Læsetid: 3 min.

’Der er brug for hjælp udefra’

Konflikten mellem den tyrkiske stat og dens kurdiske minoritet kan næppe løses uden mægling udefra, vurderer både lederen af det fremstormende kurdiske parti MHP og eksperter i tyrkiske forhold. Men den tyrkiske regerings ambivalente forhold til de mulige mæglere besværliggør forhandlinger
1. oktober 2015

Det var en slags verdensstjerne efter kurdiske forhold, der fredag gjorde sin forholdsvist ubemærkede entre i København. Mens tyrkisksprogede medier og herboende kurdere flokkedes til lufthavnen og til Christiansborg Slotsplads for at se den 42-årige partileder af Tyrkiets fjerdestørste parti, det fremstormende prokurdiske HDP, der med deres jordskredsvalg i juni fik magtapparatet under præsident Erdogans AKP-parti til at vakle, begrænsede partilederens danske interaktion sig hovedsaligt til et kort møde med udenrigsministeren og Det Udenrigspolitiske Nævn, før vejen gik videre til Berlin.

Selahattin Demirtas og hans parti er en af hovedaktørerne i den konflikt, der på kort tid har fået volden til at blusse op i det østlige Tyrkiet. Som det civile ansigt på en kurdisk bevægelse, hvis andet ansigt for mange er det forbudte militante kurdiske arbejderparti PKK, er partilederen involveret i et opgør, hvis betydning strækker langt ud over det valg, der skal afholdes til november.

Og han var ikke udpræget optimistisk omkring udsigterne til at stoppe sammenstødene i Østtyrkiet.

»Der har været en mulighed for at genoptage fredsprocessen – også før valget, men Erdogan har gjort sit bedste for at lukke samtlige døre for at sikre, at fredsprocessen ikke kunne genoptages – og han har haft ret stor succes med det. Men udfaldet af valget vil selvfølgelig være afgørende for, om dem, der ønsker at genoplive fredsprocessen, får lov til det,« konstaterede han over for Information under besøget.

USA som mægler?

Risikoen er ifølge partilederen en decideret borgerkrig. Her er nogle analytikere usikre på, om det overhovedet på nuværende tidspunkt er muligt at finde en politisk løsning – også for kurdiske parlamentarikere, der måske nok har forbindelser og interessefællesskaber med PKK, men ikke nødvendigvis magt til at tvinge forhandlinger igennem.

»I HDP har vi hele tiden opfordret alle parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet og stoppe volden,« siger Demirtas, der mener, at det vil være svært for de krigende parter at enes uden hjælp udefra.

»PKK har også et par gange meldt ud, at de er interesserede i at forhandle igen – men forudsætningen er, at der er en tredje uvillig part med, som kan følge op på fredsprocessen og sikre, at alting foregår på den rigtige måde,« forklarer han. »Vi mener, at det er et vigtigt skridt at tage at inddrage en tredje part i forhandlingerne, men man må løbende tage stilling til, hvem det kunne være, og hvordan det rent praktisk skulle foregå,« siger han.

Det er en vurdering, der deles af Joost Jongerden fra Wageningen Universitet.

»Jeg tror ikke, kurdiske partier vil være interesseret i at vende tilbage til forhandlingerne uden en tredjepart med en vis vægt som mægler. En tredjepart som dels kan forhindre, at fjendskabet koger over, og dels kan sikre, at det er den rette fortolkning af forhandlingerne, som bliver båret videre og kommunikeret udadtil,« siger han og nævner USA som et logisk valg på grund af dets langvarige alliance med den tyrkiske stat. Men den løsning er heller ikke helt uproblematisk.

»USA’s forhold til Erdogan er lidt ambivalent i øjeblikket på grund af USA’s forhold til de syriske kurdere, som er en slags allieret for USA, men som for den tyrkiske regering er terrorister på linje med PKK, og mere generelt på grund af de to landes forskellige politik i Syrien. Det er en svær position ar skulle mægle fra,« konstaterer Joost Jongerden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu