Læsetid: 6 min.

Podemos er partiet, der slår sprækker i spansk politik

De traditionelle partier i Spanien er under pres fra en voksende venstrefløj. Partiet Podemos vil have et opgør med korruptionen, uligheden i samfundet og som deres græske søsterparti, Syriza, sparepolitikken. Selv om partiet ikke længere står til at blive det største parti, får de en vigtig politisk rolle
Pablo Iglesias er leder af spanske Podemos, som står til at få stor indflydelse på spansk politik efter næste parlamentsvalg.

Daniel Ochoa de Olza

4. august 2015

I Madrids gamle arbejderkvarter, Lavapiés, væk fra turister og fancy cafeer ligger Podemos’ hovedkvarter. Det ligner ikke umiddelbart et sted, man associerer med et politisk ’hovedkvarter’ i landets hovedstad. Det er småt, spartansk indrettet og ligger på en stille gade omgivet af beboelsesejendomme.

En skydedør er slået op, så forbipasserende kan vade ind fra gaden, og et par flyveblade i vinduet reklamerer for et politisk arrangement fra foråret. Væggene er lyserøde, selv om partiets farve er lilla. Maleren havde lovet, at væggene ville få den rette farve, når malingen tørrede, men sådan blev det ikke, og nu er der kommet borde med stole, et par halvtomme reoler, en computer med printer og en kaffemaskine, så der er ikke nogen grund til at lave det om.

»Vi er spartanske og strikse med, hvad der bruges penge på, men det betyder ikke, at vi støtter spartansk politik,« siger Jesús Montero, der er Podemos’ kommunale sekretær i Madrid og tilføjer: »Vi har heller ikke behov for store, pompøse lokaler for at møde mennesker.«

Partiet, hvis navn betyder ’Vi kan’, har i løbet af sin halvanden år lange levetid slået sprækker i den politiske tradition i Spanien. De to store partier, der hidtil har skiftedes til at holde magten, det konservative Partido Popular (Folkepartiet) og det socialistiske PSOE (Det Spanske Socialistiske Arbejderparti), er skrumpet, mens Podemos er vokset.

Blot fire måneder efter Podemos blev stiftet, fik partiet otte procent af de spanske stemmer ved Europaparlamentsvalget i maj 2014, og ved det spanske kommunalvalg i maj i år vandt venstreorienterede lokal-lister med støtte fra Podemos borgmesterposter i flere af landets storbyer – inklusive Madrid.

Nyt politisk landskab

Næste skridt er det spanske parlamentsvalg, der afholdes senest til december, og trods nogen tilbagegang er Podemos fortsat populært. Omkring årsskiftet så Podemos ud til at blive det største parti i Spanien, og på nuværende tidspunkt har partiet opbakning fra omkring 20 procent af vælgerne.

Hvis det tal holder, vil det være første gang, at et spansk parti, der ikke er PP eller PSOE, bliver så stort, forklarer politolog og forsker ved CSIC (Det Spanske Nationale Forskningsråd) José Fernández-Alberto, der netop har udgivet en bog om Podemos: »Det er usandsynligt, at PP eller PSOE får et absolut flertal i parlamentet, og vi vil derfor få en periode med koalitionsregeringer, hvor Podemos vil spille en vigtig rolle,« siger han og vurderer, at det nye politiske landskab kan varsle en svær tid for det konservative PP.

Tilbage i hovedkvarteret forklarer Podemos-tilhængerne hvorfor: PP er nogle korrupte slyngler, der ødsler Spaniens penge væk og favoriserer overklassen på bekostning af de spanske lønmodtagere og de svageste i samfundet. Derfor vil Podemos »aldrig« indgå i et samarbejde med dem, lyder det.

Visse iagttagere og eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om Podemos heller ikke vil forhandle med PSOE, mens andre påpeger, at partiet allerede har vist sig forhandlingsvillige og vil strække sig langt for at holde PP væk fra magten.

Politisk ønsker partiet klassisk venstreorienteret politik. En styrket velfærdsstat og mere støtte til de svageste. Jesús Montero peger på, at der først og fremmest skal gøres noget ved de mange tusinde hus-udsættelser af spaniere, som i 2013 og i første halvdel af 2014 løb op i henholdsvis 67.000 og 21.000 tilfælde. En del af årsagen til de mange udsættelser er, at spanske kommuner solgte boligkomplekser til diverse investeringsbanker, som derefter hævede lejen markant – i visse tilfælde med flere hundrede procent.

Men der er også meget andet på programmet, understreger Jesús Montero, der har svært ved at holde sig til ét politisk ønske: De fattigste skal have hjælp til at få mad på bordet, de små og mellemstore virksomheder skal støttes, så der genereres flere arbejdspladser, for ikke at nævne at skattesystemet skal strammes op, fordi de rigeste sender deres penge til Schweiz og Cayman Islands i skattely og derfor ikke bidrager til samfundet, mens korruptionen – alle mulige former for korruption – skal bekæmpes, og statens penge generelt bør fordeles anderledes, så militæret får mindre, og skoler og hospitaler får mere. Og han er ikke færdig endnu.

»Vil vi også genforhandle betingelserne for tilbagebetalingen af gælden til EU,« siger Jesús Montero.

Kvindekvoter

Flere mennesker ankommer til hovedkvarteret. Der bliver kindkysset og krammet. Et par med en teenage-søn stikker hovedet ind fra gaden. »Bor I her?« siger moren. Faren smiler og siger nogle ord om partiets politiske arbejde, før familien slentrer videre ned ad gaden.

En lille gruppe på en fem-seks kvinder kommer ind. De er en såkaldt círculo, eller cirkel, der udgør en af grundstenene i Podemos’ politiske grundlag. En círculo er en lille kreds af mennesker, der mødes et par gange om måneden for at diskutere politik og samfundets problemer. Kvinderne her er en feministisk gruppe, forklarer de.

»Normalt taler vi om kvindekvoter i bestyrelser, længere barsel til både mænd og kvinder, forbedret offentlig transport og enliges udfordringer,« siger Roma Gonzalesaenz, der er en af kvinderne i cirklen.

I dag skal de dog diskutere interne uoverensstemmelser i cirklen, røber hun, inden hun slutter sig til de andre ved et bord.

Ideen bag Podemos’ cirkler stammer fra den såkaldte indignado-bevægelse, der begyndte i maj 2011. Los indignados, eller de indignerede, gik på gaden i hobetal og demonstrerede på centrale pladser i både Grækenland og Spanien i tiden efter den 15. maj 2011. I Spanien er det blevet anslået, at et sted mellem 6 og 8,5 millioner har deltaget i protesterne.

Bevægelsen er fragmenteret af forskellige mindre grupperinger, men rummer en generel utilfredshed og frustration med topartisystemet, korruptionen, den høje arbejdsløshed, og at bankerne blev reddet på bekostning af velfærden og muligheder for uddannelse. Også antallet af de forhadte boligudsættelser vækkede vrede, mener Manuel Fernandez Pozo, der var en del af demonstrationerne og siden er blevet partisoldat for Podemos. Han skælder ud på PP og PSOE for ikke at lytte til kritikken.

»Podemos lytter derimod, og cirklerne sørger for, at alle kan bidrage – der bliver lyttet til lokale problemer, ideer og løsninger, og partiets politik former sig efter dem,« siger han og tilføjer, at han i Podemos, som det eneste parti, ser en vilje til at ændre på det »uretfærdige system«, der er i Spanien.

Penge fra Venezuela

Partiets eksplosive fremgang i 2014 er efter årsskiftet faldet. Kommentatorer og eksperter peger på særligt to faktorer, når de skal forklare årsagen. Den første handler om en række politiske angreb fra PP samt en prekær pengesag om mange hundredtusinde euro fra Venezuela til en ledende figur i Podemos. Andre mener, at tilbagegangen er et naturligt resultat af, at partiet har måttet tage stilling til en række andre politiske sager end korruptionsbekæmpelse og viljen til politisk forandring, og at de på disse spørgsmål appellerer til en smallere vælgergruppe.

Sagen om de venezuelanske penge stammer fra tiden lige efter årsskiftet, og selv om der stadig er løse ender i sagen, har den fremtrædende Podemos-leder Juan Carlos Monedero trukket sig som følge af afsløringerne. Monedero har ifølge beskyldningerne modtaget flere hundredtusinde euro for politisk konsulentarbejde for en række sydamerikanske lande bl.a. Venezuela og unddraget sig skat.

»Monedero-skandalen blev et udtryk for, at Podemos ikke var så rene, som de hævdede at være og vigtigst af alt, at de havde forbindelse til regimer, som opfattes som væmmelige,« vurderer forsker ved CSIC José Fernández-Alberto.

Læs også: Podemos er gået tilbage

På trods af tilbagegang i meningsmålingerne vandt venstreorienterede lokallister med støtte fra Podemos borgmesterposterne i flere storbyer, og Madrids nye borgmester, Manuela Carmena, fra lokallisten Ahora Madrid, har implementeret flere af Podemos’ mærkesager og partiets måde at involvere borgerne på.

I den lille park Las Vistillas har partiet inviteret til borgermøde. Ahora Madrid-bannere er slået op i skyggen af nogle store træer, mens et par af partiets politikere er mødt op for at lytte og tale til cirka 100 fremmødte madrilenere. En mikrofon går rundt, så de, der har lyst, kan komme med deres input. De fremmødte er både unge og gamle, mænd og kvinder. Et par stykker fra Podemos’ hovedkvarter står også i mængden. Én spørger ind til husudsættelserne, en anden til vandforsyningen, en tredje til skolerne. Mødet tager flere timer.

En af de fremmødte er Angel Ernesto Anton på 35. Han er mødt op for at lytte og støtte op om processen.

»Det er lidt langsommeligt, fordi der bliver talt så meget frem og tilbage, men jeg synes stadig, det er vigtigt. Og så er det en ny måde at gøre tingene på her i Spanien.«

Serie

Seneste artikler

  • Sydeuropas nye oprørere

    28. juli 2015
    Flere politikere i Sydeuropas venstreorienterede partier deler samme profil. Både i græske Syriza og spanske Podemos kan de fremtrædende personer karakteriseres som mænd med lang akademisk baggrund, men uden stor politisk erfaring. Og det er både deres styrke og deres svaghed, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Podemos skaber som Europas øvrige venstreorienterede partier kun fattigdom, som de så siden kan forsøge at fordele.

Thomas Andersen

@Egon

Ja, Syriza er jo et glimrende eksempel på dette. Sjældent har en regering gjort så mange mennesker fattigere på så kort tid. Tænk hvis de havde ført en konstruktiv politik og gennemført alle de oplagt nødvendige reformer. Tænk hvis de havde gjort op med skibsredernes og politikernes (deres egne!) privilegier. Tænk hvis de havde gjort op med korruptionen og nepotismen i Grækenland. Tænk hvis de havde bibeholdt den balance i budgetterne som faktisk var til stede da de overtog magten. Tænk hvis de havde indført et effektivt skattesystem hvor alle (også de rige) betalte deres fair andel af de samlede skatter. Tænk hvis de havde stået i en situation hvor enhver kunne se at nu havde Grækenland ydet sit (f.eks. gennemført deres eget oplæg fra fem måneder siden som blev godkendt af kreditorerne). Ja så havde vi set gældseftergivelse i dag. Men i stedet har de ført torskedum venstreorienteret politik mens resten af Europa blot har set måbende til.

Håber vitterligt at Syriza bliver historiens sidste eksempel på venstreorienteret fattigdomsudbredelse. Men jeg er nok ganske naiv!

Daniel Mikkelsen

Det i to bedriver dér, det hedder revisionisme det er lidt det samme som at sige at bistandsklienterne var skyld i finanskrisen