Nyhed
Læsetid: 5 min.

Stenet vej mod fælles EU-asylpolitik

EU’s indenrigs- og justitsministre skal om to uger mødes for at opnå fælles løsninger på asylområdet. Med de stadig flere flygtninge, angste befolkninger og flygtningevenlige lande som Tyskland og Sverige, bliver opgaven noget nær umulig
Op mod 2.000 strandede syriske flygtninge på den centrale Keleti-banegård i Budapest fik i går lov til at rejse videre mod Østrig og Tyskland, efter at ungarsk politi havde opgivet at forhindre deres rejse. De flygtninge, der allerede havde søgt om asyl i Ungarn, blev dog stoppet af østrigsk politi. Resten kunne rejse videre.

ZSOLT SZIGETVARY

Udland
1. september 2015

»Flygtningekrisen vil politisk optage os langt mere end redningen af Grækenland«, bedyrede den tyske kansler Merkel for nylig. Men betyder det også, at der politisk er den samme beredvillighed til at redde flygtningenes liv og skabe solidariske asylløsninger i samme udstrækning. som når euroen skal reddes? I weekenden måtte den østrigske udenrigs- og integrationsminister Sebastian Kurz lufte sin frustration over, hvad han mener er ekstrem langsommelighed og udpræget skyklapmentalitet i både de enkelte lande og i de fælleseuropæiske magtcirkler.

»Ved gældskrisen i Grækenland fulgte det ene topmøde det næste. Når vi taler om flygtninge, går der uger og måneder, uden at der sker noget,« sagde Kurz til New York Times og forlangte et topmøde per omgående.

Den østrigske ministers frustration er kun delvist blevet hørt. Om to uger skal EU’s indenrigs- og justitsministre så mødes for at tale løsninger. Her vil man på ny vride armen rundt på især en række østeuropæiske lande, der i juni måned forhindrede, at EU fik en fælles og forpligtende asylpolitik. Lande som Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn har prompte som modsvar planlagt et eget minitopmøde den kommende weekend, sagde den slovakiske regeringsleder Robert Fico i Bratislava. Det tages som givet, at disse lande vil gøre, hvad de kan, for at forhindre bestræbelserne for at fordele flygtningene mere ligeligt i Europa.

Med sommerens stadigt flere flygtninge er opgaven om at opnå fælles løsninger blevet endnu sværere. For jo flere der kommer, jo mere omfattende er udfordringerne med at skaffe ressourcer til integration, både hvad angår penge og medmenneskelighed, men også målt på politisk vilje.

For under tre måneder siden strandede bestræbelserne på at fordele dengang 60.000 asylansøgere fra Grækenland og Italien efter en en form for retfærdig nøgle, der tager hensyn til de enkelte landes økonomiske formåen og hvor mange flygtning, der findes i forvejen. Målet var at lave en forpligtende aftale, men det eneste, man kunne blive enige om, var frivillighedsprincippet frem for et forpligtende samarbejde. De 40.000 flygtninge, man dengang ville fordele frivilligt, er endda ikke fuldt ud blevet hjulpet. Siden juni er antallet af flygtninge kun eksploderet.

Østrigske frustrationer

I Østrig har man hidtil været fuldblodsmodstander af en fælles EU-asylpolitik. Med sidste uges flygtningetragedie med 71 døde syriske flygtninge i en lastvogn er det ved at gå op for østrigerne, at det bliver sværere at lukke øjnene. Lederen af den katolske hjælpeorganisation Caritas har sagt, at Østrig nu ligger ved Middelhavet, mens befolkningen er delt mellem asylmodstandere og medmennesker. I går aftes ringede alle Østrigs kirkeklokker i solidaritet med de døde, mens myndighederne har forstærket jagten på de menneskesmuglere, der var årsagen til flygtningenes død. Den østrigske frustration har medført stærkt forstærkede grænsekontroller, et forvarsel om at Schengen-samarbejdet med flygtningedilemmaet er truet indefra. Det medgav Tysklands kansler Angela Merkel også i går: »Lykkes det ikke fordele flygtningene, vil en række politikere skyde på Schengen-samarbejdet.«

