Læsetid: 5 min.

Putin er ved at militarisere Arktis

Putin tror, at Ruslands fremtidige rigdom ligger under Arktis. Det er et af de klareste udtryk for, at vi er på vej ind i en ny kold krig, siger militæranalytikeren Aleksandr Golts
Vladimir Putin og forsvarsminister Sergei Shoigu (til højre) taler med to officerer under Flådens Dag i Baltijsk 26. juli. En ny russisk doktrin bekendtgør, at NATO er den største trussel for Rusland i Atlanterhavet.

Mikhail Klimentyev

6. august 2015

Der er ingen tvivl om, at Vladimir Putin er i gang med »at militarisere et af verdens koldeste og fjerneste områder, Arktis«, siger den uafhængige russiske militæranalytiker Aleksandr Golts, der er tidligere officer i den russiske hær.

Putin tror ifølge Golts, at »al fremtidig rigdom for Rusland ligger skjult i Arktis«.

Putins seneste skridt til at sikre russisk kontrol med området blev taget på Flådens Dag den 26. juli, den årlige flådeopvisning, som han deltog i på flådebasen i Baltijsk i Kaliningrad. Her underskrev han en ny flådedoktrin.

Ifølge viceministerpræsident Dmitrij Rogosin, der har særligt ansvar for det arktiske område, skal nordflåden ekspandere kraftigt og Rusland have en ny flåde af atomdrevne isbrydere. Gigantiske isbrydere skal bryde passager gennem Ishavet for russiske krigs- og handelsskibe og give Rusland »uhindret adgang til Atlanterhavet og Stillehavet«, sagde Rogosin i Baltijsk. Den nye isbryderflåde skal sikre Rusland adgang til de arktiske energiressourcer i en tid, hvor oliefelterne i Rusland svinder ind.

Men officielt er den nye doktrin et svar på NATO’s aktiviteter under konflikten om Ukraine. »Den atlantiske og arktiske satsning hænger sammen med, at NATO på det seneste har været meget aktiv med at rykke frem til vore grænser, Det vil den Russiske Føderations selvfølgelig svare på.«

Ambitioner og virkelighed

Til spørgsmålet om, hvad svaret indebærer, siger Golts:

»For at svare på det skal man forstå den bureaukratiske styring af militæret. Det er som i sovjettiden, at dokumenter skal få alle embedsmænd til at rette ind. Samtidig skal doktrinen fortælle verden om Ruslands maritime ambitioner.«

Læs også: Rusland stiller nye krav om Nordpolen

Men uden afgørende styrkelse af flådekapaciteten, mener Golts, at det »er rent symbolsk nonsens«.

Doktrinen gør det klart, at NATO er den største trussel for Rusland i Atlanterhavet, og at det er et hovedmål at sikre Ruslands interesser for naturressourcerne i Arktis, som kræver kraftigt øget militærstyrke.

»Dokumentet handler om ambitioner, men der er en enorm kløft mellem ambitionerne og virkeligheden,« siger Golts.

Han mener, at flåden har »enorme problemer«, hvilket blandt andet har vist sig ved flere alvorlige ulykker, de to seneste skete på Flådens Dag. På sortehavsflådens base i Sevastopol på Krim kom et missil på afveje og hamrede ned tæt ved tusindvis af tilskuere. I Baltijsk, hvor Putin deltog i flådeparaden, lod et missil sig ikke affyre, hvilket medførte fare for eksplosion.

To uger forinden havde viceforsvarsministeren informeret Putin om, at skibsbyggeriet er flådens svageste punkt, da de fleste af krigsskibene er over 40 år gamle. Det rejser stor tvivl om, hvorvidt den nye doktrins mål om en stor ekspansion af nordflåden kan realiseres.

Nordpolen ligger i en del af Arktis, som ingen ejer. Men både Rusland og Danmark gør krav på Nordpolen.

Tilbage til sovjettiden

Det stod klart under Den Kolde Krig, at den korteste vej for missiler, der skulle ramme USA, var over Arktis.

Sovjetunionen bevægede luft- og flådebaser samt monitorer på strategiske ubåde rundt for at narre fjenden. »Det var forståeligt fra et militært synspunkt. Nu siger Kreml noget andet. De vil forsvare området fra Murmansk til Vladivostok, men det er umuligt, for det drejer sig om 10.000 km. Hvis det skal forsvares permanent, kræver det tusinder, hvis ikke hundredtusinder af mandskab og militæranlæg,« siger Golts.

Der er ifølge Golts tale om »en strøm af symbolske handlinger«.

»Men Moskva er i færd med at vende tilbage til sovjettidens konfrontationer i Arktis.«

De militære og civile opgaver i Arktis tolkes »helt naragtigt,« siger militæranalytikeren, for Kreml regner med, at det kun indebærer fordele for Rusland, at isen smelter og åbner nye korridorer mellem Europa og Asien. »Putin tror, at det vil køre USA ud på et sidespor og afviser den kendsgerning, at den globale opvarmning vil ødelægge infrastruktur på land og dermed bringe flere problemer end fordele for os.«

– Forsvarsministeren har udtalt, at Rusland er parat til at forsvare sine interesser i Arktis med våbenmagt. Er der fare for krig om området, og hvad kan Vesten gøre?

»Der har været uendeligt mange af den slags faretruende udtalelser, men Vesten er ikke parat til en ny kold krig. De står sammen om fordømmelse af Ruslands aggressioner i Ukraine, men bliver straks tavse, når NATO’s generalsekretær siger, at de må øge forsvarsbudgetterne.«

Endnu synes muligheden fjern for direkte militære konfrontationer, men ifølge Sohrab Ahmari, lederskribent ved Wall Street Journal, rejser blandt andet russiske krænkelser af nordiske landes luftrum og farvande »bekymrende spørgsmål, om Vesten er forberedt på det igangværende arktiske ræs om sikkerhed«.

I overvejelser fra Det Hvide Hus er der »megen alarmisme om klimaforandring, men kun lidt om politisk og militær mobilisering«.

Det erklærer Golts sig helt enig i. I de seneste år har Moskva haft travlt med at genåbne gamle sovjetiske baser og åbne nye. Inden udgangen af 2015 vil Rusland ifølge NATO have 14 luftbaser i operation i området og have øget sine elitestyrkers tilstedeværelse med 30 procent. Men det er ifølge Golts et billede på ren russisk ønsketænkning, som sagerne står i øjeblikket for de russiske styrker.

Men helt nye russiske ubåde har fra begyndelsen af året gennemført undersøgelser af de glaciale tilstande i området, og de russiske øer som Novaja Semlja i Ishavet har oplevet intensiv bygning af moderne militær infrastruktur.

»Der er tale om nye flådestyrker og luftforsvarssystemer som S-400, men det vigtigste i forhold til Arktis er formentlig en ny såkaldt Strategisk Arktisk Kommando med også landstyrker under sig,« siger Aleksandr Golts. Kommandoen er organiseret som del af nordflåden med den opgave at koordinere alle værns indsats i området.

I slutningen af 2014 fik Rusland en ny militærdoktrin frem til 2020. Det var første gang beskyttelse af de nationale interesser i det arktiske område blev nævnt blandt militærets hovedopgaver. Den nye flådedoktrin ligger i forlængelse heraf.

Arktis og kold krig

Ifølge folkeretten har de arktiske lande, Rusland, USA, Danmark, Grønland, Norge og Canada ret til at udnytte kontinentalsoklen til 200 sømil ud for dets grænser.

Hvis et land ønsker at udvide den ret, skal en særlig FN-kommission støtte et sådant krav på basis af videnskabelig og teknisk data.

Hidtil har Rusland i det store og hele respekteret folkeretten i området, men den nye flådedoktrin tyder på, at Moskva næppe i fremtiden vil lade en FN-kommission bestemme omfanget af de russiske arktiske interesser.

Ifølge Alksandr Golts er Ruslands spil omkring Arktis et af de klareste udtryk for, at vi er på vej ind i en ny kold krig og at det russiske militær væbner sig til det.

– Du skrev i en kommentar for nylig, at russiske generaler kun følger ordrer fra Kreml, når det passer dem. Hvordan forholder det sig, når det gælder Arktis?

»Her følger de alt og er henrykte for, at Arktis er blevet Putins topprioritet. For generalerne betyder det nye midler, nye indtægter. De er vilde med Putins hede kærlighedsforhold til Arktis.«

Serie
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ragnar Magnussen
  • Anne Eriksen
Ragnar Magnussen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Eriksen

Har vi fred i Verden????

Morten Lind, Kim Strøh, Torben Nielsen, Claus Oreskov, Jørgen Wassmann og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

"alarmisme om klimaforandring" (!)
Sagen er jo desværre den, at IPCC's modeller viser, at vi må lade mindst 40 % af de kendte reserver af fossilt brændsel ligge ubrugte hen, hvis vi vil undgå at fremkalde klimatisk kaos og massedød på planeten.
Ubegribeligt, at man kan sidde den advarsel overhørig!

DK er ikke anderledes, også vi forstærker marinens tilstedeværelse i de arktiske områder, om end det naturligt nok sker i langt mindre målestok end russerne.
Alene det, at DK gør krav på så stort et område under Nordpolen, viser graden af vores griskhed, og at den aktivistiske udenrigspolitik har givet danske beslutningstagere storhedsvanvid. Vi må jo med den store satan i ryggen mene, at DK har et legitimt krav på så stor en del.
Troede for år tilbage, at striden med Canada om Hans Ø var en undtagelse, men det viste sig så, at det var ikke tilfældet.
Det er sq lige før jeg savner Schlütter, der var forstandig nok til at overlade Grønlands undergrund til grønlænderne selv. Kreperligt, at vi i dag ikke har sådanne politikere.

Morten Lind, Per Torbensen, Claus Oreskov og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Russisk imperialisme er bestemt en fare for verdensfreden - og jo Kim vi har i det store hele knapt krig i verden idag - det du og andre betegner som "krig" ville intet fornuftigt menneske med kendskab til det forgående århundrede betegne som ret meget andet end - skærmysler.

Nogen ganske aktuel nyhed er det jo ikke at Rusland interesserer sig for Arktis militært. Her et par citater fra RT-artiklen Russia’s Arctic troops to be beefed up with Northern Fleet in 2015:

- Next year, Russia’s Northern Fleet will become the backbone of its new Arctic Command, with its area of engagement including the high-latitude areas of the Arctic Ocean and the North Pole.

The Northern Fleet is Russia’s most powerful Navy formation. It includes a number of strategic nuclear missile submarines, the nuclear-powered guided-missile cruiser ‘Pyotr Veliky’ (Peter the Great), the heavy aircraft-carrying cruiser Admiral Kuznetsov and many other warships.

http://www.rt.com/news/218659-russia-arctic-command-army/

Men officielt er den nye doktrin et svar på NATO’s aktiviteter under konflikten om Ukraine. »Den atlantiske og arktiske satsning hænger sammen med, at NATO på det seneste har været meget aktiv med at rykke frem til vore grænser, Det vil den Russiske Føderations selvfølgelig svare på.«
Det er et slag i ansigtet på Martin Lidegaar og hans hetz mod Rusland

Per Torbensen, Morten Lind, Sus johnsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Dæmonen Putin er aggressiv, russerne er (fortsat) fjenden. Den skindøde bjørn er vågnet - og al kontekstualisering; al perspektivering som kunne forklare russiske aktiviteter som ikke blot selvstændige initiativer, men også (forudsigelige/naturlige) reaktioner på den geopolitiske udvikling - herunder aktiviteter fra andre stormagter i verden, er stærke kræfter i den vestlige kulturkreds klarparatstart til at stemple som manipulation og udenomssnak (whataboutism, konspiranoia, 5. kolonne virksomhed etc. etc.).

I sandhed en oplyst debat, danerne fører. Og af samme årsag skal vi bruge flere, gerne mange, ressourcer på det dydige forsvar af vor yndige andedam. Krigen raser i vore hoveder og pengepunge.

Morten Lind, Peter Hansen, Bill Atkins, Hans Larsen, Bernhard Drag, Torben Selch, Thomas Toft og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Kære venner det her problem var oppe at blive drøftet da Estland og Letland og Lithauen fri gjorde sig fra Ruslands overherredømme. Hvad ville de rusiske tropper og Russerne der havde bosat sig i Baltikum. Affinde sig med denne nye verdensorden som vi alle ved blev der ikke raslet med nogen sabler fra Genneralernes side.
Men det gjorde der i Ukraine da de søgte nærmere tilknytning til Vesten. Da sagde den russiske del af befolkningen stop først på Krim og nu senest i Luhansk og Donetsk områderne og gjorde oprør støttet af generalerne i Moskva hvilket var Putin vel tilpas for det fjendebilled over for vesten indtagelse af nærområderne til Rusland kynne han bruge i hans valgkamp for at blive genvalgt. Et af de steder hvor billedet også kan bruges af generalerne er det artiske område som værn mod agrssorerne fra nato og EU. Generalerne kan bruge det til at få øgede bevillinger, Putin kan bruge det til at blive genvalgt af en forarmet befolkning, som forstår en ting at Vesten skyld i deres armod. Genneralerne og Putin er deres redning må de forstå hvorfor den Rusiske Hær opruster i arktisk. FN siger at hermed skal vi leve i 15 år inden der er en afklaring om hvem tilhører områderne i Arktisk. Så den "kolde krig" i arktisk har lange udsigter til at generalerne og Putin ikke kan bruge den politisk.

Henrik Leffers

Man skal passe lidt på tonen i kommentarer. Peter Jensen (ovenfor) bruger udtrykket "Dæmonen Putin" om en folkevalgt præsident i et demokratisk land, med langt større opbakning i befolkningen, end nogen vestlig leder har! -Samtidigt med, at (hædersmanden?) Donald Trump fører i valgkampen i USA... Prøv at se hvordan han mener USAs udenrigspolitik skal være! -Uanset hvem der er leder i Rusland, er han nødt til at forholde sig til agressionen fra EU, NATO og USA. Prøv dog at se på kortet i artiklen! Hvem er aggressor i Arktis? Skal DKs landområde dække Arktis helt frem til Ruslands 200 sømil grænse? Jeg er ikke geolog, men det danske krav (der ligner Canadas krav...) ser ikke særligt troværdigt ud! Jeg synes egentligt det er lidt forstemmende, at Information fører en kold-krigs linie i deres dækning af Rusland, og forstår ikke, hvorfor Vibeke Sperling er hoppet med på det.

Peter Hansen, Jørgen Kærbro Jensen, Bill Atkins, Hans Larsen, Niels Erik Philipsen, Ib Heinisch, Bernhard Drag, Torben Selch, Torben Nielsen og Benjamin Lau Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Henrik du se bort fra virkeligheden DaNMARK HAR PÅ grønlandsvegne rejst sit krav over for FN og de konventioner der ligger behøver det at betyde at Rusland skal opruste i arktisk område.
Nej Genneralernes og Putins oprustning tjener to formål at få flere penge for generalernes vedkommende og for Putin at han kan med generalerne få befolkningens tilslutning da de skal frygte aggression fra vesten. Oplivning af den gamle kolde krigs logik som Gorbatjov fik sat en stopper for. Jeltsin lod sejle sin egen sø ved at lalle rundt i vesten hvorved russerne følte sig ydmyget af vesten. Det renomme ønsker Putin visket af tavlen så han fremstår som stærk mand ved det genvalg han stiller op til som Ruslands præsident.

Jonas Pedersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Benjamin Lau Jensen

Se på kortet. Kan Danmarks krav tolkes som andet end ren provokation? Hvorfor forbigår Vibeke Sperling dette? Blandt andet kunne artiklen forklare hvordan Danmarks krav er aftalt og afstemt med USA som tak for uforbeholden støtte i andre konfliktområder. Det har Martin Lidegaard selv pavestolt forklaret. En sløj og unuanceret artikel, hvis overordnede formål synes at være forenkling og dæmonisering. Så kører koldkrigstrommerne igen på Information.

Morten Lind, Bo Carlsen, Peter Hansen, Bill Atkins, Hans Larsen, Janus Agerbo, Bernhard Drag, Michal Bagger, Nic Pedersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Jeg syntes ikke Information kan være det bekendt, men på den anden side er denne artikel et godt eksempel på, den kolde krigs misinformation, had og dæmonisering af modparten (de generaliserede andre). Her er intet faktuelt, ingen analyser, men masser af stereotyper og skræk senarier som: ”Tilbage til sovjettiden”. Jeg savner også en brobygger vinkel, en forsoningens vinkel på problematikken i Arktis!
Væk med Sperlings skramme billeder og lad os se på realiteterne og mulighederne. Rusland har aldrig til dato anvendt militære trusler omkring land og vand område forhandlinger med andre lande. Ser vi på Norge og Ruslands forhandlinger omkring stokman-feltet i Barenshavet (som er verdens rigeste gas felt), blev de løst på fredelig maner. Norge styrede ikke efter en konfrontation med Rusland og Rusland inviterede norske eksperter og Statoil til et samarbejde omkring udvikling af Stokman-feltet og udvindingen af olie og gas. Flere andre lande er ind over således Tyskland, der om alt går vel skal bygge 10 super tanker til Rusland. Imidlertid er planerne for udvikling af Stokman-feltet skrinlagt, på grund af de lave priser på olie og gas. V. Sperling bør tænke over, hvor omkostningsfyldt det er at udvinde arktisk gas og olie og derfor nedtone Ruslands intentioner om et arktisk resurses imperium – tro det eller lad være men russere er også rational tænkende mennesker.
Her er ledt person oplysninger på Golts og Ezjednevny Zjurnal : https://snl.no/Aleksandr_Golts .At nazisten Eduard Limonov skriver for samme online-portal som Aleksandr Golts giver at godt praj om hvem, som stå bag – og det viser sig så at være diverse oligarker og super neo-konservative (i russisk sammenhæng).

Morten Lind, Michael Kongstad Nielsen, Benjamin Lau Jensen, Bill Atkins, Per Torbensen, Hans Larsen, Niels Erik Philipsen, Sus johnsen, Peter Jensen, Janus Agerbo, Bernhard Drag, Torben Selch, Michal Bagger, Thomas Toft, Torben Nielsen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Ingen ved, om havbunden ved Nordpolen rummer olie eller dyrebare mineraler, russerne vil have den. Det kan der være både politiske og sikkerhedsmæssige årsager til. I går kunne man så i Orientering høre Martin Breum citere en canadisk ekspert, der mente, at russernes krav var moderate. Nu er der så en konflikt af interesser bl. a. mellem Danmark og Rusland om Nordpolen. Claus Mathiesen (lektor ved Forsvarsakademiet) kunne heller ikke se noget nyt, man havde ventet dette krav. Russerne ser en mulighed for at blive angrebet fra søsiden eller luften over Nordpolen.
Hvis man forholder sig lidt objektivt, vil man opdage at Putin har afgivet mere land end nogen anden russisk leder med undtagelse af Lenin. I 2004 opnåede Putin en aftale med Kina, hvor han afstod flere store øer i floden Ussuri. I 2010 gik han med til at dele Barentshavet med Norge (vdr. energi). Han afsluttede grænsedragningen med Letland og Estland (skønt de også ønskede noget af regionen omkring Pskov). Han tilbød at afstå de 2 øer i Kurilerne (i 1956 vedtog Sovjetunionen og Japan en fælles erklæring, der gjorde en ende på krigstilstanden og genoprettede de diplomatiske forbindelser mellem de to lande). I erklæringen gav Sovjetunionen sit tilsagn om at overlevere Sjikotan og Habomaiøerne til Japan efter indgåelse af en fredsaftale.
Det er naturligvis et mere selvbevidst Rusland man møder, men havde man forventet, at de ville lægge sig på ryggen, når nu de forskellige lande gør krav på Nordpolen?

