Læsetid: 4 min.

Serbien – mellem slyngelstat og offerrolle

20 år efter NATO’s første bombardementer af serberne, er der stadig dybe ar i den nationale selvforståelse. Mens mange har set landet som Europas paria, opfatter de fleste serbere sig selv som en nation af ofre. Det gøder jorden for nationalisme blandt de unge og vanskeliggør samtidig forholdet til Vesten og EU
29. august 2015

Dejan Remetic var ni år gammel, da NATO’s bomber i marts 1999 regnede ned over den serbiske hovedstad, Beograd. Uden opbakning fra FN’s Sikkerhedsråd havde forsvarsalliancen besluttet, at man med militær magt ville stoppe krigen i Kosovo mellem serbiske styrker og den kosovoalbanske befrielseshær. Disse kampe havde sendt hundredtusindvis af kosovoalbanere på flugt. Bombardementet varede i 11 uger, og Dejan husker både de søvnløse nætter i et sikkerhedsrum under et af byens hospitaler samt det slik, som hans far bragte hjem fra arbejdet som serbisk soldat.

I dag står flere af bygningerne, der dengang blev ramt af NATO’s bomber, stadig præcis som de gjorde, efter flammerne var slukket. Den mest iøjnefaldende af alle ruinerne er måske det tidligere forsvarsministerium – en enorm bygning, der ligger på en af de store hovedgader i det centrale Beograd. Med tiden har planter slået rod blandt de smadrede betonbrokker, ruderne er knust, og ministeriets indvendige hovedtrappe hænger faretruende og dingler ud af et stort hul.

»Egentlig er det jo bare en gammel bunke jern og beton. Men for mig står ruinen som et monument. Den minder mig hver dag om, hvor voldsomt NATO’s angreb på Beograd var, og hvor svage vi serbere var i de uger,« siger den 24-årige Dejan Remetic. Han passerer sammen med hundrede af andre serbere dagligt denne ruin på vej til arbejde.

1999 var ikke første gang, at NATO’s bomber faldt over serbiske styrker og civile. Fire år tidligere, i 1995, havde NATO sat ind mod serbiske bosniere i krigen i Bosnien. I morgen er det præcis 20 år siden, men selv her to årtier senere føler mange serbere sig stadig som ofre for en vestlig overmagts aggression. En følelse, der splitter befolkningen og mudrer forholdet til Vesten.

Den serbiske historiker Olga Manojlovic mener, at ruinerne i Beograds centrum bekræfter mange serbere i, at de ikke var 90’ernes store slyngler, men i stedet årtiets sande ofre. Men ruinerne er ikke det eneste sted, hvor historien bruges til at forme en særlig identitet.

Det gamle, serbiske forsvars-ministerium blev ramt af NATO’s bomber for 16 år siden. I dag står det stadig midt i Beograd som et monument over fortiden og er et yndet turistmål.

Zoran Milic

Identitet som ofre

Dejans Remetics forældre voksede op i Titos socialistiske Jugoslavien, hvor mange etniske grupper levede sammen som ét folk under den røde stjerne, og hvor de fleste unge først og fremmest så sig selv som jugoslavere frem for serbere, bosniere, slovenere eller kroater.

I dag fokuseres der ifølge Olga Manojlovic ikke meget på det tidligere Jugoslavien i de serbiske børns historiebøger. I stedet undervises der en del i de nederlag, som serberne som folk har lidt gennem tiderne. Det seneste af disse nederlag er NATO-bombningerne og tabet af Kosovo, der understreger følelsen af at være en krænket nation.

»De seneste år er dette offer-narrativ vokset. De offentlige mindeceremonier, som har fundet sted i år, har sat fokus på serberne som 90’ernes største tabere. Denne holdning får også mere og mere opbakning fra den politiske elite,« siger Olga Manojlovic og henviser til, at det i år både er 20-året for NATO’s intervention i Bosnien mod serbiske styrker og for Operation Storm, hvor en stor gruppe etniske serbere måtte flygte fra Kroatien.

Ifølge Olga Manojlovic kan det, hun ser som verdenssamfundets manglende fokus på for eksempel de serbiske flygtninge og andre serbiske ofre fra krigene, i sidste ende have en negativ effekt.

»Det forstærker desværre offerfølelsen hos flertallet af den serbiske befolkning,« siger historikeren.

EU-vaklen

Serbernes forhold til NATO er stadig særdeles anstrengt. Landet er officielt det eneste i Balkan-regionen, der ikke har tænkt sig at søge optagelse – under 10 procent af befolkningen ønsker at være medlem. Og også forholdet til EU lider under fortiden med NATO.

»På en måde er det serbiske samfund splittet i to: Der er en stor proeuropæisk gruppe, men der er også en stor gruppe, der er antieuropæisk,« fortæller Ismar Dedovic, der ph.d.-stipendiat i historie fra Københavns Universitet. Serbien har officielt kandideret til et medlemskab af EU siden 2012, men imens EU-reformerne har ladet vente på sig, har EU-skeptiske og nationalistiske kræfter fået mere vind i sejlene.

»Der er et hjemmepublikum af nationalister, som skal tilgodeses. Og det skaber en konstant vaklen mellem et proeuropæisk, demokratisk samfund, og et samfund, hvor medier får mundkurv på, og hvor forbrydere beskyttes,« siger Ismar Dedovic og peger på, at Serbien for nylig »kæmpede ihærdigt mod« at få serbiske styrkers massakre på 8.000 muslimske drenge og mænd i den bosniske by Srebrenica under krigen i Bosnien ophævet til et internationalt niveau som folkemord. FN-forslaget blev mødt af veto fra Rusland.

Og netop forholdet til Rusland er i mange serberes øjne vigtigere end forholdet til Vesten. Det gælder også for 24-årige Vukasin Neimarevic.