I praksis indskrænkes Schengen-samarbejdet allerede. Grænsekontroller i Østrig gav i går op til 30 kilometer lange køer fra Ungarn mod Østrig, der ellers er en åben grænse. I weekenden stoppede østrigsk politi en rumænsk lastvogn med 26 flygtninge, herunder tre 5-6 årige børn, der var stærkt dehydrerede og døden nær. Formålet med politiaktionen er at få has på menneskesmuglingen: fem smuglere, der gelejdede i alt 200 flygtninge, blev anholdt. Kritikere advarer om, at lukker man grænsen som Ungarn har gjort det mod Serbien, er man med til at skabe den forretning, som menneskesmuglerne lever af. Fordi angsten for at blive opdaget driver flygtningene ud i stadig mere desperate flugtruter. Siden årsskiftet er 133 syriske flygtninge f.eks. ankommet til Norge fra Rusland, hvor de typisk er kørt over med bil til Nordkap.

Undskyldningernes Europa

Allerede i 2013 vedtog EU at gennemføre en fælles asylpolitik, der siden er strandet i bureaukrati og nationale særholdninger, egne løsninger og direkte afvisninger. For tiden fører EU-Kommissionen 32 verserende sager mod enkeltlande for at forbryde sig mod den fælles asylpolitik, der i forvejen ikke virker.

Danmark har fundet sin egen måde at argumentere på, der passer til en hjemlig debat om, at færre flygtninge end hidtil er et afgørende gode. Det mønster, om at båden er fuld, gentager sig i andre lande i lokale varianter, der er tilpasset egne befolkningers grundangst: Slovenien har ingen moskeer og bør derfor slet ikke modtage muslimer, siger de, hvor Ungarn åbent hylder ideen om den homogene befolkning, mens Polen bruger argumentet om ikke at have råd.

De centraleuropæiske lande nægter kvoter og vil givetvis modsætte sig fælles EU-flygtningemodtagelser i Grækenland og Italien, de såkaldte ‘hotspots’ som Tyskland kræver skal etableres. Også bestræbelserne for at få samme procedurer for hjemsendelse af afviste asylansøgere og kun én europæisk liste over sikre hjemlande bliver noget nær umulig.

For en række regeringer vil først og fremmest forsøge at berolige deres befolkninger om, at de ikke bliver oversvømmet af flygtninge, der mange steder betragtes som nassere af sparsomme velfærdsydelser. Så hellere holde fast i den hidtidige løsning og lade Tyskland og Sverige fortsætte med at modtage over halvdelen af alle Europas flygtninge, mens man selv træder på bremsen.

Grænsehegn uden effekt

Nu er det så op til EU’s magtpolitiske duo, Tyskland og Frankrig, at lægge linjerne til en ny asylpolitik. Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius var i weekenden ude med skarp kritik af Ungarn og deres 175 kilometer lange grænsehegn mod Serbien, som han mente var »imod de europæiske værdier«. Den ungarske regering sagde, at grænsehegnet var færdigt forgange lørdag og var sat i drift to dage før planlagt. Det på trods søger flygtningene ad selvsamme vej som hidtil. Ungarsk politi pågreb lørdag 2.890 flygtninge, mens 3.080 blev anholdt søndag. Snedige serbere sælger umiddelbart før grænsehegnet boltsakse til heftige ågerpriser, og bustrafikken fra Beograd til grænsen er helt den samme som før. Et nyt korps på flere tusinde ungarske soldater skal fremover patruljere grænsen, mens Ungarn selv mener at grænsehegnet er en hjælp til de øvrige EU-lande. Den stærkt stigende flygtningestrøm vil dog ikke aftage, men finde nye veje. Sandsynligvis over Kroatien, Slovenien og videre til Østrig. For i Tyrkiet og Libanon sidder hundredtusinder af rejsevillige syriske flygtninge, der er ved at løbe tør for penge, fordi de ikke har arbejde, har brugt formuen på at overleve og som ikke længere tør håbe på at komme tilbage til Syrien, efter at IS har overtaget kontrollen med deres hjemegne. Om et topmøde i kredsen af EU’s indenrigs- og justitsministre vil ændre på dette er meget tvivlsomt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Og hvor står Danmark så i flygtninge- og indvandrerspørgsmålet?