Morten Lind, Bill Atkins, Niels Erik Philipsen, Peter Jensen, Janus Agerbo, Henrik Leffers, Torben Selch, Thomas Toft og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Nej det forventer ingen Stig men når sagen er rejst ved de internationale forummer der er til den slags ting forventer vi alle at det respekterer man i stedet for at opruste for vi ønsker os alle vel en verden uden kaos os der elsker freden og sameksistensen med vore naboer. Det håber jeg også du gør af hensyn til dine kommende generationer.

Claus Oreskov

Rusland opruster langt mindre end de andre arktiske lande og riger!

Per Torbensen, Torben Nielsen, Bill Atkins, Sus johnsen, Michael Kongstad Nielsen, Janus Agerbo, Torben Selch og Thomas Toft anbefalede denne kommentar

Ole Vagn Christensen
Rusland indgav deres krav i 2001 til FNs komité om kontinentalsoklen, men har nu fremlagt ekstra dokumentation. Sagen vil så blive behandlet om nogle år (Orientering på DR P1 5.8. 15.). Rent militært holder NATO og DK sig heller ikke tilbage, men det kræver en objektiv analyse af det spil og det er følgende udsagn ikke:
Hidtil har Rusland i det store og hele respekteret folkeretten i området, men den nye flådedoktrin tyder på, at Moskva næppe i fremtiden vil lade en FN-kommission bestemme omfanget af de russiske arktiske interesser.
Ifølge Alksandr Golts er Ruslands spil omkring Arktis et af de klareste udtryk for, at vi er på vej ind i en ny kold krig og at det russiske militær væbner sig til det.
– Du skrev i en kommentar for nylig, at russiske generaler kun følger ordrer fra Kreml, når det passer dem. Hvordan forholder det sig, når det gælder Arktis?
»Her følger de alt og er henrykte for, at Arktis er blevet Putins topprioritet. For generalerne betyder det nye midler, nye indtægter. De er vilde med Putins hede kærlighedsforhold til Arktis.«

Rusland og Kina ligger begge i den afslappede ende af skalaen af aggressivitet mod andre lande, både i dag og historisk. USA og deres allierede -inklusiv DK- opføre sig langt mere aggressivt. Selv Danmark deltager i flere krige på tyndt grundlag end Rusland og Rusland bliver nød til at starte noget nær 3. verdenskrig hvis de skal komme op på USA's niveau.

Hvem har rent faktisk skrevet den artikel? En embedsmand ansat i Pentagons propaganda afdeling? Er der hyggeligt derinde bag skyklapperne?

Per Torbensen, Henrik Leffers, Morten Lind, Søren Wegner, Michal Bagger, Torben Nielsen, Benjamin Lau Jensen, Bill Atkins, Niels Erik Philipsen, Sus johnsen, Peter Jensen, Ib Heinisch, Janus Agerbo, Bernhard Drag, Torben Selch og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der er al mulig grund til at være på vagt overfor den højre-nationalistiske Putin.

At Danmark, USA og andre kan opføre sig tåbeligt til tider, gør ikke Putin til engel eller Rusland til en nation til efterligning.

Morten Lind, Anne Eriksen, Robert Ørsted-Jensen og Mikkel Bech anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor tages Canadas krav ikke med, de overlapper også Danmarks.
Norges også.
Danmarks krav er temmelig ubeskedne, men det er måske en dyd. De baserer sig på Lomonosov Ryggen, et navn der klinger temmelig russisk, men ryggen har desværre nogle fordybninger, så den hænger ikke rigtig sammen, og skulle en ryg med store havdybder omkring sig virkelig give Grønland rettigheder til undergrunden ved Nordpolen?
http://a76.dk/greenland/north/

Efter ekspertvurderinger af de tekniske "beviser" skal hele sagen afgøres ved forhandling, og der ved man, at krigsretorik ikke fremmer noget som helst.

Morten Lind, Torben Nielsen, Claus Oreskov, Anne Eriksen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Henrik Leffers, min omtale af Putin som en dæmon var nogenlunde sarkastisk ment - og dermed en metakommentar på linje med din egen.

