Tysk lækage-sag har paralleller til Grevil-sagen

Det er ikke første gang, at journalister er blevet anklaget efter at have videregivet oplysninger fra lækkede statslige dokumenter. Anklagen mod de to tyske journalister fra bloggen netzpolitik.org kan ifølge to eksperter sammenlignes med den danske Grevil-sag fra 2006.

Den daværende medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Frank Søholm Grevil lækkede i 2004 fortrolige dokumenter fra FE’s trusselsvurderinger af masseødelæggelsesvåben i Irak forud for krigen i 2003 og blev idømt fire måneders fængsel for at have brudt sin tavshedspligt. Samtidig blev de to journalister og daværende chefredaktør på Berlingske, Niels Lunde, der citerede fra de lækkede dokumenter, sigtet for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om videregivelse af fortrolige oplysninger. De blev frifundet i retten.

»Når der er tale om journalister, skal man altid tænke sig ekstra godt om. Her bliver man nemlig nødt til at afveje almeninteresse i sagen over for tavshedspligt af hensyn til statens sikkerhed,« forklarer Sten Schaumburg-Müller, professor i mediejura ved Syddansk Universitet.

Styrkelse af pressefriheden

Ifølge daværende chefredaktør på Berlingske, Niels Lunde, var Grevil-sagen dengang med til at vise det internationale samfund, at journalister skal beskyttes, hvis de lækkede dokumenter er i offentlighedens interesse.

»Vores retssag var med til at gøre det tydeligt, at pressen har lov til at bryde offentlig fortrolighed. Det var en styrkelse af pressefriheden, at vi blev frifundet, og det har kun bekræftet os i, at vi kan bruge oplysninger fra lækkede dokumenter, hvis det har en offentlig interesse,« siger Niels Lunde.

Læs også: Statsanklager fyret i sag om pressefrihed

Også i Tyskland får journalister en særlig beskyttelse, når det kommer til at lække fortrolige dokumenter. Ifølge Sten Schaumburg-Müller skal de tyske domstole blandt andet tage hensyn til de europæiske menneskerettigheders krav om ytrings- og pressefrihed i sager som netzpolitik.org’s lækage.

»Journalister får ikke sådan uden videre helle til at bryde loven, bare fordi de er journalister. Men det er klart, at de tyske domstole skal gå ind og vurdere, om oplysningerne har en almeninteresse, og på den anden side, om der er noget i den her lækage, der reelt kan gå ind og skade staten,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Skal ikke frygte lignende sager

Ifølge professor i strafferet, Jørn Vestergaard, er der ikke grund til at tro, at der vil blive rejst tiltale mod de to tyske journalister. Med henvisning til Grevil-sagen mener han samtidig heller ikke, at danske journalister skal frygte lignende anklager i fremtiden.

»Der skal helt klart noget ekstraordinært graverende til, for at anklagemyndigheden vil rejse en sag som denne i Danmark. Det betyder ikke, at pressen har frikort til at offentliggøre hvad som helst, for den strafferetlige bedømmelse afhænger af, hvor stor almeninteressen i videregivelsen af de fortrolige oplysninger er i forhold til skadevirkningerne ved at offentliggøre dem,« siger Jørn Vestergaard.