Baggrund
Læsetid: 5 min.

Brasiliansk slingrekurs i Amazonas

Brasiliens regering støtter skovhugst med den ene hånd, mens den modtager penge til skovbevarelse med den anden
Fra 2008 til 2011 stod skovrydning for 28 procent af Brasiliens samlede CO2-udslip, men det tal er sandsynligvis på vej op som følge af den tiltagende skovhugst.

Ricardo Funari

Udland
2. september 2015

Når verdens ledere til december samles i Paris for at blive enige om verdens første juridisk bindende klimaaftale, er en af mange vigtige opgaver at sikre, at rydningen af verdens skove stoppes.

Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, står skovrydning nemlig for mere end 10 procent af det samlede globale udslip af drivhusgasser – næsten lige så meget som hele verdens transportsektor. Det skyldes de store mængder CO2, der er lagret i træer og skovbund, som frigives, når skoven fældes.

Derfor er skovbevarelse en af forudsætningerne for, at det lykkes at bremse den globale opvarmning, og derfor har FN’s klimapanel økonomisk støttet skovbevarende initiativer siden 2005 igennem det såkaldte REDD+ program (Reducing emissions from deforestation and forrest degradation).

Desværre viser en rapport fra Overseas Development Institute, ODI, der er Storbritanniens førende tænketank inden for udviklingsbistandsområdet, at den finansielle støtte, der gives til at bevare skoven, ofte er forsvindende lille – og dermed ubetydelig – i forhold til den støtte, der gives fra statsligt hold til at understøtte aktiviteter inden for landbruget, der er medvirkende årsag til, at skoven fortsat ryddes. Som rapportens forfattere skriver:

»Rapporten understreger den stadig større rolle, som enkelte nøgle-produkter spiller i forhold til skovrydning (palmeolie, tømmer, soja og oksekød), og den lange række af subsidier som regeringer i øjeblikket yder til investeringer og udvikling af netop disse sektorer. Baseret på den foreløbige analyse konkluderer vi, at de subsidier langt overgår den nuværende klimastøtte under REDD+.«

Det bør få alarmklokkerne til at ringe, mener man hos den danske miljøorganisation Verdens Skove.

»Rapporten viser, at mange af de lande, der har regnskov, bruger store beløb på at subsidiere aktiviteter, der rydder regnskoven. Så man kan sige, at de med den ene hånd modtager penge for at bevare regnskoven, mens de fælder skoven med den anden hånd,« siger Jakob Kronik, der er international leder i Verdens Skove.

Bøf og soja

Ifølge rapporten fra ODI modtog Brasilien i gennemsnit 158 mio. dollar om året i finansiel støtte fra FN’s REDD+ program i perioden 2006-2014. I perioden 2010-2012, viser rapporten, gav den brasilianske regering gennemsnitligt 11.082 mio. dollar om året i landbrugssubsidier. Det er primært støtte givet til produktion af soja og kvægdrift, der er nogle af de store syndere i forhold til rydning af skoven. Dertil kommer årligt 2.700 mio. dollar i støtte til produktion af biobrændsel fra 2009 og frem.

Brasilien har ellers op igennem 00’erne fået bremset den hastige skovrydning. Således blev der i 2012 fældet 80 procent mindre skov end i 2004, der var negativt rekordår i Brasilien. Men fra 2012 til 2013 var der igen en stigning i mængden af skov, der ryddes. Det betyder, at Brasilien kan få svært ved at leve op til egne klimamål.

I 2008, under Brasiliens tidligere præsident Lula da Silva, besluttede Brasiliens kongres at sætte som nationalt mål at reducere udslippet af CO2 inden 2020 med mellem 36,1 og 38,9 procent målt i forhold til år 2000.

Fra 2008 til 2011 stod skovrydning for 28 procent af Brasiliens samlede CO2-udslip, men det tal er sandsynligvis på vej op som følge af den tiltagende skovhugst. Og derfor vækker det ærgrelse hos Verdens Skove, at den brasilianske regering fortsat vælger massivt at støtte de dele af landbruget, der er årsag til de skovrydning.

»Brasilien kan selvfølgelig bruge deres penge, som de vil, men det giver ikke mening at modtage penge for at bevare skov, samtidig med at de økonomisk støtter aktiviteter, der rydder skoven,« siger Jakob Kronik fra miljøorganisationen Verdens Skove.

Eller som ODI–rapportens forfattere formulerer det:

»Samlet giver det et billede, hvor der både er en seriøs vilje til at gøre noget ved skovrydning, mens der samtidig er udviklingsplaner, der inkluderer subsidier, der er medvirkende til at øge skovrydningen.«

Skovrydning truer klimaet

Men det er ikke kun i store regnskovslande som Brasilien, at det står sløjt til med at passe på skoven. Globalt set er udviklingen endnu mere bekymrende. Tænketanken Center for Global Development, CGD, der har et skarpt fokus på netop skovrydning og klima, skønner i en ny rapport, at fortsætter udviklingen som nu, vil kloden miste et skovareal på størrelse med Indien frem mod 2050. Den primære årsag er rydning af skov for at fremme industrielt storlandbrug.

Det skønnes, at omkring halvdelen af skovrydningen vil foregå i Latinamerika, mens Asien og Afrika står for den anden halvdel.

Og det vil få en enorm betydning for den globale opvarmning, advarer rapportens forfattere. Hvis rydningen fortsætter som nu, vil det betyde, at ekstra 169 mia. ton CO2 lukkes ud i atmosfæren. Det svarer til den årlige udledning af CO2 fra 44.000 kulkraftværker.

Derfor foreslår forfatterne bag CGD–rapporten, at der sættes ekstra fokus på skovrydning som en effektiv måde at begrænse den globale opvarmning på.

»Tropisk regnskov er en vigtig del af løsningen, fordi det er en både nem og effektiv måde at bekæmpe den globale opvarmning på,« siger Jonah Bush, en af forfatterne bag rapporten, til britiske BBC.

Behov for ny model

Ifølge Jonah Bush er der derfor behov for at se på en model, hvor CO2 prissættes, så lande i mere direkte form belønnes for at nedbringe udslippet af CO2.

Hos Verdens Skove er Jakob Kronik enig i, at der er behov for en ny model for skovbevarelse. En, der i højere grad belønner resultater.

»Vi synes selvfølgelig, at det er vigtigt, der bliver lavet en model for skovbevarelse, der præmierer, at man samlet set bevarer skoven,« siger Jakob Kronik, der peger på, at som det er i dag, udbetales støtte til skovbevarelse uafhængigt af, om det rent faktisk også lykkes at bevare den. Derfor kan der opstå situationer, hvor Brasilien og andre regnskovslande belønnes for at bevare skoven, men samtidig fører en national udviklingspolitik, der med store subsidier undergraver netop den indsats.

Skal der være en form for global retfærdighed i indsatsen, mener Jakob Kronik fra Verdens Skove, at det også er nødvendigt at se på de markeder, der i praksis ansporer til skovrydning i Latinamerika, Asien og Afrika. Og det er i høj grad de europæiske og nordamerikanske markeder – herunder dansk landbrug, der importerer enorme mængder foderstof, især soja, fra Latinamerika.

»Det, der bliver subsidieret i Brasilien – og som medfører skovhugst – er eksempelvis soja til blandt andet de europæiske markeder, herunder som foder til dansk landbrug. Så vi skal selvfølgelig også huske at se os selv i spejlet, når vi kritiserer Brasiliens skovforvaltning.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Med den hastighed hvormed verdens befolkning vokser, vil de fleste skove forsvinde for at give plads til landbrug. Hvor skal maden ellers komme fra?

Lise Lotte Rahbek

Hvis mennesker fælder skovene,
for at dyrke intensivt landbrug,
så dør vi.

Så enkelt er det.