Hvordan bekæmper man global ulighed?

Det går den forkerte vej: De rige bliver rigere, mens de fattige får en stadigt mindre del af kagen. Det skal verdens nationer de kommende 15 år lave om på
26. september 2015

»Reducér uligheden i og mellem landene,« lyder mål nummer 10 af de i alt 17 bæredygtighedsmål, som FN’s generalforsamling fredag blev enige om, alle verdens lande skal fokusere på de kommende 15 år.

De 17 nye bæredygtighedsmål erstatter de tidligere otte millennium- mål, der fra år 2000 til 2015 var rettesnor for det meste udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande. Her var fokus på klassiske udviklingsmål som at halvere antallet af fattige i verden, sikre uddannelse og adgang til sundhed. Men de nye bæredygtighedsmål handler ikke kun om at få de fattige lande på fode. De handler om en mere retfærdig og holdbar udvikling for alle verdens lande – og som noget nyt kobles udvikling i rige og fattige lande direkte sammen. Derfor gælder de nye bæredygtighedsmål heller ikke kun de fattige lande, men alle verdens lande. Alle skal marchere i takt og have fokus på samme problemer og løsninger.

Som Mogens Lykketoft, formand for FN’s generalforsamling, tidligere har sagt til Altinget:

»Det nye er også, at FN vil forpligte sine medlemslande til en global model for økonomisk udvikling, der sikrer både social og miljømæssig bæredygtighed: Vi kobler de gode, gamle mål om bekæmpelse af fattigdommen sammen med kravet om en anden type vækst end den, der både har skabt Vestens høje levefod og Østens ambitioner om at gå samme vej.«

Global udvikling gentænkt

Bagtæppet for særligt ønsket om at gøre noget ved den globale ulighed – både internt i de enkelte lande og landene imellem – er, at udviklingen de seneste årtier er gået den stik modsatte vej. De rige er blevet rigere, mens de fattige får en stadig mindre del af den samlede kage. Således ejer 80 milliardærer i dag mere, end de fattigste 50 procent af jordens befolkning ejer tilsammen.

Og det er ikke kun i et globalt perspektiv, uligheden vokser. Det gør den også i Danmark, viser en nylig analyse foretaget af centrum-venstre-tænketanken CEVEA. Her fremgår det, at mens samtlige socialgrupper i Danmark i perioden 1995-2010 oplevede økonomisk fremgang – med de rigeste ti procent som dem, der har fået den største økonomiske fremgang – er der netop én gruppe, der modsat har oplevet realøkonomisk tilbagegang, nemlig de fattigste ti procent af den danske befolkning.

Udviklingen i Danmark går dermed i den stik modsatte retning af det, som FN lægger op til, og er på direkte kollisionskurs med det erklærede delmål, der lyder, at alle lande skal arbejde aktivt for at de 40 procent af befolkningen med den laveste indkomst, skal have den højeste indkomstvækst.

Spørgsmålet er, om der er nogen grund til at tro, at FN’s bæredygtighedsmål – og særligt målet om at reducere uligheden – kommer til at ændre på det?

»Det afhænger jo af, hvordan politikerne ser på det. Er det bare proforma, man underskriver de her mål, eller tager man det rent faktisk seriøst,« funderer Kristian Weise, direktør i tænketanken CEVEA.

Han er ikke i tvivl om, at uligheden i dag og på sigt er en af de største udfordringer for udviklingen af sunde og bæredygtige samfund. En pointe, der deles af institutioner som OECD, Verdensbanken og Valutafonden IMF.

»Derfor burde man fra dansk side tage det her meget seriøst. Der er jo ikke én international organisation, hvor Danmark er medlem, som ikke har advaret imod stigende ulighed i de rige lande også. Det synes jeg ikke, man skal ignorere. Der er jo en grund til, at man advarer imod ulighed, og det er, at det er skadeligt for alle i et samfund,« siger Kristian Weise, der dog »tvivler stærkt på«, at den nuværende danske regering vil føle sig forpligtet til for alvor at følge FN’s anbefalinger. I hvert fald på kort sigt.

»Ser vi på de politiske tiltag, som regering vil gennemføre, vil de blot fastholde udviklingen imod større ulighed. Kontanthjælpsreformen, som regeringen vil lancere til foråret, vil skubbe i den forkerte retning. Dagpengereformen risikerer at få samme effekt.«

Et første skridt

Kristian Weise mener, at der er en fare for, at vi i Danmark lever lidt i en boble, når det gælder den her dagsorden.