Jo, vi har da Holger K Nielsens selvfede retsforbehold, så vi står udenfor.

Til december skal vi stemme om en delvis opt-in ændring; men de protokoller, der omhandler flygtninge- og indvandrerpolitikken er omhyggeligt holdt udenfor afstemningen.
Dér skal Danmark stadigvæk stå udenfor - Gud forbyde, at vi skulle blive omfattet af en fælles EU-ordning vedrørende netop flygtninge og indvandrere.

Det er så hjerteløst og uværdigt, at vi er nødt til at stemme NEJ i december.

Lad det lede retsforbehold blive stående i sin helhed som skamstøtte over Holger K Nielsen og dansk selvfedme.

Mihail Larsen, Thomas Andersen, Hans Larsen, Jørgen Mathiasen og Bente Petersen anbefalede denne kommentar

Skal vi bruge 30 milliarder til krigsfly til at lave flere flygtnige... eller skal vi take ansvar for de mennersker, der er I noed fordi .... fordi bl.a. vi europaere in hundrede af aar har foert en udnyttelses politik imod dem og nu paa det sidste sammen med USA ogsaa foert krig imod dem.
-
Er det fly eller hvad?
-
Her er mit forslag... kort og godt - Vi maa deles om byrden, om ansvaret og om at faa fred.
-
We have 15 million refugees - and they all want to get to EU .....
-
Here is the reality EU and USA combined have a population of 800 million so the 15 million refugees we, USA and EU, created (in Iraq, Syria, Libya, Somalia etc. etc. the list is long) should be taken in and taken care of by us - 15 million is 2% of USA and EU's population combined and so that is 6 million refugees for the USA and 9 million for EU. Denmark with a population of 5.5 million people takes 110.000 refugees - Germany with 80 million takes 1.6 million refugees and so on and so forth... we can draw up a 10 step program how to do that... while peace negotiations are STARTED right away. If the peace negotiations end with peace - the 15 million refugees got to return to their countries, if no peace deals they stay in EU and USA as long as it takes to make peace... AND I am sure under such circumstances peace deals will be made - the refugees can return and AND !!!! USA and EU grant these countries money to rebuild their smashed houses, roads etc... and their economy.
-
That should not be too difficult.
-
The Truth Is That
If We Don't Handle the Refugee Problem, It will Handle Us.
-
-

-

Ansvarsplacering ?

Våbenlobbyen har aktier i krigen i Syrien, såvel som destabilisering af Irak og Afghanistan m.v.
Der er penge i destabilisering. Empati; et ord lobbyen end ikke kender betydningen af.

Når det som projektets kritikere havde forudsagt (nu viser sig som en invadering af fremmede i EU-lande, såvel hvad angår kultur som religion) i uhyggelig grad er gået i opfyldelse, og mindst dobbelt så omkostningsfyldt som frygtet, så må den politiske korrekthed stå sin prøve.

Henriksen fører fanen højt og forsøger at forsvare landet imod såkaldt invadering og forsøger at modstå diskriminering af danskeres ret til f.eks. en bolig. Støjberg forsvarer det med at man skal undgå ghettodannelse. Hun vender derved behændigt det blinde øje til etniske hjemløse danskeres ghettodannelse i parker og herberger.
Hvor går grænsen for humanismen ? Er du human, fordi du udviser humanisme overfor din fremmede flygtninge/immigrations 'næste' fordi det er politisk korrekt, samtidig med at du lader hånt om din nabo ? Hvor er humanismen så parkeret ? Humanismen skal nu stå sin prøve - det er en stenet bakke fyldt med ukrudt, hvor man behændigt har hældt noget dynd ud og spredt det i et tyndt lag for at få det til at ligne frugtbart muld.

