Lunkent EU-løfte støtter brexit-brigaden

Debatten om EU og folkeafstemningen om britisk medlemskab glimrede ved sit fraværd, da Labour-partiets nyvalgte formand, Jeremy Corbyn, gav sin jomfrutale på partiets landsmøde i den sydengelske by Brighton tirsdag.

Kun med én sætning – i den timelange tale – henviste han til det emne, der om noget definerer den politiske debat i Storbritannien i øjeblikket.

»Der er intet godt i, at premierministeren turnerer rundt i Europa og forsøger at fjerne arbejderes rettigheder,« sagde Corbyn i talen, der har skabt fornyet usikkerhed om den nyvalgte formands position i forhold til den kommende folkeafstemning.

Corbyn, der stemte nej ved folkeafstemningen om fortsat medlemskab i 1975, blev i forrige uge tvunget til at udsende en utvetydig udtalelse, hvori han lovede, at Labour vil støtte fortsat britisk medlemskab af EU ligegyldigt resultatet af Camerons genforhandling. Udtalelsen kom efter at han – på linje med flere fagforeninger – havde antydet, at han ikke ville støtte fortsat medlemskab for enhver pris – bl.a. hvis Cameron forhandler sig til britisk undtagelse fra EU’s arbejdstidsdirektiv, som hans konservative parti længe har ønsket.

Trods Corbyns løfte til jasiden – der kom efter trusler om tilbagetrædelser – forbliver der tvivl om hans position. Tvivl der kun blev forstærket efter tirsdagens tale.

»Hvad med EU, Jezza. Missede jeg det? Eller er han ligeglad med EU-afstemningen?« skrev en Labour-sympatisør på Twitter efter talen.

Sky-journalist Alex Bath undrede sig også: »Alle taler om, at Corbyn ikke nævnede underskuddet. Hvad med det totale fraværd af EU i hans tale,« spurgte han.

Konsekvenserne

Den fortsatte usikkerhed om, hvor Labour præcis står i forhold til folkeafstemningen, bekymrer mange i det overvejende proeuropæiske parti såvel som tilhængere uden for partiet.

Labours tidligere Europa-talskvinde, Emma Reynolds, sagde i en debat på Labour-landsmødet, at partiet ikke burde have nogle »røde linjer«, som kan tvinge det ind i en position, hvor det støtter et såkaldt brexit.

Ifølge Patrick Dunleavy fra London School of Economics’ Public Policy Group er bekymringen i tilhængerlejren vokset i takt med, at meningsmålingerne har vist et skrumpende flertal for fortsat medlemskab. En ny meningsmåling foretaget af YouGov offentliggjort tirsdag viste for første gang længe et forspring til brexit-fløjen. Ifølge målingen svarede 40 procent, at de ønsker at forlade EU, mod 38 procent der ønsker at forblive. 16 procent har endnu ikke taget stilling.

»Corbyn sagde oprindeligt, at han ikke ville give Cameron en blankocheck i forhold til genforhandlingen i EU. Det ændrede han siden til, at partiet nu vil støtte et ja til at forblive. Men flere fagforeninger er meget anti-EU, og alt det tilsammen gør jasiden meget bekymret,« siger Dunleavy.

»Hele migrationskrisen og den meget langsomme og ineffektive respons fra EU kan også have en effekt,« tilføjer han.

Pawel Swidlicki fra tænketanken Open Europe mener også, at den »ringe opmærksomhed, han gav til et af de definerende spørgsmål i britisk politik i sin tale, viser, at det ikke vil være en personlig prioritet for ham« på trods af, at han har accepteret, at partiet vil støtte fortsat medlemskab.

»Konsekvensen i forhold til folkeafstemningen er svær at forudsige,« siger han til EUobserver.

Koalition?

Et vaklende Labour-parti betyder, at det stort set kun er erhvervslivet, som massivt og konsekvent bakker op om fortsat medlemskab.

»Problemet for ja-kampagnen er, at de ikke ønsker, at det bare er en kampagne anført af erhvervslivet, så der er behov for en stærk Labour-tilstedeværelse, de har brug for fagforeningerne, for De Grønne – for en koalition. Hvis det kun er erhvervslivet, der mener, at landet skal forblive medlem, kan det blive virkelig svært,« siger Dunleavy.

Will Straw, der er direktør for den tværpolitiske gruppe The In Campaign, er helt enig i, at der er behov for en bred koalition for at undgå, at nogle vælgere stemmer imod medlemskab alene for at skabe problemer for Cameron-regeringen.

I en debat om EU på Labours landsmøde sagde han ifølge Huffington Post, at »tv-debatterne og den nationale samtale vil blive rettet imod David Cameron og (finansminister, red.) George Osborne«.

»Der er en risiko for, at det kan blive opfattet som David Camerons og George Osbornes folkeafstemning, og at folk vil sige: ’Jeg kan ikke udstå dem, så jeg stemmer imod, fordi det er deres folkeafstemning’,« sagde Will Straw; søn af den tidligere udenrigsminister Jack Straw.

Professor Tony Travers, ligeledes fra London Scool of Economics, mener dog, at det kan blive svært at skabe en sådan bred alliance, og at Corbyns lunkne opbakning er med til at svække chancerne yderligere.

»Det er en stor udfordring, fordi det, Cameron har behov for at forhandle sig til for at gøre sin højrefløj tilfreds, præcis er dét, der vil skabe vrede på venstrefløjen. Cameron vil ønske at udvande beskyttelsen af arbejdernes rettigheder, hvilket præcis er den slags, venstrefløjen og fagforeningerne er imod,« siger han.

»Hvis du ser tilbage på folkeafstemningen i 1975 var hele det politiske etablissement – Labour, De Konservative og Liberaldemokraterne – om bord (på jasiden, red.). Nu er det muligt, at de to store partier begge vil være splittede,« siger Travers.