Læsetid: 4 min.

COP21 på vej mod 3,5 grader

Landenes klimaløfter til Paris-topmødet er ved at være i hus, men de er langt fra stærke nok til at bremse den globale opvarmning før smertegrænsen på to grader, viser ny analyse. Forhandlere håber på Paris-aftale med indbygget mulighed for opstramning
Verdens lande har indleveret deres klimaløfte. Men de er langt fra tilstrækkelige til at holde temperaturstigningen globalt set under de to grader.

Rodrigo Abd

30. september 2015

Den lille ø-stat Vanuatu i Stillehavet, hvis eksistens er truet af de accelererende klimaændringer, afleverede i går sine officielle klimaløfter til FN’s Klimasekretariat.

Dermed har over 100 lande overholdt den deadline, som er sat som led i de internationale forhandlinger op til klimatopmødet i Paris i december, COP21. Senest i morgen, den 1. oktober, skal alle nationer have indleveret en beskrivelse af, hvor meget de vil begrænse deres udledning af drivhusgasser, og hvordan de i øvrigt vil bidrage til at bremse den globale opvarmning.

Vanuatu med godt 250.000 indbyggere fordelt på over 80 øer er af United Nations University kategoriseret som det land i verden, der er allermest i farezonen på grund af klimaændringerne. Det fattige ørige lider stadig under eftervirkningerne af den voldsomme tropiske orkan Pam, der i marts hærgede dele af Stillehavet og for Vanuatu blev den værste katastrofe nogensinde med næsten 90 pct. af alle bygninger beskadiget eller ødelagt.

I sit nationale bidrag til COP21 – i forhandlingsjargonen Intended Nationally Determined Contribution (INDC) – melder Vanuatu, at man vil stille samfundets elforsyning om til 100 pct. vedvarende energi i 2030 og dermed reducere sine nationale CO2-udledninger fra fossile brændsler med 30 pct. i forhold til en ureguleret udvikling.

Dermed går den sårbare nation længere end mange andre af verdens større og rigere lande i indsatsen for at bremse klimaændringerne. Og faktum er, at den samlede virkning af alle de indleverede klimaløfter til FN-sekretariatet langt fra er nok til at bremse den globale opvarmning før de to grader, som på COP15 i København i 2009 blev vedtaget som faregrænsen, der ikke må overskrides. Hinsides to grader vokser risikoen for klimatiske amokløb, som ikke vil kunne bremses.

Ikke i nærheden

I en analyse, der i detaljer offentliggøres i dag, har klimaforskere og systemanalytikere i gruppen Climate Interactive regnet på virkningen af de første 75 landes INDC’er, idet denne gruppe omfatter alle verdens store udledere bortset fra Indien, der først ventes at aflevere sit bidrag i morgen og formentlig uden et konkret CO2-reduktionsmål.

Nationernes klimaløfter »er et stort skridt fremad, men ikke tilstrækkeligt – slet ikke i nærheden af at være tilstrækkeligt«, siger John D. Sterman, professor ved Massachusetts Institute of Technology og en af forskerne i Climate Interactive.

»Der skal mere aggressive reduktioner til,« understreger han i Science Magazine.

Gruppens dugfriske analyse konkluderer således, at de hidtil indleverede løfter vil bringe verden til en opvarmning på 3,5 grader i år 2100, altså langt forbi smertegrænsen på to grader.

Et andet forskerhold, Climate Action Tracker, har tilsvarende advaret om, at landenes indleverede, frivillige bidrag langtfra kan sikre verden mod katastrofale klimaændringer.

»De hidtil indleverede klimamål fra regeringerne vil sammenlagt lede til globale udledninger langt over de niveauer, der er nødvendige for at holde opvarmningen under to grader,« fastslog forskerholdet for nylig.

EU har med sit INDC indleveret et klimamål på 40 pct. CO2-reduktion i 2030, målt i forhold til 1990-niveauet. Det rubricerer Climate Action Tracker som ’medium’, hvilket betyder, at hvis alle lande lagde sig på et nationalt mediumniveau, så vil verden med stor sandsynlighed bevæge sig over de to grader. Medium er altså ikke godt nok.

Samme karakter får USA, der vil reducere sine udledninger med 25-28 pct. i forhold til 2005-niveauet, og det gør også lande som Norge, Mexico, Schweiz og Kina med et lille forbehold.

’Utilstrækkelige’ er de indleverede INDC-mål fra større lande som Rusland, Canada, Australien, Japan, New Zealand, Sydafrika og Sydkorea.

Interessant er det, at det ved den seneste opgørelse fra Climate Action Tracker kun er to ulande – Marokko og Etiopien – der får karakteren ’tilstrækkelig’ for deres indleverede klimamål.

Obama: For lidt

De nye analyser bekræfter, hvad de fleste klimaforhandlingernes nøgleaktører har indset: COP21 i Paris kan ikke levere den aftale, der beskytter verden mod temperaturstigninger på over to grader.

»Uanset hvad forskellige landes mål er, vil det stadig være for lidt i forhold til, hvad videnskaben kræver,« sagde USA’s præsident Barack Obama i et interview i Roling Stone Magazine i sidste uge.

Når der alligevel spores optimisme blandt forhandlere i opløbet til COP21, er det dels fordi, verden uden de indleverede nye klimamål – dvs. ved en business as usual-kurs – ville bringe verden mod 4,5 graders opvarmning og de meget dystre udsigter, det vil indebære.

Og dels fordi man er begyndt at se Paris-mødet som starten, ikke afslutningen på en proces, hvor der via en forventet klimaaftale sikres en mekanisme, så klimaindsatserne løbende kan evalueres og skærpes, hvis de som ventet viser sig utilstrækkelige.

»Stjernerne står mere gunstigt for en historisk global aftale end nogensinde før,« sagde USA’s chefforhandler op til COP21, Todd Stern, under sidste uges store klimakonference i New York.

De, der fokuserer på, at klimaløfterne ikke i sig selv kan sikre de to grader, »ser ikke skoven for bare træer«, mente han og henviste til sin forhåbning om, at en Paris-aftale vil omfatte en model for løbende justering af klimamål og -indsats.

Brasiliens løfte

Den forventede indlevering i dag af endnu flere INDC’er fra manglende nationer kan både forværre og forbedre langtidsudsigterne, afhængigt af om de pågældende lande lover mere eller mindre end det, de hver især bør præstere for at holde kursen mod maksimalt to grader.

En af de store udledere blandt udviklingslandene, Brasilien, har netop indleveret sine klimaløfter – efter Climate Interactives seneste opgørelse. Brasilien forpligter sig til at reducere sine drivhusgas-udledninger med 37 pct. i 2025, måske stigende til 43 pct. i 2030, målt i forhold til 2005-niveauet.

Dette er »lige så ambitiøst, hvis ikke mere, end målene sat af ilande,« sagde Brasiliens præsident Dilma Rousseff, da hun præsenterede klimaløftet under FN’s generalforsamling.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • lars abildgaard
  • Peter Jensen
  • Erik Nissen
  • Niels-Simon Larsen
  • John Fredsted
  • Ejvind Larsen
Olaf Tehrani, lars abildgaard, Peter Jensen, Erik Nissen, Niels-Simon Larsen, John Fredsted og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Hinsides to grader vokser risikoen for klimatiske amokløb, som ikke vil kunne bremses."

Amokløbet sker formodentlig lang tid før 2 grader. En næsten dugfrisk artikel fra James Hansen et al. konkluderer blandt andet, at "There is evidence of ice melt, sea level rise to +5–9 m, and extreme storms in the prior interglacial period that was less than 1 C warmer than today" og "We conclude that 2 C global warming above the preindustrial level, which would spur more ice shelf melt, is highly dangerous" (se abstract af artikel, hvortil linket peger).

Der er noget, der tyder på, at havet kan stige med omkring 8 meter for hver grad over før-industrielt niveau. Selv hvis mennesket skulle evne (hvilket der jo ikke er meget der tyder på) at stabilisere temperaturen på 2 grader over før industrielt niveau, så vil havet kunne stige med 16 meter! Det er selvsagt helt uhåndterbart for vores civilisation. Uden stærkere tiltag til reduktion af drivhusgasser forudsiger James Hansen et al., at havet vil stige med 5-9 meter i bare indeværende århundrede.

Personligt tror jeg ikke på det mere, altså på at vores aggressiv-stupide art kan stille noget op imod denne udfordring. Der er alt, alt få for såkaldt voksne, der er i stand til at tøjle sig selv.

Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Per Dørup Jensen, Janus Agerbo, kjeld jensen, Flemming Berger, Erik Nissen, Niels-Simon Larsen, peter fonnesbech, Benta Victoria Gunnlögsson og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ifølge Ingeniøren er der degn på svækkelse af Golfstrømmen da havtemperaturen syd for Grønland er lavere end nogensinde. Jo - varmere bliver det, men rigtig koldt om vinteren.

Hvis Golfstrømmen stopper fryser nord europa til is og i sydlig lande vil temperaturen stige yderligere. De 2 eller nu 3,5 graders temperatur stigning er et gennemsnit. Dertil kommer en accelererende og selvforstærkende effekt som vil booste udviklingen.

"Point of no return" vil komme i al ubemærkethed og er måske allerede passeret. I virkeligheden ved vi det slet ikke før det er for sent. Dertil er det alt for komplekst.

Fra 2,0 til 3,5 er hæftige sager og slet slet ikke godt.

Ejvind Larsen, Olaf Tehrani og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

...Men hvad der venter os er åbenlys. Politikerne har vist det her i årtier uden at gøre noget. Vi ligger som redt. Herman, nu med kollapset smiley.

Jørgen M. Mollerup

Omkring aar 1900 var der ca. 2 milliarder mennesker i verden, i dag er der over 7 milliarder. Det er en vaesentlig aarsg til de fleste miljoe- og klimaproblemer. I Afrika fordobles folketallet over de naeste 15 aar. I de arabiske lande vil der om 15 aar vaere 5 gange saa mange mennesker, som der var i 1950.

I 100 år har mennesket for alvor tilføjet naturen miljøbelastende emissioner. I mindst 25 år har vi vist det er uholdbar og ødelæggende for klodens klimabalance. I de selv samme 25 år er sandsynligvis over halvdelen, sikkert mere, af de menneskeskabte miljøbelastende emissioner kommet til og der er ingen udsigt til denne acceleration af udledning vil aftage. Tvært imod vokser udledningen eksplosivt og vil fortsætte med det i årtier frem.

...Sådan ser virkeligheden ud.

Det giver stof til overvejelse (frygt og undren) at se forslaget til finansloven for 2016 i dette perspektiv - selvom den slags jo overhovedet blev nævnt i den sammenhæng.

Ejvind Larsen, morten Hansen, Janus Agerbo og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Måske der skal opfindes en helt ny model, hvor det er kortlagt, hvor mange ressourcer det samlet set er bæredygtigt at belaste jorden med årligt.

Så godt det end måtte være muligt.

Herefter kan hvert et menneske tildeles sin andel en gang årligt. Lad os sige 10.000 ressource enheder. Nogen har måske muligheder eller brug for, at bruge flere end kvoten andre mindre. Til det formål tildeles en ressource enhed en verdens omspændende pris. Lad os bare sige 5 dollar pr. enhed. De mennesker som så f.eks. ikke har behov for et stort ressource forbrug kan så sælge deres overskud i løbet af året. På den måde kunne overfor brug af ressourcer stoppes og fattigdom afskaffes.

Et eks.. Hvis en rig person vil bruge sit privatfly til en rejse forbruger personen måske alle sine ressourcer på en dag. Personen er derfor nød til at købe ressourcer på nettet hos en der vil sælge. Sælgeren kunne f.eks. være en eller flere som lever et mere nøjsomt liv og derfor vil sælge 5.000 af sine årligt tildelte ressourcer for samlet 25.000 dollar. De penge kan personen måske leve for et helt år eller måske bruge på medicinsk behandling eller hvad ved jeg.