Det, der sker med verden, er næsten udenfor menneskelige fatteevne. Grænserne er åbne ! Afmagt ? Og Fanden tager resten.

Torben Lindegaard

Samme Holger K Nielsen udtaler i dag i Berlingske:

"Man er nødt til at få fælles europæiske løsninger på det her område blandt andet med en effektiv fordelingsmekanisme. Det er helt urimeligt, at et land som Grækenland, som økonomisk er på spanden, står med den største byrde i forhold til de flygtninge, der ankommer til EU. Det kan man ikke forlange, at de kan håndtere selv. Derfor bliver EU-landene nødt til at udvise solidaritet. Man kommer ikke uden om at fordele byrden. Derfor er der brug for en omfattende europæisk strategi for det her. Ellers går det helt galt"

Og vi skal til december stemme om at komme af med retsforbeholdet...................
undtagen lige de dele, der vedrører en solidarisk flygtningepolitik i EU.

Hykleriet driver ned ad væggen.

kjeld jensen, Thomas Andersen, Hans Larsen, John Andersen og Bente Petersen anbefalede denne kommentar

Europa kan ikke blive enige om at hjælpe flygtningene eller fordele byrden. Her er der ingen solidaritet. Kun Tyskland og Sverige tager et menneskeligt hensyn. Men når det kommer til at bombe muslimske lande så er der ingen vaklen. Så er vi hurtige på vingerne med vore kampfly. Selv Polen som meldte sig til krigen i mellemøsten, siger at de ikke har råd til at modtage flygtninge. Hvor mange flygtninge mon Europa havde fået hvis vi ikke havde ført krig i Afghanistan, Irak, Libyen og nu Syrien? Er det ikke ironisk at de lande som var mest aktive med at bombe mellemøsten er de mest tilbageholdende med at afhjælpe skaden, medens Tyskland og Sverige holdt sig ude af bombningerne?

Anstændigvis bør du, Torben Lindegaard, nævne at den artikel, du henviser til, har overskriften:
"Fem tidligere udenrigsministre: Europa må til lommerne"

Jeg haaber vor regering og ALLE partierne laeser vore svar...
-

Torben Lindegaard

@Steen Sohn

Bevares, her er også et link:

http://www.politiko.dk/nyheder/fem-tidligere-udenrigsministre-europa-maa...

Men hykleriet er overvældende.

Europa må til lommerne; men lige netop Danmark har en undtagelse -
og den skal vi i hvert fald holde fast i.
Protokollerne vedrørende flygtningepolitikken kommer ikke til afstemning -
tænk hvis danskerne stemte forkert.

Stem NEJ i december - og lad hele det lede retsforbehold bestå som skamstøtte over Holger K Nielsen og dansk selvfedme.

John Christensen, kjeld jensen og Bente Petersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Har Information bemærket, at DK er et smækhamrende usolidarisk land, som beskytter sig bag forbehold, stolelege og fattigdomslovgivning? Har avisen lagt mærke til, at landet er krigsførende i de lande i såvel Mellemøsten og Nordafrika, hvorfra flygtningene kommer, mens partierne over en bred bank nægter enhver koordinering på europæisk plan af den store asylopgave? Det er en skændsel at være vidne til.

Har Information lagt mærke til, at landets statsminister i Berlin tillod sig - i lodret strid med sandheden - at sidestille den danske flygtningepolitik med den tyske? (Han kan naturligvis ikke slæbe danske platfodede argumenter med til Berlin.) Kansleren må have fået et mindre chok over det hykleri.

