Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ny domstol skal fjerne mistilliden til TTIP

EU-Kommissionen bebuder det kontroversielle ISDS-voldgiftssystem erstattet af en mere åben domstol i mulig handelsaftale med USA. Uvist om USA vil være med, og kritikerne er ikke tilfredse
’Der har været og er en fundamental mangel på tillid i offentligheden til det traditionelle ISDS-forums fairness og upartiskhed,’ erkendte handelskommissær Cecilia Malmström i går.

’Der har været og er en fundamental mangel på tillid i offentligheden til det traditionelle ISDS-forums fairness og upartiskhed,’ erkendte handelskommissær Cecilia Malmström i går.

AP

Udland
17. september 2015

EU-Kommissionen foreslår nu, hvad den kalder et helt »nyt retssystem for investeringer« som del af den mulige frihandelsaftale med USA, kaldet TTIP. Dermed håber Kommissionen at kunne imødekomme den massive kritik fra store dele af den europæiske offentlighed, Europa-Parlamentet og flere EU-lande af det indtil nu påtænkte ISDS-voldgiftssystem. Samtidig håber man at få accept af en sådan ny TTIP-retsinstans fra USA, der indtil nu har stået fast på at få den kendte ISDS-model med i en handelsaftale med EU.

Europa-Parlamentets Grønne gruppe har dog straks efter handelskommissær Cecilia Malmströms præsentation af det ny forslag afvist det som ren »kosmetik«. Det samme har Greenpeace og andre ngo’er.

Det kendte system kaldet ISDS – Investor-State Dispute Settlement – ville i en TTIP-aftale f.eks. tillade amerikanske investorer og store virksomheder at rejse erstatningssag mod EU eller EU-lande som Danmark, hvis man fandt, at forventede indtjeningsmuligheder blev spoleret af nye love eller regler. Sagerne skulle rejses ved private voldgifter, der opererer uden om og over de nationale domstole og udgøres af tre erhvervsadvokater, der arbejder uden offentlighed og uden appelmulighed.

Denne ISDS-model, kendt fra andre bilaterale handelsaftaler, udløste op mod 150.000 høringssvar – 97 pct. af dem kritiske – da Kommissionen sidste år inviterede den europæiske offentlighed til at kommentere på modellen. Regeringerne i både Tyskland og Frankrig har ligeledes markeret deres modstand mod den kendte model.

Med det nye udspil vil kommissionen skifte ISDS ud med, hvad man nu kalder ICS, Investment Court System.

Fundamental mistillid

»Det er fremgået klart af debatten, at der har været og er en fundamental mangel på tillid i offentligheden til det traditionelle ISDS-forums fairness og upartiskhed,« erkendte kommissær Malmström ved præsentationen af forslaget i Bruxelles i går.

»Vi er nødt til at introducere de samme elementer, som får borgerne til at nære tillid til deres nationale domstole. Det er den eneste måde, der kan skabes tillid til systemet på.«

Derfor vil kommissionen nu arbejde for et system til håndtering af investerings-tvister, hvor de tre private erhvervsadvokater erstattes af regulære dommere, ansat af det offentlige, dvs. EU og USA, og uden interessekonflikter i form af bånd til en sags parter. Dertil skal ICS-instansen i modsætning til ISDS rumme en appelinstans.

»Alle dokumenter vil blive tilgængelige online, og høringer vil være åbne for offentligheden,« sagde Cecilia Malmström, der også understregede, at ICS-instansen skal tage stilling til, om en investor skal have erstatning eller ej, men derimod ikke forholde sig til, om en ny lov eller regel, indført af en regering, skal omstødes.

»Jeg kan forsikre, at retten til at regulere vil blive fuldt ud respekteret og indskrevet, sort på hvidt, i den juridiske tekst,« understregede kommissæren, hvis forslag på 39 sider er fremlagt på EU-Kommissionens hjemmeside.

Cecilia Malmström vil nu konsultere både Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer om ICS-forslaget og på den baggrund udforme forslagets endelige udgave, til præsentation for USA i de fortsatte TTIP-forhandlinger.

