Læsetid: 4 min.

Junckers halve sandhed

I floromvundne vendinger forsikrede EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker i denne uge, at unionen vil yde beskyttelse til mennesker på flugt. Men samtidig vil kommissionen nu gå endnu længere for at afholde flygtninge fra at kunne søge asyl i medlemslandene
12. september 2015

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker appellerede til EU-landene om at udvise ansvar og medmenneskelighed over for verdens flygtninge, da han onsdag holdt sin såkaldte State of the Union-tale. Han talte om de mange millioner europæere, der igennem historien har måttet flygte fra deres hjemland, og han mindede om landenes forpligtelse til at yde beskyttelse til mennesker i nød.

»Det er Europa, som i dag repræsenterer en håbets ledestjerne, et stabilt tilflugtssted i øjnene på kvinder og mænd i Mellemøsten og Afrika. Det er noget, man bør være stolt af, og ikke noget, man bør frygte,« sagde Juncker og forsikrede: »Vi har midlerne til at hjælpe dem, der flygter fra krig, terror og undertrykkelse.«

160.000 flygtninge, der nu opholder sig i de sydeuropæiske lande, vil kommissionsformanden som bekendt pålægge medlemslandene at fordele imellem sig. Danmarks udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har dog allerede annonceret, at Danmark vil udnytte sit retsforbehold til at stille sig uden for denne fordeling.

Mens Junckers udmelding indbragte ham kritik fra EU- og flygtningeskeptiske politikere og meningsdannere, fik han ros fra mange af dem, der ønsker, at unionen skal gøre en langt mere ambitiøs indsats for at modvirke flygtningekrisen.

Men Juncker og hans støtter fortæller kun den halve sandhed om, hvad EU gør i forhold til flygtningekrisen. Og den anden del af sandheden egner sig da også langt dårligere til en floromvunden tale om at yde beskyttelse til dem, der har behov for det.

Realiteten er, at EU gør sig enorme anstrengelser for at holde asylansøgere fra eksempelvis Syrien ude af unionens territorium – vel vidende, at samme syriske asylansøgere for langt størstedelens vedkommende ville have krav på beskyttelse i form af asyl, hvis de fik deres sag behandlet. Hele finten er, at det først er, når asylansøgere træder ind på EU-landenes territorium, at landene er forpligtet til at behandle deres sag efter konventionerne. Det er således muligt at omgå konventionerne ved at forhindre asylansøgere i overhovedet at sætte fod på europæisk jord.

Kun illegale måder

Denne forsegling af Europa er hovedårsagen til, at menneskesmuglerbranchen stortrives, og at asylansøgere i stort antal omkommer på Middelhavet. Der findes ganske enkelt kun illegale og potentielt farlige veje ind i de europæiske lande for de desperate flygtninge fra krigen i Syrien, regimet i Eritrea og verdens andre brændpunkter.

Netop nu er EU-Kommissionen i lyset af den internationale flygtningesituation i al hast i færd med at optrappe bevogtningen af unionen yderligere. Det nævnte Juncker såmænd også i sin tale, men uden at forholde sig til, at det åbenlyst skurrer imod løfterne om at hjælpe mennesker på flugt fra Mellemøsten og Afrika.

Som beskrevet her i avisen for nylig har EU-landene siden 2000 brugt mindst 14 milliarder kroner på grænseteknologi og missioner, der har til formål at holde flygtninge og migranter ude. Og kommissionen lægger nu op til at skrue yderlige op for bevogtningen af EU’s grænser og omdanne grænseagenturet Frontex til et »fuldt operationelt europæisk grænse- og kystbevogtningssystem«, som Juncker sagde i sin tale.

Mens kommissionen nu vil forsøge at fordele de omtalte 160.000 flygtninge, der er sluppet igennem EU’s forskansninger og nu opholder sig i de sydeuropæiske lande, vil den altså samtidig gå endnu længere for at begrænse antallet af flygtninge, der overhovedet kommer ind i unionen.

Systemet er i stykker

Dermed nøjes EU med midlertidigt at adressere sit eget interne problem med flygtninge, der allerede er sluppet ind på europæisk jord – midlertidigt, fordi desperate asylansøgere efter alt at dømme vil fortsætte med at forsøge at komme ind i Europa, og menneskesmuglere vil finde nye veje, selv om bevogtningen af grænserne skærpes yderligere. Men helt grundlæggende undlader EU at forholde sig til det faktum, at hele asylsystemet reelt er i stykker, når kun de flygtninge, der har heldet og modet og pengene til at slippe ind i unionen, kan få asyl i et af medlemslandene.

Lette løsninger er der ingen af. At åbne de europæiske grænser totalt for asylansøgere vil selv Enhedslisten herhjemme næppe bifalde. Og at etablere mulighed for, at flygtninge kan søge om europæisk asyl i lande uden for Europa, vil også kunne føre til uoverskuelige tilstande, hvis ikke systemet er indrettet på den helt rigtige måde.

Ikke desto mindre forekommer det uklogt af kommissionen at fortsætte med at levere lappeløsninger og holde forlorne skåltaler om samme i stedet for at arbejde på at ændre det fallerede europæiske asylsystem. Så længe det ikke sker, vil asylansøgere omkomme i forsøget på at trænge gennem de europæiske forskansninger. Og flygtningekritiske partier og bevægelser vil fortsat kunne indvende mod princippet om at yde asyl til mennesker på flugt, at systemet uretfærdigvis tilgodeser de flygtninge, der har råd til at betale menneskesmuglere.

Serie

Seneste artikler

  • Dansk kontorchef spillede afgørende rolle for FN’s flygtninge-konvention

    13. oktober 2015
    For 64 år siden blev den danske kontorchef Knud Larsen præsident for den FN-konference, der i Genève formulerede Flygtninge-konventionen, som siden har forpligtet verdens nationer til at give asyl til personer på flugt
  • Hvorfor er det så svært for Europa denne gang?

    29. september 2015
    I løbet af 1990’erne tog EU’s dengang 15 medlemslande imod 2,8 mio. Balkan-flygtninge, så hvorfor er det så svært for de nuværende 28 at fordele 120.000? Et større og mere økonomisk uensartet EU er en af forklaringerne, men krisen er også anderledes, siger OECD
  • ’Et usynligt jerntæppe rejses i Europa’

    24. september 2015
    Flygtningekrisen har synliggjort et splittet Europa, som vi troede var væk. Den manglende solidaritet risikerer at skabe et nyt jerntæppe gennem kontinentet med langsigtede konsekvenser, siger EU’s Udvidelseskommissær
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Gert Romme
  • Torsten Jacobsen
  • Peter Jensen
  • Grethe Preisler
lars abildgaard, Gert Romme, Torsten Jacobsen, Peter Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer