Læsetid: 7 min.

Forsikringsselskaber lurer på kunders personlige sundhedsdata

Skal et forsikringsselskab kunne straffe en kunde for at være inaktiv og doven? Spørgsmålet presser sig på, efter et schweizisk forsikringsselskab har udstyret testpersoner med skridttællere for at kunne overvåge dem. Forbrugerrådet Tænk er kritisk over for den slags individuel overvågning af kunder
Skal et forsikringsselskab kunne straffe en kunde for at være inaktiv og doven? Spørgsmålet presser sig på, efter et schweizisk forsikringsselskab har udstyret testpersoner med skridttællere  for at kunne overvåge dem. Forbrugerrådet Tænk er kritisk over for den slags individuel overvågning af kunder

Pernille Sloth/iBureauet

24. september 2015

Hov, kun halvvejs. 2.000 schweiziske testpersoner går i denne tid rundt med skridttællere, der fortæller dem – og forsikringsselskabet CSS Insurance – hvor mange daglige skridt de tilbagelægger, og om de er oppe på de anbefalede minimum 10.000 skridt.

Det lyder ikke ukendt – bortset fra at der er et forsikringsselskab inde i billedet – for det vrimler i dag med sundhedsapps og programmer, der kan overvåge puls, skridt, kalorieforbrænding, søvnløshed, stress og meget mere, og der kommer løbende nye til.

Men i takt med at folk installerer apps på mobilen, der tracker løbeturene og holder styr på kalorierne, står forsikringsselskaberne i kø for at få fingre i de data, de interaktive sundhedsapps genererer i hobevis. Toneangivende forsikringsselskaber mener, at digitale, trådløse måleinstrumenter i fremtiden vil blive afgørende for, på hvilke præmisser man kan tegne en sundhedsforsikring.

Volker Schmidt, der er chef for forsikringsteknik og informationsteknologi i CSS Insurance, fortæller om pilotprojektet ’myStep’:

»Vores ønske er at fremme personligt ansvar og solidaritet i det schweiziske sundhedssystem. Vi arbejder frem mod på sigt at lave en forsikringsmodel, der belønner kunderne for at være sundhedsbevidste ved, at deres forsikringspræmie falder. Det skaber en win-win-situation for forsikringsselskaberne og kunderne, der føler sig sundere og betaler mindre. Formålet med myStep er at få en fornemmelse af, hvor villige kunderne er til at dele deres sundhedsdata med et forsikringsselskab. Vi vil også finde ud af, hvor attraktivt et tilbud det er for kunderne, og om det kan være med til at fremme en bedre livsstil. Rent praktisk samarbejder vi med to schweiziske universiteter i Zürich og St. Gallen, der analyserer resultaterne.«

Realitet om 5-10 år

Den schweiziske forsikringsgigant Swiss Re mener, at det om blot 5-10 år vil være umuligt at få en livsforsikring uden brug af en bærbar, digital enhed til at vurdere en persons helbredstilstand. Massedata er blevet det store mantra, og det vil efter forsikringsselskabets vurdering kunne ændre forsikringsindustriens praksis radikalt inden for kort tid.

Selskabets administrerende direktør kalder det en minirevolution og en mere effektiv og »kundevenlig« måde at vurdere sundhedsrisici på. Mindre papirarbejde og slut med tidsrøvende medicinske tests.

Andre toneangivende forsikringsselskaber er enige i potentialet, men det afføder også en række etiske dilemmaer. Hvordan sikrer man beskyttelse af persondata, og er folk virkelig klar til at dele fortrolige sundhedsoplysninger i stor skala til forsikringsselskaber og andre, der kan gøre brug af dem? Og skal de, der ikke ønsker at gøre brug af digitale enheder, på sigt fratages retten til at tegne en sundhedsforsikring?