»Jeg ser Rusland som min brodernation, og jeg støtter på det kraftigste enhver russisk ekspansion imod Europa. Jeg tror på, at Rusland vil kunne forbedre tingene på Balkan og kunne skabe en bedre situation for Serbien i fremtiden,« siger han.

Han er en del af den store gruppe af unge serbere, der orienterer sig mod højrefløjen og hellere ser mod Rusland end mod Europa. Det skyldes i høj grad det forfejlede syn, Vesten ifølge ham har på Serbiens rolle i fortidens krige.

»Den serbiske ungdom føler, at vi uden grund er blevet straffet af Vesten for fortiden. Derfor ser jeg ikke EU som en ven.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Hvis Serbien skulle beslutte sig for at trække ansøgningen om medlemskab af EU tilbage -
så er det bare helt fint.
Vi skal i hvert fald ikke have en 5. kolonne nation ind i Unionen.

Hvis de øvrige Balkan-nationer kan udholde at være i Union med Serbien, så skal vi andre selvfølgelig også kunne finde ud af det; men jeg er godt nok helst fri.

Serbien har slet ikke gjort op med sin egen dystre fortid.

Thomas Toft, Troels Ingvartsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, at Serbien aldrig har forvundet tabet på Solsortesletten - sådan som vi heldigvis forvandt 1864 og de øvrige indskrænkninger af et engang pænt stort europæisk kongedømme.
Serberne lider under, at de ikke bare tager fat og bygger op, men i stedet opfører sig som så mange af dem i eventyrene, det går ilde. De er ligesom en bombe under Europa, hvor deres utilpassede folkefællesskabstanke gang på gang har ført til strid, der har bredt sig. Havde serberne ikke haft denne revanchistiske mentalitet, havde det 20 århundrede undgået to krige.

"Disse kampe havde sendt hundredtusindvis af kosovoalbanere på flugt."

Flygtningestrømmene begyndt nu først for alvor ,da Det Vestlige Værdifælleskab begyndte at bombe.

Niels Duus Nielsen, Thomas Toft, Troels Ingvartsen, Per Torbensen, Preben Haagensen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Steen Sohn

Du taler mod bedre vidende.
Serberne var godt på vej til at rense Kosovo for albanere inden Nato gik i gang med at bombe. FN's indsats unddrager sig ethvert forsøg på beskrivelse.

Jugoslavienskonflikten beviser 2 ting - begge 2 lige bedrøvelige:

1. FN er ikke kapabel til at lede en militær indsats
2. Europa kan ikke samles om noget som helst uden amerikanerne.

@Torben Lindegaard
Er der nogen, der taler mod bedre vidende, er det dig.
Krigen byggede i vid udstrækning på løgne om massevis af døde og fordrevne.

Niels Duus Nielsen, Thomas Toft, Nic Pedersen, Per Torbensen, Preben Haagensen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Serbernes selvforståelse som "ofre", "tabere" og efterfølgende: "nationalistiske" kræfter?
Har man nogen sinde hørt magen til officiel fortolkning af den forbrydelse - som altså ikke var godkendt af verdens-samfundets øverste organ, FN - og som USA, Tyskland og deres øvrige medløber-bande i EU, fejt begik, udelukkende fordi Rusland var midlertidigt svækket efter Sovjets "sammenbrud?"
Enhver sober analytiker ved godt, og det ved Nato-politikerne, herunder de danske + den/deres "nye" venstrefløj såmænd også, at deres 78 dage lange dag og nat blitz-krieg mod Beograd´s befolkning - mod de, der forsvarede Jugoslavien, mod kvinder og børn - byggede på
forenklinger, kolporteret af Radio Bosnia, om ensidige bosnisk-serbiske overgreb på uskyldige muslimer, læs; Izetbegovic´s radikale islamister, sekunderet af jihadister fra Afghanistan.
Dette scenarium blev så gentaget i Kosovo i 1999, hvor Nato-banden støttede Thaci´s UCK-terrorister og deres beretninger om ensidig serbisk uddrivelse af Kosovo-albanere, og selv derpå færdiggjorde den kriminelle voldshandling mod den jugoslaviske konføderation.
Den rationelle materialistiske, imperialistiske og empirisk begrundede forklaring på USA- og
EU´s angreb på Jugoslavien, er ret enkelt, at Jugoslavien var den sidste tilbageværende halv-socialistiske bastion i Europa, som Nato endnu ikke havde kontrol over efter (kontra)revolutionerne i Østeuropa.
Utroligt at så mange mennesker, inklusiv venstrefløjen, stadig blindt og ensidigt kan tro på
Nato´s småborgerlige idealistiske-humanitære R2P forklaring (ensidig serbisk fordrivelse af etniske muslimer) - og efterfølgende acceptere bandens ødelæggelse af Jugoslavien!
Og utroligt at klart-tænkende progressive kræfter endnu ikke har fået organiseret en Jugoslaviens-Kommission til belysning af, hvad der rent faktisk skete i Jugoslavien, hvem der har ansvaret derfor, herunder hvilken rolle Nato (primært USA og Tyskland) spillede!

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Thomas Toft, erling jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Det er altså bemærkelsesværdigt at serberne på grundlag af påstanden om bl.a. etnocentrisme udsættes for samme qua defameringen af dem som folk.