Selvfølgelig har de europæiske medier opdaget, hvad kongeriget har gang i. Prøv at gætte, hvad det betyder for landets og befolkningens omdømme. Man begriber ikke, at Information ikke benytter lejligheden her til at gennemhegle den danske flygtningepolitik.

kjeld jensen, Torben Lindegaard, Thomas Andersen og Bente Petersen anbefalede denne kommentar

saadan noget some omdoemme har vores regeringer glemt alt om I aarevis... bare vi ikke traeder USA over taerne .. saa er alt godt !!!! Vor Herre Bevare Os !!!!! Jeg elsker Danmark, men skammer mig over vor undenlands politik eller rettere mangel derpaa ... for man kan ikke kalde det politik, det vi har or goer nu -

Det mest skræmmende perspektiv ved den massive tilstrømning til Europa af mennesker fra alverdens fejlslagne stater i Mellemøsten og Afrika er, at hverken Tyskland eller Frankrig som de toneangivende EU-lande viser nogen som helst vilje til, at stoppe tilstrømningen af flygtninge og fattige migranter ved de ydre grænser med blandt andet øjeblikkelig suspendering af FN-flygtningekonventionerne og EU-konventionerne.

Forbundskansler Angela Merkel og præsident Francois Hollande udnytter den katastrofale situation til sammen med andre, at propagandere for en fælles EU-asylpolitik, styret af ikke-folkevalgte embedsmænd i Bruxelles, der vil fortælle EU-landenes regeringer, hvem og hvor mange flygtninge de skal tage imod under henvisning til nogle FN-flygtningekonventioner og EU-konventioner, der i dag fungerer som en historisk-kulturel selvmordspagt for de 28 nationalstater i EU.

EU-kommissionen lovede i sin tid klart og tydeligt medlemslandene, at hvis nationerne tiltrådte Schengen-aftalen om de åbne grænser, ville EU sikre de ydre grænser på effektiv vis med grænseagenturet Frontex, så det europæiske kontinent ikke uden videre blev rendt over ende af millioner af flygtninge og fattige migranter fra alverdens mislykkede stater i Mellemøsten og Afrika.

Men, nej …

I stedet oplever de sagesløse etniske majoritetsbefolkninger i Europa med førstefødselsret til deres forfædres jord, at deres egne folkevalgte politikere med den tyske forbundskansler Angela Merkel som frontfigur, tillader en massiv tilstrømning af flygtninge og migranter, der alle har det til fælles, at de skal forsørges socialt og økonomisk fra dag 1 af de europæiske befolkninger, der i forvejen er gældsat for milliarder af kroner til op over begge ører på grund af omfattende arbejdsløshed og en dyr økonomisk velfærdspolitik.

De folkevalgte politikere i de europæiske nationalstater som blandt andet Danmark, går altså ud og låner milliarder af kroner til den årlige finanslov, så man fra dag 1 kan finansiere alverdens påståede flygtninge med de samme økonomiske velfærdsrettigheder som de etniske befolkninger, for det har disse flygtninge krav på i henhold til nogle FN-flygtningekonventioner og EU-konventioner, der er skabt hen over hovedet på de europæiske befolkninger.

Regningen for den katastrofale flygtningepolitik på det europæiske kontinent – også i Danmark – bliver kynisk sendt videre til vores børn og børnebørn. De kommer til at knokle som rene slaver i fremtiden. Simpelt hen fordi den økonomiske velfærdspolitik selvsagt bryder sammen på et tidspunkt. Millioner af etniske danskere og europæere vil blive efterladt i ekstrem fattigdom, arbejdsløshed, sult og nød, fordi de folkevalgte politikere tilsyneladende er fuldstændig styret og kontrolleret af mørke, onde, usynlige kræfter, som definitivt ønsker at ødelægge de kristne, moderne og civiliserede nationalstater i Europa med sine homogene befolkninger.

Kig ind gennem ruderne på Christiansborg.

Her sidder 179 folkevalgte politikere, der har magten til i morgen gennem et repræsentativt demokratisk flertal, at suspendere Danmarks tilslutning til den forældede FN-flygtningekonvention og de eksisterende EU-forordninger på flygtningeområdet. Men, nej. Ingen gør noget. Hverken den siddende V-regering eller de øvrige EU-partier samt Enhedslisten, der oven i købet ønsker fri asyl til alle flygtninge og migranter, og med et retskrav på egen bolig foran den etniske danske majoritetsbefolkning.

80% af den danske vælgerbefolkning har i mange år ønsket en opstramning i landets førte indvandrer- og flygtningepolitik, men alligevel gennemførte rød blok ikke færre end 45 lempelser i deres regeringsperiode. Hvilket blandt andet indebærer, at vi i dag konverterer flygtninge til indvandrere fra dag 1 af deres ankomst ved at udstyre dem med et retskrav på en 4-værelses lejlighed samt velfærdsydelser. I stedet for udelukkende at etablere midlertidige flygtningecentre som i Tyrkiet med henblik på, at flygtningene snarest muligt rejser hjem, når FN har etableret fred i deres land.

20% af vælgerbefolkningen herhjemme fører altså indvandrerpolitik i ly af FN-flygtningekonventionerne og EU-konventionerne, men den gigantiske milliardregning sender de uden moralske skrupler videre til 80% af vælgerbefolkningen. Også selvom disse aldrig har fået chancen for gennem en folkelig debat og folkeafstemning at bestemme, hvorvidt de ønsker at se Kongeriget Danmark forvandlet til en multikulturel stat, finansieret i kraft af lånte penge, og som vores børn og børnebørn skal betale tilbage i fremtiden.

Ingen danske og europæiske folkevalgte politikere har tilsyneladende styrken, modet og viljen til at fortælle deres befolkninger lige ud af posen, at Europa gennem de sidste 40 år reelt har været styret af klodens værste superkapitalister og islamiske regimers oliemilliarder. De sidder fuldstændig på de europæiske demokratiers statsobligationer og realkredit, og kan i realiteten erklære Tyskland eller Frankrig eller Danmark bankerot i morgen, hvis vi nægter at tage imod millioner af fattige muslimske flygtninge og migranter.

”Giv mig kontrollen over en nations penge, og jeg er ligeglad med, hvem der laver dets love”, sagde den tyske bankier Mayer Amschel Rothschild (1744-1812), og netop sådan har det udviklet sig efter 2. verdenskrig. Nemlig de amerikanske og europæiske superkapitalisters massive kontrol over de enkelte nationaløkonomier. Alt sammen i godt samspil med de værste islamiske regimer med deres ubegrænsede oliemilliarder, og på bekostning af demokratiet som politisk styreform og menneskerettighederne.

Men det eneste vi kan være helt sikre på er, at når Danmark og Europa om føje tid står i flammer på grund af sekteriske krige og social uro overalt på grund af de muslimske flygtningestrømme fra Mellemøsten og Afrika, ja, så vil de nuværende og kommende politikere med flere selv flygte ind i de såkaldte ”gated communities” med strengt kontrollerede adgangsforhold, og efterlade deres etniske majoritetsbefolkninger i massiv arbejdsløshed, sult, nød, omsorgssvigt og menneskelig fornedrelse i farlige ghettoområder uden lov og orden.

Velkommen til New World Order – et sandt helvede på jord.

Kaj Spangenberg, Jesper Hansen, Per Torbensen, Preben Haagensen og Søren Jensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

EU KULDSEJLER!
De nationale stater rydder op, og alt tale om en økonomisk og politisk union forstummer i en rum tid.
EU har IKKE muskler til samlet at dæmme op efter, at flygtninge og indvandrere i tusindtal rykker rundt imellem EU's grænselande - nærmest som det passer dem. Så længe de blot rejser videre.

FN ER LØBET TØR FOR PENGE! (Tyder det på!)
Det presser flygtningene til at søge her til fra flygtningelejrene i nærområderne i bl.a.Jordan, Libanon og tyrkiet.