Henrik Leffers, Morten Lind og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Kim sammenlognet med alle tidligere århundreder - ja så har vi næppe været tættere på fred i verden end vi er nu. Min det er nok tvivlsomt om du nogensinde opnår den totale fred

Ole Vagn Christensen

Stig Bøg Skrev følgende til mig
Rusland indgav deres krav i 2001 til FNs komité om kontinentalsoklen, men har nu fremlagt ekstra dokumentation. Sagen vil så blive behandlet om nogle år (Orientering på DR P1 5.8. 15.).
Enig og det er godt en skam de så ikke selv respekterer at Kommiteen kommer med en afgørelse. I stedet for at true deres nærområder.
Stig det her postulat må du begrunde.
Rent militært holder NATO og DK sig heller ikke tilbage, men det kræver en objektiv analyse af det spil og det er følgende udsagn ikke:
Hidtil har Rusland i det store og hele respekteret folkeretten i området, men den nye flådedoktrin tyder på, at Moskva næppe i fremtiden vil lade en FN-kommission bestemme omfanget af de russiske arktiske interesser.
Ifølge Alksandr Golts er Ruslands spil omkring Arktis et af de klareste udtryk for, at vi er på vej ind i en ny kold krig og at det russiske militær væbner sig til det.
Ja og spørgsmålet er ganske enkelt en fælles interesse for at Ruslands militær kan få Penge af en forarmet befolkning og Putin kan blive genvalgt ved at vise militær styrke over for vesten som et fjendesymbol.
Du har helt ret i at det var også det der skete i den kolde krig indtil Gorbatjov sagde nej til at lege med. Da han hellere ville forbedre sit lands sociale forhold end at bygge frygt op over for vesten.
– Du skrev i en kommentar for nylig, at russiske generaler kun følger ordrer fra Kreml, når det passer dem. Hvordan forholder det sig, når det gælder Arktis?
Ganske enkelt stig i Arktisk er der ikke truffet nogen afgørelse om teritoriet.
Det her er vi ikke uenige om Stig.
»Her følger de alt og er henrykte for, at Arktis er blevet Putins topprioritet. For generalerne betyder det nye midler, nye indtægter. De er vilde med Putins hede kærlighedsforhold til Arktis.«
Når Militæret og Putin er det at her kan begge parter bruge den kolde krigs teori at bygge frygt for vesten op som må bekæmpes med en stærk mand som opruster sit militære apparat.

Peter Sterling

På længere sigt burde man istedet satse på at omdanne Arktis til verdensnatur reservat.

Robert Ørsted-Jensen, Michael Kongstad Nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Peter Sterling. Lyder ved første øjekast meget besnærende og sådan ledt Greenpeace agtig. Men når jet tænker nærmere over det forekommer det mig at resurserne i Arktis i højere grad skal tilhører urfolkene i Arktis. Arktis oprindelige beboer. Der er jo heller ikke nogen der kommer og laver Danmark om til et til verdensnatur reservat.

Ole Vagn Christensen

Stig Bøg
Begrunde hvorfor du bringer Nato og DK ind i din argumentation af Russernes militarisering af Arktis. Hvilke formål tjener det. Er det for at fremme fredlige sameksistens fra Russernes side over for sine nabo områder.

Ole Vagn Christensen
Her er en stor del af en artikel i Politiken Internationalt 5. jul. 2014 KL. 21.27. Det dækker stort set min holdning
Men i stedet for at være bekymret bør Danmark tage situationen med ro eller endda glæde sig over den, mener en række analytikere og diplomater, Politiken har talt med. For Arktis vil næppe blive en ny krigszone.
Tværtimod viser russernes massive investeringer i atomubåde, minestrygere og nye militærbaser langs den arktiske kyst, at russerne mener det alvorligt, når de vil gøre Arktis til et nyt investeringscentrum og skabe alternative skibsruter til Østasien i de nye isfri farvande, lyder vurderingen.
»Man skal ikke være naiv, når det gælder Putin. Men faktum er, at Rusland har meget mere at vinde ved at tiltrække udenlandske investeringer og handel til et fredeligt Arktis, end de har ved at skræmme folk væk«, siger canadieren Michael Byers, der er professor ved University of British Columbia og en af verdens førende eksperter i arktisk politik.
Samme holdning har Johannes Riber Nordby, der er specialist i arktisk politik ved Forsvarsakademiet.
»Russerne vil lige nu gerne have anerkendelse for at være mere end en regional magt. De gør ikke det her for at militarisere Arktis, det er et forsøg på at vende tilbage til den gamle stormagtsambition«, siger han.
I 2008 gennemtrumfede den danske regering den såkaldte Ilulissat-erklæring, hvor de fem kyststater – USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark – enedes om, at de alene havde ansvaret for det arktiske havområde, og at al udvikling skulle ske fredeligt. Erklæringen er siden blevet de facto geopolitik, fordi både Arktisk Råd og en række andre lande som Kina og Indien stilfærdigt har anerkendt den.
Danmark er i øjeblikket midt i en større undersøgelse af, hvordan det danske forsvar i fremtidien skal håndtere Arktis. En stor rapport, der skal ligge færdig ved slutningen af året, skal overveje alt fra hjælp med civile opgaver som oliekatastrofer eller skibsforlis til satellitovervågning og militært beredskab.
Arktis er allerede udpeget som en af de store satsningsområder for det danske forsvar i fremtiden – netop fordi Grønland giver kongeriget en sjælden hovedrolle i geopolitikken.

