Baggrund
Læsetid: 5 min.

Fattige Moldova bejler til EU fra to modstridende sider

Stor protestbevægelse vil gøre Moldova til en værdig EU-kandidat. Fremtrædende polak advarer bevægelsen om, at den gavner nej-fløjen i EU samt Putin ved at kalde landets pro-EU regering for ’en gennemkorrupt mafia’
Moldovas hårdtprøvede befolkning har protesteret i ugevis mod et korrupt og dysfunktionelt styre. Landet blev selvstændigt i 1991, er kulturelt og sprogligt tæt knyttet til Rumænien og kigger derfor mod EU i håb om redning.

Antoine Delaunay

Udland
21. september 2015

Massedemonstrationer i den lille fattige tidligere sovjetrepublik Moldova går nu ind i sin tredje uge. Præsident Nicolae Timofti indkaldte i weekenden det Nationale Sikkerhedsråd efter resultatløse møder med demonstrationsledere i fredags. Timofti udtalte, at han »deler flertallet af borgernes bekymringer« om retsløshed og økonomisk kaos, men afviser demonstranternes krav om, at han og regeringen skal træde tilbage, da det »vil destabilisere landet«. Men det er allerede sket.

»Vågn op Moldova. Du har fået nok!« Det er blevet råbt taktfast i gaderne i Moldovas hovedstad Chisinau siden 6. september, hvor de største demonstrationer i landet siden Sovjetunionens sammenbrud med op til 100.000 deltagere har fundet sted.

Den umiddelbare anledning går tilbage til november sidste år, hvor det blev afsløret, at over en milliard dollar var stjålet fra tre banker i landet, som er på russisk-moldoviske hænder. I en hemmeligholdt men lækket parlamentsrapport om skandalen står, at en del af pengene er havnet i russiske banker.

Tyveriet betød kraftigt fald i valutaen leu og faldende levestandard. »Giv os milliarderne tilbage!« råbes der i gaderne. Affæren førte også til demonstrationer i foråret og i løbet af sommeren. Det er bevægelsen Værdighed og Sandhed, som blev grundlagt i februar, som har mobiliseret moldoverne, der ellers har fundet sig i meget efter Sovjetunionens sammenbrud. I de seneste år med ledere, der ønsker EU-medlemskab, men ikke har gennemført de nødvendige reformer, endsige startet opgør med den omfattende korruption. Det er en opstand imod en regering, som, demonstranterne mener, kun på skrømt kalder sig tilhænger af reformer og EU, mens dens medlemmer er syltet ind i korruptionen.

Michnik: træd varsomt!

Den modsætningsfyldte situation blev for nylig sat i relief af en debat på moldovisk tv, som Adam Michnik, en af grundlæggerne af Polens Solidaritet og mangeårig chefredaktør for Polens ledende avis, Gazeta Wyborcza, deltog i sammen med to fremtrædende medlemmer af bevægelsen Værdighed og Sandhed.

De moldoviske deltagere sagde, at vestlige politikere og medier burde interessere sig meget mere for Moldovas protestbevægelse, end tilfældet er, og de spurgte Michnik: »Hvad vil være den bedste strategi over for en gennemkorrupt politisk elite?«. Michniks svar skuffede dem nok, for han opfordrede dem til at være forsigtige. I EU er der nu en stærk fraktion, der mener, at »det er på tide at lade Østeuropa passe sig selv«, og den fraktion styrkes af påpegninger af, at landet styres af tyvagtige oligarker, mente Michnik, der tilføjede, at det også vil være i »Putins kram«.

Tv-debatten viste sammenstød af forventninger, når det gælder de østlande, som ikke er kommet med i EU. Selv vestlige analytikere og politikere, der ønsker dem med, har tendens til at fremstille situationen i et geopolitisk perspektiv og især i relation til Rusland. Men for moldoverne handler det netop om »værdighed og sandhed« i deres land, om hvad de selv vil.

Det er, som Michnik påpegede, et spil om det nuværende stade i postkoldkrigens konflikt mellem øst og vest, som netop handler om indflydelse på de tidligere sovjetrepublikker.

Den russiske fortælling

Russiske medier fremstiller generelt protesterne i Moldova som vendt imod EU. Det svarer imidlertid dårligt til stemningen blandt demonstranterne, der bærer både Moldovas og EU’s flag.

Protesterne i Moldova er en frisk prøve for Ruslands statskontrollerede mediers evne til at propagandere for Kremls syn. I Moldova er der nu tale om endnu en vestlig orkestreret opstand som Euromajdan i Ukraine, men hovedparten af moldoverne vender sig imod regeringen, fordi den søger integration i EU.

Til det statslige russiske nyhedsbureau RIA Novosti, siger Leonid Slutskij fra Dumaen: »Det er klart, at landet er på randen af sammenbrud og at befolkningen er parat til at vende sig østover.«

Ifølge Slutskij ved flertallet af moldoverne godt, at de får det meget bedre ved at tilslutte sig den russisk-ledede Eurasiske Union end ved at gå med EU, som Moldova – til stor fortrydelse for Moskva – har underskrevet en associeringsaftale med.

Indflydelsen fra Rusland synes ringe blandt demonstranterne, men ude i Moldovas provins er den stor, da halvdelen af alle satellitkanaler i landet er styret af russisk tv. Moldovas regering har – hidtil forgæves - forsøgt at smide alle russiskstyrede medier ud af landet.

Russiske politikere har truet med at øge støtten til løsrivelsesregionen Transdnjestr i Moldova, hvis udviklingen i det øvrige land truer Ruslands interesser. Fra forsvarsministeriet i Moskva hedder det, at man overvejer at omforme de såkaldt fredsbevarende russiske styrker i det overvejende russisk talende Transdnjestr. Der kan blive tale om et »asymmetrisk svar« som »styrkelse af de fredsbevarende styrker i Transdnjestr«, skrev den politiske analytiker Jevgenij Krutikov i en kommentar til bladet Vsgljad.

Staten som gidsel

Konflikten ser ikke ud til at ville gå væk. Bevægelsen Værdighed og Sandhed har etableret en »Frihedsby«, en teltlejr i centrum af hovedstaden, som ’indbyggerne’ siger vil blive, indtil præsidenten er trådt tilbage og regeringen har udskrevet nyvalg . I organisationens manifest står, at det moldovske samfund har »mistet fornemmelsen af retssamfundet«, og regeringen anklages for »kun at have simuleret reformer i de sidste fem år«.

Hovedmålene for bevægelsen er at »overvinde gidseltagningen af staten« og »for alvor konsolidere Moldova på vejen til europæisk integration«.

14 fremtrædende borgerretsaktivister, som ikke er tilknyttet nogen politisk organisation, udgør en kollektiv ledelse og udtaler sig på skift på bevægelsens vegne.

Blandt dem er kommentatoren Igor Botan, der tidligt i 1990’erne var rådgiver for præsidenten. Siden 1999 har han været direktør for Forbundet for Inkluderende Demokrati, (ADEPT), en af Moldovas mest respekterede ngo’er. Igor Botan siger til Radio Free Europe: »Vi er en gruppe mennesker, der ikke tilhører noget parti, men har et fælles mål. Vi appellerer til befolkningen om at hjælpe med at bringe Moldova tilbage til et normalt liv. Vi har skabt en folkebevægelse for at befri landet fra oligarkstyre og opfordrer vores landsmænd til at følge os.« Blandt bevægelsens bedst kendte stiftere er også Cornelia Cozonac, dybdeborende journalist, der har specialiseret sig i at rapportere om korruption. Hun har grundlagt en hjemmeside, der samler de bedste artikler om korruptionen i Moldova.

Et andet medlem af den kollektive ledelse, politisk analytiker Valentin Dolganiuc, var tidligere medlem af parlamentet for Moldovas Folkefront (1990-94) og tidligere viceministerpræsident. Dolganiuc siger til Radio Free Europe: »Vi ser entydigt vores fremtid i Europa, fordi demokratiet er i Europa, fordi retsstaten lever for borgerne i Europa, og fordi regeringer ikke kan tages til fange i Europa. I Moldova har vi ingen ministre, kun kommissærer, der er udpeget af politiske partier til at tjene deres interesser.«

I Chisinau siger Den 22-årige demonstrant Marcel Lazăr, til Reuters, at demonstrationerne »faktisk har meget lidt at gøre med EU«, for de er drevet af ønsket om »ren regeringsudøvelse« og er »imod århundreders tyveri«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Starten for et Moldova i EU er vel at sende en ansøgning om medlemsskab og blive optaget på listen over potentielle kandidatlande sammen med Kosovo og Bosnien-Herzegovina.
Herfra går vejen til listen over kandidatlande, som har forhandlinger i gang;
der er p.t. 5 lande på denne liste.

Det er godt nok en lang vej forude.

Jeg erindrer tilbage i 1972, hvor Svend Auken forsøgte at få os til at stemme NEJ til EF-medlemsskab gennem dystre antydninger af et forestående Tyrkisk medlemsskab, hvilket - ifølge Auken - ville være en trussel mod den danske velfærdsstat.

Tyrkiet blev associeret medlem af EF i 1963 og er stadig kandidatland til EU, så det er en træg proces.

De første ansøgerlande der reelt bør komme med i klubben er vel Bosnien Herzegovina, Montenegro, som allerede anvender Euro, Serbien, FK Makedonien. Mht Tyrkiet så halter menneskerettighederne der. Desuden skal den brudte våbenhvile med Kurderne (PKK) genoprettes. Og mere autonomi for Kurderne i østtyrkiet etableres.
Moldova, tja hva skal man mene. Var på de kanter for et par år siden. Det blev frarådet at besøge landet fordi mafiaen styrede flere grænseovergange. Måske lige regeringen har nogen udfordringer inden en ansøgning om medlemsskab.

Hvorfor skal EU udvide(s)? Hvem har gavn af en sådan udvikling? Følg pengene.

Torben Lindegaard

@Peter Jensen

Hvem kan det gavne med en EU udvidelse, spørger du.

Tja, det kan da gavne de 5 kandidatlande: Albanien, Montenegro, Makedonien, Serbien og Tyrkiet.
Plus de 2 potentielle kandidatlande: Kosovo og Bosnien-Herzegovina.

Ellers havde de 7 lande ikke sendt ansøgningen om medlemskab.

Det er i sig selv nok til at udvidelsen skal fortsætte.

Og jeg tror så også på, at vi andre 500 mio mennesker får gavn af en udvidelse af EU.
Vi kan søge helt tilbage til Robert Schuman og Jean Monnet og deres tanker om fred i Europa.