Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny russisk datalov skaber frygt for øget overvågning

Virksomheder, der opererer i Rusland, skal fremover opbevare digitale data om russiske borgere på servere, der fysisk befinder sig i Rusland
Udland
3. september 2015

I Rusland er en ny lov, der i princippet pålægger virksomheder at gemme data om russiske borgere på russisk territorium, netop trådt i kraft. Dermed befinder mange tusinder af både russiske og internationale virksomheder, der også opererer online, sig nu i en juridisk gråzone.

Loven, der er trådt i kraft fra 1. september, er del af Vladimir Putins såkaldte ’CIA-projekt’, hvis formål er at vriste kontrollen over internettet fri af, hvad der ses som amerikansk dominans. For de russiske myndigheder handler det på én gang om at sikre nemmere adgang for de indenlandske sikkerhedstjenester til onlinedata – og mindske risikoen for, at fremmede stater, især i USA, får samme adgang.

Loven har skabt uro blandt internetgiganter som Facebook, Twitter og Google, som nu vil skulle flytte data om russiske brugere over til servere, der fysisk befinder sig i Rusland, lige som de skal underrette den russiske internetvagthund, Roskomnadzor, om deres placering. Som det ofte er tilfældet for russisk lovgivning, er lovens nøjagtige omfang uklart. Ej heller står det klart, om den vil blive håndhævet konsekvent eller kun er et værktøj, der kan bruges, hvis særlige situationer indbyder til det.

»Der er en del nuancer og indirekte selvmodsigelser i loven,« siger Irina Levova, strategisk projektchef på Internet Research Institute i Moskva. »For det første er det uklart, hvad man præcis skal forstå ved ’personoplysninger’. Teoretisk må det betyde data, der kan identificere en person. At have en facebookkonto er måske nødvendigvis nok – for den behøver jo ikke at stå i eget navn.«

»Det er svært,« sagde Levova, at »sætte sig ind i tankegangen hos vores internetlovgivere og at forstå, præcis hvad formålet med loven er«.

Roskomnadzor har allerede gjort en undtagelse for flyrejsedata, som i henhold til internationale konventioner skal opbevares internationalt. Levova vurderer, at det vigtigste mål indtil videre er det russisksprogede marked. Det vil sige virksomheder, der køber og sælger produkter eller tjenester i Rusland til russere, men lige nu gemmer forbrugerdata i servere i udlandet.

»De multinationale internetgiganter er ikke noget primært reguleringsmål. Det handler mere om banksektoren, flyrejser, hoteller, mobiloperatører, e-handel,« siger Roskomnadzor-talsmand Vadim Ampelonsky til radiostationen Kommersant-FM. Men selv om han insisterer på, at der på kort sigt ikke er umiddelbare planer om at håndhæve loven over for Facebook og andre, lader han muligheden for, at det kan ske senere, stå åben.

»Vi siger ikke, at vi vil lukke dem ned, hvis de ikke flytter deres data til Rusland. Og i 2015 vil vi absolut ikke sige det. Planen for kontrol for 2015 er allerede udarbejdet, og Facebook, Twitter og Google er ikke del af den,« siger han.

»Det er ikke meningen med den lov, at den skal tages bogstaveligt,« siger Andrej Soldatov, undersøgende journalist og medforfatter af The Red Web – en kommende bog om internettet i Rusland. »Ideen er at skabe påskud til at tvinge de store globale virksomheder til at tale med Kreml. Og tvinge dem til at åbne kontorer her, hvilket vil gøre dem mere modtagelige for pres fra myndighederne.«

Wikipedia-striden

Af de store internetgiganter har kun Google et kontor i Moskva. Facebooks repræsentanter mødtes for nylig med embedsmænd fra Roskomnadzor for at udveksle synspunkter.

Soldatov siger, at en stor del af loven skal ses som et led i Ruslands kamp mod https-protokollen (en protokol på internettet, der oftest bruges i forbindelse med tjenester hvor kun afsender og modtager må kende meddelelsen), der bruges af både Gmail og Facebook.

De russiske sikkerhedstjenesters system til overvågning af internettet kan ikke håndtere https på grund af den i protokollen anvendte kryptering.

»Når man bare er på Facebook som passiv læser, er forbindelsen ukrypteret, men lige så snart man foretager en ikkeoffentlig aktivitet på Facebook, f.eks. hvis man sender en besked, går data gennem to eller tre servere og bliver derved utilgængeligt. Myndighederne har brug for en adgang før krypteringen,« siger Soldatov. Nogle ser også den nylige strid med Wikipedia som knyttet til de bekymringer, de russiske myndigheder har for https.

Wikipedia benytter samme protokol, der indebærer, at for at forbyde en bestemt side, må hele webstedet forbydes. Russiske myndigheder krævede, at Wikipedia nedtog en side om et bestemt lægemiddel, og da Wikipedia nægtede, blev hele dets websted kortvarigt sat på listen over forbudte websteder.

Nettet nedbryder alle grænser

Ud over at stille flere data om det russiske internet til potentiel rådighed for de russiske myndigheder kan loven også blokere for adgang fra Vesten. Efter Edward Snowdens afsløringer har Rusland og mange andre lande været foruroligede over, så let adgang amerikanske myndigheder har til data om internetbrugere. I Rusland har disse historier næret en paranoia for politisk indblanding og forsøg på at fremtvinge et regimeskift.

Den russisk parlamentariker Irina Jarovaja sagde sidste år, at internettet »nedbryder alle grænser og underminerer ideen om suverænitet«, og at internettet »griber ind i interne suveræne interesser og ødelægger den nationale sikkerhed«.

Sidste måned udtalte Nikolai Patrushev, formand for Ruslands sikkerhedsråd, at regeringsembedsmænd ikke bør bruge tjenester såsom WhatsApp og Google, fordi de så gør sig sårbare over for at få deres kommunikation opfanget.

Til kamp mod CIA-projektet

Sidste år påstod præsident Putin, at hele internettet var et ’CIA-projekt’. Udtalelsen satte gang i en diskussion om, hvordan man kan skabe et russisk internet, der er befriet for udenlandsk lureri, og disse overvejelser har givet spillet ind på den ny lov.

»Det er da herligt, at de [USA, red.] har opfundet iPhone, men når man åbner for sin iPhone og ser kameraet, må man spørge sig selv, om det er meningen, at det også skal fotografere dig selv på et eller andet tidspunkt,« sagde den russiske oligark Konstantin Malofeyev på et internetforum i Moskva tidligere på året.

»Rusland var de første i rummet og på Antarktis, men vi kontrollerer ikke disse ting. De styres af internationale chartre. Hvorfor skal USA styre internettet?«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvilket bringer dem helt på linje med USA. E. Snowden har gjort os en stor tjeneste ved at afsløre den stigende overvågning som alle lande efterhånden foretager.