Læsetid: 4 min.

Syditalien halter efter Grækenland

Under eurokrisen har Syditalien klaret sig endnu dårligere end Grækenland og risikerer ifølge en ny rapport at ende i permanent underudvikling. Man glemmer, at hele Europa vinder på at investere i de fattigste regioner, mener italiensk økonomiprofessor
For mange syditalienere hersker der tvivl om, hvorvidt regeringen har en plan for landets fremtid.

For mange syditalienere hersker der tvivl om, hvorvidt regeringen har en plan for landets fremtid.

Guy Martin

8. august 2015

Hvor det industrialiserede og rige Norditalien tidligere formåede at trække resten af landet op, risikerer manglende fremdrift i Syditalien nu at trække hele landet ned. Ligesom eurozonens fattigste land, Grækenland, er blevet hårdest ramt af krisen, er den i Italien gået hårdest ud over den sydlige del af landet.

Il Mezzogiorno, som er samlebetegnelsen for de otte sydligste af Italiens 20 regioner, er et område med omkring 20 millioner indbyggere, næsten dobbelt så mange som Grækenland, der klarer sig omtrent dobbelt så dårligt.

I perioden 2000-2013, hvor gennemsnittet for EU-landene var en vækst på 53,6 procent, er det græske bruttonationalprodukt vokset med 24 procent, men den syditalienske økonomi er kun blevet 13 procent større. Det fremgår af den seneste rapport fra industriudviklingsforeningen Associazione per lo sviluppo dell’industria nel Mezzogiorno (Svimez), som advarer om risikoen for »permanent underudvikling« i de syditalienske regioner: »Dette forholdsmæssige tab af vækst er sket før og under krisen. Den lange krise har tilføjet et tab af rigdom og produktive ressourcer med konsekvenser, som vanskeligt vil kunne afhjælpes på kort sigt, til de strukturelle faktorer, der placerer ikke blot Syditalien, men hele landet på et lavvækstspor,« skriver Svimez.

Selv om Italien har eurozonens tredjestørste økonomi – og suverænt største statsgæld – var regeringen i modsætning til Tyskland og Frankrig ikke involveret i de afgørende forhandlinger om Grækenlands gæld. Samtidig med en langvarig økonomisk krise har landet mistet politisk gennemslagskraft.

Ingen investeringer

Lige siden Italiens samling i 1860’erne har forskellen mellem nord og syd været markant. I 1950’erne og 1960’erne løftede et økonomiske boom, som var drevet af industrien i Norditalien, millioner af syditalienere ud af dyb fattigdom. Men i de seneste år har Syditalien mistet 700.000 arbejdspladser. Kvinder og unge er blevet hårdest ramt. Kun hver femte kvinde har et job, mens andelen af syditalienere under 35 år, der hverken er i arbejde eller under uddannelse, er højere end noget andet sted i EU. Fødselstallet er også lavere end nogensinde før. Ifølge Svimez giver denne udvikling »næring til en negativ spiral af forarmelse af den menneskelige kapital«.

»Den største fejl, man kan begå, når man læser rapportens resultater, er at tro, at Italien består af en sund del og en syg del,« advarer Gianfranco Vieti, økonomiprofessor ved universitetet i Bari, i en kommentar i Napoli-avisen Il Mattino. Ifølge Vieti har Italien i de seneste 15 år ikke blot haft mindre vækst end alle andre EU-lande, inklusive Grækenland, men er også »holdt op med at projektere og investere i sin egen fremtid«.

Mens Grækenland i 2014 havde beskeden vækst, var Italien stadig i recession med et fald i BNP på 0,4 procent:

»Det alvorligste tegn på Italiens dårlige helbred er faldet i investeringer, både private og offentlige,« skriver Vieti:

»Blandt italienske politikere og erhvervsledere har der bredt sig den skadelige idé, at en euro til en landsdel bliver taget fra en anden landsdel, men man glemmer, at en euro investeret i en region også altid har været til gavn for de andre i den europæiske og italienske udviklingshistorie.«

»Den første effekt får man netop de steder, der er længst bagude: Hvis man investerer 100 euro i Syditalien, skaber det straks 40 euro i indtjening i det centrale og nordlige Italien (…) Det er farligt, at der har bredt sig en idé om, at det er afgørende at være en stærk region, uanset om det så er i et svagt land. Således kommer Lombardiet ikke til at have en fremtid som den stærkeste region i et stærkt Italien, men måske som endnu en lille satellit for det store Tyskland.«

Trist paradoks

Mange syditalienere har mistet troen på, at regeringen har en plan for landets fremtid, der også omfatter dem. Det vakte især harme, da ministerpræsident Matteo Renzi ved forårets regionalvalg i Campania, støttede Vincenzo De Luca, som i mange år har været borgmester i Salerno. De Luca var en kontroversiel kandidat – dels fordi han betragtes som indbegrebet af klientelisme, og dels fordi han som følge af flere domme og retssager faktisk slet ikke var valgbar. Men han vandt, og selv om han ifølge loven burde være blevet suspenderet, regerer han nu Syditaliens mest folkerige region på baggrund af en »fastfrysning af suspenderingen«. Denne regering ser altså ligesom mange tidligere regeringer ud til at bøje sig for de lokale magtstrukturer, der er opstået i symbiose med den organiserede kriminalitet, og som bremser enhver udvikling.

I et åbent brev i avisen La Repubblica kritiserer den 35-årige forfatter Roberto Saviano, der lever under politibeskyttelse på grund af dødstrusler fra den napolitanske mafia, den 40-årige florentiner Renzi for at mangle en plan for Syditalien: »De har pligt til at gøre noget, og til først at indrømme, at der indtil nu ikke er blevet gjort noget. Kun sådan kan vi igen begynde at nære håb om, at der virkelig kan gøres noget. De italienske institutioner bør faktisk sige undskyld til de mange millioner mennesker, der bliver betragtet som en klods om benet og samtidig udnyttet som et reservoir af energi, man kan bruge løs af,« skriver Saviano og gør Renzi opmærksom på »et meget trist paradoks«:

»Kære ministerpræsident, det er ikke længere kun dem, som søger et håb i udvandringen, der flygter fra Syditalien. Mafiaerne flygter sågar også fra Syditalien: Her ’investerer’ de ikke, de plyndrer kun. De tager deres beskidte forretninger med til Norditalien og især til udlandet. Ja, i Syditalien flyder det ikke længere med de blodpenge, som mafiaerne indtil 1990’erne satte i omløb.«

Renzi reagerede på kritikken ved et pressemøde under et besøg i Japan: »Nu må det være slut med at flæbe over Syditalien,« sagde regeringslederen, der dog i går samlede sit parti, Partito Democratico, til et møde om problemet.

Saviano replicerer på Twitter:»Det gør mig ondt, at det at fortælle om Syditaliens tragiske situation så nemt bliver affærdiget som ’flæben’.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben Selch
  • Frank Klevenhaus
David Zennaro, Torben Selch og Frank Klevenhaus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

De rige er generelt ikke meget for at betale til de fattige. Det ser vi også i Danmark i disse år.
Grækenland har også sit nord-syd problem. Folkeafstemningen om ja eller nej til trojkaens lånebetingelser viste et klart Nej på øerne i syd, og et moderat Ja omkring Athen.

Spanien og Italien er eksempler på, at det rige nord ikke har nogen interesse i at hjælpe det fattige syd.