk hest og siger, at vi slet ikke kan acceptere børnearbejde. For så må den familie finde noget andet at leve af, og det kan den ikke nødvendigvis,« siger Steen M. Andersen.

Den Internationale Arbejdsorganisation anslår, at der på verdensplan er 168 millioner børnearbejdere. Ifølge FN’s Børnekonventionen må børn under 15 år ikke arbejde, men visse udviklingslande har sænket aldersgrænsen til 14 år. Hermed er der allerede en accept af, at barndommen ikke varer lige så længe i nogle lande som i andre. Det er en kulturel forskel, som man ifølge Steen M. Andersen godt kan respektere uden at man som verdenssamfund skal »acceptere den i al evighed«.

»Børnearbejde var jo også almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Efterårsferien hed oprindeligt kartoffelferien, fordi børn skulle medvirke til at samle kartofler. Men der kom et forbud, og det har blandt andet været med til at bringe det her land videre udviklingsmæssigt,« siger Steen M. Andersen.

Fastholdelse i fattigdom

Anne Hefting, som er kampagnekoordinator hos IBIS Danmark, tror ikke rigtig på, at der findes glade børnearbejdere.

»Jeg har ikke mødt dem. Og jeg har altså mødt rigtig, rigtig mange børnearbejdere,« forklarer Anne Hefting. Alligevel mener hun, at børnearbejde er en »kompleks« problematik med »multifacetterede svar«. Blandt andet peger hun på, at adgangen til ordentlig skolegang i nogle områder er så dårlig, at børnearbejdet kan være et bedre alternativ.

»Hvis man skal vælge mellem, om børnene skal indgå i forældrenes indtægtsgrundlag kontra om børnene skal sidde og lære alfabetet fem år i træk, så er førstnævnte desværre langt bedre,« siger Anne Hefting. Derfor handler det for hende og IBIS om at skabe de bedste undervisningsmuligheder rundt omkring i verden, hvor børn både kan tilegne sig praktisk og teoretisk viden.

»Faktum er, at hvis du kun kan sy, så klarer du dig dårligere, end hvis du både kan sy, læse, skrive og regne. Hvis de her lande skal have fremgang, og de her børn skal ud af fattigdom, så er uddannelse altså det eneste sikre bud vi kender i dag,« siger Anne Hefting.

Farlig udvikling i Bolivia

Selvom der ifølge både Anne Hefting og Steen M. Andersen er mange nuancer i problematikken omkring børnearbejde, er de enige om, at den bolivianske lov er problematisk.

»Bolivia krænker menneskerettighederne med den lov. Det kan være en farlig udvikling, hvis det er den tendens, vi kommer til at se i fattige lande. Den giver nemlig et smuthul til, at man kan begynde på lovlig vis at have børn til at arbejde,« siger Anne Hefting.

Steen M. Andersen er også imod loven og tankerne bag. Det bolivianske argument om, at man med en legalisering bedre kan sikre børnearbejderne ordentlige vilkår, giver Steen M. Andersen heller ikke meget for.

»Ét er, at man laver et stykke papir, hvor der står, at man vil kontrollere børnearbejdernes forhold. Men man skal også leve op til det. Er der for eksempel bevilliget penge til kontrolpersonale? Det har vi endnu til gode at se,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Dobbeltmoral. Da jeg var barn, var det helt almindeligt, at man fra 12-13-14-års alderen fik sig et eftermiddagsjob, et weekendjob, et sommerferiejob. Det er stadig almindeligt, og det er godt og sundt og frit at tjene sine egne penge - også fordi man tjener få penge, relativt, og derfor også lærer, at man i virkeligheden i vores samfund ved at prioritere kan klare sig med lidt. Det er næppe anderledes i Bolivia.
Der er helt sikkert grusomme og rædselsvækkende former for udnyttelse af børn under slavelignende omstændigheder; men som en oplæring i at kunne klare sig har arbejdet en enorm frigørende virkning. At vide at man kan gå ud og tage en eller anden tjans, hvis skæbnen er ugunstig, er fantastisk.

Anne Eriksen, Troels Brøgger og Lars Jensen anbefalede denne kommentar

Det er en svær problemstilling som hverken skal ses som enten sort eller hvid, men omvendt heller ikke skal være en forkert sovepude for virkeligheden bag ved, hvor udnyttelse som billig arbejdskraft kan være målet for andres større fortjeneste.

Der skulle nødigt byttes om på virkeligheden omkring tingene, ligesom med reklamer i TV, hvor vi nærmest forledes til at tro det vigtige er reklamerne der er produktet, for det er det slet ikke, for det er nemlig seerantallet der er produktet, - jo flere seere des flere penge for reklamerne!

Så kan seerne få reklamer for chokolade stænger osv. billigt, udført af børnearbejdere uden skolegang, som sprøjter med planterne med giftstoffer uden beskyttelse, og senere skal købe industriens medikamenter for de skader som disse gifte forvolder på deres liv og lemmer, samt afkom osv..

Jo tak, efter eftermiddagsjob hos grønthandleren, eller i ismejeriet, - forretninger der snart ikke længere findes, men som vi havde dengang, var "opbyggelige og lærerige" for mange af os dengang, og var ikke drevet af fattigdom som i Bolivia, hvor store koncerner tjener store penge til deres skattely, og muligvis også tjenes via transfer-pricing så skat i Bolivia ikke ser meget andet en "røgen" af en kæmpefortjeneste.

Sen slags udrydder nemlig ikke FNs fattigdomsmål eller -kampagner, - men tværtimod!

Flemming Berger, Peter Nørgaard og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Peter Hansen
10. august, 2015 - 09:12
Der er altså en verden til forskel fra dine Lyserøde barndomsminder, til børn der ikke har nogen videre beskyttelse fra staten i de lande de bor i.
Børn der ikke får mulighed for at få en uddannelse, men må fortsætte i de lavtlønsjob der er.
Så Det da bare ærgeligt der ryger nogen i svinget. Bare de kan arbejde fra de 10 år det giver karakter, eller hur?
-"Der er helt sikkert grusomme og rædselsvækkende former for udnyttelse af børn under slavelignende omstændigheder; men som en oplæring i at kunne klare sig har arbejdet en enorm frigørende virkning."
Slaveligende forhold er godt for psyken???

Flemming Berger, Mikkel Nielsen og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Hvad er forskellen på 35 timer på en skolebænk og et lille fritidsjob.

Måske færre timer på bænken og mere tid til at være barn og kunne tjene en skilling også, ville være bedre og mere lærerigt.

Steffen Gliese

Jeg forholder mig til det foreliggende eksempel, hverken mere eller mindre. Tendensen til at opfatte de tidligere 3. verdenslande som ren lovløshed og ekstremliberalisme er altså ikke tilfældet i alle dele af verden.

Jeg anbefaler Peter Hansens kommentar af 10. august 2015 -09:12

Jeg anbefaler Peter Hansens kommentar af 10. august 2015 -09:12

Peter Nørgaard

Det er sjældent du i dine utallige indlæg tager klar stilling, Peter Hansen. Men det gør du med dit statement (kl. 9:12 i dag) om "oplæring under slavelignende omstændigheder" kan have en frigørende virkning for børnene.

Er du også tilhænger af Blekingegade-folkenes "elendigheds-teori"..?

Fred barnet.

Og fri os for "elendigheds-teori". Af enhver slags.

Steffen Gliese

Jeg tager altid klar stilling, Peter Nørgaard. Og jeg er tilhænger af at mægtiggøre mennesker når som helst, hvor som helst. Børns skolearbejde er da ikke mindre hårdt.

Peter Nørgaard

Vil du svare på mit spørgsmål, Peter Hansen, om din mulige klare stilling for eller imod "elendigheds-teorien"..? På forhånd tak.

Dit ikke empatiske indlæg ovenfor, ligestiller børns skolearbejde med dit forrige indlægs.: arbejdet under "slaveligende omstændigheder" kan have "en enorm frigørende virkning", så børn kan "tage en en eller anden tjans, hvis skæbnen er ugunstig, er fantastisk", er ubehagelig læsning.

Jeg håber ikke du arbejder med børn.

Troels Brøgger

Peter Nørgaard:
Jeg synes du læser Peter Hansens indlæg som Fanden læser Bibelen !
Jeg hæfter mig ved at der i Bolivias lov står "børn som selvstændige" det er er altså ligesom noget andet end udnyttelse af børn på fabrikker.
Jeg er død træt af denne gøren alting sort-hvidt ! Verden bliver ikke et bedre sted af det. Selv repræsentanten fra IBIS siger jo, at hun på trods af at hun IKKE har mødt den lykkelige børnearbejder, alligevel ikke kan lave denne sort-hvide skelnen som nogen herinde gør, og hun har åbenbart været ude i verden og set forholdene i virkeligheden.

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Nørgaard
Netop Blekingegade-folkene havde gjort op med elendighedsteorien.
http://snylterstaten.dk/kak-kuf/lidt-om-»elendighedsteori«

Jens Thaarup Nyberg

http://snylterstaten.dk/kak-kuf/lidt-om-»elendighedsteori«
Var det bedre ?

Jens Thaarup Nyberg
Peter Nørgaard

Godmorgen.

