Læsetid: 4 min.

Pisk og gulerod til grækerne

Den nye hjælpepakke til Grækenland får skatter og moms til at stige, men skal også sikre grækerne billigere energi og servi ceydelser samt et nyt socialsystem for de fattigste
Den tredje hjælpeaftale mellem Grækenland og kreditorerne stiller mindre hårde krav end ved de hidtidige kuldsejlede forhandlinger, men målene kræver fortsat en meget stor indsats fra græsk side, og en række økonomer tvivler stærkt på, om dette kan lykkes.

Petros Giannakouris

12. august 2015

Grækerne får med den nye hjælpepakke mellem hjemlandet og dets kreditorer strammet skatteskruen yderligere, især for de mere velhavende. Men det skal også blive sværere at slippe for at betale skatten, idet der kommer flere skattefolk til, der især skal se kritisk på landets mange skatteskyldnere. De skal også samtidig få sværere ved af få afdragsordninger på op til 100 rater.

Det er bare nogle få af de i alt 35 punkter, som Grækenland og dets kreditorer er blevet enige om, skal være med til at skabe balance mellem indtægter og udgifter, men også på sigt skabe reelle overskud i det græske statsbudget hen over de kommende år.

Den samlede hjælpepakke indeholder en lang række økonomiske stramninger, som landet skal gennemføre over de kommende tre år, for at sikre sig økonomisk hjælp på knap 86 milliarder euro, svarende til 640 milliarder kroner.

Størstedelen af de nye midler skal gå til at afdrage på gammel gæld, men omkring 75 milliarder kroner skal gå til at rekapitalisere de græske banker, der har lidt under en skrumpende økonomi, banklukninger og et stort indlånsunderskud, som ECB hidtil har dækket med nødlån.

Det er fortsat uvist, hvad der skal ske med den tredjedel af alle græske lån, der ikke længere bliver afdraget.

Der er derfor fortsat en række mindre udeståender, som den græske finansminister Tsakalotos regner med, er ryddet af vejen, inden det græske parlament efter planen skal stemme om pakken torsdag, som premierminister Tsipras allerede har anmodet parlamentet om. Således vil den græske regering sikre sig politisk rygdækning forud for eurogruppemødet på fredag. Det er ventet, at den samlede hjælpepakke skal være klar inden torsdag den 20. august, hvor et lån på ca. 3,5 milliarder euro forfalder. Inden da skal alle øvrige 18 eurolande sige ja til aftalen, inklusiv seks landes parlamenter.

Lidt mindre stramme krav

Fra kreditorernes side accepterer man i år et næsten balanceret budget, dog med et lille underskud i år.

Aftalen kræver, at overskuddene fra 2016 til 2018 på hhv. 0,5 til 1,75 skal stige og ende på 3,5 procent. Det er mindre hårde krav end ved de hidtidige kuldsejlede forhandlinger, men målene kræver fortsat en meget stor indsats fra græsk side, og en række økonomer tvivler stærkt på, om dette kan lykkes.

De nye indtægter for den græske stat skal dog ikke kun bruges til løbende at kunne afdrage på landets stadigt stigende gæld. De skal også være med til at skabe et nyt socialsystem for de over 1,3 millioner arbejdsløse, der ikke længere modtager nogen offentlig forsørgelse. Der har tidligere været bevilget midler fra EU til at oprette et egentligt socialsystem, men det forudsatte, at den græske stat også bidrog.

Det skal den nye aftale dog også sikre, om end hele socialsystemet skal gennemgåes for at finde besparelser på yderligere op mod 0,5 procent. For at give de udgiftsplagede grækere et konkret billede af de kommende reformer, skal det gøres billigere at købe f.eks. kopimedicin samt serviceydelser som advokathjælp.

Sparsom optimisme

At den tredje hjælpepakke er kommet inden for rækkevidde, skaber ikke overvældende optimisme.

Især det faktum at Grækenland ikke får gældsnedskrivninger eller gældsomlægninger på op mod 30 procent af den samlede gæld, eller i nærheden af 100 milliarder euro, vækker kritik. Også i kreditorlandet Tyskland finder man af samme årsag mange afventende holdninger. Gustav Horn, der er ledende økonom for Hans-Böckler-Stiftung, mener, at også en fjerde hjælpepakke er uundgåelig.

Chefen for den største uafhængige økonomiske tænketank DIW i Berlin, Marcel Fratzscher, tror, at Grækenland allerede senere i år vil få den markante gældslettelse, som IMF insisterer på.

Også cheføkonom hos Commerzbank, Jörg Krämer, siger til Handelsblatt, at »krisen i Grækenland langtfra er afsluttet«. Han tvivler på, at Grækenland efter to kuldsejlede hjælpepakker vil få succes med et tredje program. Ikke mindst set i lyset af den vedvarende politiske usikkerhed om, hvilken politik der skal føres.

For det er tvivlsomt, om den græske regering med den kommende tredje hjælpepakke kan sikre den nødvendige stabilitet, idet regeringen er afhængig af oppositionens stemmer for at gennemføre nye love, fordi regeringspartiet Syriza er splittet. Knap hver fjerde af partiets parlamentarikere har stemt imod regeringen ved de seneste afstemninger om reformer. Det vil efter alt at dømme også ske i morgen. Her vil det vise sig, hvor mange parlamentarikere, der står til en mulig eksklusion.

En ekstraordinær partikongres i Syriza-partiet til september skal give endelig klarhed om en samlet linje. Det kan splitte partiet i to dele: et pragmatisk Syriza omkring Alexis Tsipras, der vil forsvare euromedlemskabet, og et nyt venstreparti, der vil genindføre drakmen og bryde med aftalerne med landets kreditorer. Splittes partiet, kan dette i sidste ende udløse et nyvalg, som græske politiske analytikere regner med, kan afholdes til oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Knap hver fjerde af partiets parlamentarikere har stemt imod regeringen"

Politikere der ikke bare retter ind -kæft, trit og retning- når de får en ordre fra ledelsen? Hvis ikke jeg havde fulgt med i hele denne tyske farce, så ville jeg have troet mere på det hvis nogen sagde der levede vilde gorillaer i den danske natur. Tænk hvor vi kunne være hvis vi havde mennesker ved magten her i lande som stop fast på den politik de stod for og var valgt ind på.

640 milliarder får grækerne i låne-pakke.

"Tyskland har tjent op mod 750 mia. kr. på græsk krise" skriver JP, grundet tyskernes billig lånefinansiering af deres samfund .

Artiklen her skriver :
"Den samlede hjælpepakke indeholder en lang række økonomiske stramninger, som landet skal gennemføre over de kommende tre år, for at sikre sig økonomisk hjælp på knap 86 milliarder euro, svarende til 640 milliarder kroner.

Størstedelen af de nye midler skal gå til at afdrage på gammel gæld, men omkring 75 milliarder kroner skal gå til at rekapitalisere de græske banker, der har lidt under en skrumpende økonomi, banklukninger og et stort indlånsunderskud, som ECB hidtil har dækket med nødlån.

Tydelig topdown tankegang - hjælper man de rigeste og bankerne, med at få deres udlån betalt tilbage - så lader vi befolkningen betale den regning tilbage.

Pengene hjælper ikke de svageste - men pengene tilfaldende banker og de rigeste i samfundet - skal med tiden drysse stjerne støv ned gennem samfundet.

Det kommer vist ikke til at ske. Heller ikke denne gang.

uffe hellum, Morten Lind og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Torben Selch

Altså, banklukninger vil bundfryse samfundet - også det græske.

Alle mindre erhvervsdrivende - og dem er der mange af i Grækenland - vil få opsagt bankkreditterne. De små virksomheder kan ikke overdrages til nye ejere - hvor skulle finansieringen komme fra?
Fast ejendom bliver usælgelig af samme årsag.

Listen over fortrædeligheder kan fortsættes i det uendelige.

Man kan diskutere hvem, der skal eje bankerne; men ikke at banker er nødvendige i samfundet.
Ingen kan være interesserede i, at de græske banker går konkurs.

Torben Lindegaard

Jeg er allermest bekymret over, at ESM og IMF deltager i finansieringen af det græske underskud.

Hvad ECB gør eller ikke gør, må de selv om - og vi andre må kunne gå ud fra, at ECB har gjort det, der bedst tjener institutionen, herunder et ihærdigt forsøg på at fylde Danaïdernes Kar.

Men IMF består af stort set alle verdens lande, 188 medlemslande.
Grækenland er nummer 46 på listen over landenes BNP pr. indbygger.
Det er direkte uanstændigt, hvis de 142 lander, der er fattigere end Grækenland, skal tvinges til at yde penge til Grækenland.

ESM er finansieret af alle 28 EU medlemslande, også de 9 ikke-Euro lande, herunder Danmark.
Og der er rigtig mange lande, jeg hellere ville yde penge til end Grækenland.

Faktisk vil jeg slet ikke give grækerne en bøjet 5-ører - lad dem flyde eller synke, som de nu bedst kan finde ud af det.

Klaus Hjort er åbenbart ikke i stand til at sikre Danmarks indskud i ESM.
Til min egen ærgrelse kan jeg bedre og bedre forstå reservationen over Euro'en.
Grækenland i Eurozonen er en dødssejler, der opsuger al likviditet i hele Unionen.

Peter Nielsen

Torben Selch, så forstod du vel også i JP artiklen at forklaringen på Tyskernes fortjeneste skyldes investorernes flugt til en mere stabil økonomi? Det skyldes derfor IKKE at Tyskerne malker Grækenland men at der er investorer der ikke har tiltro til Grækernes håndtering af deres egen økonomi. I teorien kunne investorerne have placeret deres investeringer mange andre steder, men har netop valgt Tyskland fordi der er styr på økonomien.
Men du er da velkommen til selv at købe græske obligationer.

Tomas Gleesen, Thomas Andersen, Lasse Schmidt og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Torben Selch

Tyskland har tjent op mod 750 mia. kr. på græsk krise" skriver JP, grundet tyskernes billig lånefinansiering af deres samfund .

Ja, det har altid kunne betale sig at føre en ansvarlig økonomisk politik. Danmark har jo også haft enorm gavn af at vi har styr på økonomien (omend vi allerede igen skylder godt og vel 1/3 af hvad grækerne skylder pr. indbygger), vi har også sparet mange mange milliarder ved at kunne låne til minimal (eller lige frem negativ) rente. Og alligevel var enhedslisten i Danmark de første til at afvise at også Danmark skulle deltage i långivning til Grækenland. Sammen med LA og DF de største og mest uansvarlige populister på tinge.

Tydelig topdown tankegang - hjælper man de rigeste og bankerne, med at få deres udlån betalt tilbage - så lader vi befolkningen betale den regning tilbage.

Sjovt, jeg synes ellers artiklen specifikt skrev at Grækenland nu skulle til at have styr på skatteopkrævning fra også de rigeste i landet. Og hvis bankerne falder så går det da for alvor først ud over de svage i Grækenland - alle de små virksomheder og alle dem som er ansat deri.

Thomas Faisst

Og nu kan grækerne så se at kineserne devaluere for anden dag i træk....
Det må skabe en vis misundelse, og eftertanke, at se, at Kina selv kan styre hvilke instrumenter man vil bruge, til at håndtere sin problemer med.

Thomas Andersen

@Torben Lindegaard

Men IMF består af stort set alle verdens lande, 188 medlemslande.
Grækenland er nummer 46 på listen over landenes BNP pr. indbygger.
Det er direkte uanstændigt, hvis de 142 lander, der er fattigere end Grækenland, skal tvinges til at yde penge til Grækenland.

ESM er finansieret af alle 28 EU medlemslande, også de 9 ikke-Euro lande, herunder Danmark.
Og der er rigtig mange lande, jeg hellere ville yde penge til end Grækenland.

Jeg er så enig!

Ivan Breinholt Leth

Torben Lindegaard
12. august, 2015 - 08:43

“Det er direkte uanstændigt, hvis de 142 lander, der er fattigere end Grækenland, skal tvinges til at yde penge til Grækenland.”

Ja, der er meget uretfærdighed i denne verden.

Finder du det ikke uanstændigt, at alle verdens lande, som ligger inde med dollar reserver, er med til at betale af på USA's gæld? Et beløb der er ca. 3 gange den græske gæld.