Vi bør have fokus på vores grænser, og om nødvendigt indkalde reserverne og hjemmeværnet til at tjekke i fornødent omfang.

De der åbenlyst ikke har en chance for at opnå lovligt ophold som flygtninge - skal straks udvises. Vi kan ikke leve med illegale indvandrere - især ikke hvis vinteren bliver streng.

Det åbne demokratiske samfund, viste sig at være en illusion.

EU var aldrig rigtig svaret, så lad falde hvad ikke kan stå.
Chokterapi rokker Nemlig ikke ved min overbevisning.

Jeg gad vide ...

hvad alle Informations faste hadere af EU vil stille op med den enorme tilstrømning af emigranter.

Tror de i fuldt alvor, at problemet skal løses nationalt?

EU er i øjeblikket handlingslammet, fordi nationalstaterne ikke vil være solidariske. Er det EU's skyld? Kan nationalstaterne stille med en bedre løsning?

Jeg gider ikke høre på uforpligtende og i virkeligheden ansvarsfraskrivende argumenter som: At vi selv er skyld i alle de mange flygtninge. Nå? Og hvad gør vi så? Det er nemt nok at sidde tilbagelænet og i al almindelighed påtage sig ansvaret på andres vegne. Men hvad gør vi?

Hvis vi overlader det til nationalstaterne, indfører vi en junglestilstand. Er det det, EU-haderne ønsker?

Skal man tage de permanente omni-kritikere på denne avis for pålydende, så udgør alle disse emigranter, asylsøgere udgøre et velkomment kaos-element, til den altid fremadskridende dekonstruktion, OG, ikke mindst, legemliggørelsen af deres indbildte, postkoloniale arvesynd.

Man mærker ligefrem euforien over, at der nu, tilsyneladende, får lov at finde en hændelse sted, der i radikal grad kan ændre vores nationale og europæiske fremtid. En ændring, der næppe bliver til det bedre, hvis man læner sig op ad de seneste 40 års empiri med indvandring fra ikke-vestlige lande, og tager de katastrofale europæiske arbejdsløshedstal med ind i ligningen.

Vi skal selvfølgelig ikke forære den velfærdsstat væk som vores forældre, bedsteforældre og oldeforældre har knoklet så hårdt for at opbygge, og EU skal vi tydeligvis ikke regne med, så løsningen må findes i Folketinget. Hvis de så også svigter, er vi ilde stedt.

Per Torbensen, Morten Pedersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Mihail Larsen, 01. september, 2015 - 22:24:

"Jeg gad vide ...

hvad alle Informations faste hadere af EU vil stille op med den enorme tilstrømning af emigranter."

Tjah, Mihail. Den er vist ret enkel?
Du har en båd med plads og føde til 10 mennesker. Hvad sker der i det øjeblik, hvor der med ét dukker 30 mere op og vil have plads i båden?

Dividerer vi med 40 i stedet og håber at vi bliver reddet inden maden slipper op?

Lad os antage at vi tager chancen. Vi deler med 40, og sætter os til at vente på et skib.
Med ét ser vi en ny gruppe nødlidte svømme hen mod båden. Der er måske 20 mere. Hvad gør vi så?

Jeg blev en gang stillet et vanskeligt spørgsmål. Og jeg har stadig lige svært ved at tage stilling. Men jeg vil tro, at mine instinkter giver mig løsningen når det aktuelt:
Hvis du tre mennesker, der var sekunder fra at drukne, og du kun havde kræfter til at redde en af dem. Hvem skulle det så være?
Hvis nu den ene af dem var din bror?

"Blandede følelser er, når du ser din svigermor køre ud over en meget høj og stejl skrænt, i din nye Rolls Royce."

Jeg kan snildt forestille mig hvad der kunne ske.
Ingen af Europas stater viser synderlig interesse i at afhjælpe flygtningeproblemet for alvor. Det koster nemlig penge. Og dem vil de ikke af med. Tværtimod har de travlt med at tale om væskt, og 00,00000001 promille fremgang i beskæftigelsen søndag eftermiddag mellem 14:30 og 14:45. De har travlt med aktier og olie. Især de der ikke producerer noget som helst af ægte værdi.

Det der virkelig kunne batte noget, var hvis man tog skeen i den anden hånd, og erkendte, at nu skulle der ofres noget, og sørgede for ro i de lande hvor det går galt. På åstedet, ikke i din egen baggård. Militære styrker til at skabe fred, med efterfølgende opbygning af infrastruktur, uddannelse etc. En proces der mindst vil tage 50 år.

Men desværre, så skal våbenhandlerne og de multinationale jo tjene penge. Vi er nået til et punkt, hvor det dyr vi tilbeder ikke længere kan tæmmes på fornuftig vis: De frie markedsmekanismer. Fortjenesten.

Vi ved vist begge, at vi ikke får løst promlemet i Mellemøsten?
Og vi ved vist også, hvem der, som altid, kommer til at betale for den udadvente velvillighed?
Det bliver ikke Golman Sachs.

Alan Strandbygaard foreslår i realiteten, at vi skal genkolonisere Afrika og med våbenmagt lære negrene god regeringsførelse, og det i Information. Vi lever i sandhed i interessante tider.

Jeg er en meget stor tilhænger af EU.
Hvis EU ikke fandtes, ville europæerne formentlig ligge og slå hinanden ihjel i sandkassen, med den fladpandede krigskultur, man må antage, de har liggende i blodet.

Men var det ikke også det, der fra starten var den politiske idé med EU-Kul-unionen? Europæerne har jo startet to verdenskrige, så man kan vel godt forstå, hvis de nærer et dybt had til sig selv og hinanden, og føler en massiv kollektiv skyld med dybe mindreværdskomplekser. Det er dog en gåde, hvorfor Danmark absolut skulle trækkes med ned på den romergalej.

Indtil 1806 hang der et skilt ved grænsen i Sønderjylland: "Her stopper Romerriget".
Det er på tide det kommer op igen!

Frank Fristed Pedersen

Det er vel blot nu vi ser EU's sande ansigt.
EU er forlængst overtaget af kapitalisterne, og det eneste EU politikerne kan enes om, er de ting kapitalisterne siger de skal. Altså sikre indtjeningen for dem der i forvejen sidder på pengene (og magten). Hele det stolte projekt med demokrati, fred og lighed i Europa er for lang tid siden kørt ud på et sidespor. Nu er det kun økonomien der har fokus, og så er det ret umuligt at blive enige om nogen som helst fælles linje overfor flygtninge, for uanset hvordan vi vil løse det, så kan vi ikke uden at det kommer til at koste penge.

Mihail Larsen søger at gøre EU til forudsætningen for at løse Europas flygtningeproblemer - mens han fuldstændigt annullerer nationers muligheder for at samarbejde uden at være forankret i en retlig og monetær union. Det er præcis dén slags dikotom tænkning som sikrer at én af flygtningeproblemernes skabere, nemlig EU - som både skaber ufred og fattigdom udadtil og indadtil splitter og segregerer de europæiske befolkninger - pludselig bliver en nødvendighed for at Europa kan agere solidarisk, fremsynet og generøst overfor den store del af kloden, som er ramt a ulykke, krig og fattigdom. Denne dikotome tænkning (uden EU ingen frelse, blot sort anarki og armageddon) er en del af vore problemer, ikke en præmis vi som samfund kan udvikle os på.

Kaj Spangenberg

Det er forstemmende at opleve, at mange debattører sætter lighedstegn mellem bombningerne af flygtningenes fjender - i Syrien IS - og mennesker på flugt til Europa. Uden forsøg på at bremse IS i disse barbarers fremmarch riskerer vi endnu flere mennesker på flugt.
Prøv dog at bruge forstanden. Bare engang imellem.