I Schweiz skal landets otte millioner borgere tegne en grundlæggende sundhedsforsikring, og de har frit valg blandt mere end 60 private sundhedsforsikringer. Selv om alpelandets sundhedsvæsen ofte er blevet fremhævet i udlandet for at være meget effektivt, har en anke og kilde til frustration været, at det er dyrt, da sundhedsudgifterne over de seneste 20 år er steget med 80 procent og forsikringspræmierne med 125 procent.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Volker Schmidt mener, at det er »fair«, at sunde schweizere, der svinger forbi træningscentret, får rabat, svarer han:

»For os er det ikke et spørgsmål om retfærdighed. Vi ønsker at give vores kunder en chance for at have indflydelse på deres helbred og til at påtage sig mere personligt ansvar. Som jeg har gjort klart, er dette på nuværende tidspunkt primært et pilotprojekt. Sygesikring er grundlæggende baseret på et princip om solidaritet. De raske hjælper de syge, de unge hjælper de ældre. Det kommer ikke til at ændre sig. Det, vi er ude efter, er at få kunderne til at udvikle sundhedsbevidste vaner, uanset hvilken gruppe de tilhører. Det giver derfor god mening at give dem gennemskuelige oplysninger med henblik på at hjælpe dem til at ændre deres adfærd.«

Forsikringschefen vurderer, at de foreløbige resultater af forsøget tegner lovende:

»Der er dobbelt så mange deltagere, end vi oprindeligt havde håbet på. Vi ved nu, at de fleste deltagere er villige til at dele deres træningsdata med CSS Insurance. Mere generelt har vi klare indikationer på, at digitale apps kan være med til at hjælpe mennesker, der lider af en kronisk sygdom, til en bedre livsstil. Derfor har vi for nylig indgået et partnerskab med de to schweiziske universiteter, der analyserer resultaterne af pilotprojektet, og vi har fået et sundhedslaboratorium. Vores mål er at udvikle apps og programmer, der kan bruges til såkaldt digital terapi. Det kan bidrage til at højne kvaliteten og effektiviteten i sundhedssektoren og give syge mennesker mulighed for at have en positiv indflydelse på deres tilstand. Der er allerede i dag produkter tilgængelige på nettet, der kan afhjælpe eksempelvis en mild depression.«

Smartphone mod depression

Digital terapi består ifølge Volker Schmidt af to elementer: en diagnostisk del og en interventionsdel. Enheder, der registrerer forhold som bevægelse, hjertefrekvens, kost, social interaktion, søvn med videre kan være meget værdifulde til at levere data om personen, påpeger han – altså til at diagnosticere.

Interventionsdelen kræver, at man anvender viden fra adfærdsøkonomi, dvs. fra studier om, hvordan individer »kalkulerer økonomisk«, når de træffer beslutninger. Det er nødvendigt for at forstå, hvad der virkelig kan få patienten til at ændre livsstil for bedst muligt at nå sine individuelle mål, siger Volker Schmidt. Der kan være tale om konkrete belønninger eller en såkaldt »gamification-tilgang«, hvor man inddrager en form for spiloplevelse eller et konkurrenceelement.

Som et konkret eksempel på en evidensbaseret digital sundhedsapp nævner Volker Schmidt en depressionsapp til smartphones udviklet af Det Tekniske Universitet i Zürich, som diagnosticerer en persons sindstilstand. På baggrund af diagnosen af personens følelsesmæssige situation, kan den siden via SMS eller lignende foreslå personen at ringe til en ven, gå en tur, lytte til noget musik eller andre ting, der kan formodes at hjælpe personen ud af sin nedtrykte sindstilstand.

Data på smartphonen giver så et billede af, om foranstaltningerne virker, og kun hvis personens tilstand forværres betragteligt, er det nødvendigt for den pågældende at gå til en rigtig terapeut:

»Eksempler som dette viser, at der kan være store fordele ved digital terapi. Vi kan blandt andet nå ud til patienter, som måske ikke selv ville opsøge en læge. Med myStep har vi allerede opnået værdifulde erfaringer om sådanne digitale tilbud. Deltagernes feedback har været overvældende positiv. På baggrund af disse indledende erfaringer vil vi på CSS’ sundhedslaboratorium arbejde videre med at udvikle og designe digitale programmer, som skal afhjælpe blandt andet kroniske sygdomme. Det kan virkelig føre til en win-win-situation for både patienten og udbyderen,« fastslår Volker Schmidt.

Usolidarisk model

I Danmark har over to millioner danskere en privat sundhedsforsikring, viser tal fra brancheorganisationen for danske forsikringsselskaber, Forsikring & Pension.

Vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, finder det grundlæggende dybt problematisk, at forsikringsselskaber vil bruge sundhedsapps og andre digitale enheder til at fastsætte aftalebetingelser med deres kunder:

»Dels er de færreste sundhedsapps i dag af en kvalitet, så de kan bruges til at sige noget præcist om brugernes sundhedstilstand. Dels er der efter vores opfattelse noget grundlæggende forkert ved på denne måde at opdele forsikringskunderne i stadig mindre grupper, der får deres betaling præcist afstemt efter deres individuelle risiko. Det bryder med det grundlæggende princip bag forsikring – at vi alle kan komme galt af sted, og at vi derfor alle kan blive dækket billigere ind, hvis vi sikrer os kollektivt,« siger Vagn Jelsøe.

Det er en god forretning at opbevare og videresælge digitale data. Det schweiziske teknologiselskab Pryv har eksempelvis specialiseret sig i software, der indsamler og gemmer store mængder data for virksomheder og privatpersoner.

Firmaet opbevarer blandt andet data fra det amerikanske firma Misfit Wearables, der sælger bærbare enheder til sundheds- og fitnessbrug. Samtidig forhandler Pryv sideløbende med en række forsikringsselskaber.

Pryvs administrerende direktør, Pierre-Mikael Legris, har udtalt til nyhedsbureauet Swissinfo, at det efter hans mening ikke er et spørgsmål om, hvorvidt folk bør dele data – de er allerede ’derude’ – men hvordan man bedst muligt sikrer ejerskabs- og distributionsrettigheder.

Pryv-direktøren påpeger desuden ironisk, at der er overraskende mange, som på den ene side er bekymrede for deres data, men på den anden side klar til at udlevere dem, hvis de bliver tilbudt en lille rabat.

Ifølge Vagn Jelsøe er der brug for, at EU gør en indsats for at personfølsomme oplysninger bliver bedre beskyttet mod misbrug af kommercielle virksomheder.

»Vi håber, at EU’s dataforordning, der i øjeblikket forhandles i Bruxelles, vil stramme reguleringen, så der bliver sat en stopper for udveksling af oplysninger om forbrugerne, som ikke er blevet accepteret af forbrugerne selv,« siger vicedirektøren.

Vil have adgang til gentests

Det gav anledning til debat, da Forsikring & Pension for nylig anmodede den danske regering om at ændre lovgivningen, så forsikringsselskaber fremover kan få adgang til resultaterne af befolkningens gentests og hermed til oplysninger om risiko for arvelige og livstruende sygdomme som kræft, diabetes og Alzheimers.

Den viden vil forsikringsselskaberne ifølge Politiken bruge til at fastsætte størrelsen på kundernes præmier og til at vurdere, om nye kunder skal godkendes eller afvises. Argumentet lød blandt andet, at det er vigtigt for forsikringsselskaberne at have den samme viden om kundens risiko, som kunderne selv har, når der bliver tegnet dyre forsikringer. Politisk havde forslaget imidlertid ikke opbakning i denne omgang.

