Læsetid: 8 min.

Der spilles højt spil om lave oliepriser

Stik mod alle eksperters forventninger falder olieprisen til stadig lavere niveauer. Det forvandler hele markedssituationen, og udstiller Shell som en stærkt risikobetonet spiller med det arktiske miljø som indsats
Shells boreplatform Polar Pioneer er på plads i Unalaska-bugten ved Alaska. Skulle olieselskabet finde arktisk olie, går der antageligt 15 år, før en kommerciel produktion kan starte

Shells boreplatform Polar Pioneer er på plads i Unalaska-bugten ved Alaska. Skulle olieselskabet finde arktisk olie, går der antageligt 15 år, før en kommerciel produktion kan starte

Mark Meyer

21. august 2015

Der sker underlige ting med olien for tiden. Hvorfor bliver prisen ved med at falde, spørger branchefolk hinanden. Og hvorfor i alverden insisterer Shell på at indlede kontroversiel og risikabel olieudvinding i Arktis, når nu priserne falder, og rentabiliteten forringes?

Det er ikke længere siden end sidste sommer, at den amerikanske referenceolie, WTI, blev noteret til en pris på 106 dollar pr. tønde. I går var den nede under 41 dollar og dermed lavere end lavpunktet under recessionen i 2009. Den europæiske nordsøolie er med godt 47 dollar pr. tønde tilsvarende tæt på det laveste prisniveau i over seks år. Og prisfaldet ventes at fortsætte.

»En oliepris på 30 dollar er mulig i 2016. Der er en betydelig risiko for en lavere oliepris end vores estimat på 65 dollar pr. tønde næste år,« sagde forleden Torbjørn Kjus, olieanalytiker hos den store norske finanskoncern DNB Markets, til avisen Dagens Næringsliv. Skulle nordsøolien virkelig blive så billig, vil det være det laveste prisniveau i over 10 år.

Det Internationale Energiagentur, IEA, siger tilsvarende, at prisfald kan ventes resten af året. Allerede nu er konsekvenserne omfattende for branchen og for lande, der er afhængige af olieproduktion.

I en netop udsendt konjunkturrapport for Norge spår DNB Markets for eksempel, at væksten i det norske BNP vil falde fra 2,3 pct. i 2014 til 1,3 pct. i år og næste år – bare halvdelen af det gennemsnitlige vækstniveau de seneste 15 år.

»Vi er begyndt at se, at tilbageslaget i oliebranchen spreder sig, omend ikke så meget endnu. Vi vil komme til at mærke det tydeligere,« siger seniorøkonom hos DNB Markets, Kyrre Amdal. Indtil nu er over 36.000 personer blevet fyret i Norges olierelaterede industrier, oplyser den norske arbejds- og velfærdsforvaltning, NAV.

I Storbritannien truer fagforeningsledere i disse dage med strejke i Nordsøen som reaktion på de fyringer, som også finder sted i den britiske oliesektor. Alene selskabet Wood Group, der servicerer olieplatforme for de store selskaber, har siden nytår fyret 1.000 medarbejdere i Nordsøen og ca. 5.000 globalt, mens for eksempel Shell i år når op på at fyre 6.500, heraf de 500 i Nordsøen. Ifølge selskabet Swift Worldwide Resources, der rekrutterer mandskab til olieindustrien, har sektoren det seneste år afskediget over 160.000 medarbejdere på globalt plan.

Shell er et af en række olieselskaber, som for nylig har aflagt skuffende regnskaber for andet kvartal. Hvor Shells fortjeneste skrumpede med 35 pct. i forhold til samme tid sidste år, har Exxon rapporteret et fald i indtjeningen på 52 pct. og Chevron et fald på hele 90 pct. Finansmediet Bloomberg rapporterer, at 157 energiselskaber noteret i det såkaldte MSCI World Energy Sector-indeks tilsammen har tabt 1.300 milliarder dollar i markedsværdi det seneste år.

Når det gælder oliestater, er lande som Venezuela, Nigeria, Angola og Rusland i alvorlige vanskeligheder som konsekvens af de faldende priser og svindende indtægter. Venezuela, der har en statsgæld på 900 mia. kroner og inden december skal tilbagebetale 45 mia., står i fare for statsbankerot og social uro, og noget lignende gælder Angola, hvor olien har sikret 70 pct. af indtægterne. En aktuel rapport fra PricewaterhouseCoopers advarer om sociale opstande, hvis regeringen tvinges til besparelser, der for eksempel rammer evnen til at betale offentligt ansatte og sociale ydelser. I Rusland har de faldende olie- og gasindtægter kombineret med de vestlige sanktioner bragt økonomien i recession. Selv Saudi-Arabien siges at være under pres med udsigt til den laveste BNP-vækst siden 2009.

Olieprisens nedtur: Prisen på amerikansk råolie (WTI) de seneste to år. Kilde: Euroinvestor

Mere skiferolie, mindre behov

Så hvorfor bliver det ved, prisfaldet?

Langt de fleste troede, det var ovre, og åndede lettet op, da olieprisen i januar i år endelig begyndte at stige fra et lavpunkt omkring 44 dollar pr. tønde. Prisfaldet frem til da var udløst af tre faktorer: Den stærkt voksende amerikanske produktion af skiferolie med fracking-teknikken, den faldende efterspørgsel fra især Kina samt OPEC’s beslutning om fastholde sit høje produktionsniveau for at presse amerikanerne på prisen frem for – som man ellers plejer – at dæmpe produktionen ved ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

Den begyndende prisstigning sås som tegn på, at markedet regulerede sig selv, og at blandt andet den dyre produktion af skiferolie i USA nu ville aftage, fordi rentabiliteten var væk.

»Der er ingen tvivl om, at prisfaldet de sidste mange måneder har skræmt investorer væk fra den omkostningstunge olie – herunder amerikansk skiferolie, olie på store havdybder og tjæresand,« sagde en ledende saudiarabisk talsmand i maj til Financial Times.

Men han og andre tog fejl. Den begyndende prisstigning gennem foråret til et niveau på godt 61 dollar pr. tønde blev fra juni afløst af et nyt prisfald, der er fortsat til denne dag til de aktuelle ca. 40 dollar pr. tønde.

Forklaring: Den økonomiske afmatning i Kina med udsigt til en BNP-vækst i år på under syv pct. har vist sig dybere og mere vedvarende end forudset. Dertil kommer, at Iran med den forventede ophævelse af Vestens olieembargo vil sende op til 400.000 tønder olie på markedet. Oven i det har Irak vist sig i stand til og indstillet på at hæve sin olieproduktion uventet meget.

»Der kan argumenteres for, at yderligere forsyninger fra Irak presser de globale oliepriser mere end Iran,« skrev finansanalytikerne hos JPMorgan for nylig.

Fælles for Irak og Iran er, at de har desperat brug for penge, og derfor ikke vil holde sig tilbage med at sælge olie.

Og endelig – og nok så afgørende – har de amerikanske skiferolieproducenter vist sig bedre i stand til at modstå prispresset end forudset. Ganske vist er der blevet skåret ned på investeringerne, antallet af borerigge i drift er faldet, og de mindst lødige felter er blevet opgivet. Men samtidig har de lave priser og den skærpede konkurrence presset skiferolieindustrien til at effektivisere sin produktion, ligesom der er sket en række fusioner og opkøb inden for branchen.

»Industrien har hørt dette som et signal om at vågne op: Bliv mere effektiv eller skrub af,« sagde en oliemand fra Eagle Ford-skiferfeltet i Texas til New York Times.

Facit er, at den amerikanske olieproduktion fortsat er i vækst, og at det globale oliemarked alt i alt er »massivt overforsynet«, som IEA har udtrykt det.

»Alt lagt sammen virker denne prognose uundgåelig: lave oliepriser så langt øjet rækker,« skriver den amerikanske olieanalytiker, professor Michael Klare, Hampshire College, i en aktuel analyse.

Han påpeger, at den øgede amerikanske indflydelse på det globale oliemarked betyder en svækket evne til at sikre en stabil verdensmarkedspris på olie: Hvor OPEC-landene med deres statskontrollerede selskaber har kunnet skrue hurtigt op og ned for oliehanerne for at balancere udbud og efterspørgsel, består den amerikanske oliesektor af private virksomheder, der handler efter egne tilskyndelser og interesser på et ukontrollabelt marked.

Michael Klare forudser, at nogle olieproduktioner i den nuværende prissituation vil blive tvunget ud af markedet:

»Investeringer i omkostningstunge ’ukonventionelle’ projekter som canadisk tjæresandsolie, de meget dybe felter i Atlanterhavet samt den arktiske olie vil stort set forsvinde.«

Shells arktiske væddemål

Hvis det er fremtidsperspektivet, hvorfor i alverden har Shell så investeret foreløbig syv milliarder dollar på at lede efter olie i det sårbare og vanskeligt tilgængelige arktiske miljø i Chukchi-havet ved Alaska? Olieselskabet fik i mandags den amerikanske regerings endelige tilladelse til at bore til mere end 1.000 meters dybde i havbunden, dvs. til de dybder hvor olie- og gaslagene kan findes. Shells borerig Polar Pioneer er nu i gang og vil bore frem til 28. september, hvor den korte arktiske sommersæson og dermed årets boretilladelse udløber.

Projektet er stærkt kontroversielt på grund af risikoen for olieudslip i havmiljøet under de vanskelige vilkår, og Shells borerig var i flere måneder i forsommeren mål for aktivisters protester og blokader i Seattle og Portland, før bugseringen til Chukchi-havet.

Præsident Barack Obama har også fået heftig kritik for den aktuelle boretilladelse, der blev givet kort efter præsidentens præsentation af sin ambitiøse klimapolitik, hvor han blandt andet sagde at »Folk i Alaska er i frontlinjen af en af de største udfordringer, vi konfronteres med i dette århundrede: klimaændringer.«

Tidligere vicepræsident Al Gore har kaldt tilladelsen til Shell »vanvittig«, og Obamas udenrigsminister og demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton skrev i tirsdags på twitter, at »Arktis er en unik skat. Med det vi ved, er det ikke risikoen værd at bore.«

Både Greenpeaces amerikanske direktør Annie Leonard og direktøren for klimanetværket 350.org, May Boeve, karakteriserer Obamas adfærd som »hyklerisk«.

For Shell synes der imidlertid ingen slinger i valsen. Man fortsætter eftersøgningen vel vidende, at det formentlig bliver år 2030, før en kommerciel produktion kan startes – hvis altså der findes olie under Chukchi-havet.

»Det er simpelthen for stor en gevinst. Vi har ikke råd til at lade det hele blive der,« sagde forleden Shells arktiske chef, Ann Pickard, til finansmediet Bloomberg.

Den tidligere ledende BP-medarbejder Nick Butler, nu energiforsker ved Kings College, siger til samme medie, at Shell må have forventninger om »et enormt fund«, siden man satser så voldsomt.

Butler skønner produktionsprisen for den mulige olie fra Chukchi-havet til over 100 dollar pr. tønde, så der skal både findes virkelig store mængder og opnås en meget højere markedspris end i dag, før det giver kommerciel mening.

»Det er et farligt væddemål,« siger han, mens BP’s tidligere bestyrelsesformand Lord Browne i sidste uge sagde til BBC, at olieudvinding i Arktis er »meget dyrt« og at han ikke selv støtter den slags. Også Chevron, Exxon, Statoil, Total og ConocoPhillips har lagt arktiske ambitioner på is.

Erhvervsrådgiver Dave McCormick, der har inside-erfaring fra 30 år hos Shell, siger at selskabet tænker langsigtet, hinsides de p.t. lave oliepriser.

»Shell har overbevist sig selv om, at vedvarende energi ikke kan vokse hastigt nok til at møde et stigende energibehov,« siger han til Bloomberg.

For Shell »er hovedsagen ikke at eftersøge kulbrinter i Arktis. Det handler om, at samfundet kræver denne energi.«

Olieanalytikeren Michael Klare tvivler. Han nærer forhåbninger om, at klimatopmødet COP21 i Paris til december samt summen af nye nationale klimaplaner vil føre til afgifter på olie og anden fossil energi, fremme af hybrid- og elbiler, accelereret omstilling til vedvarende energi og andre initiativer, der mindsker olieefterspørgslen.

»Det kan tænkes, at brugen (af olie, red.) faktisk falder flere år før, forsyningerne bliver knappe,« skriver han.

I så fald kan Shells arktiske olieinvestering ende som stranded asset, en værdiløs investering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Olav Bo Hessellund
  • Jonas Pedersen
  • Mikkel Madsen
  • Aksel Gasbjerg
  • Stig Bøg
Olaf Tehrani, Olav Bo Hessellund, Jonas Pedersen, Mikkel Madsen, Aksel Gasbjerg og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Ingen er i stand til at forudsige prisen på olie, guld, aktier etc. Og hvis man kunne det - ville man holde sin viden for sigt selv og tjene styrtende på den.

Beklager at matte trætte læsere der allerede ved det: Investeringsrådgiver er den eneste branche hvor man kan starte fuldstændig uden forudsætninger og klare sig lige så godt som gennemsnittet. Det eneste man skal lære er at stille sine kunder op i en række efter hvor meget de vil investere. Og så giver man dem modsatrettede råd: Sælg Olie til nummer 1,3,5 etc. ...Køb Olie til nummer 2,4,6 etc. Der kommer helt sikkert vindere og tabere ud af det. Vinderne sætter man i avisen og taberne får besøg af en stor fyr med tatoveringer.

Preben Haagensen, Vibeke Hansen, Kim Houmøller, Jonas Pedersen, Bent Nørgaard, John Christensen, Mikkel Madsen, Erik Karlsen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Russiske Rosneft har øget sine boringer med 27%, fordi rublen er blevet svækket med næsten 50%. Indtjening er i dollar og udgifterne rubler, derfor er driftsomkostningerne faldet. Den russiske stat har desuden ændret lovgivningen for beskatning af olieselskaberne.
Ifølge en undersøgelse fra Citigroup, er Ruslands eksport stadig lige så indbringende som den var med $ 100 per tønde. Derfor er Rusland åbenbart indstillet til at øge sin eksport for at bevare sin markedsandel.
(OilPrice.com)

Jens Thaarup Nyberg, John Christensen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Lave oliepriser forsinker desværre investeringen og overgangen til vedvarende energi. Derfor ligger det lige til højrebenet i Paris til COP21 at lægge en afgift på olien, hvor afgiftsprovenuet så bruges til investering i vedvarende energi. Ønsketænkning? Ja desværre.

Carsten Wienholtz, morten Hansen, Vibeke Hansen, Jonas Pedersen, Mikkel Madsen og Thomas Barfod anbefalede denne kommentar
Henning Lögun

@ Henrik Brøndum

Det er ikke helt rigtigt at ingen har kunne forudsige den massive deflation vi ser i råvaremarkedet lige nu. En hel hær af analytikere har råbt og skreget at 0% rente og massive QE programmer har ført til meget store bobler. Nu begynder vi at se resultatet. Den kunstige vækst det førte med sig stagnerer og luften begynder at sive ud af boblerne. Deflation. Næste punkt på dagsordenen er at aktiemarkederne følger råvarerne med ned. Kina er måske først, men der er bobler over alt. Fracking markedet i USA er en af de mere åbenlyse.

Thomas Petersen, Jonas Pedersen, Anders Barfod og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

En af de værste synder, man kan lave i forudsigelser er fantasiløs ekstrapolering af nutidens trends ud i al evighed. Kan kunne også være lidt hårdere og kalde det ved dets rette navn: Dovenskab.

For bare et pr år siden var der ingen ende på forudsigelser om olieprisens himmelflugt. Det var 200 US$ for en tønde, benzinpriser på 15-20 kr/literen osv.

Nu er det den stik modsatte, men sikkert ligeså forkerte trend, der gør sig gældende i forudsigelserne: Der er ingen bund mere, vi nærmer os 30 US$ osv.

Til syvende og sidst er det en gammel talemåde, der mest dækkende beskriver oliemarkedet: Den bedste kur mod høje oliepriser er høje oliepriser - og den bedste kur imod lave oliepriser er....ja gæt selv.
Høje oliepriser ansporer til mere produktion og udforskning i nye felter, mens lave oliepriser gør det modsatte. Lige nu har vi en nedadgående tendens i prisen, hvilket før eller senere vil få nogle af producenterne til at lukke helt eller delvist ned for boringer eller helt forlade markedet (læs: Gå fallit). Så vil prisen stige, mere produktion, mere udforskning osv. Cyklussen gentager sig; global kapitalisme når det er bedst - og mest brutalt.

Vi kan og skal ikke hænge den nødvendige overgang til vedvarende energi eller andre politikker op på en forventning om en bestemt oliepris. Det vil sjældent gå som forudsagt, jf. f.eks. de finansieringsproblemer vores egen Togfond har pt.

Jørgen Steen Andersen, Kim Houmøller og Jonas Pedersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

@Aksel Gasbjerg: Enig; En global afgift på salget af fossile brændstoffer kunne være en løsning.

Provenuet skulle så ubeskåret gå til forskning i vedvarende energi.

Der er dog desværre to store problemer/hindringer i at opnå dette:
1. Aftalel skal være GLOBAL for at virke: Dvs. alle lande (eller i hvert fald alle betydende CO2 udledere) skal forpligte sig. Ingen snigen udenom fra Kina og USAs side.
2. "Lomborg-argumentet": Hvorfor er vedvarende energi en mere værdig sag end f.eks. bedre afgrøder i udviklingslande, opbygning af primær sundhed i udviklingslande, støtte til bedre madlavningsfaciliteter i udviklingslande (for at nedsætte antallet af partikelforureningstilfælde) mm?
Man kan rynke på næsen og sige "global opvarmning er bare vigtigere", men den er nok ikke salgbar i f.eks. Indien eller andre toneangivende udviklingslande.

Mikkel Madsen

Undskyld spammen, men denne graf er meget illustrativ mht. udviklingen i oliepriser de seneste 40 år: http://www.huffingtonpost.com/2015/01/13/crude-oil-price-chart_n_6463054...

Fra en pludselig stigning i 1973-74 (kun lige netop vist) til et plateau i halvfjerserne. Ny stigning efter den iranske revolution og Golfkrigen. Dette blev efterfulgt af først et ret brat fald i firserne, og et fladere fald hen imod år 2000. Voldsom stigning frem imod finanskrisen, efterfulgt af et meget brat fald. Ny stigning, sammen med den kinesiske og indiske vækst, efterfulgt af det seneste års fald, i takt med at skiferolie, fracking og Saudi Arabiens fastholden af at højt niveau, sammen med en afkøling i Kina begynder at have en effekt.

Mit personlige bud på de næste 20 år: Ligeså uforudsigeligt som de seneste 40-50 år :-)

John Christensen

Burde Cop21 ikke bare stadfæste, at vi undlader at udvinde de sidste fossile brændstffer?
Ligesom vi må accepterer fiskekvoter for ikke at tømme havene.

Skønt at man har råd til at tanke bilen, men lad os bare få billigere olie og benzin!
Kan nogen føre bevis for at høje energipriser minimerer forbruget, så gør det lige, tak.
Det virker som SPEKULATION og grov udnyttelse at gå efter højest mulige pris, men dog ikke så underligt at man gør det - fordi afgifterne til staten er en procentdel af prisen.

Venter f.eks. stadig på at Iran atomaftalen giver output i form af lavere oliepriser.
Om formiddagen er benzinen 5-10% dyrere end om eftermiddagen, og visa verca. Smart fordi nogen selskaber således ofte får overpris på den måde, men er da utåleligt som forbruger, synes jeg.
Burde ikke være lovligt .mener jeg. Hvor ofte skal priserne reguleres?
Tænk hvis dagligvare handelen benyttede samme tricks, så ville du ikke vide på forhånd om du handler til prisen. Du opdager det måske slet ikke, eller først når du tjekker din bon - og erfarer at du kunne have fået nogle af varerne billigere i din kiosk nede på hjørnet! Lige lovligt smart eller hvad?

John Christensen

Nå, men jeg har oplevet brændstofpriser i mindre udviklede lande som var på niveau med eller dyrere end her i f.eks. lande som Thailand, Tyrkiet og Brasilien - så vi skal nok ikke klage her i Andedammen.

God dag der ude

Henrik Brøndum

@Henning Lögun

Ja naturligvis er der altid nogen der kan sige: "Hvad sagde jeg!" Men husker de at gøre det når de tager fejl?

Derfor siger en gentleman aldrig - "hvad sagde jeg".

John Christensen

Tør vi overlade fremtidens energi til spekulanterne?, eller skal vi bede om en bæredygtig overordnet plan?
Er det ikke et fundamentalt spørgsmål, også i dette problemfelt?
Jeg aner ikke hvordan vi finder en løsning, så eksperterne bør vel frikøbes fra lobbyisme og andet stads. Så vi anvender ressourne, og samtidig løser vores globale behov - uden at drive rovdrift på naturgrundlaget. Klimapanelet har jo opridset scenarierne, så nu må der snart handles.

Henning Lögun

@ Henrik Brøndum

Men der er jo ikke bare tale om et par stykker der har forudsagt hvad der skal til at ske. Det kommende, og for nogle lande igangværende, økonomiske kollaps har været den nemmest tænkelige forudsigelse at lave.

Herman Hansen

At oliepriserne falder er egentlig ikke så underligt. For er prisen for høj vil det fordre udviklingen af vedvarende energi og andre nødvendige bæredygtige teknologier. Og det er verdens olie industri selvsagt ikke interesseret i, så længe deres oliebrønde ikke er drænet for indhold på godt og ondt. Igen, it's about money...

morten Hansen, Felix Austin og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Dødens kartel har fået et anfald af panik før lukketid, jeg har ikke ondt af mennesker der mister penge på investering i andre menneskers ulykke, så for for mig, kan alle der invester i fossilbredstof og drukne i skidtet, passende sige til sig selv, at de har høstet som de såede, så intet er så skidt, det ikke er godt for noget, de er beder mennesker nu.

Ekspropriering af fossilbredstof sektoren, force majeure for effektiv afvikling, det er fremtiden for sektoren, så sælg alle jeres aktier ASAP.

Jørgen Steen Andersen, morten Hansen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

@Mikkel Madsen.
Der er mange modeller vedrørende afgift på olie.
Hvor stor skal afgiften være og hvad skal provenuet anvendes til?

James Hansen er fortaler for en stor afgift, der skal gradvist, men ret hurtigt indfases. Provenuet skal uddeles til de enkelte borgere, således at rig og fattig får samme beløb. Derved opnås en social balance som kompensation for de forhøjede energipriser.

Han vil altså ikke direkte allokere afgiftsmidler til støtte for vedvarende energi, men "blot" lade de forhøjede oliepriser i sig selv være incitament til omlægning til vedvarende energi.

Min foretrukne model vil nok være at lægge en stor afgift på olien (som James Hansen), men så fordele provenuet, således at halvdelen går til social kompensation og den anden halvdel går til støtte af vedvarende energi. Herved opnås et dobbelt boost i vedvarende energi, idet olien stiger samtidig med at sektoren for VE får en kapital-indsprøjtning

Det indgår ikke i analyserne, at en stadig stigende del af energiforbruget bliver produceret med vind og sol. Det må vel skyldes, den produktion er under bagatelgrænsen.

Et lille uddrag af M. K. Bhadrakumars artikel i Asia Times:
Blandt de Gulf Oil økonomier er UAE den ensomme undtagelse som en "succeshistorie" i økonomisk diversificering. Som forsker ved Brookings Doha Center, skrev Luay Al-Khatteeb denne uge, "Stillet over for lave oliepriser, stigende konkurrence (fra skiferolie, Iran, Rusland og olie producenter i Afrika, Det Kaspiske Hav, etc.), og kun lidt andet end olie at tilbyde verden, kan disse olie-afhængige økonomier stå over for en dyster fremtid, hvis verdensøkonomien fortsat afdæmpet. "
Udenlandske investeringer har været faldende i nogen tid, og den Islamiske Stat kaster yderligere skygger på investeringsklimaet. Men hvad gør det samlede mix ganske antændelig er den demografiske bule. Ifølge Verdensbanken har Mellemøsten brug for at generere 100 millioner jobmuligheder i de næste fem år.
"Jobskabelse synes dog, skrev Khateeb , at være langt ud over evne hos de fleste politikere, der ofte har spildt olie rigdomme i at skabe oppustet statslige bureaukratier overskyllet med korruption og kammerateri, eller opbygget reserver i stedet at bygge infrastruktur, der kunne give platform for økonomisk diversificering og beskæftigelse og velstand for deres befolkninger.
"Er vi vidne til forbandelsen af afhængigheden af olie, der skaber den langsomme død af regionen, når statsejede investeringsfonde bliver gradvist udtømte af at finansiere budgetunderskud?"