»Vi har måske en tendens til at tænke, at vi er et lige samfund. Men udviklingen går altså den modsatte vej – også i Danmark.«

»Det, der gør det kompliceret i en dansk kontekst, er, at den nuværende og egentlig også den tidligere regering har accepteret ulighed som et vilkår,« siger Kristian Weise.

Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er enig i, at der nok ikke kommer et markant skifte i dansk fordelingspolitik, blot fordi Danmark har underskrevet FN’s målsætning om at reducere uligheden. Alligevel mener han ligesom Kristian Weise, at det grundlæggende er positivt, at verdens ledere har vedtaget et sæt nye mål for de kommende års udvikling. Det lægger et pres på myndighederne, som blandt andet civilsamfundet kan udnytte, mener han.

»Det, at landene nu skal arbejde med – og måles på – reduktion af fattigdom, betyder, at det i højere grad bliver tydeligt, hvis landene ikke gør noget. Det kan civilsamfundet bruge til at lægge pres på de nationale regeringer. Ingen lande bryder sig om, at blive udstillet som dårligere end nabolandet,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Lars Engberg-Pedersen mener desuden, at FN’s bæredygtighedsmål – hvor urealistiske de end måtte lyde – er vigtige, fordi de »institutionaliserer« de udfordringer, verdens ledere er nødt til at forholde sig til.

Han peger således på, at når der tales om global ulighed, er der en række emner, som de rige lande ikke kan komme uden om at forholde sig til. Det gælder de internationale skattesystemer, subsidier til landbrug og andre strukturelle vilkår, der favoriserer de rige lande.

»Det er derfor et første søm i ligkisten til nogle af de subsidier og handelsbarrierer, der skaber global ulighed,« siger Lars Engberg-Pedersen, der derfor mener, at de nye FN-mål er vigtige alene af den grund, at de nu eksisterer.

»Nu er de her mål blevet institutionaliseret, og så kan man ikke længere sige, de ikke betyder noget, for det har man skrevet under på, de gør,« siger Lars Engberg-Pedersen, der derfor kalder det »en ikke uvæsentlig brik i processen imod større global lighed«.

Foreløbigt mangler FN dog fortsat at definere indikatorer for de 17 bæredygtighedsmål, så det bliver muligt at måle, om landene bevæger sig i den rigtige retning, ligesom alle lande skal udarbejde nationale handlingsplaner, der viser, hvordan målene skal nås.

Men når der både eksisterer indikatorer og nationale handlingsplaner, har civilsamfundet til gengæld noget at holde de nationale regeringer op på.

»Det bliver op til civilsamfundet at holde regeringen fast på de her målsætninger. Og det vil vi også i CEVEA være med til at gøre,« lover Kristian Weise, direktør i CEVEA.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ajour

Kina matcher USA med penge til de fattige lande

Kina og USA løftede i går sløret for yderligere detaljer i en omfattende klimaplan i forbindelse med den kinesiske præsident, Xi Jinpings, besøg hos Barack Obama i Washington. Som led i udspillet vil Kina matche USA’s løfte om at give tre milliarder dollar til at hjælpe verdens fattige lande med at bekæmpe klimaforandringer: »Når verdens to største økonomier, energiforbrugere og CO2-udledere går sammen på denne måde, har andre lande – rige som fattige – ingen grund til ikke at gøre det samme,« siger Obama. Kina bekræfter samtidig, at landet i 2017 vil iværksætte et handelssystem for klimakvoter for kinesiske virksomheder. Erklæringen skal vise, at »de to lande handler resolut og er fast besluttede på at nå de mål, der blev sat sidste år.«

Ritzau

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg ville gerne tro på det.
men al erfaring siger, at når de pæne ord kommer fra ledere, som aldrig nogensinde selv vil stå på den kedelige side af uligheden,
så er der ingen incitament (!) til at ændre på verdens orden.

Statistikker, medier-fokus, statstøtte, frihandelsaftaler, udvikling mod større og større monopoler, skattely - sågar indenfor EUs grænser.
jeg stoler ikke på deres ord.

Det er grådigheden og ejelysten som styrer under paraplyen af dårlige undskyldninger
Grådigheden giver ikke op,
før den har fortæret sit eget habitat.

Brugerbillede for Torben Skov

Ja. Verdens politikere hygger sig gevaldigt i de riges lommer, mens de bedrager de fattige som valgte dem.

Her er nogle citater jeg har samlet gennem de senere år:

We can have democracy in this country, or we can have great wealth concentrated in the hands of a few, but we can't have both.
( Louis D. Brandeis. Supreme Court Justice, 1856-1941)

Lighed for loven forbyder både den rige og og den fattige at sove under broer, tigge på gaden og at stjæle brød.
(Anatole France)

Klassekampe forgår, men klassesamfundet består, og de hårdeste herrer er de, hvis forældre var slaver i går.
(Grethe Preisler, i Information)

Niemand ist hoffnungsloser versklavt als jene, die fälschlicherweise glauben, frei zu sein.
(Johann Wolfgang von Goethe)

Fascismen bør kaldes korporatisme, fordi det er den perfekte sammensmeltning af magt, regering og virksomheder.
(Benito Mussolini)

Måske har vore politikere brug for at blive konfronteret med, at vi vil have et samfund og ikke en trædemølle. (Peter Hansen i Information)

Regimen puto caderent. (Torben Skov-inspireret af Cato.)

Liberalisme er politisk frihed for de udvalgte, og liberalismens sociale indsats sker over en tiggerskål ! (Per Diepgen i Information)

Europa berøver sine egne unge fremtiden, i en stadig dybere, selvpåført depression
(Carsten Jensen)

Wer hat uns verraten? Die Sozialdemokraten!
(Efter Karl Liebknecht,1918: "Die SPD hat uns verraten.")

Brugerbillede for Frank Fog

Er jeg den eneste der kan se ironien i at deltagerne i den omsiggribende tilplastring af TV-sendefladen med klistrede og klæge samt ikke mindst vammelt-søde kageprogrammer er det selvsamme segment som til stadighed får tildelt en mindre og mindre del af (samfunds)kagen?
Den er ellers ret tyk,- ironien altså og selvfed som selve kagen det hele drejer sig om...
Ingen job ingen kage, hverken den konkrete kage de medvirkende i kageprogrammerne selv har lavet, eller samfundskagen som de også selv har været med til at skabe, arbejde eller ej. Højst lidt medvirken i et kolossalt kalorierigt men samtidig substantielt kaloriefattigt feel-good-program kan de til nød tildeles. Men tænk lige på hvor meget de arbejde de arbejdsløse rent faktisk skaber. Tænk f.eks. på den eksorbitante mænge af offentligt ansatte samt 2&3.parts ansatte i den private sektor, der lever fedt på de svagestes lemfældige omgang med egen kage!
Jeg mener hvis man forestillede sig at al arbejdsløshed med det vuns blev afskaffet,- det ville jo skabe en enorm arbejdsløshed bestående af den hær af administratorer, Kafkaske kageløse kontrollanter og flueben-i-e-dokumentsættere der i dag er ansat for at kontrollere de arbejdsløse i hoved og r.. og for på alle mulige og umulige måder gøre dem livet surt og det er jo knap så sukker-sødt som man sku' tro, men Så kunne de lære det, kan de (eller hvad?)...

Derfor siger vi her fra Konditoriet:

"Arbejdsløse i alle lande: Kræv jeres kage tilbage"