Hvordan var det nu, at det gik til, at især tyske og franske bankers udlån til et land, som havde svindlet sig ind i euroen, blev et problem for EU's skatteborgere? Når det nu er så uretfærdigt, som du påstår, kunne man vel have løst problemet ved at holde folkeafstemninger om, hvem der skal hænge på en uansvarlig långivning? Bankerne eller skatteyderne?

Philip B. Johnsen, Thomas Faisst, Sascha Olinsson og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ivan Breinholdt Leth

Jeg er ikke helt med på, hvordan alle verdens lande med dollarreserver er med til at betale af på USA's gæld.
USA's gæld er i øvrigt langt højere end 3 gange den græske gæld.

Jeg går ikke så meget op i Euro-zonens interne dispositioner, herunder at Eurozonens skatteydere kommer til at bære tabet for bankernes køb af græske statsobligationer - dem om det.
Man må gå ud fra, at Eurozonens politikere disponerer ud fra et fælles bedste, som de ser det.

Det er problematisk, at ESM bliver taget som gidsel i løsningen af den græske gældskrise.
Men omvendt kommer de 9 EU-lande, som ikke er i Eurozonen jo nok over det. Flere af dem hører til blandt verdens rigeste nationer, og hvis de vil hælde penge i det græske hul, få fred være med det.

Men jeg vil ikke give grækerne en bøjet 5-ører. Det håber jeg, at Klaus Hjort skriver sig bag øret.
De må svømme eller synke, som de nu kan beslutte sig til.

Og det er direkte uanstændigt, hvis IMF skal hælde midler i det græske hul.
Verdens allerfattigste lande er medlemmer af IMF og kunne bedre bruge pengene selv på egen udvikling - for slet ikke at tale om, at de kunne have fået stillet kreditfaciliteter til rådighed frem for Grækenland.

Hvis IMF yder lån til Grækenland, bekræftes alle fordomme omkring IMF, som Vestens forlængede arm.

Ivan Breinholt Leth

Thomas Andersen
12. august, 2015 - 09:31

Tyskland export succes er primært export til EU. Tyskland har - ligesom Kina - ikke et hjemmemarked, som kan aftage bare en tilnærmelsesvis lille del af tysk produktion. Det har Tyskland ikke bl.a. fordi, man har trykket lønningerne ned, og gjort tyskerne mindre købedygtige - samtidig med at man hermed gjorde tysk export konkurrencedygtig. Dette er udgangspunktet for EU's interne balanceproblem.
Hvis et land skal være en export succes, kræver det, at andre lande importerer. Antag at f.eks. Italien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland og Portugal havde ført en ligeså 'ansvarlig' økonomisk politik som Tyskland, og Tysklands fortjeneste på samhandel med disse lande havde været blot 100 mia kr, hvordan havde tysk (og europæisk) økonomi, så set ud i dag?
Når der er krise falder investeringer, skatteindtægter, BNP osv.. Hvis alle lande fra krisens begyndelse i 2008, havde sparet sig ud af problemet – altså ført en 'ansvarlig' økonomisk politik - ville krisen ikke have været centreret omkring visse lande, men bredt sig ud over hele EU. I stedet for at spare valgte en række lande – til glæde for især finanskapitalen – at forsøge at løse krisen ved at optage lån. Det var der faktisk mange lande, der gjorde – fra USA til Japan. I Europa bevirkede det, at vi fik en intern ubalance mellem nord og syd – og fra en politisk vinkel en stor populistisk masse i nord, som kræver at syd går ad helvede til. Ubalancen kunne have været undgået, hvis man i tide havde indført en mekanisme, som udlignede investeringer og produktion i euro-området. Men i stedet for at tænke på at U'et i EU står for Union, hyggede man sig i nord med at se exportoverskuddet vokse, mens man regnede med at gældsproblemet nok ville løse sig af sig selv. Og i øvrigt tjente man jo ikke kun penge på export, men også på renter af de store uansvarlige lån, når man ser bort fra en mindre 'haircut' i 2012. Det nødvendige spørgsmål, som åbenbart ingen ønsker at stille, er, hvem der virkelig har været uansvarlig i skabelsen af EU's interne balanceproblem - altså udover PIIGS-landene?

Thomas Faisst, Torben Selch, Helmut R. og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Torben Lindegaard
12. august, 2015 - 12:10
Vha. quantitative easing – som ikke kun handler om at trykke greenbags, men f.eks. også om at påtvinge bankerne større dollarsbeholdninger – har USA devalueret dollaren, og reduceret værdien af alle dollarsreserver i verden – også i Bangla Desh, som hermed er med til at betale USA's gæld. Eftersom en stor del af verdens dollarreserver er US statsobligationer, reducerer USA reelt sin gæld vha. QE. Amerikanske økonomer har skønnet, at USA dermed reelt tørrer 7-8 % af sin gæld af på andre lande. Kina, Rusland, Brasilien, Australien og EU har for øjeblikket travlt med at konvertere deres dollarsreserver til guld for at undgå, at være med til at betale USA's gæld. Dvs. de har ikke alt for travlt, for et rush på dollaren kan medføre et kollaps, som også vil indebære tab for USA's kreditorer. Derfor foregår konverteringen af dollars til guld i stilhed uden om børsen i London – f.eks. ved opkøb af guld direkte hos producenten.
“ Creditors and reserve holders in the BRICS, the SCO, the GCC, and other emerging markets are watching this money-printing pageant with undisguised frustration and increasing determination to end an international monetary system that allows such economic free-riding at the cost of inflation, lost exports, and diminished wealth in their own countries. It remains to be seen whether the international monetary system collapses of its own weight or is overthrown by emerging market losers in response to this crime of the century being perpetrated by the US, the UK, and Japanese central banks.” (James Rickards, The Death of Money, s. 162, JR er økonomisk rådgiver for CIA)
Dette har naturligvis meget lidt at gøre med den europæiske gældskrise, men det illustrerer at alle lande til enhver tid forsøger at tørre sin gæld af på andre. Tyskland har som bekendt gjort det på anden vis efter begge verdenskrige.
Japan og UK har benyttet sig af QE længe før finanskrisen brød ud, og EU har gjort det et par gange siden finanskrisens udbrud. Demed kan man antage, at de forsøger at neutralisere hinandens 'angreb'. USA er naturligvis særligt 'begunstiget' i den sammenhæng, fordi dollaren er en verdensvaluta. Ingen nation i verden kan tage del i handel på verdensmarkedet uden at ligge inde med dollars.
Set i det perspektiv er græsk gæld, og problemet om hvem der evt. skal betale den ikke andet end nationalistisk flueknepperi. Det ejendommelig ved hele dette cirkus, er, at det er lykkedes visse nationalistiske kræfter i EU at skabe et irrationelt raseri mod den græske befolkning. Det vil give bagslag og skade hele EU.

Thomas Andersen

@Ivan

Ansvarlig økonomisk politik er meget mere end at 'spare sig ud af krisen'. Grækenland har fejlet katastrofalt på en række områder som drejer sig om alt andet end at spare sig ud af krisen - f.eks. elendig skatteinddrivelse, ublu privilegier til partierne, momsfritagelse til alle øer i et ø-rige, ineffektive statslige virksomheder, mangelfuld beskatning af de rige og skibsrederne, total mangel på kontrol med sociale ydelser, militærudgifter som topper blandt alle europalandene, pensionsalder som er fuldstændig urealistisk, burokrati som kæmpe hæmsko for den private sektor, manglende konkurrenceevne, regeringskontrolleret statistisk kontor og en torskedum valglov som fremmer populisme. Og en tur i Athen i foråret bekræfter også at skat på billeje er totalt fraværende, at p-afgifter i Athen er totalt fraværende, at absolut ingen løser billet til den offentlige trafik, ren foræringspris for adgang til deres 500 mio. euro dyre nye Akropolis museum.

Tænk hvis Grækenland de sidste 10 til 20 år havde haft styr på alt dette, så var de ikke kommet i den håbløse situation som de nu befinder sig. En håbløs situation som Syriza desværre har gjort alt for at gøre laaangt værre på rekordtid. Tænk hvis Syriza havde levet op til deres eget forslag til reformer som blev fremsendt for godt et halvt år siden, så havde vi (som IMF påpeger) nok talt om gældseftergivelse i stedet i dag. Men jeg forstår godt at tyskerne, balterne, finnerne med flere ikke vil sende flere penge til Grækenland uden de reformer som de nu bliver påtvunget. Efterfølgende skal der nok komme gældseftergivelse.

