»Hvis ikke vi får et nyt styre, dør vi,« siger 20-årige Abril Estrada. Hun er en af de mange demonstranter, der siden april har været på gaderne i Guatemalas hovedstad for at demonstrere mod korruption og straffrihed i det, der er blevet kaldt Det Mellemamerikanske Forår.
For Abril Estrada er det første gang i hendes liv, at hun demonstrerer. Men hun overdriver ikke, når hun fortæller om behovet for et nyt styre. Hun bor selv i centrum af Guatemala by og tør ikke gå ud efter mørkets frembrud på grund af den katastrofale sikkerhedssituation i landet.
»Der er skyderier hver dag, og folk dør,« fortæller hun.
Søndag gik Guatemala til valg som kulmination på en turbulent uge. Sidste tirsdag fratog parlamentet præsident Otto Pérez Molina hans politiske immunitet, onsdag aften gik han af og står nu til at blive retsforfulgt for at tage imod bestikkelse mod til gengæld at give lettelser i toldafgifter til importfirmaer.
Nu har den politiske novice og tv-komiker Jimmy Morales overraskende vundet første runde i søndagens præsident- og lokalvalg. Morales’ parti, Frente de Convergencia Nacional, er dannet af tidligere militærfolk.
Selv har Morales ikke været sen til at erklære, at hans sejr er udtryk for folkets trang til nybrud.
Historiske protester
Siden april og helt op til valgene søndag er folk strømmet til Plaza de la Constitución, i hjertet af det historiske kvarter i Guatemala by. Der er tale om de største masseprotester i Guatemala siden revolutionen i 1944, hvor arbejdere, studerende og militærfolk væltede det siddende styre og indførte det først frie valg i landets historie. Funktionærer, menneskerettighedsaktivister, erhvervsfolk, akademikere, feminister, hjemmegående husmødre, kunstnere og studerende har være samlede på torvet, ligesom dele af landets fagforeninger, store bondeorganisationer og indfødte bevægelser. Over demonstrationerne har de båret piñatas, farverige figurer lavet af papmaché, der normalt bliver slået i stykker til fødselsdagsfester, men som nu forestillede den afsatte Pérez Molina.
Ifølge Andrea Ixchiu, journalist og mayansk aktivist, viser protesterne, hvordan folk begynder at overvinde den frygt, som den langvarige borgerkrig fra 1960 til 1996 havde plantet. Her omkom eller forsvandt 200.000 personer.
»Folk begynder igen at gå sammen i sociale netværk,« siger Andrea Ixchiu.
Nogle lederskribenter har trukket paralleller til Det Arabiske Forår. Der er især ligheder til, hvordan de unge har spredt information via Facebook og Twitter og til den genvækkede interesse i politik.
De unge guatemalanere erobrer sociale og politiske rum, som de ikke havde før, og har blandt andet etableret netværk mellem universiteterne – også med de private, hvor elitens børn studerer.
De seneste uger er mobiliseringerne taget til, alt imens medierne, den økonomiske elite, repræsenteret af virksomhedernes interesseorganisation Cacif, og endda politibetjente har lagt brænde på bålet.
Højdepunktet var den 27. august, hvor Guatemala oplevede den største mobilisering i mands minde. Op mod 200.000 mennesker var på gaderne rundt om i landet med krav om, at præsidenten gik af.
Walther López rejste fra det vestlige Guatemala til Plaza de la Constitución, sammen med hele buser af demonstranter:
»Vi mødte op for at vise hele verden, at det ikke handlede om en urban, middelklassebevægelse, men en folkets bevægelse,« forklarer han.
De oprindelige folk er usynlige
De oprindelige folk, der udgør halvdelen af befolkningen, og som ellers flittigt mobiliserer sig, har været relativt usynlige i protesterne. På Plaza de la Constutición har de udgjort et eksotisk islæt i det ellers ret hvide menneskehav.
Dette skete for eksempel, da en mayansk mand røg en cigar, mens en kvinde rørte i en gryde med grøntsager og planter, der brændte på en seng af kul.
»Det er et ritual til ære for Moder Jord,« forklarede kvinden, mens fotografer og andre nysgerrige trængtes omkring dem.
Lolita Chávez, leder af CPO, der repræsenterer mayaerne i den vestlige del af landet, mener, at de oprindelige folk under den nuværende protestbølge atter er forvist til periferien. Hun var selv få stemmer fra at blive valgt ind til kongressen.
»Protesterne fokuserer på korruption, men menneskene ude på landet sulter, og vores konflikter handler om storstilede mine- og elprojekter, der er del af en forceret kapitalistisk udviklingsmodel, som kun fører til forringelse af miljøet, vandmangel og ødelæggelse,« siger Chávez.
Disse konflikter er igen symptom på den historiske ulighed i et land, der er kendetegnet ved koncentration af både ejerskab og rigdom.
De indfødtes kamp stopper heller ikke, hvis Jimmy Morales, med koblinger til militæret, bliver valgt til præsident, mener Chávez .
»Trenden med at bruge militære midler til at kontrollere de indfødte og deres territorier vil fortsætte,« siger hun.
Foråret for regionen
Andre steder i Mellemamerika kigger man misundeligt på begivenhederne i Guatemala. I den honduranske hovedstad, Tegucigalpa, har folk også været på gaderne siden foråret, og også her i protest mod en korruptionsskandale.
En af demonstranterne, Guido Eguiguire, mener dog, at en ild, der nemt bliver tændt, også nemt bliver slukket. Han synes ikke, at honduranerne går i dybden: De er politisk uerfarne, splittede og mangler lederskab. Desuden mangler man en FN-støttet uafhængig anklagemyndighed, som den der i Guatemala står bag de store korruptionsafsløringer.
Eguiguire håber dog, at begivenhederne i Guatemala vil give folket fornyet energi.
Valgdeltagelsen søndag var på 70 procent, hvilket er noget højere end sidste valg i 2011. Mange stærke stemmer fra især byerne havde ellers opfordret til boykot eller i hvert fald udskydelse af valget grundet korruptionsskandalen. Blandt dem landets største landbrugsorganisation, CUC, med Daniel Pascual i spidsen:
»Når vi stemmer, legitimerer vi korruptionen,« mener landmandslederen.
Walther López, demonstrant fra Guatemala, er glad for delsejren med Pérez Molinas afgang, men han synes ikke, at Jimmy Morales eller den socialdemokratiske modkandidat og tidligere førstedame Sandra Torres er egnede som præsidenter.
Siden ingen kandidater fik mere end 50 procent af stemmerne, skal de to ud i en anden valgrunde den 25. oktober. Ifølge López knytter håbet sig især til de hundredtusinder primært unge mennesker, hvis politiske bevidsthed nu er blevet vækket.
Medierne vil simpelthen ganske uden sarkasme fortsætte anvendelsen af forårs metaforen? Det må være et testamente til deres korte hukommelse. Aldrig har en implicit situations analyse været så forkert, som da samtlige medier pludseligt blev Fukuyamaister, før de opdagede at omvæltningerne slet ikke far så "forårs" agtige igen.
Det er - efter min mening - en naiv tiltro at have til en komiker, der nu bliver politiker. Politikerlede manifisterer sig her i en naiv antagelse om at vi blot kan udskifte homo politicus met et ukorrumperet og folkeligt sind i form af en komiker. Jeg tror Guatemala får sig en dårlig overraskelse, når de finder ud af at også komikere kan blive politikere.