Læsetid 7 min.

Der står blæst om Kenyas grønne vækst

Afrikas største vindmøllepark, leveret af Vestas, skal være flagskib i Kenyas omstilling til klimavenlig energi, samtidig med at landets økonomi buldrer. Projektet berømmes fra mange sider – undtagen blandt de lokale hyrdefolk på vis jord 365 møller skal rejses
Hyrdefolket ved Lake Turkana har vandret i området med deres dyr i umindelige tider. Nu frygter de, hvad en stor vindmøllepark bestyret af udenlandske investorer vil betyde for deres livsform. Via en retssag vil de have kontrollen med området tilbage.

Hyrdefolket ved Lake Turkana har vandret i området med deres dyr i umindelige tider. Nu frygter de, hvad en stor vindmøllepark bestyret af udenlandske investorer vil betyde for deres livsform. Via en retssag vil de have kontrollen med området tilbage.

Jakob Dall
5. august 2015

Kan et afrikansk udviklingsland præstere ’grøn vækst’? Kan man på én gang løfte økonomien og levestandarden via høje vækstrater og samtidig stille om til en grøn og bæredygtig energisektor som motor for væksten?

Kenya, en af de største økonomier i Afrika syd for Sahara, vil gerne levere svaret. Et svar, som foreløbig synes at lyde: Måske, men ikke uden konflikt.

Nationen præsterede sidste år en BNP-vækst på 5,4 pct. og kan ifølge Verdensbanken vente en vækst i år på seks pct. og endnu mere næste år. Den kenyanske regering selv har i sin langtidsstrategi, Vision 2030, en vækstambition på hele 10 pct. om året fra 2017.

I en rapport udarbejdet sidste år af FN’s Miljøprogram UNEP, Green Assessment Report‚ hedder det, at Kenya ved at investere i grøn omstilling kan reducere energi- og landbrugssektorens CO2-udledninger, uden at det går ud over den økonomiske vækst. Og forleden afgav regeringen et løfte i COP21-processen om at reducere sine CO2-udledninger med 30 pct. i 2030, målt i forhold til business as usual. Og det samtidig med, at der er behov for en markant indsats for at sikre adgang til el til de ca. 80 pct. af de kenyanske husholdninger, der ikke har det i dag. Kenya har en befolkning, der er ca. otte gange Danmarks, men en elproduktionskapacitet, der er blot en sjettedel.

Vestas’ største ordre

I dag baseres godt en tredjedel af nationens elforsyning på importeret fossil energi – gas og dieselolie – mens en lidt større andel sikres via vandkraft og ca. en fjerdedel via geotermisk energi, der hentes op som damp fra undergrunden. Sol og vind fylder i dag stort set ingenting i elforsyningen.

Ambitionen er at tredoble den nationale elproduktionskapacitet inden 2017. Vejen til en samtidig dæmpning af CO2-udledningen går via mere geotermisk energi samt sol, vind og energieffektivisering. Og flagskibet er vindkraft.

Netop nu har Kenya en lille vindmøllepark på 20 megawatt (MW) på Ngong Hills, ikke langt fra Karen Blixens gamle farm ved Nairobi. Det nye flagskib bliver omkring 15 gange større: 365 møller med en samlet kapacitet på 310 MW skal rejses ved søen Lake Turkana i den nordligste del af landet, godt 400 kilometer fra Nairobi. Møllerne leveres af danske Vestas, og projektet omtales som den største ordre i Vestas’ historie, det største vindkraftprojekt i Afrika og den største private enkeltinvestering i Kenyas historie.

De første møller ventes at producere strøm til et nyetableret elnet i september næste år, og når mølleparken er fuldt udbygget i foråret 2017, kan den levere, hvad der svarer til 20 pct. af dagens samlede elforbrug i Kenya.

Prisen for det store projekt er angivet til omkring 5,4 milliarder kroner, de mange møller vil blive opstillet over et landareal på 160 kvadratkilometer, og der vil være mere end 1.500 personer beskæftiget i løbet af anlægsfasen. Der anlægges nye veje for at kunne bringe de store mølletårne og -vinger til Lake Turkana fra havnebyen Mombasa, hvortil de sejles fra Vestas. Tilsvarende er man ved at forberede 430 kilometer transmissionsledninger, der skal sende vindmøllestrømmen til det nationale elnet og via det til forbrugerne i blandt andet Nairobi.

»Vi vil gøre Kenya attraktivt som mål for investeringer. Vi vil sænke leveomkostningerne. For at opnå det, må vi bringe prisen på elektricitet ned,« sagde Kenyas præsident Uhuru Kenyatta, da han den 2. juli lagde grundstenen til vindmølleparken ved en ceremoni ved Lake Turkana.

»Snup en kopi af vores vindatlas og tøv ikke med at investere jeres penge i Kenya,« sagde præsidenten til de fremmødte honoratiores og investorer i det store vindkraftprojekt. Projektet er kommet i stand efter 10 års forberedelser. Bag det står konsortiet Lake Turkana Wind Power (LTWP), der som investorer blandt andet omfatter Vestas, det hollandske investeringsfirma KP&P, energivirksomheden Aldwych samt de norske, finske og danske investeringsfonde for udviklingslande. Strømmen skal sælges til elselskabet Kenya Power til en fast pris på en 20-årig kontrakt, den kommer til at spare nationen for godt en milliard kroner om året i overflødiggjort import af fossil energi, og den vil skåne klimaet for en årlig belastning på 736.000 ton CO2.

Alt i alt et temmelig enestående projekt, der har vakt behørig opsigt i og uden for Afrika og sat andre regeringer og investorer på sporet af lignende grønne energiprojekter. På kenyansk jord er mindst tre andre vindmølleparker nu under forberedelse.

Der er bare én sten i skoen for LTWP-projektet. De lokale.

Så øde som på månen

Området på østsiden af Lake Turkana er kendt som ’menneskehedens vugge’ – her er de ældste fossiler af vore tidligste forfædre fundet – men i dag er landskabet goldt og ørkenagtigt.

»Det minder mig om de billeder, jeg har set af månen. Hver bakke er et krater, dets gamle lavastrømme og klipper af lava er overalt , og det er meget forblæst. Der er absolut ingenting der,« sagde LTWP’s direktør, Carlo van Wageningen, i et interview tilbage i 2013.

»Man er på meget stor afstand af civilisationen,« har han siden sagt til Wall Street Journal.

Det skulle han nok ikke have gjort. For de mennesker, der vitterlig lever omkring Lake Turkana, føler sig forbigået, overset og tilsidesat. Ikke kun af van Wageningen, men af selve det store vindkraftprojekt.

»Vore samfund har levet i harmoni i denne region i umindelige tider. Som ansvarlige forvaltere af vor jord har vi samarbejdet om at bevare dets skrøbelige og ekstremt værdifulde biologiske mangfoldighed og økologiske rigdom. Dette land er helligt for os,« skriver The Sarima Indigenous Peoples’ Land Forum (SILPF) i en protestdeklaration.

SILPF er et forum for de forskellige hyrdefolk, der lever som vandrende nomader med deres geder, får, kameler og kvæg omkring den store sø. Turkana, Samburu, El Molo og Rendille hedder stammerne, der fra tid til anden kan ligge i konflikt med hinanden, men nu synes at have fundet sammen i deres modvilje mod vindkraftselskabet.

Hyrdefolkene siger, at LTWP tilbage i 2009 ulovligt og uden lokalbefolkningens vidende har fået overdraget rettighederne til de landområder, som historisk er deres, og dermed gjort dem til »besættere på vor egen jord«.

»Ved at bruge vort land som sikkerhedsstillelse har LTWP erhvervet milliarder af shillings til opførelse af vindfarmen fra fremmede banker og multilaterale udlånere (…) LTWP har i sinde at trække større summer ud af vor jord og af vinden med afsæt i vores armod og i bytte for nogle symbolske belønninger og nogle få dårligt betalte job,« hedder det i stammernes fælles deklaration.

De anlagde i oktober sidste år sag ved højesteret i Kenya for at få tilladelserne til LTWP annulleret og retten til jorden givet tilbage til den oprindelige befolkning.

Selskabet skriver i sin miljøvurdering af projektet fra 2011, at det i anlægsperioden sandsynligvis vil medføre »negative påvirkninger af det bio-fysiske miljø i projektområdet«, herunder jorderosion, ødelæggelse af flora og fauna, forstyrrelse af kreaturer, forøget støj og støvproblemer.

Selskabets miljøstudie konkluderer dog, at »de socioøkonomiske fordele ved LTWP’s projekt (...) ovestiger de begrænsede og lokalitets-specifikke sociale og miljømæssige omkostninger, når forbedrings- og afværgeforanstaltninger gennemføres effektivt og i tide.«

2011-rapporten konstaterer også, at »den lokale befolkning er positiv over for projektet og byder dets realisering velkommen.«

Grøn kolonialisme

Hyrdefolkenes forum beskylder i deres aktuelle fælleserklæring LTWP for at spille stammerne ud mod hinanden og udøve ’del-og-hersk-politik’, og de betegner projektet som et udtryk for »grøn energi-kolonialisme«.

»Vi er ikke imod etablering af et vindkraftprojekt,« pointerer stammerne. Blot vil de i givet fald have projektet realiseret under deres eget ejer- og lederskab.

Ikal Angelei, der er stifter af den kenyanske miljøorganisation Friends of Lake Turkana, siger til Information, at hun er bekymret over det grønne projekts potentiale for at skabe konflikt.

»Jeg vil gerne gøre klart, at vi går ind for vedvarende energi både lokalt og globalt, og vi er ikke er imod LTWP. Men vi er imod, at der foretages store investeringer i Afrika såsom LTWP, uden at der gives fuld information til offentligheden. Disse investeringer er jo ikke uden omkostninger, og det er os eller vore børn og børnebørn, der skal bære dem,« siger hun.

Under sit besøg i området i juli appellerede præsident Kenyatta til stammelederne om ikke at hidse folk op imod projektet. Den kenyanske højesteret havde egentlig givet LTWP og stammernes fællesforum frist til i mandags til at forliges og finde et kompromis i sagen. Det lykkedes ikke, så nu er fristen forlænget til 9. november. De regionale myndigheder, der støtter projektet, advarede forleden ifølge avisen Daily Nation om, at hvis parterne ikke snart finder en løsning, så må man opsige aftalen med LTWP.

Konflikten illustrerer, at heller ikke den grønne, klimavenlige og vedvarende energi er uden omkostninger. Og den ligner en afrikansk variant af den diskussion, der også med mellemrum blusser op i Danmark og Europa: Skal vindkraften udbygges i regi af store kommercielle selskaber og udenlandske investorer eller med lokalsamfundet som drivkraft, ansvarlig og ejer?

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hyrdefolket skal selvfølgelig have deres rettigheder respekteret. I FN-regi findes adskillige projekter, der tilgodeser oprindelige folks rettigheder, men måske er vindmølleparker ikke den største trussel, da dyrene kan gå frit under møllerne.