Læsetid: 11 min.

Pillen, de kalder det nye kondom

For ca. 60.000 kr. om året tillader en pille for første gang raske at have sex med HIV-smittede uden risiko. Midlet PrEP er en banebrydende mulighed for at nedbringe antallet af nye smittede, som ikke er reduceret i årevis, siger forskere, der ser en samfundsgevinst. Alligevel har få hørt om PrEP. Hiv-tabuet spøger, og PrEP kritiseres for at være et dyrt partydrug
Damon L. Jakobs, har taget PrEP i fire år. En pille, der tillader ham at have ubeskyttet sex med hiv-smittede bøsser. Nu er han ikke længere bange, når han har sex, fortæller han

Damon L. Jakobs, har taget PrEP i fire år. En pille, der tillader ham at have ubeskyttet sex med hiv-smittede bøsser. Nu er han ikke længere bange, når han har sex, fortæller han

Malene Korsgaard Lauritsen

20. august 2015

Damon L. Jacobs kontor på Manhattan gør ikke meget væsen af sig. Brunt, bare vægge, kontorstol og skrivebord samt en topersonerssofa, hvor Jacobs, der er terapeut, modtager sine klienter.

Til trods for kontorets anonyme fremtræden er det også herfra, Jacobs styrer en verdensbegivenhed. Udbredelsen af en medicinsk sensation, der kan give hundredtusindvis af mennesker et bedre liv og forhindre den globale hiv-epidemi i at sprede sig yderligere.

Damon L. Jacobs har i fire år dagligt taget en lille blå pille, der kan forhindre raske i at blive smittet med hivvirus. En frygt, som Jacobs har levet med hele sit voksne liv, hver gang han havde sex med andre mænd. Og i tiden bagefter. I dag dyrker han sex med mænd, der er hivpositive, uden kondom og uden den mindste bekymring.

»Selvom jeg er terapeut og aktivist, forstod jeg ikke, hvor angst jeg havde været for at få hiv, da jeg bare brugte kondom. Paranoiaen var der altid: Var der nu et hul i kondomet, eller hvad hvis min partner havde løjet, og han alligevel var positiv.

Et stykke tid efter jeg begyndte at tage PrEP, var jeg ikke bange mere.

Jeg er stadig hiv-negativ, jeg har taget medicinen hver dag i fire år, og for første gang i mit voksne liv ved jeg, at jeg ikke bliver hivpositiv. Det er fantastisk, at hivpositive og raske kan være intime uden at skulle være bange,« siger Damon L. Jacobs, der til trods for, at hiv i den vestlige verden nu kan behandles og ganske få dør af sygdommen, er gammel nok til at have oplevet mange af sine venner, kolleger og partnere dø af aids.

Den dag i november 2010 hvor forskerne støttet af det amerikanske National Institutes of Health offentliggjorde, at lægemidlet kendt som Truvada eller PrEP – forebyggende behandling af raske (Pre-Exposure Prophylaxis) – kunne reducere risikoen for at blive hivsmittet med mere end 90 procent, modtog de en opringning fra præsident Barack Obama, der lykønskede forskerholdet. Time satte opdagelsen øverst på magasinets liste over årets medicinske landvindinger.

Alligevel har det været nødvendigt for Jacobs på det anonyme Manhattan-kontor at starte verdens første sociale mediegruppe, der udbreder information om PrEP, for overhovedet at sprede viden om det nye lægemiddel. For PrEP er en verdenssensation og et fremskridt for folkesundheden, siger hiv-forskere. Men et fremskridt, som meget få ud over forskerne rigtig har hørt om.

Malene Korsgaard Lauritsen

Hverken i USA, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder F.D.A. allerede i 2012 godkendte PrEP, eller i Danmark og Europa, hvor de europæiske sundhedsmyndigheder indtil videre har tøvet med at godkende lægemidlet som forebyggende behandling.

I 2012, da F.D.A. godkendte Truvada, arbejdede Damon L. Jacobs med at få homoseksuelle til at involvere sig i vaccineforsøg i San Francisco. Han mødte mange unge mænd, som ikke vidste, at der fandtes et præparat, der kunne forhindre, at de blev smittede, og at F.D.A. havde godkendt det, nogle senere har kaldt »det nye kondom«.

