Baggrund
Læsetid: 5 min.

Lykketoft vil sætte sine spor i FN

Den nye formand for FN’s Generalforsamling, der i dag flytter ind i sit kontor, ser frem til at få nogle reformer på plads i sin ét år lange embedsperiode
Udland
15. september 2015
Mogens Lykketoft tiltræder i dag som formand for FN’s Generalforsamling

Mogens Lykketoft tiltræder i dag som formand for FN’s Generalforsamling

Marlene Korsgaard Lauritsen

Mogens Lykketoft tiltræder i dag som formand for FN’s Generalforsamling på et tidspunkt, hvor der mere end nogensinde er behov for en stærk lederskikkelse i en verdensorganisation, der har tabt anseelse og indflydelse gennem de sidste 25 år.

At det er en skandinav, der skal lede en forsamling af 183 medlemslande frem til næste september, har givet anledning til behersket optimisme i FN-kredse.

»Mens vestlige stormagter har skåret ned på deres finansielle støtte til FN og gået uden om FN i mange sager, er de skandinaviske lande fortsat engageret i at bevare organisationens indflydelse. De anses stadig for at være en slags helte i FN’s historie,« siger Paul Hoeffel, der var rådgiver for en af Lykketofts forgængere, nicaraguaneren Miguel d’Escoto Brockmann, og FN’s bindeled til ngo-samfundet.

Den nu forhenværende formand for Folketinget virker ikke tynget af de store forventninger. Tværtimod synes han ganske afslappet, fokuseret på sin agenda og opsat på at mingle med nye mennesker lige fra de 183 ambassadører til generalsekretær Ban Ki-moon, pave Frans og præsident Barack Obama.

Lykketoft har benyttet sine tre måneders forberedelsestid til at sætte sig grundigt ind i emnerne og FN’s berømte bureaukrati, hvor procedure ofte overgår hensynet til beslutningsdygtighed.

Selv om han var udenrigsminister i 1990’erne, er hans kendskab til FN – indrømmer han selv – ikke dybt. Trods det kan socialdemokraten tale ganske flydende om organisationens stående udfordringer under interviewet med Information.

Helhedsplan for verden

Mogens Lykketoft bor med sin hustru i Trump Tower et stenkast fra sit kontor og svømmer hver morgen en halv time i et bassin for at holde sig i form. »Med alle de receptioner skal man passe på ikke at tage på,« siger han.

Agendaen for hans år i spidsen for Generalforsamlingen virker allerede nogenlunde klar. Først skal topmødet mellem stats- og regeringschefer i New York i slutningen af næste uge håndteres. Her vil medlemslandene vedtage en resolution, der opstiller 17 bæredygtige udviklingsmål for hele verden til opfyldelse i 2030.

Der er tale om en uhørt radikal og vidtløftig helhedsplan for verdens udvikling i de næste 15 år, der involverer bekæmpelse af fattigdom, sult, uddannelse, vandmangel, overbelastningen af planetens naturressourcer og klimaforandringer.

Dette forløb skal sættes i gang i løbet af 2015-2016, og her har Lykketoft med sin solide baggrund i finans- og erhvervspolitik konkrete ideer om, at erhvervslivet og ngo-grupper skal involveres.

»Vi skal frem til det punkt, hvor det bedre kan betale sig at investere i grøn frem for sort energi,« siger den danske politiker i sit midlertidige kontor i en sidebygning til FN’s hovedkvarter.

»Det kan man jo regulere og beskatte sig til, hvis man vil. Men at få erhvervslivet til at engagere sig endnu mere er den største del af hemmeligheden om, hvorvidt disse mål kan lade sig gøre.«

De største forventninger knytter sig til reformer af FN’s beslutningsprocesser – en meget svær knast at gå i gang med. Her er Lykketoft hjulpet på vej af sin forgænger, Sam Kutesa fra Uganda, der har stået bag arbejdet med at få vedtaget to beslutninger.

Den måske vigtigste blev vedtaget i går, i hvad Lykketoft kalder »den yderste time«.

Det handler om intet mindre end at gøre op med den arkaiske sammensætning af Sikkerhedsrådet, som stammer fra den Anden Verdenskrig og derfor ikke længere afspejler vor tids magtbalance mellem medlemslandene.

Ved FN’s grundlæggelse fik krigens sejrherrer – USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Kina – fast repræsentantskab og vetoret i Sikkerhedsrådet. I 1950’erne blev medlemskredsen udvidet fra 11 til 15 medlemmer, hvoraf de 10 sidder to år ad gangen.

Efter den kolde krig

Siden afslutningen på den kolde krig, de økonomiske mirakler i Japan og Tyskland samt Asiens og BRIK-landenes kolossale økonomiske vækst har flere grupperinger af lande i FN søgt at overbevise Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer om at reformere organet, så det reflekterer forskydningen af magtbalancen.

Men forgæves.

Magten ligger stadig hos de fem, fordi en reform vedtaget af Generalforsamlingen med to tredjedeles flertal ifølge FN’s charter skal godkendes af Sikkerhedsrådet. Blot et enkelt veto kan få det til at falde.

Selv inden for medlemskredsen er der dyb uenighed om, hvordan Sikkerhedsrådet skal reformeres. Tyskland, Japan, Indien og Brasilien mener, den rette løsning er at give dem permanent status med vetoret, hvilket en gruppe på 50 lande, anført af Italien, modsætter sig. Andre taler for en udvanding af vetoretten og skiftende regional repræsentation.

»Den nye formand bør vælge en reformmodel og promovere den åbent i medierne. Der er brug for stærkt lederskab her,« mener Paul Hoeffel.

En FN-kilde, der ønsker at være anonym, mener, det er urealistisk at forestille sig, at Lykketoft kan opnå noget ved at lægge sig ud med de fem faste medlemmer.

Selv siger den nyslåede formand for Generalforsamlingen:

»Jeg skal ikke som formand tage stilling til en bestemt reformmodel. Jeg har ikke lovet noget land, jeg vil påtage mig deres prioritet. Jeg skal få processen til at bevæge sig.«

Cirklens kvadratur

Beslutningen vedtaget af Generalforsamlingen i går er et stort skridt i den rigtige retning. Medlemslandene tog nemlig en rapport udarbejdet af Jamaicas ambassadør til efterretning. Den præsenterer 130 medlemslandes holdning til en reform.

Lykketoft hilser skridtet velkomment:

»Hvis dette papir ikke var blevet anerkendt af Generalforsamlingen, ville arbejdet skulle være startet forfra,« siger han.

Det næste skridt består i at nå til enighed om en resolution, der tager hensyn til alle parters interesser, hvilket svarer til at løse cirklens kvadratur og kræver meget store diplomatiske evner. Heri vil Mogens Lykketoft være involveret.

En bedre chance for at sætte sine spor har den danske politiker måske i forbindelse med en resolution, der blev vedtaget i sidste uge, og som lægger op til en mere åben, gennemsigtig og mindre udemokratisk procedure ved valg af generalsekretærer.

Generalsekretær Ban Ki-moons anden embedsperiode udløber 1. januar 2017. Valget af hans efterfølger vil formentlig finde sted i Lykketofts embedsperiode. I kraft af de nye procedurer – der formentlig vil blive godkendt af Sikkerhedsrådet – vil han dermed få større indflydelse på beslutningen end nogen anden tidligere formand for Generalforsamlingen.

Det kan samtidig blive et historisk valg, fordi mange medlemslande og ngo-grupper presser på for at få den første kvinde valgt til leder af FN.

»Den danske formand har uden tvivl stærk opbakning fra Generalforsamlingen til at opnå så stor indflydelse som muligt på valget,« siger Ian Martin, direktør for Security Council Report – et tidsskrift, der følger Sikkerhedsrådets arbejde tæt. Lykketoft glæder sig over den nye procedure.

»Hidtil har de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet besluttet i et baglokale, hvem der skal være ny generalsekretær. Den nye resolution giver medlemslandene mere medbestemmelse i proceduren. De kan f.eks. anmode kandidater om at stille op og besvare spørgsmål i Generalforsamlingen,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus E. Petersen

"Lykketoft vil sætte sine spor i FN"

Jeps, hvem husker ikke andre fremtrædende formænd for FN's generalforsamling. Lad mig i flæng nævne... ladmignuse..
Jeg må erkende at jeg ikke kender en eneste.
Er det stillingen som ham der ringer med klokken når formanden har nikket, eller ham der organiserer tolkenes indkvartering før og under et møde?
Hvad er funktion og gavn af stillingen overhovedet?
Alle medier, dette inklusive, gør det til en stor ære, men hvad betyder det ret beset?

Claus,
ifølge Lykketoft selv (hørt på P1) har FN's formand tidligere haft en ceremoniel funktion, men en sådan funktion agter han vist ikke ligefrem at tage.

Ole Chemnitz Larsen

Mindst 2500 lovbrud i Skatteministerier, herunder afpresning via trusler om store dummebøder til de forurettede borgere, herunder især kvinder.

Var Finansminister Mogens Lykketoft medansvarlig/hovedansvarlig for.

Grov kriminalitet, målt på strafferammer, som igen og igen er blevet dækket over via nye strafbare forhold som udgangspunkt, herunder bortskaffelse af beviser for strafbare forhold, svarende til overtrædelser af Straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2. som udgangspunkt.

Som udgangspunkt alene fordi det kun er en endelig dom, der kan fastlægge et kriminelt forhold.

Et korrupt myndighedsmisbrug og pligtforsømmelse, der også medfører, at forholdene ikke er forældede, fordi forældelsen regnes fra det sidste strafbare forhold.

Til lykke med din nye stilling Hr. Gedeskaeg. Du skal nok volde Verden yderligere lidelse med din intakte underbevidste neo-liberale sind.

Claus E. Petersen

@Erik Karlsen

Nu er han så ikke formand for FN, men "kun" formand for FN's general forsamling, og jeg har søgt stolpe op og ned for at finde ud af om "posten" indebærer andet end en ceremoniel stilling som gives til små nationer som ikke har skejet ud og gjort alt for mange forlegne.

Vibeke Rasmussen

Men Claus E. Petersen, han er dansker, yay! Er det virklig ikke nok at vide? Det er det da for medierne. :)

"Lykketoft vil sætte sine spor i FN"
Ligesom han satte sine spor i dansk politik, vorherre bevares! Der findes næppe en dansk skatteyder, som ikke har bandet den gamle antisemit langt ned i det sorteste Helvede for bl.a. det store folkebedrag med Arbejdsmarkedsbidraget. Hvis han vil sætte sine spor i FN bliver det fordi han ikke kan komme ud af sine provincielle, danske cirkler, hvor han i fuldt alvor tror at simpelt flertal i FN kan trumfe stormagternes interesser!
Mon ikke han bare må nøjes med sit speciale, nemlig Israel-bashing, den slags har nemlig frit spil i FN.