Læsetid: 7 min.

Dobbeltspillet om PKK

Volden eskalerer mellem Tyrkiet og de PKK-guerillaer, der sidste år tog den hårdeste tørn i kampen mod Islamisk Stat. Ved fronten i ​​Shengal advarer guerillaer mod følgerne af at lade PKK kæmpe på to fronter – og afslører sit hemmelige samarbejde med USA i et politisk spil med høje indsatser
I løbet af den seneste måned er volden atter blusset kraftigt op i den væbnede konflikt mellem PKK og den tyrkiske stat, som har stået på siden 1984.

Joakim Medin

10. september 2015

Tøjbylter, tydeligt udsat for vind og vejr, flyder stadig på stien ned ad bjergskråningen. De ødelagte biler står stadig langs vejene. På en husmur ses det kurdiske flag. Det har stadig en sort cirkel malet over solen i midten.

I sidste måned var det et år siden, at Islamisk Stat indledte sit angreb på byen Shengal i det nordlige Irak, og samtidig påbegyndte et folkemord på det kurdiske religiøse mindretal, yazidierne. Tusindvis af yazidier blev myrdet, forsvandt eller blev solgt som sexslaver. Op mod 50.000 andre flygtede op ad det nærliggende Shengal-bjerg, hvor de måtte tage ophold i en hel uge, før de kunne komme videre. Min danske fotografkollega og jeg var de to eneste udenlandske journalister på stedet, og vi blev vidne til, hvordan de overlevende krydsede grænsen til Syrien, forfærdeligt solskoldede, sultende og døden nær af tørst.

Et år senere er næsten 70 procent af Shengal stadig under IS-kontrol. Siden januar er resten gradvist befriet, i takt med at kurdiske styrker har kæmpet sig vej ind i byen igen.

I de labyrintiske kvarterer i den ældre del af byen ser vi ruin efter ruin af sønderbombede bygninger. Barrikader er rejst, og huller i tage og i mure er beklædt med stof, der skal spærre udsynet for en eventuel snigskytte.

Menneskehedens mur

Fremme ved fronten, blot 20 meter fra Islamisk Stats egne stillinger, står nogle af de kurdiske soldater, der tog kampen med ekstremisterne op fra første færd.

»Velkommen til menneskehedens mur«, siger PKK-guerillasoldat Serxwebun Gewda og sigter med sit gevær på den vold af sandsække, der beskytter ham.

Serxwebun Gewda har kæmpet ved fronten i ​​Shengal, lige siden modoffensiven begyndte. Yazidiske flygtninge blev reddet af kurdiske YPG-styrker i Rojava, i det nordlige Syrien, der førte krig mod IS, længe før ekstremisterne fik opmærksomhed i vestlige medier. YPG krydsede således den syrisk-irakiske grænse i en redningsaktion, der skulle skabe en sikker korridor til Shengalbjerget. YPG fik dog også hurtig forstærkning fra Kurdistans Arbejderparti (PKK), som sendte guerillastyrker ned fra sine baser i irakisk Kurdistans nordlige bjerge.

YPG har i dag forladt Shengal og er fuldt optaget af at føre krig mod IS over hele det nordlige Syrien. Men PKK blev tilbage ved fronten og har haft held til at nedkæmpe adskillige IS-krigere. Prisen har dog været høj i form af mange faldne på egen side.

»For bare nogle timer siden eksploderede en bilbombe foran os. En af vores kammerater blev dræbt og to såret,« siger Serxwebun Gewda.

Ved fronten findes også styrker fra YBS, en guerillagruppe, som PKK og YPG dannede ved at rekruttere yazidiske flygtninge, som ville kæmpe for deres hjemby.

Ved de fremskudte stillinger i byen findes sågar også peshmergasoldater fra det irakisk-kurdiske parti PUK, der samarbejder med PKK. Peshmergaer fra det dominerende KDP-parti holder imens en anden forsvarslinje uden for byen og er udstyret med tungere våben.