»Ingen talte om det. Hverken folk i sundhedssektoren eller myndighederne ville aktivt beskæftige sig med PrEP i forhold til den gruppe mennesker, som var allermest udsatte for at få hiv. Det gjorde mig vred, og det inspirerede mig til at få det ud. Ikke via de traditionelle medier, som også var uinteresserede på det tidspunkt. Derfor startede jeg facebookgruppen, som nu har over 8.000 medlemmer over hele verden, der får viden om PrEP,« fortæller Jacobs.

Kommercielt uinteressant

Der er flere årsager til PrEPs stille liv. Normalt udviser læger en sund skepsis over for at give raske mennesker medicin. Men eksperter og hiv-forskere peger på, at 200.000 amerikanere (50.000 om året) er blevet smittet, siden de første forskningsresultater om PrEP blev offentliggjort. I Danmark er der mellem 200 og 300 nye tilfælde af hivsmitte årligt. Desuden er der godt 500, som ikke ved, de er hivpositive.

Firmaet bag Truvada, Gilead, har ikke som normalt hældt masser af penge i avis- og TV-reklamer, har Enest Hopkins, leder af lovafdelingen i San Francisco aids Foundation, forklaret magasinet The New Yorker. Ifølge en talsmand fra firmaet, der også producerer medicin til behandling af hivpositive – medicin som indholdet i Truvada også indgår i – anser firmaet ikke Truvada for »kommercielt attraktivt«.

Desuden er der omkostningerne ved brugen af Truvada. I Danmark har AIDS-fondet anslået, at en behandling vil koste omkring 60.000 kroner årligt. I en tid, hvor de hastigt stigende medicinomkostninger er et politisk betændt emne og giver anledning til højspændte diskussioner om prioriteringer af nye former for medicin – senest afdækket af Information i forbindelse med et nyt lægemiddel mod cystisk fibrose – kan nye former for omkostningstung medicin være kontroversiel.

En homoseksuel dansk mand, som Information har talt med, giver udtryk for, at han frygter, at pillen vil få flere til at dyrke usikker sex. Lignende bekymring har tidligere været rejst af patientforeningen HIV-Danmark. Desuden rejses der spørgsmål om, hvorvidt det er rimeligt, at samfundet skal betale for, at nogen kan have flere sexpartnere.

For eksempel skriver bloggeren ’Positiv fyr’ i et af de få danske debatindlæg om PrEP på nettet:

»Det (PrEP) lyder jo super godt. Så kan man bare spise en pille om dagen og så ellers knalde løs uden kondom og ikke være bekymret for at få hiv. Tja, jeg er ikke helt enig. Truvada er dyrt. Hvis det offentlige skal betale som en del af forebyggelsen mod flere hivpositive, så synes jeg, vi skal tænke over, om det i Danmark overhovedet giver økonomisk mening.«

Men det gør det, lyder det fra den fremtrædende danske hiv-forsker, Jens Lundgren, der er professor i virussygdomme og leder af Copenhagen HIV-Programmet på Rigshospitalet, Københavns Universitet.

»I en bredere sammenhæng, som rækker ud over det rent lægefaglige, kan der være argumenter imod at begynde at give raske medicin, fordi de har mange sexpartnere. Til det kan man svare, at ingen jo finder det mærkeligt at give kvinder p-piller, alkoholikere antabus eller at foretage fedmeoperationer,« siger Jens Lundgren.

»Pointen er jo, at dels virker PrEP. Det mener jeg ikke, der kan stilles videnskabeligt spørgsmålstegn ved længere ud fra de studier, der er offentliggjort i 2015. Det er fornuftigt for den enkelte, der befinder sig i højrisikogruppen, for at forhindre yderligere smitte. Men det er også fornuftigt for samfundet, fordi vi ikke har været i stand til hverken i Danmark, Vesteuropa, USA eller Australien – steder hvor de fleste hiv-smittede er velbehandlede – at reducere antallet af smittede. Det koster samfundet rigtig mange penge, hver gang en person bliver testet Hivpositiv og skal tage livslang medicin. Derfor skal vi have et system, hvor PrEP gives under ordnede forhold og i sammenhæng med andre forebyggelsesindsatser.«

Lundgren peger lige som Jacobs og sin amerikanske kollega, professor Ken Mayer, på, at PrEP i mange tilfælde netop ikke skal tages hele livet. Men i perioder, hvor man ændrer seksuel adfærd, for eksempel fordi man er et i nyt forhold, har forladt et eller er flyttet til en ny by.

Ken Mayer, der er professor på Harvard Medical School og leder af HIV Prevention Research på et sundhedscenter i Boston, der konsulteres af mange homoseksuelle mænd, har forsket i PrEP i ti år. Han var en af forskerne bag det første forsøg fra 2010, hvor 2.499 homoseksuelle mænd deltog fra Peru, Ecuador, Brasilien, Sydafrika, Thailand og USA.

»Det gode ved PrEP er, at det ikke er ensbetydende med livslang medicinering, som det er tilfældet, hvis man bliver hivsmittet. Når man giver raske mennesker medicin, skal baren altid være højere. Men vi giver altså mennesker medicin hele deres liv for at forhindre andre typer sygdomme for eksempel hjertesygdomme, som er sikkert, men hvor folk også får få bivirkninger, som det er tilfældet med PrEP,« siger Mayer.

Moralsk barriere

Flere er desuden kritiske over for at give raske vesterlændinge dyr forebyggende behandling, når hiv-smittede mange steder i verden end ikke har adgang til medicin. Og så er der den fortsatte stigmatisering af hiv, der spøger i kulissen, og den moralske fordømmelse af homoseksuelles seksuelle adfærd.

For få år siden opstod der heftig debat, hvor sundhedspolitikere fra Folketinget gik i rette med hiv-forskere, der argumenterede imod straffelovens bestemmelser om at straffe hiv-smittede for at have ubeskyttet sex med ikke-hiv-smittede. Og flere kilder giver over for Information udtryk for, at de frygter lignende reaktioner, fordi aids og hiv stadig er følsomt at diskutere.

»Der er en moralsk barriere. Tænk dig: F.D.A. godkender den allerførste medicinske forebyggelsesmetode, og for første gang i historien har vi en myndighed, der siger, at vi kan nedbringe antallet af nye hiv-smittede betydeligt, ved at man tager denne medicin dagligt. Og alle ignorerer det. For mig lugter den manglende information langt væk af homofobi og frygt. Frygt for at smitten vil komme ud af kontrol, hvis man giver homo- og biseksuelle mænd muligheden for at nyde sex – måske endda uden kondom. Det er sexshaming.

Vi har en vaccine for influenza, der er 70 procent effektiv, og det promoveres i stor stil: ’Tag den, tag den, ellers vil mange flere blive smittet,’ lyder det fra alle sider. Men man har skyldige ofre og uskyldige ofre. Hvis du er bøsse, så er du ikke et uskyldigt offer, i hvert fald ikke i USA,« siger Damon L. Jacobs. Også Ken Mayer ser moral som en barriere for udbredelsen af PrEP:

»Vi ser ikke den samme moralske fordømmelse, når det gælder andre sygdomme. Man kan jo ikke finde på, at folk skal straffes for ikke at tage deres blodtryksmedicin, så barren hvad angår hiv og aids er anderledes. Nogle mennesker tror, at andre menneskers seksuelle adfærd er meget lettere for dem at kontrollere end deres diæt eller træningsniveau.«

Det er imidlertid ikke bare i Guds og moralens eget land, USA, at der findes dobbelte standarder, påpeger Jens Lundgren.

»På andre områder, der drejer sig om folkesundhed, er vi i stand til at have en afbalanceret diskussion. Men hiv er stadig en voldsomt stigmatiseret tilstand og mange – også på det politiske niveau – reagerer instinktivt og følelsesmæssigt. Jeg betragter det som en underliggende frygt for en smitsom sygdom som aids. Der kan hurtigt opstå en folkelig diskussion om, hvorvidt hivpositive nu bare skal dyrke sex på samfundets regning. Mit udgangspunkt er at forholde mig til fakta,« siger han.

Og fakta er, at antallet af smittede ikke er nedbragt i årevis i den vestlige verden, hvor antallet af nysmittede har ligget stabilt i flere år. De nye tilfælde skyldes primært hiv-smittede, som endnu ikke ved, at de har sygdommen. Og som nysmittet er man særligt smittebærende.

I USA er af de kraftigste modstandere af PrEP, Michael Weinstein, som leder den største AIDS-organisation i verden, der hjælper over 200.000 patienter om året verden over. Weinstein har forudset en »sundhedsmæssig katastrofe« som følge af PrEP, og har kaldt det et »party drug«. Og fordi han er prominent især i det californiske bøssemiljø tildeles han en del af »skylden« for, at PrEP ikke er mere udbredt i USA i dag, hvor man anslår at nogle få hundrede tager pillen, der kan fås med tilskud fra staten eller sundhedsforsikringer.

Men han står tilsyneladende ret alene med sin kritik. Derfor ringer medierne til ham. Wienstein har kritiseret studierne bag PrEP. Men efter at det er tilbagevist af eksperter og nye overbevisende studier i Frankrig og England, hvor midlet er testet ude i virkeligheden, er Weinsteins bekymring skiftet. Nu handler det om, hvorvidt patienter rent faktisk vil tage pillen som foreskrevet – studier viser, at man skal tage mindst fire piller om ugen, for at opnå beskyttelse – og frygten for mindre brug af kondom.

Kondom virker ikke

Da Damon L. Jacobs i 2011 kom ud af et fire år langt forhold og begyndte at »date og cruise igen«, fandt han ganske rigtigt ud af, at færre mænd end tidligere ville bruge kondom. Brugen af kondom havde ellers været promoveret som den sikreste metode til at beskytte sig mod hiv, siden epidemiens fremkomst for tre årtier siden.

Malene Korsgaard Lauritsen

»Jeg spurgte heller ikke om det længere, når jeg dyrkede analsex. Fordi følelsen er så meget bedre uden. Desuden var jeg i 40’ene, og mange mænd mister følsomhed, når vi bliver ældre. Brugen af kondom gjorde det af med de rester af nydelse ved sex, jeg havde tilbage,« fortæller han. Med hensyn til frygten for, at endnu færre vil bruge kondom som følge af en større udbredelse af PrEP, siger Jacobs.

»I årevis har vi forsøgt at undgå det emne i bøssemiljøet: at det bare er bedre uden. Jeg har arbejdet med forebyggelse siden 1991. Alt har handlet om kondomer. Men selv dengang brugte folk det ikke konsekvent. At forestille sig at en strategi mod flere smittede, der ikke engang virkede særlig godt, dengang hiv betød død i 1990’erne, skulle virke bedre i 2015, hvor vi har effektiv forebyggelse, er jo helt irrationelt,« siger han. Og forskerne bakker op.

»PrEP er ikke et tryllemiddel. Vi anbefaler det på linje med og i kombination med andre strategier, kondomer, hivtest osv. De data, vi har, viser, at kondomer ikke virker bedre end PrEP,« siger Ken Mayer.

Desuden viser studierne af PrEP, at de mænd, der tog midlet, ikke ændrede seksuel adfærd.

»De fik ikke flere sexpartnere og dyrkede heller ikke mere usikker sex, end de personer, der ikke fik PrEP. Med den viden vi har nu, kan vi konstatere, at mange har usikker sex, men PrEP ændrer ikke folks adfærd. Og så må vi erkende, at den 30 år gamle kondomstrategi ikke har virket tilstrækkeligt effektivt som eneste forebyggelse, hvis man kigger på de tørre tal. Desuden kan man håbe, at folk kommer mere i dialog med læger, når de have ordineret PrEP, og man derfor også vil undgå flere seksuelt smitsomme sygdomme. Samtidig er det jo helt evident, at færre vil blive smittede, hvis PrEP blev indført herhjemme,« siger Jens Lundgren.

ECDC, Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og kontrol, har tidligere været tilbageholdne over for PrEP. Men i april opfordrede ECDC deres medlemslande til at vurdere, hvorvidt de skal integrere PrEP i deres sundhedsprogrammer. Det skete netop med henvisning til de to nye europæiske studier. WHO anbefaler PrEP, og ifølge Andy Grysbæk fra AIDS-fondet vil fornyet fokus på PrEP fra WHO og UNAIDS formentlig skubbe på processen hos ECDC og den danske sundhedsstyrelse:

»Patentet på Truvada udløber om et par år, og der vil vi sikkert se et markant prisfald, men lige nu er prisen over 8000 kroner for 30 tabletter, og derfor er det nødvendigt at finde en form for tilskud eller gratis ordning for dem, der er i størst risiko, hvis PrEP skal være et reelt tilbud.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Problemet er vel, at det virkelig er et enten-eller! Hvis nogle går rundt og får denne medicin og andre ikke, bliver det fuldstændig uoverskueligt.
Samtidig vil der let kunne foregå en reel udgrænsning af gifte og uudsprungne, folk med få årlige kontakter, folk i små byer m.m.

David Zennaro

Jeg har i det sidste årti lagt øre til 3 gode venner, som er blevet smittet med hiv. Alle er intelligente, fornuftige bøsser (langt) over 30, som har været åbne og aktive i årevis. Hvis truvada bliver til at betale, så synes jeg bestemt, at det skal tilbydes til alle bøsser, som har et aktivt sexliv med mange partnere.

David Zennaro

Alle disse intelligente og fornuftige overvejelser om sex virker desværre bare ikke i praksis. Mine venner er alle "vokset op" som bøsser i aids-epidemien. Og på trods af, at de er lykkedes med at komme gennem ungdomsårene uden at blive smittet, så er det altså ikke lykkedes som voksne.

Jeg ved, at de ikke går hjemmefra uden kondom på lommen, og jeg ved også, at der i bøssemiljøet er kondomer overalt. Men det er ikke ensbetydende med, at det altid kommer på, når det går hedt til. Eller også går det i stykker undervejs, eller også... En sjov detalje her er i øvrigt, at det typisk er den, som boller, som smitter den anden. Derfor skal den aktive have kondom på for at beskytte den passive. Tænk lidt over, hvor mange kvinder der er blevet gravide, fordi (alle) heteroseksuelle mænd ikke (altid) kan finde ud af det der med kondom.

Per definition er det vel sådan, at lige præcist når det kommer til sex, så slår vi på et tidspunkt den rationelle del af hjernen fra, og så er det formodentlig bedre at en beslutning om at tage Prep/truvada, når man sidder i ro og mag.

Hold dog op - vi betaler jo selv for vores kondomer.. men de burde til gengæld være gratis og jordens lande burde luft bombes med dem

Nu er det jo ikke kun HIV kondomer beskytter imod. Men også alle de andre STDs som de hedder på engelsk, syfilis, hepatitis, herpes, HPV, gonoré, osv., osv.

David Zennaro

Min pointe er, at jeres moraliseren ikke holder i den virkelige verden. At man er nødt til at tage udgangspunkt i, at selv om vi alle ved, at kondomer beskytter mod hivsmitte, ja så bliver folk stadig smittet. Og det er dyrt for både samfund og den enkelte. Så er det måske bedre, at man i de perioder, hvor man har løssluppen sex, kan få adgang til medicin, som effektivt beskytter mod smitte. For den enkelte og for samfundet.

Lise Lotte Rahbek

Jeg er ikke begejstret for medicin,
men så hellere nogen udviklede en bedre form for præventiv dims end kondomet, Men indtil da er pillen så absulut mest realistisk.

Lise Lotte Rahbek

Men Peter Hansen, det ville jo forhindre de,
som ikke selv har brug for prævention mod hverken det ene eller andet,
i at moralisere over andres uhæmmethed ..

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg synes, at det sikkerhedsmæssige aspekt ved denne pille underspilles.

I følge dagens artikel om Truvada går man i USA til kontroller hver 3. måned med diverse prøver for at følge op på evt. alvorlige bivirkninger. Siger det ikke noget om, at denne medicin måske ikke bare er noget, man skal begynde at tylle i sig?

Jeg under bøsserne (og alle andre, for HIV holder sig jo ikke kun til bøsser), at man kan finde sammen uden frygt for den ene og den anden sygdom. Men indtil videre kommer "medicinsk" sikkerhed altså med en pris, som det kan være, at man fortryder senere. For hvor mange års erfaringer har vi med langtidsvirkningerne (f.eks. knogleskørhed) med dette middel?
http://www.information.dk/comment/1052033#comment-1052033
http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/3666#a060

Om mulig knogleskørhed:
"RESULTS:
Among 652 subjects, 21% were below age 30 years. The relationship between age and TDF effect significantly differed between A5224s and ASSERT (P = 0.008 for lumbar spine; P = 0.007 for hip). In A5224s, there was more bone loss with TDF at lumbar spine and hip in subjects under 30 years old versus in older subjects ( - 4.5% vs - 1.4%; P = 0.045; - 4.3% vs - 1.6%; P = 0.026, respectively). There was no significant evidence for this age-associated TDF effect in ASSERT."
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25872972