Ak ja, meget kan man sige og skal man høre før ørerne falder af under Bøgetræerne, men sjældent har dansk TV været mere åndsforladt og krybdyrhjerne-optimeret end tilfældet er i disse tider, så måske skulle DR i profitmaksimeringens og New-Public-Mismangements uhellige såvel som uheldige navn overveje at begynde at opkræve licens hos vores venner reptilerne inden det går helt i kage ude på Ama'r Ødemark?
Det ville da i sandhed være et performance-optimerende, om ikke kage-kvantificerende tiltag med seriøs, om ikke andet så da i det mindste, økonomisk næring i, eller hvad?
Så kunne det måske oven i købet være at DR igen fik råd til et nyt Underholdningsorkester, bestående af de selvsamme musikere som de just fyrede for nyligt, hva'behar,-
Så kunne det måske være at man kunne overtale det funklende nye orkester til at spille den udødelige klassiker "Peberkage sangen" fra det monumentale mesterværk "Dyrene i Hakkebakkeskoven" af Thorbjørn Egner, sådan bare lidt for sjov, for sjov skal der også være plads til, ellers kunne det hele jo nemt gå hen at blive ALT for kageligt årh undskyld jeg mener kedeligt ikke sandt?...
(Og det er der jo hverken arme eller kage i, vel ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er, trods alt, majoriteten, der har magten i verden. Derfor er Mellemøsten blevet så ustabil: majoriteten holder flyttedag, så den saudiske kongefamilie ikke længere er helt så meget i familie med hele befolkningen som tidligere - ligesom med alle mulige andre sheiker, der er kommet lidt for meget på afstand af slægtens forgreninger. Det er godt.
På samme måde har danske regeringer bevidst tippet majoriteten over på den relative velstands side - og se, hvad der sker i England, når man bliver for selvfed som politiker, og de fattige igen får flertallet: så kommer de fattiges frontkæmpere pludselig frem på arenaen igen.
Disse mål har kun kunnet vedtages, fordi skriften står på væggen allerede: de sultende masser kommer vitterligt væltende, hvis der ikke gøres noget på stedet - i begge udtrykkets betydninger. Det handler om, at pengene lige pludselig ikke slår til, for deres begrænsende virkning hindrer den udvikling, der kan redde lortet. Det nytter ikke at sige, at det er dyrt at afsalte vand, for det er ikke dyrt at afsalte vand, det kræver bare noget teknik og noget arbejdskraft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Spure

Hvordan bekæmper man uligheden? Det gør man sådan her:

http://thechoiceisoursmovie.com/ (Danske undertekster)

Men vi skal ikke forvente, at vores politikere gør noget ved det, for de er ude af stand til at løse problemer. De er ganske enkelt ikke uddannede til at være løsningsorienterede..

"Everytime scientists disagree, it's because we have insufficient data. Then we agree on which data to get; we get the data, and the data solve the problem. Either I'm right, you're right or we're both wrong. And we move on. That kind of conflict resolution does not exist in politics or religion"

Så ganske kort: penge, politik og religion har udtjent sin funktion for ca. 100 år siden; de er "obsolete" og udgør ikke længere en fordel for menneskeheden. Tværtimod ! Så ud med lortet, det virker ikke, og langt de fleste af os tog fejl.

Move on, og tænk (!) nyt. Hele verden har brug for et spritnyt samfund. Det nuværende er kørt i sænk og har nået sit maksimale potentiale/moment for meget længe siden. Hvis verden fik skilt sig af med magteliten (den ene procent), ville sådan en omstilling kunne komme i gang allerede nu.

.."but nobody said it's going to be easy"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen

Fra min Europæiske samfunds model, kan det let klares med frivillig opfordring til Russerne og Tyrkerne om, at være med, på vilkår, som med omgående forhandlinger i fuld offentlighed foregår.

Ikke mere lukkede døre i magtbegærets paradis, men åbenhed og "folkene" hver især har ingen problemer med at finde sammen. Noget som tyskernes Merkel i dag forsøger, og som jeg helhjertet bakker op om.

Mit store "hurrar" til tyskernes Merkel, som desværre mangler opbakning hos sine egne, og det er trist. Alligevel og selv om jeg er socialist og hun er kapitalist vil hun få min fulde opbakning, først afskaffelsen af "atomindustrien" og nu også forsøget på internationale sammenhænge. I mine øjne er du Merkel på lige fod med russernes " Gorba" . To virkelige ledere med "verdensleder potentiale", som tør, selv om magt eliten siger nej, sammen med pave Frans vil I samlet kunne overbevise verdensfolket om, at "jeres vej" er værdifyldt men også fulgt af værdiløse magtbegærlige tosserier.

Pave Frans har åbnet dagsordnen for en ny "verdensorden" nu bør bare alle magtbægerlige politikere forsøge at følge med.

Hvordan bekæmper vi i samlet flok uligheden? . Et spørgsmål , som let kan besvares , og ganske enkelt også let kunne forstås, med et andet spørgsmål: Hvorfor er der forskellige "værdinormer" for "arbejdsydelser", som kun "spekulanter" har gavn af?, så længe forskelligheden er tilstede?, kommer ingen videre.
Et selvstændig tænkende individ, når sine egne grænser for logisk forklaring på spørgsmålet, så længe "magtbegæret regerer", mister alle former for logiske tankegange deres egne selvforståelser.

anbefalede denne kommentar