Venligst, Troels, læs IBIS repræsentantens udtalelser i sin helhed, der netop ikke er sorte/hvide. Og mon ikke Peter Hansen selv er mand for at svare på mit spørgsmål..?

Og dit sidste link (som virker), Jens, fortæller intet om "elendigheds-teorien", men er en sekterisk gruppes udlægning.

Steffen Gliese

Ja, jeg skriver, Peter Nørgaard, at der helt sikkert findes børn, der arbejder under slavelignende vilkår, men at det jo ikke er det, der er tale om her. Slavelignende vilkår er ikke godt for nogen, hverken børn eller voksne.
Mon ikke mange i deres skoletid læste nogle rædselsvækkende bøger om kinesiske pigebørn, der blev solgt, Bech Nygaards "Guds Blinde Øje" m.fl. - med stor indlevelse og interesse, men uden at forbinde det med deres eget arbejde efter skoletid.
Der er intet værre for mennesker end håbløshed. Også for børn er oplevelsen af at kunne handle og opnå noget en enorm befrielse.

Steffen Gliese

Såvidt jeg husker, var hovedtesen hos Blekingegadebanden, at de vestlige landes proletariater var blevet korrumperede og deltog i udbytningen af den tredje verden, hvorfor revolutionen måtte forventes at komme fra befrielsesbevægelserne, hvilket var baggrunden for støtten til PFLP.

Flemming Berger og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Peter Nørgaard
11. august, 2015 - 08:02
Har du checket ?
"...
Den "elendighedsteori", som DKP'isterne i årtier har vendt sig imod, og som visse folk i dag beskylder KAK for at være tilhænger af, viser sig altså at være reformisten Bernsteins forvrængning af Marx' klare påvisning af, at kapitalismen rent faktisk fører til forarmelse.

Bernsteins opfattelse repræsenterede opfattelsen hos den dengang bedst stillede del af den tyske arbejderklasse, der tænkte efter recepten: "Vi har det godt og får det stadig bedre", og altså er det noget sludder, at arbejderne bliver forarmede under kapitalismen." De så ikke, Bernstein ville ikke se, at forarmelsen stadig foregik i "grænseområderne", f.eks. i det daværende tsaristiske Rusland og i kolonierne, og at der var en forbindelse mellem imperialismen og den manglende forarmelse i Vesten.
... "

Peter Nørgaard

10.8., kl. 9:12. Du skriver, Peter Hansen.: "men som en oplæring i at kunne klare sig har arbejdet en enorm frigørende virkning" for børn, selvom det er under "grusomme slavelignende omstændigheder."

Også dén sætning i dit indlæg, gav mindelser om Blekingegade forbrydernes tankegang om deres vej til "befrielse", der ikke udelukkende handlede om at lave bankrøverier til fordel for såkaldte befrielsesorganisationer.

Det 3. link kl. 3:13 ovenfor, der bl.a har artikler skrevet af disse forbrydere, er heller ikke behagelig læsning. Men tak for linket, Jens.

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Hansen
11. august, 2015 - 13:17
Præcis !

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Nørgaard
"Det 3. link kl. 3:13 ovenfor, der bl.a har artikler skrevet af disse forbrydere, er heller ikke behagelig læsning. Men tak for linket, Jens."
Ja,men hvis du kún er til det behagelige, skal du blive hjemme.

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Nørgaard
Du bør nok checke Marx vs Bernstein. Hyg dig :)

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Nørgaard
"Der er helt sikkert grusomme og rædselsvækkende former for udnyttelse af børn under slavelignende omstændigheder; men som en oplæring i at kunne klare sig har arbejdet en enorm frigørende virkning. At vide at man kan gå ud og tage en eller anden tjans, hvis skæbnen er ugunstig, er fantastisk."
Her læser jeg bl.a.: når arbejdet ikke forgår under slavelignende omstændigheder, har det en oplærende og frigørende virkning.

Steffen Gliese

Og der læser du ret, Jens Thaarup Nyberg.

Peter Nørgaard

At børnearbejde kan have "en enorm frigørende virkning", Peter Hansen og andre i denne tråd, når du/I bør vide, at der ER slavelignende forhold i Bolivia + i mange andre lande, runger hult.

Blekingegade forbryderne bruges der ikke mere (løst ...) krudt på hér fra. Og en disput fra 1800-tallet gengivet i et sekterisk organ, ændrer ikke på "elendigheds-teorien" og alle dens elendigheder.

Lovgivning mod børnearbejde, for uddannelser i alle lande og ikke korrupte fagforeninger, dét er der fremtid i.

B Pedersen, Jens Thaarup Nyberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget sjovt, Peter Nørgaard, for netop Blekingegadebandens beskrivelse af dette forhold har vundet almindelig anerkendelse, både blandt venstreorienterede filosoffer og helt ind i borgerlige rækker. Og det er da også iagttageligt med det blotte øje.
Og nej, det runger ikke hult, at man ved at opleve, at man kan klare sig selv i verden, opnår selvtillid og styrke og dermed kræfter til positiv forandring.
Findes der andre eksempler på elendighedsteoriens udfoldelse end den franske revolution?

Peter Nørgaard

Adjø, Peter Hansen - og god rejse.

Flemming Berger

Peter Hansen Ja,det er sandt,at vi ældre havde nogle fine tjanser efter skoletid og i sommerferien hos bønderne.
For mit vedkommende var det frivilligt også selv om der var meget få penge i mit hjem - om nogen.
Men alligevel er jeg enig med Peter Nørgård i hans kritik af din holdning til problemet.Jeg forstår den skillelinje,du drager,men jeg finder den naiv i dette samfund af gridskhed og umoral hos arbejdsgiverne.Dette spørgsmål om børnearbejde kan kun anskues i sort/hvidt.
Prøv at jævnføre kampen mod børnearbejde i Storbritannien.

Steffen Gliese

Selvfølgelig kan det ikke det, Flemming Berger, du skriver det jo selv: 'For mit eget vedkommende var det frivilligt' - og jeg kan ikke se, hvorfor du tror, at det skulle være anderledes for børn som her i Informations artikler. For mange af disse børn er fritidsarbejdet formodentlig en mindre byrde end skolen. Det ville ikke undre mig - og under alle omstændigheder er kontrasten god.
Man skal ikke forherlige arbejdet, sådan som det er blevet i vores samfund over de seneste tyve år, men man skal heller ikke gøre det modsatte, så længe arbejde er uomgængeligt. Og der er en frihed i den uafhængighed, man opnår, når man ikke skal bede sine forældre om alt.

Peter Nørgaard

"En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten." Ludvig Holberg (1684-1754)

Peter Hansens "logiske" slutninger i hans ovenstående indlæg, er tæt på Erasmus Montanus-logikken fra Holbergs komedie. Citat.: "- og under alle omstændigheder er kontrasten god".

Denne "evne" viser sig også i andre tråde i hans utallige indlæg, bl.a om danske børns uddannelse skrevet i nat.

Jens Thaarup Nyberg

Peter Nørgaard
11. august, 2015 - 19:24
- du skal få et svar, men bi lidt, jeg har større skibe at se til, inden da -

Steffen Gliese

Jeg tror lige, vi skal have defineret "børnearbejde", vi taler jo ikke om SMÅ børn, hverken i denne artikel eller i de samfund, hvor der ikke er tale om udnyttelse.
Men jeg finder det bekymrende, Peter Nørgaard, at du ikke forstår, hvor vigtigt det er for mennesker at have den oplevelse at kunne klare sig, også ud af nødsituationer. Har du aldrig haft som barn denne længsel efter at blive voksen og ikke skulle være afhængig af, hvad andre bestemte?

Der er forskel på Bolivia og Danmark, for slet ikke at tale om andre lande langt væk.
Når man ser bort fra reel udnyttelse, som finder sted alle steder - både af børn og voksne - så er "børn" derude ikke det samme som her i andedammen.
Også her var det for 100 år siden kutyme, at 14 år og konfirmeret, så kom du ud og tjene osv.

Faktisk har nutidens unge slet ikke godt af at blive pakket ind i vat og samtidig blive mødt med kolossale forventninger om gymnasiet, karakterer og fejlfrihed...
Derfor selvskader mange og får psykiske problemer. eller bliver skoletrætte osv.
Voksne her i landet umyndiggøres også via arbejdspolitik og overvældende kontrol og registrering af mindste hik.
Så arbejde inden for rimelighedens grænser kan give selvtillid og være til nytte, så man ikke bliver blæst baglæns af urimelige krav i fremtiden, hvor de end kommer fra.

Steffen Gliese

Og dette, Anne Eriksen, på dagen, hvor politikerne genopdagede mesterlæren.

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Nørgaard
12. august, 2015 - 07:31
Troen på, at elendighed kan føre til nogetsomhelst, er naturligvis absurd .
Derfor afviser venstrefløjen også elendighedsteorien, at man skal trækkes gennem fattigdom, afhængighed og ydmygelse for at blive et ordentlig menneske; kak-folkene gik så vidt, at de dokumenterede, den heller ikke havde sin oprindelse hos Marx.
Ligesom: de Bolivianske skopudserdrenge er ikke uvillige til, men ikke nødvendigvis glade for, at hjælpe sig selv og familie bort fra truende elendighed, også selvom de er under uddannelse. Det ligger formodentlig i opdragelsen, som hos os andre.