Vagn Jelsøe påpeger, at man grundlæggende skal være varsom, når man downloader apps fra internettet. Sundheds- og motionsapps har tit mange ekstrafunktioner, som kræver, at man skal give appudvikleren adgang til flere oplysninger. Hvis man blindt giver adgang, risikerer man at dele personlige oplysninger, man ikke ønsker, at appudvikleren skal have indblik i, fastslår han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tænkevækkende at en sundhedsforsikring ville straffe kunderne der ikke er sund og rask. Og at vi som samfund tilsyneladende ingen problem har med at acceptere en så åbenlyse diskrimination.
Forsikringsselskaber låner gerne ud af deres paraplyer så længe solen skinner, men de vil have dem tilbage hvis det begynder at regne. Husk det når der på et tidspunkt kommer nyliberale forslag om privatisering af sundhedsvæsenet.

Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Problemet er mere grundlæggende det, at der slet ikke er den lovmæssighed i forhold til sundhed, som det er så populært at postulere - kroppe er stærkt individuelle, og rent ud sagt synes de at 'konfigurere' sig i løbet af opvæksten, så de har styr på kropsfunktionerne, uanset kroppens statur. Derfor ser man også, at folk, der senere i livet f.eks. holder op med ryge eller begynder at motionere, i stedet for at få det for alvor bedre efter kort tid udvikler sygdomme eller fremmer et hjerteslag.

Den digitale tidsalder åbner nye jobmuligheder. Nu kan du snart få arbejde som skridttæller lufter for travle mennesker, som ikke selv har tiden til forsikringsmotionen. Et nyt marked bliver skabt.

Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Det gav anledning til debat, da Forsikring & Pension for nylig anmodede den danske regering om at ændre lovgivningen, så forsikringsselskaber fremover kan få adgang til resultaterne af befolkningens gentests og hermed til oplysninger om risiko for arvelige og livstruende sygdomme som kræft, diabetes og Alzheimers."

Man er allerede igang med at oprette genbank for samtlige danskere. Indtil videre er man igang med at rekrutere 100.000 frivillige (jeg melder mig ikke!).
http://www.genomedenmark.dk/.

Og nu istemmer Alternativet - har de fået sponsor fra medicinalindustrien?:
http://www.altinget.dk/velfaerdsteknologi/artikel/alternativet-fuld-adga...

Vi er kun ét skridt væk fra gentest og chip i nakken ved fødslen. Det er meget skræmmende perspektiver forude - hvad skal vi dog gøre for at dæmme op for dette.

Privatliv er nu engang - og skal være privat - med mindre man foretager sig noget strafbart, der kan begrunde indtrængen i dette. Er vi ved at være der, hvor det er en kriminiel handling at være syg, doven eller genetisk udfordret? Siden hvornår er racehygiejne blevet et plusord?

Forslag til civil modstand: Sig nej til at deltage i alle former for medicinske forsøg. Du risikerer, at deltagelse rammer dig i nakken senere. Først når medicinalindustrien og sundhedsvæsnet er skilt helt ad (hvilket ikke ser ud til at ske foreløbig), kan man begynde at tale om etisk forsvarlig brug af sundhedsdata.

Definitionen af de overflødige strammer til. At starten udpeger dem ville være politisk total uacceptable i langt de fleste lande. Men at Google og markedet gør det falder efterhånden alle helt naturlig.

...Har du en tante med genfejl er du for fremtiden på spanden som potentiel persona non grante.

Carsten Wienholtz og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jeg kommer oftere og oftere til at tænke på filmen "Hvordan vi slipper af med de andre" fra 2007 når jeg læser aviser, for det handler da snart kun om at opdele folk så meget som muligt i egnede og ikke egnede. Hvornår stopper det helvede? Når alle ikke egnede er udryddet?

Espen Bøgh, Herman Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Er det nu skidt?

Jo højere risiko jo højre præmie, og der er jo nogle åbenlyse sammenhænge mellem præmier og tingskader, som vi accepterer når vi fx køber hus med ståtækt tag.