70 procent af Shengal er stadig under IS-kontrol. Siden januar er resten gradvist befriet, i takt med at kurdiske styrker har kæmpet sig vej ind i byen igen.

Joakim Medin

Kritik af Tyrkiet

Sidst i juli begyndte Tyrkiet at bombe PKK-guerillabaser i irakisk Kurdistan og foretog samtidig masseanholdelser af formodede PKK- medlemmer. Det skete, efter at et blodigt IS-selvmordsbombeangreb i Suruc den 20. juli dræbte 33 tyrkiske socialister på vej til at yde frivilligt hjælpearbejde i Kobane.

Den tyrkiske premierminister Erdogans regering iværksatte ganske vist også en offensiv mod IS i koordination med den amerikansk ledede koalition, men flere analytikere mener, at dette var et rent påskud for at slå ned på det virkelige mål: kurderne. Tyrkiet har da også fået hård kritik for at kaste flere bomber mod PKK end mod IS. Alligevel har USA udtrykt støtte til Tyrkiets selvforsvar.

Afhængigt af om man spørger den tyrkiske stat eller PKK, får man varierende meldinger om antallet af ofre for Tyrkiets bombeangreb og om omfanget af ødelæggelserne. PKK-talsmand Zagros Hiwa har hævdet, at en væsentlig del af de styrker, der blev ramt, var soldater på vej til at kæmpe mod IS.

Guerillasoldaterne i Shengal vurderer tilsvarende, at både logistik, transport og forstærkningerne til krigen mod IS hæmmes af Tyrkiets angreb. De deler samme opfattelse: at Erdogan og Tyrkiet spiller et farligt dobbeltspil med potentielt fatale konsekvenser. I løbet af den seneste måned er volden atter blusset kraftigt op i den væbnede konflikt mellem PKK og den tyrkiske stat, som har stået på siden 1984 og drejer sig om kurdiske selvstyrerettigheder og autonomi.

»Kampen for at besejre IS i denne region vil tage længere tid, hvis PKK skal kæmpe imod dem og Tyrkiet på samme tid,« siger Serxwebun Gewda.

Men det værste er, siger han, at de mange kammerater i guerillastyrken, som de levede, spiste, kæmpede sammen med og undertiden blev såret – og som nu er taget tilbage til bjergene for at restituere sig – risikerer at dø af flybomber i stedet. Det er demoraliserende – og skuffende, at Tyrkiet handler med støtte fra USA.

Sammen med andre kurdiske styrker står PKK i dag forrest på slagmarken i kampen for at besejre IS og beskytte resten af ​​verden mod ekstremisterne.

Det har i det seneste år fået mange til at problematisere det terroriststempel, som USA og EU i sin tid gav PKK på baggrund af gruppens væbnede kamp mod Tyrkiet. Men disse diskussioner har ikke rokket ved den gamle vurdering – og officielt betegner den vestlige verden endnu PKK som terrorgruppe i lighed med IS selv.

Spil med skyklapper

Sagen kompliceres dog yderligere af, at PKK samtidig de facto samarbejder militært med USA og bekæmper IS med våben fra Vesten – om end dette foregår indirekte i et politisk spil med skyklapper.

Shinda, der har været soldat i seks år i PKK’s kvindeguerillagruppe, YJA-Star, forklarer, hvad hun og andre gør, når de identificerer IS-positioner i Shengal og får brug for luftbombardementer fra den amerikanskledede koalition.

»Jeg giver koordinaterne til min befalingsmand, der giver dem til KDP’s peshmergaer. De giver dem så videre til USA.«

Men så kommer bombeflyene også. Og i rummet ved siden af, hvor jeg drikker te med Serxwebun Gewdaog hans kammerater, står der en olivengrøn Panzerfaust 3 i skrå stilling op ad muren.

Sådanne raketstyr, et effektivt antitankvåben, begyndte den tyske hær at levere til irakisk Kurdistan i september sidste år. Nu findes de hos PKK, der har fået dem leveret via peshmergaerne, siger guerillasoldaterne her.

Og PKK-veteran Shinda, som blot har været i Shengal i tre måneder – hvor var hun før?

»I Rojava ...« (syrisk Kurdistan, red.)

»Nej, i bjergene!«, afbryder kommandanten hurtigt.

Men en anden guerillasoldat, der sidder vagt ud for en PKK-base i udkanten af ​​byen, fortsætter med stolthed i stemmen.

»Jeg var fire måneder i Kobane for at kæmpe mod IS.«

USA støtter Tyrkiet, officielt

Det er en slet skjult hemmelighed, at der findes meget stærke bånd mellem PKK og YPG i Rojava, som fik så betydelig opmærksomhed – foruden amerikansk luftstøtte – under sidste års kampe om Kobane. Fællesskabet er både militært og ideologisk: Begge grupper har kvindelige kampenheder og udveksler ofte militær erfaring og nogle gange soldater. Vestmagterne lader sig ikke mærke med det, for officielt behøver de ikke nogen allieret på jorden mod IS. Kurderne er i nogen grad nødt til at skjule dette for ikke miste vestlig støtte. Konsekvenserne af det kyniske spil er, at de kurdiske tropper åbenlyst får støtte, når de er i Rojava og endda ros for deres projekt med at opbygge et demokratisk rådssamfund med stærke kvinderoller. Men så snart de forlader Syrien, bliver de igen klassificeret som terrorister.

Og så forstummer også rosen. Derfor har USA offentligt støttet sin gamle ven, Tyrkiets nye militærkampagne mod PKK, selv om Washington i kampen mod IS er de facto-allieret med dem, der nu bombes.

Selvsagt har kurderne og USA ført samtaler og endda holdt møde, og det er sandsynligt, at samarbejdet fortsætter, afslørede PKK’s nummer to, Cemil Bayik, i et meget opsigtsvækkende interview med Daily Telegraph den 18. august. »Absolut ikke! Der ikke har været nogen kontakter, hverken direkte eller indirekte,« replicerede en talsmand for USA’s udenrigsministerium, samme dag, og gentog USA’s officielle position: At PKK er en »udenlandsk terrorist organisation«.

Over nye runder te diskuterer guerillaerne i Shengal forskellige fremtidsscenarier. De nævner, at helt frem til december sidste år stod selv de irakisk-kurdiske partier KDP og PUK på en amerikansk terrorliste, skønt de og deres peshmerga-styrker har været amerikanernes allierede helt tilbage siden invasionen af ​​Irak i 2003. Sløjfningen fra listen viser måske Washingtons vilje til forandring, men også hvor lang vej, der er at gå.

»USA kan ikke acceptere os, men heller ikke ignorere os. Hvis vi rykker væk herfra, kommer IS med sikkerhed til at overtage det hele igen,« siger Serxwebun. Måske vil den nu eskalerende vold i Tyrkiet mellem tyrkisk militær og kurdiske guerillaer i sidste ende tvinge Washington til at vælge side. Men om det bliver i kurdernes favør, er der ingen garanti for. I sidste ende risikerer amerikanerne dermed at sætte de militære fremgange over styr, som har gjort kurderne i YPG og PKK til den mest succesfulde modstandsstyrke mod IS – og til den, der har erobret mest territorium fra ekstremisterne.

© Joakim Medin og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Halil Karateke
Halil Karateke anbefalede denne artikel

Kommentarer

Derfor har USA offentligt støttet sin gamle ven, Tyrkiets nye militærkampagne mod PKK, selv om Washington i kampen mod IS er de facto-allieret med dem, der nu bombes. ...

Det er nok det mest malplacerede "de facto" der er skrevet i den lille modstandsavis i lang tid.