Juraprofessor Catherine Crump fra Berkeley School of Law er et af de få mennesker, der har beskæftiget sig indgående med brugen af automatisk nummerpladegenkendelse, som er en teknologi, der er udbredt i USA.
»Det kan være et utrolig værdifuldt værktøj i forhold til at finde stjålne biler eller folk, som er på flugt. Men samtidig er det et kraftfuldt værktøj til at masseovervåge befolkningen. I USA er det den type af bekymringer, vi har, fordi man traditionelt har haft friheden til at bevæge sig omkring, uden at myndighederne kontrollerer én,« siger hun, da Information møder hende på hackerkonferencen CCC i Tyskland.
»Én ting er at bruge nummerpladegenkendelse til at tjekke, om en bil er stjålet eller eftersøgt, men så opstår spørgsmålet: Hvor lang tid skal det data gemmes? Og hvordan må det data bruges? Oplysningerne kan nemt misbruges, og derfor er det nødvendigt med kontrolmekanismer: Hvem tilgår data, og gør de det med et legitimt formål?«
Adspurgt hvilke kontrolmekanismer, hun mener, at myndigheder bør iværksætte, hvis de bruger automatisk nummerpladegenkendelse, siger hun:
»Man skal vælge, hvem der kan tilgå systemet: Kan alle menige politibetjente gå folks oplysninger igennem, eller skal de i stedet have en tilladelse fra deres overordnede? Eller fra en domstol?«
Formålet udvides
Juraprofessoren peger på, at alle overvågningsteknologier potentielt indebærer risikoen for, at det formål, som teknologien oprindeligt blev indført med, udvides eller forskydes. Som eksempel nævner hun brugen af telefonaflytninger i USA.
»Til at begynde med var der ingen aflytning af telefoner. Så gjorde man det lovligt, når det gjaldt meget alvorlig kriminalitet som mord. Men derefter blev listen over lovovertrædelser, hvor man må bruge telefonaflytninger, udvidet dramatisk. Samme cyklus kan potentielt gøre sig gældende for nummerpladegenkendelse,« siger hun.
Oprindeligt købte lokale politiafdelinger i USA’s stater endda udstyr til automatisk nummerpladegenkendelse uden at spørge eller fortælle nogen om det.
»De købte det bare og brugte det sådan, som de fandt det mest brugbart. Det tog år, før offentligheden fandt ud af, hvad der skete. Og nu prøver visse dele af offentligheden at sætte grænser for brugen: Én ting er at have det her værktøj, men man behøver ikke nødvendigvis at opbevare indsamlede data for evigt«.
Det er godt, at Information er begyndt at skrive om dette emne. Overvågningsteknlogier har potentiale til radikalt at ændre samfundet, menneskers levevilkår, selvopfattelse og frihed i en katastrofal retning. Emnet bør gives den aller højeste prioritet fordi der ikke er en bevidsthed om faren. Det fremgår tydeligt af den manglende debat og de mange ekspertforslag. Vi mangler fuldstændigt lovgivning på området. Her er potentiale for de næste ti års vigtigste debat.
Er tracking af mobiltelefoner acceptabel? Eller bør det forbydes? Af internetaktivitet? etc?
Rejsekortet er alene udviklet for at registrere personnummerregistrerede rejseruter af hensyn til trafikplanlægningen- det er derfor det adskiller sig fra alle andre regioners tilsvarende kort. Er det acceptabel? Eller bør Rejsekortet forbydes? Eksemplerne er utallige.
Trafikforskere, der tror de er progressive, advokerer for roadpricing. I praksis betyder det, at hver eneste bils færden skal registreres og bevares som bevismateriale, hvis en bilist ikke vil betale. Og når det bevares har politiet, domstolene dvs. staten et fantastisk bevismateriale.....Hvem har været i Skelbækgade, ved Christiania, hvor der skete en bankkup...
Håber sherif Pind læser ovenstående. Den bedste kontrol vil være en meddelelse i e-box og borgerens adgang til at tjekke det registrerede og at sletningsprocedurens overholdelse.
Den teknologi der bruges til nummerplade genkendelse kan bruges til ansigtsgenkendelse og afkodning.
Vi er få år fra at alt information kan samles ind men også behandles og sammenkøres. Det er klart at der er behov for en ny lovgivning her.
Et andet væsentligt spørgsmål er også hvem der har ret og adgang til teknologierne.
En ting er overvågning og privatliv. En anden dimension er demokrati og lige adgang.
Der ligger jo fantastiske muligheder.
En måde at komme omkring nogle af problemerne med privatliv er måske også at teknologien gør det muligt at maskere identitet og adfærd. Det kræver dog lige adgang.
Det vil sige at automatsvaret - begrænsning - måske ikke er det rigtige. Men at lige adgang og gennemsigtighed er et bedre svar.
Det er jo lidt som at dæmme op for vand det her.