»Derfor har vi naturligvis ikke konsulteret USA om det endnu. Men de kan jo læse og læser sikkert, hvad vi nu foreslår.«

Kommissionens udfordring er at søge en løsning, som både er spiselig for USA og kan accepteres af Europa-Parlamentet og EU-landene. Den amerikanske regering kan have sin egen skepsis over for det ny forslag, men har dertil den vanskelighed, at hvis man accepterer et stærkt reformeret system i en TTIP-aftale, så vil det skabe pres for også at ændre det ISDS-system, der p.t. indgår i forhandlingerne mellem USA og 11 stillehavslande om en parallel frihandelsaftale, kaldet TPP.

Kritik fra start

Parlamentets Grønne gruppe lagde straks efter Malmströms pressemøde i går afstand til det ny ICS-forslag.

»Som under ISDS vil virksomheder bevare deres forret til at sagsøge statslige myndigheder, og de vil fortsat kunne vælge at gøre dette gennem private domstole uden om det juridiske system,« siger den Grønne gruppes talsmand Yannick Jadot.

Miljøorganisationen Greenpeace mener, at det nye forslag ligesom det gamle favoriserer store virksomheder og investorer.

»Kommissionen støtter fortsat et retssystem i to hastigheder: En privilegeret ret for multinationale selskaber til at beskytte deres private interesser og en basal ret for borgere samt små og mellemstore virksomheder. Beskyttelse af miljø, sundhed og forbrugere er stadig i fare,« mener Jürgen Knirsch, handelsekspert hos Greenpeace.

Blandt kritikerne er også organisationen Transport & Environment (T&E) i Bruxelles.

»EU kan ikke gemme sig bag et navneskift, når manglerne i ICS forbliver de samme,« siger handelsmedarbejder Cécile Toubeau, T&E, og henviser bl.a. til, at kommissionens ny forslag ikke pålægger udenlandske investorer at gå til de nationale domstole, før de eventuelt går videre til et overnationalt system.

Dilemmaet med Canada

Det ny forslag bringer kommissionen i et ekstra dilemma, fordi man sidder med en færdigforhandlet frihandelsaftale med Canada, som afventer juridisk tjek og efterfølgende politisk godkendelse i Europa-Parlamentet og EU-landene, men som også rummer et ISDS-element, der ikke er reformeret i samme grad som det nu præsenterede ICS-forslag. Så hvordan kan man i TTIP-sammenhæng erkende ISDS-modellens mangler og samtidig i CETA-sammenhæng fastholde nogle af dem?

»Aftalen med Canada er lukket. Den åbner vi ikke,« sagde Cecilia Malmström i går.

»Vi vil diskutere med vore canadiske kolleger, om der kan foretages mindre ændringer i investeringskapitlet, men vi genåbner ikke CETA-aftalen. Det er krystalklart, både fra deres side og fra vor side.«

Såvel Greenpeace som Bruxelles-ngo’en Corporate Europe Observatory har påpeget, at CETA-aftalen giver amerikanske virksomheder mulighed for ’traktat-shopping’: Store amerikanske selskaber som ExxonMobil, Monsanto, Lockheed Martin, Google og mange andre har filialer i Canada, og de vil via disse datterselskaber kunne anlægge erstatningssager mod EU i det canadisk-europæiske ISDS-system, hvis de finder, at et eventuelt nyt ICS-system i en europæisk-amerikansk TTIP-aftale er for restriktivt.

Et centralt argument i TTIP-debatten for at etablere en særlig instans for erstatningssager uden om de nationale domstole har været, at amerikanske virksomheder vil tøve med at investere i EU – og vice versa – hvis ikke de kan få behandlet en tvist med et lands regering ved en instans, der er uafhængig af landets egne domstole. Kommissær Malmström oplyste imidlertid forleden i et svar til den tyske europaparlamentariker Fabio de Masi, at der ifølge de fleste studier »ikke er nogen direkte og klar årsagssammenhæng« mellem internationale investeringsaftaler og udenlandske investeringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mange er virkeligt bekymrerede over hvordan man beskytter investorernes (de rigestes...) interesser mod lovgivning, der kan koste dem penge, men hvem varetager egentligt lønmodtagernes interesser i TTIP? En enkelt sætning burde der vel være plads til i det: "Alle lønmodtagere i virksomheder under TTIP har ret til at organisere sig"! Men det bliver ikke engang nævnt...

kjeld jensen, Torben Skov, Anders Graae, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Uffe Illum, Thomas Barfod, Tue Romanow, lars abildgaard, Dorte Sørensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Hvorfor skal der egentlig være en "overdomstol" i det hele taget? Jeg begriber simpelthen ikke idéen...med mindre det er for at store virksomheder kan sætte sig over nationer, befolkninger, national lovgivning, demokrati. Er der virkelig politikere der kan gå ind for det?

Benjamin Lau Jensen, Bjarne Andersen, Colin Bradley, kjeld jensen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar

Ja, for øjeblikket er store virksomheder (mere end før) i stand til at sætte dagsordenen for den politik, der drives i de enkelte lande.
Det drejer sig om penge - og manipulering på groveste vis - forvent ikke andet!

Benjamin Lau Jensen, Bjarne Andersen, kjeld jensen, Torben Skov og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
georg christensen

Det giver ingen mening, at oprette en NY domstol for at imødekomme privatismens overtagelse af de politisk valgte samfunds systemer. Det er kun den direkte vej frem mod et nyt "imperium" Diktatur, hvor "særinteresser" overtager magten, som folkevalgte politikere burde være ihændehaverne af i form af et "X" på en stemmeseddel. Til hele Europafolket: Lad nu være med at følge jeres korrupte snakke salige politikere. Hvis den Europæiske handel med Amerika, ønskes har jeg et godt holdbart råd, Europas centralbank trykker bare flere værdiløse papirlapper, som så bruges til flygtninge integration. Så vil EURO kursen være på samme trin som dollaren, og behøver aldeles ikke nye "finurlige" hemmelige aftaler. Lige så lidt som magtbegærlige politikeres femtekolonne politikere som bare flytter "troianske" heste omkring i Europa.

NOK må endelig være NOK, det har grundlaget for det engelske socialdemokrati endelig forstået.
Mit store "Til løkke" til grundlaget for det engelske socialdemokrati, I har endelig fået lukket øjnene op.

Vi vil ikke have en frihandelsaftale med USA, hvorfor skulle vi det? Det er væsentligt for staternes kontrol og indtægter, at de kan opkræve afgifter og pålægge regler efter befolkningens ønsker, ikke erhvervslivets. Det er tværtimod af væsentlig betydning, at man igen baster og binder erhvervslivet og forankrer det i det samfund, hvor det fungerer, så det kan virke til fordel for folk og ikke for profit.

Janus Agerbo, Thomas Toft, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, kjeld jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Husk nu - alle mand :)
Vi nærmer os 3.000.000 underskrivere imod TTIP/ISDS
https://stop-ttip.org/

Janus Agerbo, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, kjeld jensen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi vil have en folkeafstemning i hele EU om aftalen.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

"Sagerne skulle rejses ved private voldgifter, der opererer uden om og over de nationale domstole".

Er disse mennesker fuldstændig rablende gale? Storindustriens og EU-Kommissionen flørter med fascisme, det må stoppes. Det er de enkelte stater som skal afgøre hvilke love vi lever efter, alt andet vil aldrig holde. Det må aldrig være ejerne af de store koncerner som skriver lovene, hverken direkte eller gennem deres marionetdukker i EU-Kommissionen.

Hvis der var noget der skulle ligne fairness og upartiskhed, ville der være fuld gennemsigtighed i hele processen for alle i Greenpeace og andre ngo’er.

Torben Lindegaard

@Peter Hansen

Lad os nu holde os til at bestemme, hvordan beslutningsprocessen skal være her i landet.

De øvrige 27 lande finder selv ud af det.

Med mindre USA får en fast stilling som overdommer eller veto ret, så bliver en domstol der kan bestemme noget som helst over US interesser og økonomi ikke til noget. Det ved enhver der har åbent en historiebog. Det her handler om at afgive magt til USA og / eller penge. That's it.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Men domstolene skal ikke arbejde på dansk. Her er eksempelvis hvad Verein Deutsche Sprache skriver om tysk. Tillidsskabende?

http://www.information.dk/544378#comment-1055256