Hvorfor skal folk, der objektivt skader sig selv, have en rabat på fællesskabets konto - der sgu' da asocialt.

For mig tegner der sig stille og roligt, og i al ubemærkethed for den brede befolkning og sikkert for mange politikere ligeså, et billede af en ny defineret "Endlösung", hvor store dele af befolkningen stigmatiseres. I det mindste, hvis den kurs, der er langt får lov til at fortsætte. Der er desvære intet, som antyder det ikke vil ske. Lidt som finanskrisen og meget mere. Man så det komme, men lod det ske.

Fremover vil massiv digitalisering og automatisering udvide gruppen af stigmatiserede mennesker indtil bristepunktet.

Der findes mange måder, at løse overforbruget af ressourcer på og den accelererende forurening. At afskære en stor del af befolkningen økonomisk er en af dem. Og begrebet konkurancesamfundet tegner vejen for fremtiden. Endog defineret af selveste socialdemokratiet og dermed blåstemplet.

Eneste alternativ er en fornuftig borgerløn, som kan dække basis behovet. Men dertil er tiden ikke moden og bliver det sikkert heller ikke før ovennævnte bristepunkt er nået. Sortsyn? Det vil mange sikkert mene. Men jeg beskriver bare det jeg ser. Og historisk set har det knebet lidt med de positive løsninger for folket.

Carsten Wienholtz og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Mikkel Bech, nu er det allerede ikke særlig nemt at tegne ulykkes-, livs- eller sundhedsforsikringer hos danske forsikringsselskaber og sådan har det været i mange år. Jeg kunne fx ikke få en livsforsikring for små 20 år siden, af med den simple begrundelse, at jeg var overvægtig og fået fjernet min galdeblære 1½ år tidligere. Jeg var ellers helt sund og rask. Min praktiserende læge var totalt måbende overfor afslaget.

Folk med sygdomme og/eller funktionsnedsættelser skal allerede betale højrere præmie og er i mange tilfælde dårligere dækket, hvis de da kan få en forsikring, såe... jeg ser ingen grund til yderligere foranstaltninger til at sortere folk fra, for det sker allerede i bred udstrækning.

Carsten Wienholtz og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Den slags ordninger er kun anlagt for pøbelens skyld, - så kan vi malke dem noget mere og samtidig beskylde dem for selvforskyldthed til deres dårlige helbred, -og retfærdiggøre vi ikke vil forsikre dem fuldt ud til normalpris.

Tag f.eks. Saxobank direktøren, der vist er lidt for rund om bugen, - men har penge, han skal uden tvivl ikke betale mere for sin forsikring, til trods for sit lidt mindre sunde udseende.
(jeg har intet personligt imod LSC fra Saxobank direktøren vil jeg gerne understrege han er kun et eksempel i dette indlæg)

Vi kender det også fra direktørens søn der har fået bil af farmand, og skal betale lidt mere grundet sin ungdom og den lidt forøgede "køreglæde", men fordi farmand har sine andre forsikringer i selskabet, så slipper sønniken med den billige takt ved bilforsikringen, hvorimod
pøbelens børn selvsagt og helt liberalt naturligt skal betale den dyre takst for bilforsikringen, og det er naturligvis begrundet i den helt samme "køreglæde".

- Som sædvanlig er det liberalt røgslør over virkeligheden og formålet.

Problemet er i bund og grund, at disse ordninger er lagt ud i stedet for at vær en del af den solidariske, offentlige sygesikring. Den ordning gør, hvad vi i samfundet ønsker: sikrer alle, hvis der indtræffer en ulykke eller udbryder sygdom.
Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at det offentlige system heller ikke spekulerer i at spare en udgift i den slags sager; men det har vi desværre politikere, der ikke mener, de behøver at stå ved længere: retfærdighedsforestillingerne i samfundet er forladt til fordel for kræmmer"moralen", som intet med moral at gøre.

Colin Bradley, Heidi Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar