Nyhed
Læsetid: 6 min.

Ti år efter Katrina: En usikker genfødsel for New Orleans

Der var store forhåbninger til, at genopbygningen efter orkankatastrofen kunne føre til en renselsesproces for en dysfunktionel by – men selv om milliardhjælp, tilbagevendende turister og blomstrende iværksætteri har skabt ny business, som ikke var der før Katrina, har ikke meget ændret sig for byens fattige sorte indbyggere
Denne sammenstilling af to billeder af New Orleans’ hårdest ramte kvarter, Ninth Lower Ward, henholdsvis den 30. august 2005 (t.v. ) viser oversvømmelsens massive omfang og det samme sted i august i år. Byen er stadig mærket af Katrinas følger, idet indbyggertallet i 2014 var 384.320 sammenlignet med 494.294 for 10 år siden. 1.800 druknede eller mistede livet under Katrina

Denne sammenstilling af to billeder af New Orleans’ hårdest ramte kvarter, Ninth Lower Ward, henholdsvis den 30. august 2005 (t.v. ) viser oversvømmelsens massive omfang og det samme sted i august i år. Byen er stadig mærket af Katrinas følger, idet indbyggertallet i 2014 var 384.320 sammenlignet med 494.294 for 10 år siden. 1.800 druknede eller mistede livet under Katrina

David J. Phillip

Udland
29. august 2015

Ronald Lewis har svært ved helt at fatte, der er gået 10 år, siden vandet kom, selv om de avisudklip han har i sin scrapbog for længst er gulnede.

Rædslerne fra dengang kan ikke glide helt ind i fortidens glemsel, hvis man som Lewis bor i Lower Ninth Ward. Det var her oversvømmelsen nåede op på 4,5 meter, og det er tydeligt for udefrakommende besøgende, at denne bydel aldrig helt er kommet sig oven på ødelæggelserne i 2005.

Lewis valgte dog ikke desto mindre at vende hjem, og det samme gjorde mange af hans venner, men Lower Ninth er stadig defineret ved sit fravær. Det være sig fraværet af de naboer, der omkom – eller aldrig flyttede tilbage.

Fraværet af de butikker og tjenester, som ikke længere eksisterer. Og fraværet af dem, der ikke havde opsparing eller kræfter til at forhandle sig vej igennem bureaukratiske labyrintiske forsikrings- og kompensationsordninger.

En gåtur ned ad Tupelo Street, hvor Lewis bor, er Lower Ninth i en nøddeskal: Her er både restaurerede huse, nybyggede huse og ruiner, hvor kun træskelettet står tilbage, begravet i meterhøj ukrudtsbevoksning. Det er længe siden, at vandet trak sig tilbage, men dets hærgende spor støder man bestandig på.

Lewis er leder af House of Dance and Feathers, et miniaturemuseum i New Orleans, der samler historisk dokumentation for byens parade- og karnevalskultur, ikke mindst den traditionsrige Mardi Gras-karnevalsfest.

Sov i biler efter Katrina

Som pensioneret sporvognsarbejder grundlagde han sin samling et par år, før Katrina slog til, hvorpå han måtte begynde forfra, efter at oversvømmelsen havde ødelagt den. Hans udstilling er etableret i et baggårdsskur og består af karnevalskostumer, bogstabler og fotos sat op på vægplancher.

»Jeg har set hele mit kvarter blive ødelagt,« siger han. Men som 63-årig var han fast besluttet på at vende hjem, motiveret af tillidsforholdet til lokalmiljøet og et ønske om at videreføre dets traditioner:

»Jeg sov i biler, eller hvor folk gav mig en seng. Fordi jeg havde gjort op med mig selv, at jeg ønskede at blive boende i New Orleans i resten af ​​mit liv.«

Han bor mindre end fem kilometer fra byens centrum, men forbinder ikke sit tilhørsforhold til New Orleans med den del af byen.

»Downtown er for turister. Jeg tager kun til downtown, hvis jeg vil købe mig en ny hat.«

For Lewis skal museet ’forbinde prikkerne’ – altså knytte mennesker til deres fortid og hjælpe dem med at forstå, hvordan identitet er en blanding af kultur, geografi og genealogi – et sammenstød af unikke egenskaber og fælles forpligtelser.

Læs også: New Orleans mærker stadig orkanen

Den beskrivelse af mennesker og kulturer i New Orleans kan også tjene som sammenfatning af, hvordan byen har forvundet orkankatastrofen Katrina. At sige at byen er kommet sig, som var det tale om et enkelt, generaliseret fænomen, ville være at overse alt det, der taler for det modsatte. Fremskridtene efter Katrina varierer vildt fra denne ene gade til den næste og nogle gange fra karré til karré. For mange blev den katastrofe, som dræbte over 1.800 mennesker, fordrev over en million og forårsagede ødelæggelser i regionen på op til 151 mia. dollar (over 900 mia. kr.) dog ikke så meget en omvæltning som en fortsættelse af business as usual.

I betragtning af den internationale omtale og de milliarder af dollar, der har tilflydt New Orleans i form af føderale støttemidler, er det måske mere slående, hvor meget der stadig er uforandret.

Turismen er i fremvækst og har næsten nået niveauet fra før Katrina. Det samme gælder lufthavnstrafikken. Der er øgede investeringer i kunst og kultur, bedre skoler og i reformer af det strafferetslige system.

Det berømte franske kvarter er om dagen lige så malerisk som før og mere vildt om natten end nogensinde. Men 27 procent lever stadig under den officielle tærskel for fattigdom, omtrent det samme niveau som før Katrina, og fattigdommen stiger i nogle forstæder, viser data for det lokale Community Data Center. Raceuligheden er stadig grasserende.

Ledigheden for sorte mænd var i 2013 på 43 procent, konstaterede Data Center i en undersøgelse offentliggjort i sidste måned. Ifølge rapporten er »medianindkomsten for hvide husstande i New Orleans-området på niveau med hvide husstande på landsplan, hvorimod medianindkomsten for sorte husstande i New Orleans-området er 20 pct. lavere end for sorte husstande på landsplan«.

Voldskriminaliteten er lavere end før Katrina, men stadig det dobbelte af landsgennemsnittet. Byens indbyggertal er krøbet ned under 400.000, men fra januar til juli i år blev over 100 mennesker myrdet, en fjerdedel af dem på steder, der kun ligger en kort gåtur fra de største turistområder.

»Fra forskellig politisk hold påstod man ellers, at Katrina på en eller anden måde havde ’vasket tavlen ren’. Både de mest konservative og de mest progressive mennesker sagde, at der nu var opstået mulighed for at gøre tingene anderledes.

De mange statslige penge og den megen omtale resulterede da også i mange nye valgmuligheder, men forestillingen om, at Katrina-oversvømmelsen var dåben af en ny by, der lagde sin fortiede fortid bag sig, var fra starten ren ønsketækning,« siger Andy Horowitz, professor i historie ved det lokale Tulane University.

»Der er en helt forfejlet tilbøjelighed til at give Katrina den afgørende indflydelse på alt, hvad der er sket for New Orleans i de seneste 10 år. Jeg tror derimod, ​​at meget af det, vi ser i New Orleans i dag, er fuldstændig sammenligneligt med, hvad vi ser i mange andre amerikanske byer, helt uafhængigt af Katrina. Det er en slags fælde, vi går i, når vi siger: ’Åh, det er også oversvømmelsens skyld, at så mange mennesker skal leve under så desperate forhold’, men sådan er det jo også mange andre steder, der ikke har oplevet oversvømmelser.«

Forandringen er dog iøjnefaldende, når man bevæger sig over på den anden side af Poydras Street og ind mod det franske kvarter. Her udviser forretningsgaderne slående tegn på gentrificering med hippe hoteller, fancy restauranter, dyre lejligheder og farverige pakhuse, der nu er omdannet til barer, cafeer og kontorkomplekser. Iværksættertrangen i New Orleans-området fra 2011-2013 var da også 64 procent højere end det nationale gennemsnit, konstaterer Data Center.

»Før Katrina skete der ikke det store. Der var ikke rigtig nogen oplevelse af, at byen nogensinde ville kunne forandre sig. Jeg tror simpelt hen, at en hel generation bare havde givet fortabt,« siger Tim Williamson, medstifter og administrerende direktør for Idea Village, en velgørenhedsorganisation, der hjælper nyetableede virksomheder og arrangerer en stor årlig festival for iværksætteri.

Williamson hævder, at oversvømmelsen pressede en by i depression og bundløs krise til at søge inspiration og hjælp udefra.

»På dagen efter Katrina blev alle på en eller anden måde deres egen iværksætter. Alle måtte starte på en frisk,« siger han.

»Problemet var de lukkede netværk, som var vokset frem over 40-50 år. Disse netværk fik Katrina bugt med, hvorefter en iværksætterånd igen kunne vokse op helt nedefra hos alle, der sagde til sig selv: ’Jeg vil bo i den her by, fordi jeg holder af den, og derfor er jeg også klar til at genopbygge den’.«

En af disse iværksættere er Kenneth Purcell, grundlægger af firmaet iSeatz, som fremstiller bookingsoftware til rejseselskaber som Orbitz og tæller American Express blandt sine kunder. Purcell skabte iSeatz i New Orleans i 1999, flyttede virksomheden til New York efter Katrina, men valgte så i 2007 at rykke teltpælene hjem, selv om alle kolleger sagde, at det var en erhvervsmæssig selvmordsstrategi.

Nu har iSeatz omkring 50 lokale medarbejdere og præsterer en omsætning på to milliarder dollar gennem bookinger foretaget via firmaets software. Selv om der er langt op til rivaler som Silicon Valley, mener Purcell, at byen tiltrækker en startup-teknologiscene, der tiltrækkes af de lavere omkostninger og den historiske bys åbenlyse kulturelle charme.

»I modsætning til i årene før Katrina er iværksætterbevægelsen her ikke flygtig og bygger ikke på folk med falske cv’er, der er bedre til øregas end til at levere varen. Der kommer nu folk her, som gør en virkelig forskel,« siger den 41-årige og nipper til en iste på en fortovscafé ved en af byens mest populære grønne pletter, Audubon Park. »Folk kommer hertil fra steder, hvor infrastrukturen fungerer og siger: ’Hey, hvorfor fanden er disse gader så hullede. Få dem dog lavet! Hvorfor er kriminalitet dog så slem? Lad os gøre noget ved det. Hvorfor er skolesystemet så ringe? Lad os genopfinde det’,« siger han.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her