Trods de indimellem skarpe udmeldinger fra Rusland er frygten for en militær konfrontation dog også her begrænset. Udenrigsministeriet har lavet en klar kalkule: Rusland har mere at vinde ved at tiltrække investeringer og tjene penge på en ny handelsrute, end man kan vinde ved at spille med musklerne.

»Selvfølgelig noterer vi os, når Rusland for eksempel justerer deres ubådskapacitet. Men vores erfaringer peger klart i retning af, at Rusland ganske som Danmark har interesse i et konfliktfrit Arktis«, siger Danmarks arktiske ambassadør, Erik Vilstrup Lorenzen.

De fleste vestlige eksperter bakker op.
»Jeg er fuldstændig 120 procent enig i den analyse. Det er ikke i Ruslands interesse at få gang i et militært kapløb i Arktis. Når Rusland bestiller atomubåde, har det ikke noget med Arktis at gøre eller med at beskytte ressourcer. Det handler om at opretholde en eller anden form for strategisk balance med USA«, siger senioranalytiker Karsten Jakob Møller, der forsker i russisk politik ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Den canadiske professor Michael Byers noterer sig også, at russiske ledere på en konference i Moskva i forrige uge udtalte, at man kan udvikle de store olie- og gasfelter i Arktis fire gange så hurtigt med vestlige investeringer, som det vil gå uden. Han tror derfor også på, at udsigten til økonomiske gevinster overtrumfer risikoen for militær konflikt.
Arktisekspert: Grund til bekymring
Det er dog ikke alle, der er enige. Den canadiske arktisekspert Rob Huebert, der er lektor ved University of Calgary, mener, der er grund til bekymring.
Det afviser Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet. Han tror på, at Ilulissat-erklæringen holder.
»Den dag, Rusland begynder at rasle med sablen, er de udenlandske firmaer, der skal investere i Arktis, væk. Det er Rusland ikke interesseret i. Den liberalistiske idé om, at hvis vi handler sammen, så går vi ikke i krig med hinanden, fungerer«, siger han.

Michael Kongstad Nielsen

Vil gerne gøre opmærksom på, at atomdrevne isbrydere ikke behøver at være militære flådefartøjer, og Kaliningrad ligger langt Arktis.
Artiklen lægger sig fuldt i tråd med Vibeke Sperlings lange karriere på Politiken med artikler om Putins Rusland, der er ensidigt negative, baseret på få kilder, og krigerisk stemte.
Den linje har Information desværre købt.

Der er imidlertid intet der tyder på, at Rusland skulle være krigerisk i Arktis. De vil blot udnytte de muligheder, klima og ny teknologi åbner deroppe, og indgiver ansøgninger til FN helt efter bogen.
Sorry, der er ingen krig i sigte.

Torben Nielsen, Claus Oreskov, Holger Madsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Danmark borte etablere en arbejdsgruppe, der endevender de Russisk Norske forhandlinger om rettigheder til natur resurserne i Barens havet og derunder se på hvordan norsk og russisk erhvervslig gensidig blev styrket. Samtidig har Norge og Rusland en lang tradition for kultur udveksling gennem Barens samarbejdet. Danmark har faktisk bidraget økonomisk, med forskellige små beløb nu og da, til Barens samarbejdet og derigennem kunne vi få foden indenfor, i det frugtbart samarbejde på Nordkalotten. Finland er også godt med og der er intet i verden ud over vores stupide politikere som holder os udenfor!

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

I 1600-tallet spillede Nordkalotten også en storpolitisk rolle. Rusland var dengang - som nu - omkranset af fjendtlige lande vestfra, Sverige og Polen, og havde ikke havn i Sankt Pedersborg endnu. Derfor var Moskva meget interesseret i den isfrie hav-adgang nord om Kola til Murmansk eller Arkhangelsk (der, hvor Lomonosov blev født 100 år efter).

Den dansk-norske konge, Chr. d. IV, hævdede herredømme over kysten helt til Vardøhus fæstning, den svenske, der var bissen på det tidspunkt, ville gerne blande sig, men færdslen over fjeldet var uvejsom og kunne ikke bære større transporter.

Ud over den begyndende handel var "resurserne" i området samerne og deres rensdyrhold. Der var ingen nationale grænser i området, men de involverede konger ville gerne beskatte samerne, fx. når de kom til markedet, eller ned til kysten med deres dyr.

Hvorvidt disse interesser blev forhandlet mellem Zaren og de nordiske konger, á là Barents-forhandlingerne, skal jeg ikke kunne sige, men kilderne tørrer ud efterhånden som vi kommer godt ind i 1700-tallet, hvor Sankt Petersborg blev bygget og vandvejen nord om Nordkalotten (midlertidigt) mistede sin interesse.

Ole Vagn Christensen

Stig tak for dine informationer om Putins oprustning, men forklar mig lige.
Hvordan TILTRÆKNING af penge fra veslige investorer hænger sammen med generalernes oprustning i arktis.

Ole Vagn Christensen

Michael fortæl mig lige hvad er meningen med den militære oprustning i Arktis fra Russernes side.
Hvor er det Putin står på skibet er et ikke på broen som en anden Kaptain.

Michael Kongstad Nielsen

Ole Vagn Christensen, for det første er jeg meget tvivlende overfor validiteten af artiklens påstande om militær oprustning i Arktis fra Ruslands side. Som sagt er en atomdreven isbryder ikke nødvendigvis et militært fartøj. Artiklen puster en krigsretorik op, der ikke er belæg for, og som i hvert fald ikke afbalanceres med eksempler på, hvordan USA, Canada, Danmark og Norge opruster i samme område. Allerede derved mister artiklen lødighed.

For Rusland, der er så trængt fra alle sider, vil det være oplagt at sikre vandvejen nord om Sibirien så langt det nu rækker. Og lægge billet ind på rettigheder til undergrunden uden for 200 sømilegrænsen. At de investerer heri, kan ingen fortænke dem i. Det er ikke aggressivt, selvom artikler som denne ikke kan se andet.

Ole Vagn Christensen
Jeg synes Michael Kongstad Nielsen siger det klart:

”For Rusland, der er så trængt fra alle sider, vil det være oplagt at sikre vandvejen nord om Sibirien så langt det nu rækker. Og lægge billet ind på rettigheder til undergrunden uden for 200 sømilegrænsen. At de investerer heri, kan ingen fortænke dem i. Det er ikke aggressivt, selvom artikler som denne ikke kan se andet.”

USA er heller ikke i panik. Jeg bringer lige en lille artikel fra hoforganet The New York Times. USA har åbenbart ikke ratificere ” FN-konventionen om havret”:
As the Arctic Thaws, New Temptations
By THE EDITORIAL BOARD AUG. 7, 2015
Russia made a formal claim to a vast stretch of Arctic territory on Tuesday before the United Nations committee that oversees sea boundaries. The move is, in itself, neither surprising nor threatening.
As the Arctic rapidly thaws and surrenders access to its awesome wealth of energy and precious minerals, it is inevitable that nations in the far north will stake claims over huge exclusive economic zones beyond their northern shores, while powers like the European Union or China will demand a say in how the riches and shipping routes are apportioned.
What is imperative is that the process take place cooperatively, as the Arctic states demonstrated when they recently approved a temporary ban on Arctic fishing.
Russia’s bid was a resubmission of an earlier claim — which was rejected by the United Nations in 2002 for insufficient evidence — that the continental shelf abutting its land mass extends far into the Arctic Ocean and therefore allows it to claim an exclusive economic zone over that part of the ocean.
Other states whose territories abut the Arctic — the United States, Canada, Denmark and Norway — are also pursuing claims, some of which may prove to overlap. The process of sorting these out could take many years. The U.N. commission on the limits of the continental shelf, formed under the United Nations Convention on the Law of the Sea, is not expected to take up the Russian claim until 2016, and it cannot rule on conflicting claims.

Many negotiations lie ahead. Russia’s evident readiness to play by the rules, however, is not the full story. President Vladimir Putin has also called for a greatly increased military presence in the area. Earlier this year, Russia conducted large military maneuvers there, and many Soviet-era bases have been reactivated under the newly formed Arctic Joint Strategic Command. The hard-line deputy prime minister in charge of the arms industry, Dmitri Rogozin, traveled to the North Pole earlier this year and proclaimed it a “Russian Mecca.”
It is not surprising that a country with the longest Arctic coastline should want to strengthen its northern defenses as the region opens up to shipping and economic exploitation. And it would be understandable for the United States and Canada to want to do the same. But an arms race is not the answer to the Arctic’s future.
Just as President Obama argued in his American University speech for the primacy of institutions and diplomacy in seeking peace for the Middle East, so should the United States and its allies seek to limit Russian influence in the Arctic through cooperation on the eight-nation Arctic Council and at the United Nations. That is another compelling reason why the United States should join the 162 countries that have ratified the Law of the Sea, an action blocked by a clutch of bullheaded right-wing senators.

Ole Vagn Christensen

Tak Michael og Stig jeg håber i har ret, og er ikke i er naive og lukker jeres øjne for hvad der virkelig sker i Arktis. Angående USA's udtalelser giver jeg ikke meget for. Det der interesserer mig er om vi skal bruge milliarder af kroner til oprustning fordi russerne vil have fat i det som vi mener tilhører Grønlænderne. Som FN skal afgøre, hvor jeg har forstået at det kan trække ud med afgørelsen i mindst 15 år.