Læsetid 3.2857142857143 min.

Overvågning for milliarder tvinger flygtninge ud på havet

Siden 2000 har EU-landene brugt over 14 mia. kroner på grænseteknologi og missioner, der holder migranter væk fra grænserne, viser nye tal fra journalistgruppen The Migrant Files. Investeringerne tvinger flygtninge ud på livsfarlige rejser til havs, siger eksperter
Siden 2000 har EU-landene brugt over 14 mia. kroner på grænseteknologi og missioner, der holder migranter væk fra grænserne, viser nye tal fra journalistgruppen The Migrant Files. Investeringerne tvinger flygtninge ud på livsfarlige rejser til havs, siger eksperter
Mia Mottelson
4. august 2015

Ved en grænseovergang mellem Tyrkiet og Bulgarien går en bulgarsk vagt og måler CO2-niveauet i alle de lastbiler, der skal ind i EU. Er der for meget CO2 i lasten, sidder der sandsynligvis et eller flere mennesker i lastbilen og trækker vejret. CO2-måleren er derfor et nyttigt værktøj til at opdage flygtninge og asylansøgere, der forsøger at krydse over grænsen. Men CO2-målerne er ikke den eneste form for overvågningsudstyr, som EU-landene har anskaffet sig i forsøget på at beskytte EU’s ydre grænser mod flygtninge og migranter.

Fra 2000 til 2014 har medlemsstaterne brugt over 14 mia. kroner på overvågningsudstyr, grænsehegn og koordinering af Frontex-missioner for at lukke grænserne ind til EU-landene. Det viser en undersøgelse fra den internationale gruppe af journalister The Migrant Files, som Information har arbejdet sammen med.

Undersøgelsen kommer samtidig med, at debatten om, hvem der har ansvaret for at stoppe det stigende antal asylansøgere, er eksploderet i kølvandet på, at en stor gruppe migranter i sidste uge forsøgte at tvinge sig vej gennem tunnelen under Den Engelske Kanal fra Frankrig til Storbritannien.

Spørgsmålet er dog, hvad EU-landene får ud af at øge deres grænseovervågning.

I EU’s grænseagentur Frontex, som står for at koordinere EU-landenes ressourcer, når de indgår i fælles grænseoperationer, ser man tydeligt, at færre asylansøgere og migranter forsøger at krydse en grænse, efter et land har investeret penge i at lukke den. Konsekvensen er dog ofte, at det bare rykker rundt på ruterne for flygtninge og migranter, fortæller pressechef i Frontex Ewa Moncure.

»De græske myndigheder gennemførte en operation ved landegrænsen, som involverede omkring 2.000 politibetjente (i 2012 og 2013, red.). Og da strømmen blev omdirigeret, ændrede migrationsruterne sig, så nogle tog nordpå til Bulgarien og nogle valgte ø-ruterne fra Tyrkiet til Grækenland, som åbnede sig igen,« forklarer hun.

Derfor har Frontex sørget for, at 57 betjente fra forskellige EU-lande assisterer det bulgarske grænsepoliti netop nu. Til sammenligning er der kun udstationeret 20 betjente ved den tyrkisk-græske landegrænse.

»Vi prøver at være fleksible og justere antallet af grænsevagter ved de enkelte grænser alt afhængig af, hvor presset er,« siger Ewa Moncure.

Havet er sidste grænse

Den forstærkede indsats ved landegrænserne betyder dog, at ruterne rykker sig mod havet. Ifølge Frontex sejler de fleste flygtninge nu fra Tyrkiet til de græske øer, som i disse måneder er under massivt pres. Lagt sammen med de mange flygtninge, der rejser fra Libyen mod Italien, tegner der sig et billede af, at ruterne til EU primært går over Middelhavet.

Derfor valgte EU’s ledere i maj, som reaktion på de mange, der er druknet, at tildele Frontex yderligere 194 millioner kroner til operationer på havet i 2015. Oven i dette er det besluttet, at der skal gives 88 mio. kroner til en mission, som skal opspore og nedskyde smuglernes både, inden de anvendes til at transportere flygtninge over havet.

Men den form for løsning skaber bare flere problemer, mener postdoc Ruben Andersson. Han forsker i EU’s grænsepolitik ved London School of Economics, og han forudser, at der vil komme et endnu større pres på Grækenlands øer, hvis EU formår at lukke ned for ruterne fra Libyen.

»Øget grænsekontrol er det nemmeste værktøj til at vise beslutsomhed på kort sigt. Men på lang sigt skaber det bare mere risikable ruter for flygtningene, og det styrker et stadigt stærkere smuglernetværk. Man skaber bare et marked, hvor der hele tiden er behov for yderligere kontrolsystemer og flere penge til patruljer,« siger Ruben Andersson.

At ruterne flytter sig mod Middelhavet, betyder dog ikke, at der slet ikke er nogen, som forsøger at krydse landegrænserne.

Det gjorde Amin, der var skolelærer i Irak. Han blev dog opdaget ved grænsen og sidder nu i en flygtningelejr i den bulgarske by Harmanli.

»Jeg tænker nogle gange på, om jeg skulle have krydset grænsen på en varm dag i stedet for om natten. Så havde de termiske censorer måske ikke afsløret mig,« siger han, da Informations udsendte møder ham.

Amin blev derfor tvunget til at søge asyl i Bulgarien, som hverken tilbyder tag over hovedet eller mad til de mennesker, der får asyl. Og netop på grund af disse forhold forlader mange Bulgarien, inden deres sag er færdigbehandlet, forklarer Boris Cheshirkov, der er talsmand for FN’s Flygtningehøjkommisariat i Bulgarien: »Flertallet af de mennesker, vi taler med, fortæller os, at de er klar til at tage videre til Tyskland, Sverige og Frankrig. De dårlige forhold og den totale mangel på integration i Bulgarien er faktorer, der bidrager til at skubbe flygtninge videre.«

Det er derfor tvivlsomt, om kontrollen ved de ydre grænser ændrer på den samlede indvandring. Ifølge politikommissær og chef for grænsepoliti-enheden i Sverige, Patrick Engstrøm, er mere grænseovervågning i hvert fald ikke ensbetydende med mindre migration.

»Jeg mener, det er vigtigt, at man gør sig klart, at den enkelte immigrants behov for at flygte eller immigrere – og den samlede kraft i migration ikke kan holdes tilbage ved kontrolforanstaltninger. Det, man kan gøre ved kontroltiltag, er at identificere personer, som er blevet udsat for forbrydelser, at identificere personer som har til hensigt at begå forbrydelser og at redde de personer, som er på flugt,« sagde Patrick Engstrøm til den svenske statsradio i februar i år.

»At mindske migration via kontrolforanstaltninger – det lader sig bare ikke gøre,« sagde han.

Flere elementer på vej

Den udlægning er pressechef i Frontex, Ewa Moncure, ikke enig i. Hun medgiver, at grænsekontrol ikke udelukkende kan bruges til at håndtere migrationen, men hun understreger samtidig, at det ikke er EU’s eneste strategi, idet hun henviser til Agendaen for Migration, som EU-Kommissionen offentliggjorde i maj. Den indeholder også andre forslag til, hvordan EU kan ændre sin migrationsstrategi.

»Der arbejdes lige nu med mange andre elementer, såsom samarbejde med tredjelande og mulighed for at komme lovligt ind i EU,« siger Ewa Moncure. Et af Kommissionens forslag, som Ewa Moncure henviser til, var blandt andet at lave en fast fordelingsnøgle for antallet af asylansøgere mellem landene. Det kunne EU-landene dog ikke blive enige om. Til gengæld lykkedes det den 20. juli at fordele 32.256 bådflygtninge fra Grækenland.

Det er ifølge Eva Cossé fra Human Rights Watch et skridt i den rigtige retning. Men et lille et.

»Det er et skamfuldt lavt tal, som nærmest ingen effekt har, fordi Grækenland i gennemsnit modtager 1.000 migranter om dagen i øjeblikket,« siger Eva Cossé.

»Det viser sig gang på gang, at landene har let ved at blive enige om foranstaltninger, som lukker grænserne endnu mere af, hvorimod der nærmest ingen konsensus er om ansvarlige løsninger, som også har menneskerettigheder for øje.«

Det har langtfra været muligt for Migrant Files at få adgang til alle EU-landenes udgifter til at holde asylansøgere og migranter væk fra grænserne. De 14 milliarder kroner over 14 år skal derfor ses som et minimum. Til sammenligning var de samlede udgifter til asylansøgere i Danmark 1,8 milliarder kroner sidste år, mens det for perioden 2000 til 2014 var 16,8 milliarder. Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet. I et land som Tyskland lå tallet for 2014 på 16,4 milliarder kroner, skriver nyhedsbureauet DPA.

Læs også: Forsker: Våbenindustri tjener stort på EU’s grænsepolitik

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Sådan har vi gjort

De 14 mia. kr., som EU samlet har brugt på øget grænseovervågning, dækker blandt andet disse udgifter fra 2000-2014:

Frontex 2005-2014: 5 mia. kr.

Opførsel af mure i Spanien: 527 mio. kr.

Teknologi til overvågning af Spaniens grænser (2007-2014): 1,2 mia. kr.

Teknologi til overvågning af Italiens grænser (2007-2012): 2,2 mia. kr.

Hegn i Bulgarien: 34 mio. kr.

Hegn i Grækenland: 56 mio. kr.

Udstyr til grænsemissioner i Libyen: 261 mio. kr.

Satellitsystemet Eurosur: 1,3 mia. kr.

Udvikling af ny grænseteknologi: 1,7 mia. kr.

Udgifter til drift og mandskabstimer for grænsevagter er ikke med. Det er prisen på kommende operationer og teknologiindkøb heller ikke.

 

Migrant Files er en europæisk gruppe på over 20 journalister, som indsamler data om migranter og flygtninge. Denne undersøgelse er lavet ved at nærlæse budgetter fra EU og de enkelte medlemslande.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

"Spørgsmålet er dog, hvad EU-landene får ud af at øge deres grænseovervågning."

Nej det er ikke spørgsmålet, det er derimod en pinlig udstilling af problemets omfang i EU, det er mest af alt udstilling af, at der ikke handles på udfordringerne i EU, det er udstilling af, at EU elitens kortsigtede økonomiske interesser stadigvæk er EU plutokratiets primære politik

Hvad EU borgerne får ud af øget grænseovervågning er helt tydeligt.

Ingenting!

Brugerbillede for Peter Günther
Peter Günther

Her sidder vi og undrer os i vores lille luksusboble at andre mennesker gerne vil gøre rigtigt meget for at få del i vores overflod. Det er rigtigt bekvemt at problemet sker ved syd-europæiske grænser.

Havde situationen været ved de danske kyster, havde melodien haft en anden lyd. Løsninger kræver indsigt og handlekraft.

Brugerbillede for Morten Pedersen
Morten Pedersen

Det er en modbydelig og dybt tragisk situation, men har nogle af de indignerede kommentatorer en løsning på den udfordring, at pt tusinder og om kort tid millioner af flygtninge med god grund søger mod Europa fra Mellemøsten og Afrika.....? Landene drænes for handlekraftige unge mænd, der kunne have fremtvunget en ændring i de respektive lande, i stedet går kræfter og penge til underverdens menneskesmuglere. Vi har kun set begyndelsen, jeg ville ønske vi kunne modtage dem alle, men det kan vi ikke. At bruge pengene til lokale lejre fremfor til nationale udgifter i Danmark ville hjælpe flere for de samme penge, men det føles forkert for mange. Det eneste vi ikke har en løsninger. Den ene fløj vil dehumanisere flygtningene og lukke for både følelser og immigration, den anden vil lukke alle ind og overlade det til den anden fløj at sige stop; så kan man bekvemt beholde sit humane selvbillede.

Søren Ferling og Christian Rex Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

EU har altid været storkapitalens projekt - og vil altid være det. Det kan kun undre at nogen undrende konstaterer at EU's politikker stadig er reaktionære ... for der er intet som helst reelt grundlag for at tro at de vil ændre sig, når de magtstrukturelle forhold er uforandrede. Og EU er en del af magtsikringen, europæisk og globalt ... og hvis prisen for denne er almindelige menneskers lidelse og undergang, er man klar til at betale. Med (de) andres ulykke, naturligvis.

Bruger 178171, Carsten Mortensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Morten Pedersen, den europæiske befolkning ønsker ikke at migranter og flygtninge skal have uhindret adgang til Europa ... og at give migranter og flygtningen dét, ville næppe være holdbart hvis man fortsætter den samme globale fordelingspolitik, den samme imperialisme og de samme magtskueprocesser. Hvis man ikke vil bekæmpe global fattigdom og aktivistisk udenrigspolitik, herunder imperialistiske krige og destabilliseringsaktiviteter, vil Europa drukne i sin egen grådighed, sin egen indolence. Drukne i de andres og eget blod. De fleste af os som nyttige, næppe uskyldige, idioter.

Brugerbillede for Morten Pedersen
Morten Pedersen

Jeg giver dig ret i, at vi kunne gøre meget bedre og at uligheden er himmelråbende - men selvom vi blev de rene engle ville det ikke gavne dem, der bor i fejlslagne stater og får 4 til 5 børn pr kvinde. At gøre dem til ofre, der ingen indflydelse har på deres eget liv, er næppe den hele sandhed.

Brugerbillede for Caspar Mose

Meget stammer, som jeg ser det, fra den globale ulighed i fordeling af midler eller europas og nord Amerikas tømning af mineraler mm. Vi kunne overveje at betale ordentligt for varene fra de tidligere kolonilande og ikke subsidiere vore egne varer i disse lande. Evt. ved overførsel af midler fra Fontex.
For godt hundrede år siden udrejste europæere af samme grunde som mange fra Afrikanske lande nu gør. Immigrationen enten bla med at levevilkårene i vore lande forbedredes. Som jeg ser det er en tilsvarende forbedring af levevilkår i de Afrikanske stater gøre at de blev boende og begyndte at føde færre børn.
Det vil tage tid, men jeg tror ikke der er anden holdbar og medmenneskelig løsning.

Brugerbillede for Morten Pedersen
Morten Pedersen

Caspar, jeg er enig i hvad du skriver. Beklageligvist udryddede vi ved samme lejlighed næsten den nordamerikanske oprindelige befolkning. Jeg ønsker ikke at dele skæbne med dem, at Europa skal være stedet til befolknings-overskuddet sydfra. Vi mangler plads på kloden.