Til de historiske perspektiver er det nok væsentligt at føje at serberne intet havde foretaget sig i Kosovo, som iht. folkeretten berettigede et bombardement af landet - men da den mere end tvivlsomme påstand om en serbisk massakre på civile kosovo-albanere i Racak nåede alverdens medieflader fandt Washington og NATO et politisk supplement til et grundlag for angreb. Det taktiske afsæt var forhandlingerne i Rambouillet, hvor man, foruden at blande sig i nationaløkonomiske forhold med neoliberalisering for øje, krævede at NATO-militær med fuld suverænitet skulle kunne operere frit overalt på jugoslavisk territorium, hvilket forudsigeligt gav et serbisk afslag på 'fred'. Og selvom serberne parallelt imødekom Rambouillet-kravene iht. kosovo-albanere og andre minoriteters retssikkerhed og autonomi, fastholdt NATO kursen mod bombardementerne.

Mens bombardementerne står på, gentager og gentager NATOs talsmænd og toppolitikere fra NATO-medlemslande at Milosevic/serberne ikke vil have nogen form for fredsaftale, til trods for at serberne adskillige gange havde foreslået aftaler, som imødekom Rambouillet på selv dennes mest mest reaktionære krav, bortset fra det om NATO-militærs operative suverænitet på jugoslavisk grund. Og så fortsatte bombardementerne, primært på begæring fra Washington, med velvilligt medløb fra den danske regering og øvrige danske toppolitikere. Forretningsplanen fungerede som bekendt; siden 1999, hvor et FN-mandat tillod KFOR at besætte Kosovo og bevare dets sammenhæng med Serbien, skulle der gå ni år før mandatet blev ignoreret af store dele af EU og USA med disses abrupte anerkendelse af Kosovo som en selvstændig stat. En selvstændig stat med kurs mod NATO-medlemskab.

Per Torbensen, Thomas Toft, erling jensen, Preben Haagensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Ja, jeg må lige forklare på punktet: Nato´s småborgerlige, idealistiske-humanitære R2P forklaring...
Dermed menes accentueringen af den borgerlige idealistiske forklaring på bekostning af den materialistiske Marxismes imperialismeforklaring.
Som følge af neo-liberalismens totalt dominerende position efter den kolde Krig, har den borgerlige idealisme vundet yderligere terræn, og har endda omkalfatret venstrefløjen - som ellers indtil, i overensstemmelse med dets ideologiske grundlag og legimitet - har indtaget de marxistisk materialistiske og imperialistiske forklaringspositioner.
Post-koldkrigs venstrefløjen har således forladt sidstnævnte positioner, hvilket forklarer dens tilslutning til Nato´s humanitære R2P- retfærdiggørelser, som lå til grund for Nato´s interventioner og ødelæggelse af Jugoslavien og Libyen.
Men ikke engang ud fra dets egne R2P- præmisser, som teoretisk blandt andet er funderet på English Solidaric School; at intervention skal medføre bedre tilstande for den befolkning, de intervenerer på vegne af, holder.
Der er vel ikke nogle, der seriøst kan argumentere for, at den brede befolkning i eks-Jugoslavien, Irak og Libyen har fået det bedre efter USA/Nato´s interventioner!
I så fald ville indgrebene have kunnet forsvares ud fra en reel humanitær begrundelse.

Niels Duus Nielsen, Peter Jensen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

- Som for eksempel da Sovjet efterkom den da daværende Kamal-regerings appeller i 1979 og intervenerede til fordel for den fattige, undertrykte afghanske befolkning, og medvirkede til at udvikle landet økonomisk, socialt, infrastrukturelt og sekularistisk.
Altså en lovende udvikling, som Reagan´s, Europa´s og Danmarks jihadistiske "frihedskæmpere," fik ødelagt.
Og i dag, 36 år efter, er det afghanske samfund hærget af krig, underudvikling, narko-produktion og Taliban-ekstremisme, og afghanske kvinder er igen spærret inde bag slør.

Per Torbensen, Thomas Toft, erling jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu var de imperiale kræfter jo altså noget mere nærværende, nemlig den nationalistiske serbiske nation, der ønskede sig et Storserbien.

Krigen i det tidligere Jugoslavien var uden tvivl rædselsfuld, og mange ugerninger blev nok begået på begge sider, - sådan plejer det trods alt at være!

Jeg vil ikke gå i den del, men i stedet hæfter jeg mig ved overskriften, som siger noget om os selv.

Her er det især ordet "slyngelstat" fra gadedrengesproget i amerikansk politik, som vi åbenbart ganske ukritisk har accepteret som sprogbrug såvel i medierne som politisk, hvilket nødvendiggør vi tager stilling til os selv om hvem vi er, og ikke mindst vil være i politisk diplomatisk henseende.

Med tilegnelsen af dette gadedrengesprog fra det politiske Amerika forfladiger vi os selv til samme niveau i Europa, og det er ikke i en positiv retning, men i stedet i en særdeles negativ retning intellektuelt.

Dertil kommer den alt for lette fælde vi falder og kun ser verden enten som sort eller hvid uden mellemtoner, men verden består ikke kun af de gode og de absolut onde, - det er trods alt ikke en Rambo-film eller enhver anden k-film fra Amerika.

De seneste år har vi fjernet os fra diplomatiet og den sunde fornuft og deltaget i krige baseret på løgne opfundet af Amerika, og som har ødelagt så meget i Mellemøsten, og samtidig skabt os nye fjender.

Heri ligger nok også hadets forståelighed hos mennesker i Mellemøsten, som helt naturligt må stille sig selv spørgsmålet om, hvorfor skulle vesten smadre vores land og slå hundredetusindener ihjel, hvis ikke over en mio., når det hele skete på opfundet en løgn.

Vi bør vende tilbage til den gode side, som gode demokratier, der har orden i vores argumenter og faktuelle oplysninger om hvad der er hvad, og ikke lade løse løgne blive til militære ødelæggelser her og der, for der afslører vores sande identitet overfor verden og mennesker rundt omkring.