Men overordnet set ville klima og fattigdoms problemer kunne løses gennem en sådan model. Den vil kunne være en model til at indføre en slags "kapitalistisk" borgerløn.

...Sikkert ikke særlig godt gennemtænkt, det ved jeg godt. Men en overordnet mulighed.

John Rohde Jensen

Kloden har en ret pragmatisk måde at håndtere den slags stupiditet på. Vi ryger tilbage til et klima som dengang dinosauerne levede og det vil økosystemerne tilpasse sig til. Efter en del millioner år vil der så opstå en stabil tilstand igen og så prøver vi igen. Det vil ikke undre mig om 80-90 procent af klodens befolkning vil omkomme undervejs, men sådan er det jo ... vi har jo selv valgt det.

Ejvind Larsen, Per Torbensen, Per Dørup Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

...Måske mennesket er det bedste bevis på der ikke findes intelligens i universet. Hvis et levevæsen når et vist niveau af indsigt ender det altid med at udslette sig selv. Måske det er helt naturligt.

Vi har jo den årlige "Jorddag", hvor man har beregnet hvilken dag på året vi har forbrugt ressourser i et omfang der er rimeligt eller bæredygtigt . Altså et forbrug der er muligt uden at skade økosystemerne alvorligt. Denne dato var i år en gang i August måned. Og den dato ligger tidligere og tidligere på året år for år.
Men vi lever jo i et stort pyramidespil, hvor alle kæmper mod alle for at komme til at kravle op ad stigen. På toppen sidder den lille stenrige elite og morer sig over alle idioterne under dem. Systemet kræver frem for alt vækst. Ellers bryder hele pyramidespillet sammen. Ellers ville der ikke være den ønskede udvikling og lokkemad for masserne til at få dem til at deltage i spillet.
Så vi har en lille gruppe snyltere, der under ingen omstændigheder ønsker nogle ændringer i spillet, som de selv sætter reglerne op for.
Se f.eks. de nye finanslovsudkast. Her er man bedøvende ligeglade med miljø og arbejdsvilkår og fattige mennesker i u-lande. Men væksten, den betyder alt. Det hele handler om at fremme væksten - og så, ja at give et par vennetjenester og smøre lidt her og der.
Det er et røvsygt spil. Men de fleste mennesker tror stadig på at de kan vinde i spillet. Man kan snyde nogle mennesker noget af tiden, men man kan ikke snyde alle mennesker hele tiden.

Ejvind Larsen, John Fredsted, Flemming Berger og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Hvis vælgerne vidste, hvorfor det er så vigtigt, at vi holder os under de 2 graders globale temperaturstigning og kendte de sandsynlige konsekvenser af ikke at gøre det, må man formode, at de krævede handling. Men det gør de færreste.
Tjek det selv: spørg dine venner og bekendte. De ved det ikke.
(Grænsen på de 2 grader er det punkt, hvor IPCC's klimamodeller (2006) estimerede, at der 'kun' var 25% risiko for, at igangsætte selvforstærkende positive temperaturmæssige feedback-processer med aldeles uforudsigelige konsekvenser til følge.
Vidste du det?)
Her har medierne virkelig misset en vigtig pædagogisk opgave.!

Ejvind Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Bjørn Lomborg og Henrik Dahl har med deres arbejde i sandhed bekræftet Luhmanns teori om lukkede systemer.
Det som skulle være skarp iagttagelse og analyse, var bare selvreference og reproduktion.
De har foregribet at de så verden, men de pillede sig bare i navlen.
Dansk klimapolitik er reduceret til navlefnuller.

@Olaf Tehrani: Jeg hælder til den anskuelse, at det rent faktisk ikke ville gøre den store forskel, om medierne begyndte at tale lidt mere om klimatruslen, herunder komme med flere (numeriske) detaljer. For jeg tror alt, alt for mange reelt er det, man kunne kalde for fakta-resistent. Man vælger at opfinde sin egen virkelighed, når den virkelighed, som klimavidenskaben skitserer bliver for ubehagelig.