Ethvert land og enhver regering er grundlæggende ansvarlig for at drive en langsigtet ansvarlig politik som sikrer den bedste velfærd for egne indbyggere nu og i fremtiden. Og en politik er som er robust over for alle de stød som kommer udefra eller indefra i form af kriser eller andre landes tåbelige politikker.

Danmark er heldigvis godt kørende, i min optik klart fordi vi i stor grad undgår tåbelig og populistisk kortsigtet politik fra EL, LA og DF.

Philip B. Johnsen

Den uansvarlig långivning, EU efter fem års vedholdende planlægning, har sikret skatteyderne og ikke bankerne hænger på tilbagebetalingerne af, er af en størrelse det ikke er mulig at tilbagebetale, det er alle enige om, så spørgsmålet er hvad en sådan urealistisk gældsætning skal bruges til?

Foreløbig har vi set, at EU vil tjene penge på tvangs frasalg af vital græsk infrastruktur, den sikre vej til fortsættelsen af den græske gældsfælde, ved oprettelse af private monopoler.

Ivan Breinholt Leth

Thomas
Alle disse forhold - og flere til - er kendte. Men du undlader at tage stilling til spørgsmålet om, hvor tysk og europæisk økonomi ville have stået i dag, hvis alle havde opført sig så ansvarligt, som du ønsker. Selv hvis Grækenland og alle de andre låntagere havde investeret de lånte penge i stedet for at forbruge dem, ville der ikke have været noget eksportboom i Tyskland. Det græske militære isenkram, som du henviser til, er købt i Tyskland – ligesom så meget andet.
“Ethvert land og enhver regering er grundlæggende ansvarlig for at drive en langsigtet ansvarlig politik som sikrer den bedste velfærd for egne indbyggere nu og i fremtiden.” Det lyder som en skåltale ved et økonomisk topmøde, men et eksportoverskud i et land, svarer altså altid til et importoverskud i et andet land. Hvis alle fører en 'ansvarlig' økonomisk politik og ikke stifter gæld, er det det samme som stagnation. Men de fleste synes at tro, at et EU, hvor vi alle sammen er tyskere er både ønskeligt og muligt. Det er ren illusion.

Peter Nielsen

Vital græsk infrastruktur...mener du jernbanerne med flere ansatte end daglige brugere? Nedslidt havn i pireaus. Men selvfølgelig er det helt logisk den måde Skat inddrives på...herunder skattefritagelse for landbrug og fiskeri...
Det kører bare i Grækenland for lånte penge.

Thomas Andersen

@Ivan
Selvfølgelig er det uholdbart med store handelsunderskud i længden. Men det må først og fremmest være den græske regerings ansvar at sikre balance på handelsbalancen såvel som på statsbudgettet. Der er mange lande uden for EU som har urimelige vilkår på dette område - specielt i Afrika pga. EU's urimelige protektionisme. Men lige præcis Grækenland med verdens 17. største turistindustri, en kæmpe handelsflåde, et militærbudget som skriger på nedskæringer og ubeskattede luksusgoder i lange bane burde selvfølgelig have skabt balance for længe længe siden.

Måske burde der være regler for hvor store underskud på handelsbalancen og statsbudgettet et land må have. EU er på vej med regler på sidste område (selvom de burde være meget strammere), jeg hører gerne dine forslag til tvungne virkemidler for at stoppe store underskud.

Philip B. Johnsen

Alt godt om effektiviseringer ikke mindst græsk skatteopkrævning og retsforfølgelse af kriminelle EU teknokrater, der har medvirket til den græske skatteunddragelse(se link 'The Lagarde list'), men det handler næppe om en bæredygtig økonomisk fremtid for Grækenland, hvilket den urealistiske græske gældsætning tydeligt bære præg af, men hvad er så EU's formål med den gældsætningen uden fremtid.

Den uansvarlig långivning efterfulgt af tvangsprivatisering af vital infrastruktur til spotpris, er klassisk nordeuropæisk neokolonialisme, der har til formål, at holder kolonien i et økonomisk jerngreb, hvor faste kunstigt forhøjede priser uden konkurrence, med private monopoler påtvinges befolkningen.

Nedgørelsen af grækerne som folk, hvor det påstås, at det er ubetinget rimeligt, at skatteyderne påtvinges bankernes gæld, som i denne tråd benyttes gentagende gange og nævnes, som besynderlige, af andre debatøre, er ligeledes typisk klassisk kolonialistisk og neokolonialistisk, nedgørelsen er et vigtigt psykologisk led, der blev brugt med stor succes, mod de påstået 'primitive farvede' i tidligere kolonitider, nedgørelsen er vigtigt fordi den afpersonalisere ofrene, hvilket gør det lettere, at retfærdiggøre umenneskelige gerninger for udelukkende økonomiske gevinster til koloniejerne.

EU plutokratisk afstumpethed, afpersonalisering af den brede befolkning i Grækenland, resultere i et helt ufatteligt stort antal, helt uskyldiges menneskers lidelse.

Grækenland 2015
25% of the children’s families were suffering from hunger
60% were suffering from food insecurity, i.e. they do not get enough food.

Link: http://www.keeptalkinggreece.com/2015/02/12/poll-25-of-athens-school-chi...

Fra link: 'The Lagarde list'
"The catalogue of the deposits, held by more than 2,000 wealthy Greeks at the Geneva branch of HSBC, was given to Papaconstantinou by Lagarde with the express purpose of pursuing tax offenders in October 2010."

Link: http://www.theguardian.com/world/2013/jan/07/greece-christine-lagarde

@Peter Nielsen
Hvad er vital samfundsinfrastruktur?
Vand, varme, kommunikation, elforsyning, transport og hospitalsvæsen mm.

Ivan Breinholt Leth

Thomas
Det er som om, at du glemmer, at der er tale om en union. Når man i en union skaber overskud på bekostning af andres landes underskud - endda ekstreme underskud med omfattende fattigdom til følge - sætter man unionens bæredygtighed på spil. Det burde ansvarlige personer i EU bureaukratiet have indset for længst. Dertil kommer så alt det nationalistiske propaganda om dovne grækere etc. Især Tysklands adfærd har skadet unionen betydeligt, og der er en grund til at 75% af de europæiske befolkninger nu er skeptiske overfor Tysklands adfærd og tilsyneladende dominans.

Peter Nielsen

Philip B. Johansen, der kommer formentlig en gældseftergivelse engang når Grækerne har gennemført de reformder der kræves, herunder også salg af statsejede virksomheder. Men at fremhæve salg af disse som en ulyksagelig skæbne, er ikke helt korrekt. grækerne koster ubegribelige summer på at drive statskontrollerede virksomheder med meget ringe udbytte. De er så at sige rene omkostninger og ikke indtægter. jeg siger ikke at al privatisering er løsningen på ethvert onde, men Grækerne er langt bagefter på det her punkt.
det vigtigste for grækerne er dog stadig at etablere et virksomt skatte system.
Dernæst har grækenland tidligere, endda udluset for svindel med tal, haft vækstrater blandt de absolut højeste i EU, men Trojkaen har accepteret langt lavere vækstrater til en start i hvert fald.
De virker som om at mange lukker øjnene for hvor udbredt svindel er/ var i Grækenland og at det ikke kun var begrænset til den absolutte elite.
En sjov ting er bla. at man i grækenland kunne få op til EUR. 1500 pr. barn ved de 2 første børn, men ved barn nummer 3 kom der så lige en belønning på således man endte med 10-12.000 EUR.
du skulle ikke fremvise kvitteringer for udgifter ( fradragsberettigede) op til EUR. 6.000,- om året..

Det græske system er så fejlbehæftet og ineffektivt at det må kræves at der skabes reformer af disse.
Statsbanerne har eks. vis flere ansatte end daglige brugere... håbløst....

Thomas Andersen

@Ivan
Tænk, jeg synes netop eksemplet hvor Tyskland går forrest med yderligere 600 mia. kroner i lån til Grækenland viser en unionsfølelse som der ikke er set meget af tidligere. Tyskerne (deres regering) ved jo udemærket godt at der kommer en delvis gældseftergivelse på et senere tidspunkt. Men selvfølgelig først når Grækenland også selv har ydet sit. Og lige præcis her har Grækenland med Syriza fejlet fælt. Torskedumt at tro at nogen långivere vil sende flere penge eller give gældseftergivelse sålænge man på alle måder modarbejder fuldstændigt oplagt nødvendige reformer af det græske samfund.

Jeg ved ikke fra hvor du har tallet om at 75 % EU's befolkning er skeptiske over for Tysklands ageren, du må gerne dokumentere det. Jeg fornemmer klart et voksende andel af befolkningen som er hamrende trætte af Grækenland og deres evindelige insisteren på at alle deres problemer skyldes alle andre end lige netop dem selv. Selv Syriza's venner i Danmark - Enhedslisten - ville jo ikke være med til at Danmark lånte en milliard kroner til Grækenland.

Ivan Breinholt Leth

Peter Nielsen
Lad nu være med at udbrede den slags røverhistorier. Børnepenge var i GR 525 euro om året i 2009.
"Our monthly benefit for each child is 43,75 Euro. For anyone needing a context for this monetary amount, a large pack of Pampers lasting 5 days costs 19,99 Euro." (december 2009)
http://www.elloinos.com/in-greece/family-support-the-greek-way
Jeg har netop talt på Skype med en bekendt i Athen. For statsansatte beregnede man børnepengene som 10% af en bestemt del af lønsummen, da han var ansat i staten for 2 år siden. Beløbet er blevet nedsat siden 2009. Børnepenge har aldrig ligget på niveauet 10-12.000 euro om året for et barn i GR.

Ivan Breinholt Leth

Thomas
Ja, den tyske regerings solidaritet med finanskapitalen er stor. Gædseftergivelse af en stat, som er insolvent er fuldstændig normal procedure. Eftergivelsen indtræder nærmest per automatik, når en stat er erklæret bankerot. At gældseftergivlese afhænger af, hvor 'pænt' den gældsatte stat opfører sig politisk, beror på en misforståelse. Gældseftergivelse vil i dette som i alle tidligere tilfælde blive aktuel, når der ikke er nogen anden udvej - ikke når debitoren opfører sig 'pænt'.
Hvor mange gange har Argentina fået eftergivet en del af sin gæld? Rusland fik gældseftergivelse efter statsbankerot i 90erne. Sydkorea i 1997. Tyskland har fået det et par gange. Enhver investor ved, at når man låner penge ud til en stat, er det den risiko man løber. For finanskapitalen drejer det sig udelukkende om, hvor stort tabet er, og hvordan så meget som muligt kan inddrives. Hvem der har skylden for miseren, er ikke noget finanskapitalen beskæftiger sig med. Det er fifleri for en pøbel besat af nationalistisk ideologi manipuleret af visse magthavere.
De 75% er ifølge DR Nyhederne.

Ivan Breinholt Leth

Thomas
"Selv Syriza's venner i Danmark - Enhedslisten - ville jo ikke være med til at Danmark lånte en milliard kroner til Grækenland."
EL's holdning er, så vidt jeg er orienteret, at europæiske skatteydere ikke skal betale for europæiske bankers gæld til GR. Heller ikke selv om EU har valgt at socialisere bankernes gæld. DK er ikke med i euroen eller i ESM. Det ville da være absurd, hvis DK skulle være med til at betale for det roderi, som eurolandene har skabt. DK har ydet 40 mia kr til lån til GR gennem IMF.

Peter Nielsen

Ivan Breinholt Leth, beklager min forkerte formulering, men den nedre grænse for skattebetaling hæves i takt med hvor mange børn du får. Jeg kan ikke læse græsk men umiddelbart har jeg ikke grund til at betvivle denne side jeg henviser til som værende et falsum.
I Tyskland får du heller ikke børnepenge som herhjemme - her får du en skattemæssig fordel i stedet for. Facit er reelt set det samme når året er omme.
http://livingingreece.gr/2010/02/12/taxes-greece/
Siden er fra 2010 - der er sket meget siden da, bl.a. har man optaget lån for at holde den græske stat flydende og for at kunne betale lønninger.