Vesten kan ikke opføre sig som om resten af verden er tredierangsstater, med irettesættelser og samtidig være klodens "værste gadebandit" der med militær magt kræver underkastelse af andre fordi de opfører sig ligesom vesten selv gør militært politisk.

Niels Duus Nielsen, erling jensen og Thomas Toft anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Jeg undrer mig over hvornår man kan bortforklare at et land begår etniske udrensninger. Er det når de er støttet af Rusland eller USA?

Per Dørup Jensen

Peter Hansen,
Jeg ved ikke, hvor du vil hen med dit gentagne omkvæd om Stor-Serbien? - Hvorfor så ikke også Stor-Kroatien?
Selvfølgelig kan man kritisere ethvert folkeslag, herunder det serbiske, men din nærmest etnisk racistiske dæmonisering af Serbien, synes ligeså politisk udtalt som Nato´s under Jugoslaviens-krigen(e).
Jeg tror i øvrigt, at serberne var ganske godt tilfredse med den jugoslaviske konføderation, og den tilnærmelsesvis magt-balance, der herskede mellem de enkelte republikker.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Thomas Toft og erling jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Peter Hansen
29. august, 2015 - 10:18
..."Serberne lider under, at de ikke bare tager fat og bygger op, men i stedet opfører sig som så mange af dem i eventyrene, det går ilde. De er ligesom en bombe under Europa, hvor deres utilpassede folkefællesskabstanke gang på gang har ført til strid, der har bredt sig. Havde serberne ikke haft denne revanchistiske mentalitet, havde det 20 århundrede undgået to krige".

Så skal vi til det igen. Selv med baggrund i Per Dørup Jensens og Peter Jensens aldeles udmærkede analyser og i et væld af kommentarer til artiklen "Læren fra Srebrenica" fremturer Peter Hansen med den samme dæmonisering af serbere, som vestlige massemedier tæppebombede historieløse vesterlændinge med siden borgerkrigene i halvfemserne.

Den succesrige dæmonisering af serberne, hvor man i det store og hele gjorde dem ansvarlige for krigene i det tidligere Jugoslavien, og som skyldige i folkedrab, var en af vor tids store "propagandatriumfer". Den blev sat i værk så hurtigt, med en sådan ensartethed og ukritisk nidkærhed i vestlige massemedier, at misinformation om de onde serbere har kronede dage helt op til i dag.

Da Jugoslavien ikke længere var nyttig som en allieret efter Sovjetunionens opløsning og blev betragtet som en hindring for vestlige geopolitiske interesse, som en uafhængig stat med en socialistisk drejning, var det NATO landenes erklærede mål at få landet opløst; til dette formål støttede de aktivt Sloveniens, Kroatiens, de bosniske muslimers og kosovo-albanernes løsrivelse fra den føderale stat. At denne løsrivelse var en følge af serbiske handlinger og trusler er løgn fra ende til anden: de havde deres egen nationalistiske og økonomiske motiver til udtræden, som var stærkere end serbernes.

Milosevics taler fra 1987 og 1989 var ikke nationalistiske – trods løgnene om det modsatte; begge taler fremhævede tolerance over for alle ”nationer” i Jugoslavien. Han søgte heller ikke efter et ”Storserbien”, men forsøgte snarere at opretholde et forenet Jugoslavien, og da dette ikke lykkedes – med aktiv assistance fra NATO landene -, forsøgte han at tillade serbiske minoriteter at blive inden for Jugoslavien eller slutte sig til Serbien.

Mange kompetente observatører af de bosniske krige tog stærkt afstand fra den fordomsfulde og blåøjede beskrivelse hos journalister i vestlige medier, som fulgte en partilinje og råt slugte alt, som de bosniske muslimer og USA fortalte dem. Den bemærkelsesværdige inflation af påstået serbisk ondskab og vold, og samtidige minimering af NATO-klienters vold, med opdigtede “koncentrationslejre”, “voldtægtslejre” og lignende nazi- og Auschwitz lignende analogier, blev fremhævet I en uendelighed I vestlige massemedier. Vestlige journalister gik amok over beskrivelsen af disse påståede lejre, men undlod at rapportere, at Røde Kors havde konstateret, at “serbere, kroater og muslimer alle havde lejre og derfor var lige skyldige”. Alle vestlige journalister portrætterede den bosnisk-muslimske leder, Alija Izetbegovic, som bannerfører for etnisk tolerance, selv om det var åbenbart for alle, at han var stærk tilhænger af Sharia, og at der ikke “ville blive fred eller sameksistens mellem den islamiske religion og ikke-islamiske sociale og politiske institutioner.

En anden del af propagandaen var den bevidste undladelse at behandle de forbrydelser, der gik forud for serbiske handlinger. Disse var hyppige, selv om der også var tilfælde, hvor serberne, hovedsageligt begået af paramilitære styrker, slog til først. Denne gengældelse var almindelig og meget af den kunne spores tilbage til massemord – I overvejende grad af serbere – til Anden Verdenskrig, nazi besættelsen og den kroatiske Ustasha bevægelse, som selv forhærdede nazister tog afstand fra. Denne baggrund for massedrab var slettet I propagandasystemet og begravet I Orwells memory hole.

Erling Jensen, cand.jur.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Peter Jensen, Thomas Toft, Per Dørup Jensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Claus Petersen

Sjovt, at vi har en serbisk indvandrer på arbejdspladsen, som faktisk talte igen og igen om Solsortesletten og serberne som ofre og forsvarere for den sande kristendom under Balkan-krigene.

Men Erling Jensen ved jo bedre.

I øvrigt blev mange af de tilfangetagne kroatiske fascister slagtet efter krigen - måske fortjent, men stadig umenneskeligt og uden rettergang. Men det er sikkert også en NATO-myte og bare propaganda :)

Claus Petersen

Og en anekdote mere (for det bliver det jo udråbt som i en kommende modangreb): jeg spurgte ham, hvorfor serbernes version af kristendommen skulle være den sande? Han vidste jo godt, at jeg er ateist, men ville gerne forklare:
"-Fordi vi står op under gudstjenesten."

I øvrigt findes der på youtube ganske udmærkede interviews med Milosevic, hvor han selv taler om nationalisme og fremme af serbiske interesser. Men det er vel fabrikeret desinformation?

Eller det er jo på medierne - og de er jo alle styret af den "zionistiske verdensorden", som Gert Romme så fint påpegede gennem en "dekonstruktion" som bevis. Mærkeligt at han så selv henviser til medier, når han argumenterer...men det er nok for svært for mig at forstå som smed.

Ja, ja, de kloge har kronede dage - ironi kan forekomme i det ovenstående.

NATO-bombardementet af Serbien i 1999 - eller som daværende Niels Helveg-Petersen kaldte det: den humanitære luftkampagne - var jo et forsøg på at revitalisere forsvarsalliancen omkring dens 5o års fødselsdag samt at udradere en magt, der ikke rettede ind efter Vestens diktater.

En øvelse, der blev gentaget flere gange senere. Følgerne ser vi i dag dagligt.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Peter Jensen, erling jensen, Thomas Toft, Per Dørup Jensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Så starter Erling Jensen igen... Serberne beskød Sarajevo fra bjergene i et forsøg på at sikre at serbiske minoriteter forblev i serbien..
Screbrenica dækker han ind under påstanden om at muslimer begik næste lige så grusomme massakrer...
hvem kan? Erling kan...fordreje fakta ( sammen med højtærede Noam Chomsky)..
Husk nu på at Erling er gammel Sprogofficer hos FET, og andre som eks. vis var udstationeret i Doboj udelukkende så syner...vi var nemlig ikke velforvaret. Det hele startede dengang Bosniske muslimer løsrev sig fra Jugoslavien.... nåh nej det nåede de sørme ikke... de nåede ikke at få deres eget land pga. Serbisk og Kroatisk nationalisme. Erling mangler satsig at komme med den skindbarlige sandhed om hvad der skete med alle de mænd og drenge der forsvandt fra Screbrenica.. og hvorfor der blev gravet massegrave og sidenhen hvordan det kan være at man gravede disse op og flyttede lig, hvis ikke det var fordi man ville skjule en forbrydelse - hvorfor finder man rester af samme personer spredt i flere grave af forskellig alder og over store afstande? Måske er det påskeharen der har flyttet dem.

Peter Nielsen

Hitler gav forresten heller ikke offentlige "tilståelser" af jødeudryddelsen han skrev heller ikke nogen direkte ordre... mon også han er offer for allieret manipulation? jeg tænker det bare...

Claus Petersen

Steen Sohn - tak for påmindelsen: "den humanitære luftkampagne". Ja, de RadiGale bliver ved. Ligesom argumenterne for "kritisk dialog med Iran", men det har de jo også glemt, når bare de bliver siddende ved taburetterne. Mage til hyklerisk og vendekåbe-agtigt parti skal man lede længe efter: ikke engang DF eller V når dem til sokkeholderne!

Peter Nielsen - husk Hitler blev fløjet ud af Berlin i sidste øjeblik jf. konspirationsteorier.dk - nok fordi han havde fået den tyske kejser henrettet ifølge Gert Romme (naturligvis uden kildehenvisning, men det lød jo godt, Gert).

Peter Nielsen

Opdigtede KZ Lejre Erling? Det skal jeg sørme lige love for er toppen af idioti fra din side. Ham jeg har ansat mener ikke at hans far var på kur ophold bag pigtråd ...
Erling der mistede du al troværdighed og den rest af sympati jeg dog fattede for dig.
Erling Jensen....skriver minsandten at kz-lejre var opdigtet.... Jamen dog....endelig faldt ti-øren.
Du er simpelthen hjernevasket.
Men jeg skal huske din kommentar i morgen når jeg lige beder Alija om at sige til hans far at hantog fejl og ikke var i kz-lejr men at det Cat en fantasi lejr.
Erling du er et fjols, jeg er ked af at skrive det men det er du.

Per Dørup Jensen

Prøv lige at læse Peter Nielsens "seriøse" mod-argumentation: Serbiske KZ lejre (hvor har han mon det fra? Blandt andet fra en bosnisk- muslimsk islamist ved navn Alija?), og "idioti", "hjernevasket", "du er et fjols."
Nå, men jeg er ret sikker på, at også denne polemik om Jugoslavien, dybest set afspejler pro-Nato imperialisme positionen kontra anti-Nato imperialisme positionen.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Og Peter Nielsen: Nu ved jeg ikke, hvad du præcist forstår ved serbiske KZ-lejre, men hvis du mener gasning af bosniske muslimer - ligesom nazisterne gassede jøder (og kommunister) - og du nagelfast kan dokumentere dette - ikke på grundlag af involverede bosniske islamister og/eller deres Nato-partner, men på grundlag af en så neutral og objektiv forskningsresearch heraf som muligt, skal jeg være den første til at fordømme denne ugerning!

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, erling jensen, Bill Atkins og Thomas Toft anbefalede denne kommentar

Ikke at jeg regner med at overbevise Peter Nielsen, men det kan være meget interessant for andre, at læse hvad Folketingsmedlem Søren Espersen skriver om propagandaen der førte til Natos bombardementer:

Propagandafoto der skulle bevise eksistensen af 'Serbiske Koncentrationslejre'. Der var bare det ved det, at det eneste hegn der var var det mellem fotografen og 'fangerne'. Der var åben bagtil!

http://blog.balder.org/?p=42

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Per Dørup Jensen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Kz Lejre er interneringslejre, og prøv lige at fjerne skyklapperne Per Dørup Jensen. Enbenægtelse af eksistensen af disse er på linje med benægtelse af tyskernes kz lejre men det er du sikkert ikke klog nok til at gennemskue. Jeg afslører ikke hans efternavn, og kunne aldrig finde på det, men tro mig han findes og det gør hans far også. Faderen blev reddet af en dansk sygeoplejerise og kom til Randers i sin tid. Dernæst lykkedes det at lokalisere hans hustru og sønner. Heldigvis har jeg ikke behov for at skulle tækkes din sympati Per Dørup Jensen. Men selvfølgelig må du benægteeksistensen af disse lejre som du også må benægte tyskernes ditto. Det fortæller mere om dig end om mig. Har jeg på noget tidspunkt nævnt gasning og kan du skelne len interneringslejr fra en udryddelslejr, eller skal jeg forklare dig forskellen? du må være enhver agitators yndling.

Peter Nielsen, det betydningsfulde iht. den massive omtale af serbiske koncentrationslejre er at koncentrationslejre ofte associeres med (Nazitysklands) udryddelseslejre, hvormed en ukvalificeret sammenkædning med påstandene om serbernes intention om folkedrab på kroater, muslimer, slovenere og albanere m.fl. meget let kan finde sted.

Som Erling Jensen via Røde Kors' beretninger henviser til, havde alle parter forskellige former for interneringslejre - men der er ingen dokumentation fundet for udryddelseslejre. Der er altså intet grundlag for at fremstille serberne som særligt grusomme på dette område. Heller ikke dette.

Niels Duus Nielsen, Per Dørup Jensen og erling jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Peter Nielsen
30. august, 2015 - 21:29
"Opdigtede KZ Lejre Erling? Det skal jeg sørme lige love for er toppen af idioti fra din side. Ham jeg har ansat mener ikke at hans far var på kur ophold bag pigtråd ...
Erling der mistede du al troværdighed og den rest af sympati jeg dog fattede for dig.
Erling Jensen....skriver minsandten at kz-lejre var opdigtet.... Jamen dog....endelig faldt ti-øren.
Du er simpelthen hjernevasket.
Men jeg skal huske din kommentar i morgen når jeg lige beder Alija om at sige til hans far at hantog fejl og ikke var i kz-lejr men at det Cat en fantasi lejr.
Erling du er et fjols, jeg er ked af at skrive det men det er du".

Allerførst tak for din "lødige" karakteristik af min personlighed. Når det er sagt, skal det ikke afholde mig fra at vedblive med at fremture med min idioti. Sådan er det velsagtens med fjolser. De er ikke i stand til at erkende, når de har tabt.

En vigtig del af det aftalte spil fra vestmagters side om den totale dæmonisering af serbere kunne beskrives med det berømte fotografi fra august 1992 af Fikret Alic, en mager fange med fremtrædende ribben, bag pigtråd i en serbisk "koncentrationslejr". Men journalisterne fra England havde skubbet en mand frem, der var syg og ikke repræsentativ for fangebefolkningen i lejren; pigtråden var rundt om journalisterne og ikke fangerne, bortset fra at det var en transitlejr, ikke en koncentrationslejr. Jeg kan kun anbefale, at du selv finder materiale om den pågældende historie, som af vestlige medier blev kolporteret som et tydeligt eksempel på serbisk ondskab.

Vestlige korrespondenter fandt det ikke umagen værd at besøge kroatiske og muslimske lejre. Deres påstande om et "øhav af serbiske sexslavelejre" var spektakulære og frem for alt forkerte - rent faktisk var der flere troværdige beviser på serbiske end muslimske voldtægtsofre.

Du kommer ind på Srebrenica, hvor baggrunden for serbisk adfærd og henrettelser af 700-800 muslimske mænd i juli 1995 forbliver ignoreret, hvilke på ingen måde fritager serbiske myndigheder for ansvar. Eksempelvis er det en velbevaret "hemmelighed", at ud af 9.300 serbere, som plejede at bo i Srebrenicas omegn, er der kun 900 tilbage, og kun 3 serbiske landsbyer er intakte og 26 er blevet ødelagt. Mange flere blev ødelagt senere. Det er blevet påvist, at 3.287 serbere fra Srebrenicas omegn blev dræbt i løbet af de tre år med borgerkrig før juli 1995. Man har fundet over 1.000 lig af serbere i denne region før juli 1995, og Naser Oric, bosnisk-muslimsk hærchef i regionen, var ansvarlig for drab på lige så mange serbiske civile uden for Srebrenica som den bosnisk-serbiske hær var for drab på bosnisk-muslimske mænd i byen. De serbiske myndigheder mødte en mur hos the International Criminal Tribunal for Yugoslavia, ICTY, og de vestlige massemedier, da de forgæves forsøgte at gøre dem interesseret i disse massakrer. Massakrer fandt kun sted i Srebrenica.

Erling Jensen, cand.jur

Niels Duus Nielsen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Peter Jensen, der var KZ lejre og en vis herre oplyser at dette er et falsum. Det er lodret forkert og en forvrængning af historiske fakta. Og jo der er fundet beviser og mange involverede er idømt straffe for forbrydelser mod menneskeheden. I forbindelse med disse lejre er der fundet massegrave.
Der var flere af denne slags lejre under Serbisk kontrol og ledelse. jeg forsvarer ikke Kroater eller Bosniske muslimer, men at give sig til at gradbøje tortur, udsultning, massevoldtægter - det gider jeg sådan set ikke beskæftige mig med - jeg synes disse gerninger er lige modbydelige uanset hvem der har udført dem. Der skal bare ikke herske tvivl om at serberne drev flere af denne type lejre og at de er ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden. Den underspilning af de bosniske serberes gerninger er utilstedelig. Serberne var drevet af en meget stærk nationalisme såvel som alle andre folkeslag - forskellen er at Bosniske muslimer ikke invaderede Serbien, Kroatien mistede Kraijina til Serbiske nationalister ( sidenhen fordrevet i samarbejde med Muslimske bosniske militære enheder. Serberne tilsidesatte love og selvstyreaftaler for at styrke deres egen nationalisme som til sidste endte med borgerkrigen.
Kroaterne var sandelig også opsatte på at løsrive sig, og der var spændinger i Jugoslavien der går langt tilbage, men bosniske muslimer er dem der betaler den største pris af alle. Selv i dag har Bosnien-herzegovina en handlingslammet regering da alle 3 etniske minoriteter har FN sikret rettigheder i parlamentet og i dagligedagen, hvilket bevirker at landet så at sige intet kan gennemføre pga. vetoer nedlagt af gud og hver mand.
Serbien underkendte de love og aftaler der var omkring de forskellige minoriteter - så jo Serbien var særdeles nationalistisk drevet - ligesom Slovenien, Kroatien og Bosnien. Forskellen er bare at Serberne gennem adskillige år stille og roligt fratog andre etniske grupper deres sikrede rettigheder - og i sidste ende tændte gnisten der udløste krigen.

Peter Nielsen

Erling vi har haft diskussionen om Screbrenica adskillige gange - du har din virkelighed at forholde dig til og jeg har min. jeg kan stadig godt lige dit syn på serbiske interneringslejre og den sunde tilstand gæsterne var i - det forklarer jo en hel del om lødigheden i dine indlæg omkring den Jugoslaviske borgerkrig.
Nu var Screbrenica ikke den eneste sikre by som serberne beskød - men det er glemt af mange.

Peter Nielsen

Du ved også godt at Nasr Oric er blev dømt og senere frifundet for forbrydelser mod menneskeheden. Han er for nyligt blevet udleveret til Bosnien for endnu en retssag i forbindelse med de Serbiske påstande om hans forbrydelser mod menneskeheden omkring Screbrenica.
Men alt det ved du sikkert også godt. jeg er også bekendt med at du mener at domstolens arbejde er politisk motiveret og at Serberne, koste hvad det vil, skal fremstilles som dyriske mordere...

Peter Nielsen

Du ved også godt at Nasr Oric er blev dømt og senere frifundet for forbrydelser mod menneskeheden. Han er for nyligt blevet udleveret til Bosnien for endnu en retssag i forbindelse med de Serbiske påstande om hans forbrydelser mod menneskeheden omkring Screbrenica.
Men alt det ved du sikkert også godt. jeg er også bekendt med at du mener at domstolens arbejde er politisk motiveret og at Serberne, koste hvad det vil, skal fremstilles som dyriske mordere...

erling jensen

Peter Nielsen
31. august, 2015 - 09:53
"Peter Jensen, der var KZ lejre og en vis herre oplyser at dette er et falsum. Det er lodret forkert og en forvrængning af historiske fakta. Og jo der er fundet beviser og mange involverede er idømt straffe for forbrydelser mod menneskeheden. I forbindelse med disse lejre er der fundet massegrave".

Stærkt overdrevne tal for serbiske drab blev institutionaliseret tidligt i den jugoslaviske konflikt, på afgørende vis hjulpet på vej af vestlige massemedier. Der var i medierne en uhyre afhængighed af bosnisk-muslimske og amerikanske embedsmænd, som oftest var fulde af løgn, men aldrig blev betvivlet af pressen. I tilfældet med den berygtede og skændige Markale Market massakre d.27.8.1993, var vigtige eksperter og observatører på scenen – fra Storbritannien, Frankrig og Canada, endog USA – overbeviste om, at denne blev udført af bosniske muslimer. Men denne erkendelse kunne ikke vinde gehør i vestlige massemedier.

De bosniske muslimer påstod, at 200.000 var blevet dræbt så tidligt som i begyndelsen af 1993, naturligvis hovedsageligt muslimer, ligesom historien om serbiske koncentrations- og voldtægtslejre var forsidestof i alle vestlige medier; disse påstande blev slugt uden mindste protest af medierne, sammen med den påståede bestræbelse efter at skabe et Storserbien. Den samme overdrivelse fandt sted mht. Kosovo både før og efter de dybt ulovlige 78 dages NATO luftbombardementer af Serbien, et faktum, det er vanskeligt at gendrive, selv for en Peter Nielsen, uden tvivl fordi det ikke gør mindste indtryk på ham, at der i international ret kun findes to tilfælde, hvor det er tilladt at bruge krig som løsningsmodel på uoverensstemmelser mellem to nationer – den ene som selvforsvar if. art. 51 i FNs charter, hvilket NATO ikke kunne påberåbe sig, da intet NATO land var under angreb; den anden, hvis Sikkerhedsrådet havde givet grønt lys for en militær aktion, hvilket heller ikke var tilfældet. I parentes bemærket hængte man 12 nazister for denne form for forbrydelse efter Anden Verdenskrig. Peter Nielsen henviser til, at mange er dømt for forbrydelser mod menneskeheden, men det vækker ikke mindste forargelse hos ham, at ingen NATO myndighedspersoner, med deres ulovlige luftbombardementer i 1999, er blevet holdt ansvarlige for forbrydelser, der til enhver tid matcher alle andre forbrydelser i krigene på Balkan - aggressionskrige trumfer alt.

Vi taler om påstande om et folkedrab, begået af serberne, før bombekrigen, og vildt overdrevne tal for folkedrab under bombardementerne; det amerikanske udenrigsministerium og Will. Cohen, forsvarsminister, gik så højt som til 500.000 dræbte kosovo-albanere i deres beskrivelse af serbisk ondskab. Uhyrlige løgne, som Peter Nielsen kan få verificeret, hvis han gør sig den ulejlighed at læse op på sit hjemmearbejde; ikke fordi jeg tror, at det vil gøre mindste indtryk på ham. I hans øjne er jeg en stor idiot, som man ikke kan fæste lid til, selv med en evidens, der er uomtvistelig.

De bosniske muslimers påstande om 200.000, (senere 300.000) ofre for serbisk ondskab, så tidligt som i begyndelsen af 1993, 3 år før krigens afslutning, skrumpede efter krigens ophør ind til 100.000, inkl. 65.000 civile, på alle sider i Bosnien. Førkrigstal for Kosovo svandt ind til 2.000 i året før bombardementerne, med et flertal af dem ofre for KLA, Kosovo Liberation Army, snarere end serberne, if. den britiske forsvarsminister George Robertson.

Men det et ”held” for en Peter Nielsen, at vi stadig har Srebrenica. Som de andre stærkt overdrevne eller løgnagtige elementer i dæmoniseringsprocessen af serberne, har NATO fremturet med at snyde på vægten. Der er ingen tvivl om, at der fandt henrettelser sted i Srebrenica, men ikke med tal, der tilnærmelsesvis kommer i nærheden af 8.000, og med stor sandsynlighed ikke flere end det antal civile serbere, som Naser Oric, muslimsk hærchef, stod bag i omegnen af Srebrenica, som det blev beskrevet af general Lewis Mackenzie. Tilhængere af folkedrabsteorien sværger til den fuldstændigt fejlagtige antagelse, at Srebrenica var en demilitariseret ”safe area”, og ikke, som sandt var, en beskyttet bosnisk-muslimsk militærbase, der havde været brugt til at udrydde den lokale serbiske befolkning i Srebrenicas omegn. Både denne massakre og massakren i Markala Market massakren viste sig overordentligt nyttige i NATOs bestræbelser på at skabe den fornødne grobund for et NATO militært svar. De bosniske muslimer skreg ”folkedrab”, endog før serberne erobrede Srebrenica.

Idéen om at serberne flyttede adskillige tusinde muslimske lig en masse har aldrig været plausibel: at køre dem med hundredvis af lastbiler ville med største lethed være blevet fanget med satellit overvågning – ingen beviser i den henseende er blevet fremvist. DNA identifikationer er blevet kompromitteret af den meget uvidenskabelige håndtering af ligrester (i grave i adskillige år), den manglende evne til at sondre mellem lig dræbt i kamp og henrettede, hvilket er umuligt med DNA, eller verifikation af dem, der kunne være døde før eller efter juli 1995.

De vestlige stormagter har ikke alene været i stand til at pege på en påstået retfærdiggjort ”humanitær intervention” for at hjælpe til med at dække over deres større planer i en global magtdemonstration, men har også været i stand til at omforme Balkan til en prøveklud for NATOs udvidelsesplaner efter den kolde krigs ophør.

Erling Jensen, cand.jur.

Per Torbensen, Bill Atkins, Peter Jensen, Per Dørup Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

En overbevisende argumentation, Erling Jensen.
Men sagen er jo, at Enhedslisten og hele det politiske og internationale establishment understøtter denne debat-tråds- og den tilgrænsende Srebrenica-debats opponenter - og deres Nato-følgagtige, underlødige og skrupelløse omgang med de faktiske realiteter, stereotyper, platheder og fabrikationer, inklusiv som ovenfor: Først var der 200.000 bosniske muslimer, der blev dræbt og voldtaget af serberne, som så blev til 65.000 på begge sider.
Og så var der 500.000 kosovo-albanere... som så svandt ind til 2000, og hovedsaligt som ofre for KLA...
Og så var der 10 små cyklister, og så var der... og hvem med politisk-moralsk integritet og ønske om faktuel viden, tror herefter blindt på disse fuskeres tal og forenklinger om Jugoslavien og Srebrenica-massakren?
Jeg tror egentlig godt, at mange, i hvert de mest sobre af dem, der repræsenterer Enhedslisten, de øvrige politiske partier, USA, Nato og EU, egentlig godt ved, at sandheden om Jugoslavien og Srebrenica er mere kompleks, end den de bliver præsenteret for.
Og de kan vel godt lægge 2+2 sammen og ræsonnere, de er vel ikke dumme? Så skulle de jo ikke have lov at bestride de ansvarsfulde positioner, de gør!
Jo, de mere lødige af slagsen ved det godt. Men de er fastlåste af de politisk-økonomiske strukturer, de repræsenterer.
Hvis de træder "ved siden af,"- hvis de artikulererer debat-indspark, der nuancerer Jugoslavien, Srebrenica, ja, og USA`s/Nato´s retfærdiggørelses-argumenter vedr. Gaddafi´s "forestående massakre af Benghazi", Assad´s "kemiske krigsførelse" mod civile syrer og Putin´s "aggression" i Ukraine - ja så ved de godt, at det koster!
Og derfor kører løgne-maskinen monotont videre.

erling jensen, Per Torbensen, Peter Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det er altid interessant at få genopfrisket historien især når der er tale om den nære samtidshistorie, som har direkte indflydelse på situationen i dag... men jeg kan ikke lade være at spekulere over hvad er formålet med artiklen? ....Nåh jo, "20 årsdagen" for NATO's bombardementer ...Og så lige denne sætning sagt af en af os ukendt serber: jeg støtter på det kraftigste enhver russisk ekspansion imod Europa. ???

Er den slags udsagn overhovedet på dagsorden uden for NATO-propagandaen?