Læsetid: 5 min.

Hvorfor er det så svært for Europa denne gang?

I løbet af 1990’erne tog EU’s dengang 15 medlemslande imod 2,8 mio. Balkan-flygtninge, så hvorfor er det så svært for de nuværende 28 at fordele 120.000? Et større og mere økonomisk uensartet EU er en af forklaringerne, men krisen er også anderledes, siger OECD
De omkring 500.000 migranter, der er ankommet i løbet af 2015, har skabt kaotiske scener overalt i Europa samt irritation og bitterhed EU-landene imellem.

Muhammed Muheisen

29. september 2015

I alt 2,8 mio. flygtninge fra Bosnien- og Kosovo-konflikterne på Balkan ansøgte i 1990’erne om asyl i EU’s dengang 15 medlemslande, viser tal fra UNHCR. Og selv om Europa også dengang – som i dag – blev taget på sengen af flygtningestrømme på omkring 500.000 om året i 1994, 95, 96 og 97, lykkedes det ikke desto mindre at håndtere krisen.

I dag har de omkring 500.000 migranter, der er ankommet i løbet af 2015, skabt kaotiske scener overalt i Europa samt irritation og bitterhed EU-landene imellem, hvilket indtil sidste uge resulterede i fraværet af en fælles tilgang til det fælles problem.

At EU’s indenrigsministre i sidste ende måtte gennemtrumfe en kvotefordeling af 120.000 af flygtningene mod fire medlemslandes vilje tydeliggjorde eksistensen af et dybt skel mellem ’det nye’ og ’det gamle’ Europa.

Flere politikere og EU-embedsmænd har mere end antydet, at alt ville være lettere, hvis EU stadig var en mindre, ligesindet gruppe af vesteuropæere frem for den nuværende brogede gruppe på 28 lande.

»De, der ikke deler vores værdier, de, der end ikke ønsker at respektere de principper, må sætte spørgsmålstegn ved deres plads i Den Europæiske Union,« sagde den franske præsident, François Hollande, i sidste uge.

En embedsmand i EU-Kommissionen – der udtaler sig under forudsætning af anonymitet – mener, at det er »beslutningsprocessen blandt de 28 og den rædselsfulde reaktion i de fleste af de nye medlemslande«, der er årsagen til EU’s problemer med at finde fælles fodslag.

Roderick Parkes, Europa-ekspert ved det svenske Utrikespolitiska Institutet (UI) i Stockholm, er enig i, at unionens størrelse kan være en del af forklaringen.

»Man kunne forestille sig, at 28 medlemslande frem for 15 ville gøre det lettere at dele byrden, men det har vist sig at være svært, når 28 lande med så store interne socio-økonomiske forskelle skulle blive enige,« siger han.

Jean-Christophe Dumont fra OECD’s internationale migrations-afdeling mener også, at det, at »EU er større, gør det sværere at finde løsninger«.

Antal nye asylansøgere til EU 1980-2014

Antallet af asylansøgere til EU toppede under Balkan-krigene i 1990’erne. Den nuværende tilstrømning er endnu ikke nået op på samme antal, men forventes at stige.

Kilde: UNHCR

Lærte af Balkan-krisen

Ifølge en ny OECD-analyse, Is this humanitarian migration crisis different?, er dét imidlertid langtfra hele forklaringen. Jo, der er et skel mellem Øst og Vest – og Syd – men det er der visse bagvedliggende forklaringer på. Blandt andet har ’det gamle EU’ i høj grad draget erfaringer af Balkan-krisen og har internt i de enkelte lande udviklet langt bedre systemer til behandling af asylansøgninger og senere integration af de flygtninge, der fik asyl. De har lært, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, og de har fundet ud af, at flygtningene nok er dyre i begyndelsen, men på sigt ikke har kostet samfundet noget.

»Mange østeuropæiske lande har meget lidt erfaring med immigration i denne størrelsesorden, så der er et behov for at støtte landene i forhold til modtagelsen af flygtningene og integrationen af dem,« fortæller Thomas Liebig, der er migrationsekspert i OECD.

Han påpeger desuden, at der inden for det EU, flygtningene ankommer til, lige nu er stor forskel på velstanden og jobmulighederne, og at mange af de central- og sydeuropæiske lande netop nu står over for store økonomiske udfordringer. Dertil kommer, at de fleste flygtninge er ankommet gennem ganske få indgange, der tilfældigvis giver adgang til nogle af de økonomisk svageste lande i Europa.

»Det spiller bestemt også en stor rolle,« siger han i forhold til østlandenes reaktion på krisen.

Hans kollega Jean-Christophe Dumont påpeger, at hvor disse forskelle gør det sværere at finde en løsning, så har udviklingen af en fælles asylpolitik i Europa siden den forrige store krise omvendt været med til at styrke Europas evne til at reagere.

»I 1990’erne havde EU ikke et koordineret system, og de fleste flygtninge endte i ret få lande. Tyskland tog over 300.000, og situationen dengang var også anspændt. I dag fungerer institutionerne bedre, og EU-ministrene taler sammen hele tiden,« siger han med henvisning til, at EU med Amsterdam-traktaten i 1999 banede vej for udviklingen af det fælles europæiske asylsystem.

Mellem 1999 og 2005 blev flere direktiver vedtaget med henblik på at harmonisere unionens minimumstandarder på asylområdet – f.eks. i forhold til familiesammenføring. En europæisk flygtningefond blev også oprettet.

Uden de strukturer, der trods alt eksisterer i dag, »ville situationen have været endnu værre«, siger Dumont. Dog erkender han, at dele af strukturen – såsom Dublin-reglerne, der kræver, at en asylansøgers ansøgning skal behandles i det første land, vedkommende rejser ind i – har vist sig ikke at fungere i praksis.

»De regler er forældede. De har gjort grænsestaterne til buffer-stater,« siger Roderick Parkes, der mener, at EU »bliver nødt til at ændre reglerne, fordi verden ser anderledes ud nu«, end da de blev vedtaget.

Krig og krise

Andre eksperter påpeger, at en del af forklaringen på, at det er så svært for Europa denne gang, hænger sammen med eksterne faktorer, såsom terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 og den anti-islamisme, der er opstået siden.

»Økonomien er gået ned ad bakke, den ekstreme højrefløj er blevet stærkere, og bevægelsen af flygtningene er hurtigere i dag. Du har sociale medier og et mere brutalt smuglersystem, som gør, at folk hurtigt kan skifte fra én rute til en anden. Det skræmmer integrationsministrene,« siger Marc Pierini, tidligere EU-diplomat og i dag Mellemøst-ekspert i tænketanken Carnegie Europe.

Jean-Christophe Dumont er enig. Han tilføjer, at det også gør det langt sværere for EU at håndtere tilstrømningen, fordi flygtningene kommer fra forskellige parallelle kriser.

»Det gør det langt mere komplekst og sværere for modtagerlandene at behandle ansøgningerne,« siger han.

Endelig mener han, at den manglende udsigt til fred i konfliktzonerne har skabt et ugunstigt forhandlingsklima.

»Efter tre år kan vi ikke engang se begyndelsen på en diplomatisk proces, der kan afslutte konflikterne i Libyen og Syrien. Der er intet vendepunkt i sigte, og det skaber usikkerhed i befolkningerne, hvilket gør en løsning endnu sværere. På Balkan toppede flygtningestrømmene ret hurtigt,« siger Dumont.

Men selv om der i øjeblikket eksisterer et rekordstort antal flygtninge i Europas nærområder, og selv om OECD forventer, at op mod en million mennesker vil søge asyl i Europa i år, konkluderer organisationen i sin analyse af konflikten, at »Europa allerede har oplevet adskillige andre omfattende folkevandringer i sin ikke så fjerne fortid«, og at »Europa har en beviselig kapacitet til og erfaring i at finde løsninger og på passende og effektiv vis håndtere store migrationsbevægelser«.

Dumont er ikke i tvivl om, at Europa også denne gang vil kunne absorbere flygtningestrømmen, selv om der er en række nye udfordringer forbundet med den.

»I forhold til det antal, der kommer, er svaret bestemt ’ja’. Hvis folk er bange for de tal, de hører, så bør tallene sættes i perspektiv,« siger han og opremser eksempler på, at både Tyskland, Storbritannien, Portugal og Frankrig tidligere har absorberet hundredtusinder af migranter, uden at det i sidste ende skadede landenes økonomi, jobmarked eller lønniveau (se boks).

»Det betyder ikke, at de historiske eksempler beviser, at der ikke er nogen problemer ved immigration, men det viser, at antallet ikke i sig selv er problematisk,« siger han.

Serie

Seneste artikler

  • Dansk kontorchef spillede afgørende rolle for FN’s flygtninge-konvention

    13. oktober 2015
    For 64 år siden blev den danske kontorchef Knud Larsen præsident for den FN-konference, der i Genève formulerede Flygtninge-konventionen, som siden har forpligtet verdens nationer til at give asyl til personer på flugt
  • ’Et usynligt jerntæppe rejses i Europa’

    24. september 2015
    Flygtningekrisen har synliggjort et splittet Europa, som vi troede var væk. Den manglende solidaritet risikerer at skabe et nyt jerntæppe gennem kontinentet med langsigtede konsekvenser, siger EU’s Udvidelseskommissær
  • DF: De kan bo i centre i mange år

    17. september 2015
    Dansk Folkeparti foreslår, at flygtninge hverken tilbydes danskundervisning eller lejlighed, men i stedet placeres i statslige centre. Det vil afskrække mange fra at søge hertil, siger udlændingeordfører Martin Henriksen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, det er svært – det modsatte af nemt – og ved du, hvorfor Mette Rodgers? …

Mange har det svært med at skulle risikere at blive narret for anden gang – sidst det skete var med disse flygtninge fra Balkan, hvoraf mange stadig belaster finanserne uden selv at bidrage til Hjorts pengekasse, selvom senest Thorning sagde, at f.eks. de resterende bosnier skulle sendes retur nu da der var fred – her har tyskerne simpelthen defineret, at disse lande nu er sikre – og sender over halvdelen af de seneste flygtninge retur …

Men, alas, nylige videnskabelige undersøgelser har med éntydig evidens afsløret, at det er erhvervelsen heroppe af et gratis vandkloset - til erstatning af et orientalsk pedallokum med et passende hul i jorden og en muhamedansk fækaliebørste til bortrulning af de største negeranakondaer - som holder de fleste tilløbne ’balkanesere’ herhjemme tilbage på tyvende år fra at gense deres fædrelande ud over naturligvis deres sædvanlige ferieperioder – sanitetens sejr over nationalismen på overførsel … ;-)

Søren Jensen, Preben Haagensen, Per Torbensen, steen marr, Frede Andressen og Martin Hansen anbefalede denne kommentar

1) den akkumulative faktor - disse kommet oveni dem, der allerede er kommet - det bliver ikke nemmere for samfund at indoptage fremmede jo flere fremmede man allerede har indoptaget - at føje endnu flere til de allerede herværende og voksende diasporaer møder selvfølgelig modstand da erfaringerne med de allerede herværende ikke er entydigt positive.

2) Folk fra Balkan er kulturelt nærmere os end folk fra Asien og Afrika er det.

Sigersigselv, burde detz

Søren Jensen, Preben Haagensen, steen marr, Frede Andressen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

Det er jo en ensrettet trafik.
Derfor forstår jeg godt at de europæere der skal betale enten med jobs, skat, tryghed eller forskellige varianter af disse, er en smule forbeholdne.

Søren Jensen, Preben Haagensen, Britt Kristensen, Martin Hansen, Frede Andressen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hvor mange gange kan man narre os? Vil det igen lykkes eliten bliver det sidste gang. Og det med garanti, da strømmen fortsætter mange år endnu. Men sådan er det jo. At kassen allerede er tom siger Klaus F. jo. Nedskæringer på nedskæringer bliver normen fremover. Til sidst bliver det vel ikke attraktivt at bosætte sig i dette kolde ugæstfrie land længere?

Preben Haagensen, Per Torbensen, Britt Kristensen, steen marr og Frede Andressen anbefalede denne kommentar
Frede Andressen

Jo altså, hvis ikke der er en garanti for at fremtidige tilflyttere/migranter/flygtninge/gennemrejsende oder was overhovedet kan bibringe samfundshusholdningen med lige så meget positivt, som deres aktiviteter belaster med, så tror jeg den almindelige dansker/europæer har fået så meget kulturberigelse som man kan fordøje for et stykke tid.
Da dette ikke er i udsigt, men at det under alle omstændigheder vil betyde et tab for den enkeltes og samfundets svagestes levefod at skulle hjælpe de udsatte mennesker i andre lande, så tror jeg de fleste vil ønske at gøre det mest effektive og hjælpe i nærområderne,
dels for at hjælpe de mest udsatte med størst behov,
dels for at hjælpe mindst 10 gange flere,
dels for ikke at opmuntre yderligere indvandring,
Men ikke mindst for at få lov til at bevare både arbejde, lønniveau og samfund nogenlunde intakt så fremtidig hjælp og indsats kan finde sted, hvis dette skulle være behov.

Og nej ingen befolkning noget sted, har lyst til at overgive deres tilværelse til andre.

Preben Haagensen, Helene Kristensen, Britt Kristensen og Martin Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg er bare så nysgerrig efter at høre nogle reaktioner og nogle iagttagelser fra flygtningene af livet i Danmark og i Europa som sådan. Hvor kunne det være interessant.

Helene Kristensen

Peter Hansen, det er såmænd så let at opfylde dit ønske. Tramp ned til det nærmeste sociale boligbyggeri og spørg dig frem. Dog skal du være opmærksom på følgende, de fleste flygtninge vil se på dig, tolke dit kropssprog, lytte meget omhyggeligt - og forsøge at svare det du gerne vil høre. Så du skal være meget omhyggelig med spørgsmål og kropssprog hvis du altså ønsker ærlige svar - ikke de svar du gerne vil høre. Det vil ofte også være sådan, at de skal kende dig gennem længere tid, de skal have tillid til dig, før de ønsker at snakke om Danmark og danskerne.

olivier goulin

Eks-Jugoslavien er i Europa. Syrien er udenfor.
Det er nok den enkleste årsag.

Også dengang var mange af flygtningene muslimer - men de var europæere.

/O