Touhami Bennour

Saudi arabien skal I vertfald ikke gå konkurs, medmindre man smider hele land I havet. I verste fald, hvis olie priser falder som resultat af konkurrence, kan Saudier holde alene at en tønde olie koste 2 dollars at udvinde, det koster normalt 7 dollars hos andre,og koster mere for nuverende amerikansk olie, hvis de har olieressourcer I landet. hvis et land beholder vækst med en tønde olie på 50 dollars, kan saudier se olie som det var gratis med kun 2 dollar,( hér taler jeg ikke kun om de nuverende leder I Saudí arabien, ledere kan skiftes ud)og fortsætter opbygning af landet, ydermere spørge jeg hvad alle de millioner fremmed arbejder laver i landet, de har været I flere år der, de udgør nogen gang 80-90- % af indbygger? bygger de ikke infrastruktur, og andre projekter? Jeg kan tilføje at den saudiske energie minister er rede til akseptere en prís på tønde olie på 20 dollars, jeg minder her at det koster for dem kun 2 dollars. Et land der køber olie på 40 dollars og holder vækst, vil det betyde for saudíer 38 dollars gevinst(40 minus 2dollar) når man tage I betragtning viktigheden af olie I production. Til sidst kan man sige, olien bliver knap, hverken her eller der, hvis man bare intensiferer undersøgelser af olie. Olie kan ikke konkurrere olie, for man har brug for al olie sålænge ikke finder man et alternativ, olie bliver altid efterspurgt til det sidste dråbe. Det er som at ville afskaffe hestekraft ved at dræbe alle heste, det går ikke. de skal et alternativ til. I Øvrigt Olie indgår I 100 forskellige produkter verden over. Olie er både råvare og energi produkt.

Liliane Murray

Jeg synes det er fint at priserne til forbrugerne holdes kunstigt høje, de må gerne komme endnu højere op, helt op til det dobbelte, eller mere (som kunne samles i en global fond), og med den ublu overpris er der nok af projekter, langt mere fornuftige end olie, vi kan gå igang med. Afviklingen af fossile brændstoffer og udviklingen af vedvarende energi, samt øget lighed i verden.

At sænke priserne hos forbrugerne ville være en katastrofe.

Touhami Bennour

Lilliane Murray, En globalfond, du forslog, er verden blevet socialiste? hvor privat ejendom og patentrettigheder blevet henne?

Touhami Bennour

Måske er disse bestræbelser forgæves. det har strejfet mig den tanke,at der ligger geostrategiske motiv bag den oliepris , som vi diskutere I øjeblikke. En økonomisk analytiker, som jeg har læst I en fransk hjemme side, mener er indgået en aftale mellem USA og Saudi arabien om at nedsætte olie prisen så meget at de gør ondt for den russiske økonomi. Det er spendt som en del af den politik USA fører mod Rusland, hele verden kan bare fortsætte med at snakke I den bedste af konkurrence verdener. Jeg troede slet ikke at forholde mellem de to er blevet så forværret så pludselig. Men den had mod Saudi arabien er så intens at det kan ikke passe og tro et venskab mellen supermagten USA og Saudi arabien er noget rationelt. LIgemeget så er det, og det er ikke første gang det sker, det skete under Soviet krig I afganistan, hvor Saudier oversvømmet verden med billig olie til det samme formål, at knække rivalen til USA.

Touhami Bennour

Måske er disse bestræbelser forgæves. det har strejfet mig den tanke,at der ligger geostrategiske motiv bag den oliepris , som vi diskutere I øjeblikke. En økonomisk analytiker, som jeg har læst I en fransk hjemme side, mener er indgået en aftale mellem USA og Saudi arabien om at nedsætte olie prisen så meget at de gør ondt for den russiske økonomi. Det er spendt som en del af den politik USA fører mod Rusland, hele verden kan bare fortsætte med at snakke I den bedste af konkurrence verdener. Jeg troede slet ikke at forholde mellem de to er blevet så forværret så pludselig. Men den had mod Saudi arabien er så intens at det kan ikke passe og tro et venskab mellen supermagten USA og Saudi arabien er noget rationelt. LIgemeget så er det, og det er ikke første gang det sker, det skete under Soviet krig I afganistan, hvor Saudier oversvømmet verden med billig olie til det samme formål, at knække rivalen til USA.