Læsetid: 4 min.

Østlande vil ikke dikteres af EU

Når EU’s østlande er skeptiske over for kommissionsformand Jean-Claude Junckers flygtningekvoter, bunder det mest af alt i frygten for, at andre skal bestemme over dem, mener polsk professor
En tjekkisk politikvinde registrerer en syrisk flygtning, der sammen med mindst 200 andre flygtninge er ankommet til Breclav i det sydlige Tjekkiet med tog fra Ungarn og Østrig.

Igor Zehl

11. september 2015

Frygten for muslimske flygtninge i et homogent land som Polen, hvor 98 procent af befolkningen er katolikker, fylder sin del i den polske flygtningedebat. Men ifølge Slawomir Józefowicz, der er professor i statskundskab ved Warszawa Universitet, er det helt tydeligt, hvad der er det mest skræmmende for polakkerne og deres naboer i Tjekkiet og Slovakiet – nemlig et »knæfald for EU«.

Hvis det står til Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, skal Polen tage 9.287 flere flygtninge end hidtil antaget. Tjekkiet skal tage 2.978 flere. Og Slovakiet 1.502 flere flygtninge.

Juncker fremlagde i sin ’State of the European Union’-tale onsdag, at i alt 160.000 flygtninge skal fordeles i kvoter mellem EU’s medlemslande. Det er 120.000 flere end de 40.000, som Juncker annoncerede i maj.

»Jeg håber virkelig, at alle – denne gang – vil være med om bord,« sagde Juncker i sin tale.

Men Tjekkiet og Slovakiet har allerede sat foden ned og har sagt nej. Polens premierminister, Ewa Kopacz, sagde onsdag, at Polen er klar til at tage flere end de 2.000 flygtninge, landet først havde sagt ja til. Men om den polske regering vil gå med til at tage flere end 9.000 ekstra flygtninge, er stadig usikkert. Premierministeren har dog ikke lagt skjul på, at hun ikke bryder sig om kvoterne fra EU.

Spørger man Slawomir Józefowicz, handler modstanden ikke om regionens evne til at tage de ekstra flygtninge. Det handler om landets vilje til at lade sig presse til det.

»Det her handler primært om konsekvenserne af at give efter for pres fra EU. Polakker, tjekker og slovakker er grundet deres historie meget sensitive i forhold til deres uafhængighed og suverænitet. Så bare at acceptere EU’s krav uden nogen form for modstand eller uden betingelser ville indadtil se ud, som om vores politikere i virkeligheden ikke er uafhængige,« siger professoren.

Marionetdukker

På mandag er der møde mellem EU-landenes indenrigsministre, hvor aftalen om kvoter skal diskuteres. Men allerede nu tegner udtalelserne fra Polen, Tjekkiet og Slovakiet et klart billede.

I en officiel udtalelse har den polske premierminister understreget over for polakkerne, at det kun er de enkelte medlemslande i EU, der kan bestemme, om de vil tage flygtninge. Den tjekkiske premierminister, Bohuslav Sobotka, har været ude med lignende udtalelser og sagt, at en fordeling af flygtninge burde være frivillig frem for påtvungen fra EU’s side.

Og Slovakiets premierminister, Robert Fico, stemmer i.

»Når Tyskland og Frankrig gør noget, må vi ikke bukke under og følge i deres spor. Vi har vores egen holdning til tingene,« sagde han onsdag i slovakisk tv.

Retorikken er ifølge professor Józefowicz stærk og et tydeligt symptom på, at regeringerne i Polen, Tjekkiet og Slovakiet vil vise deres befolkninger, at de har mere at skulle have sagt, end EU har. Regeringerne vil gerne vise, at de kan stå imod, når Bruxelles kommer med krav.

»Det er et magtspil. Regeringerne vil for alt i verden ikke ses som EU’s marionetdukker,« siger professoren. Han mener derfor, at det ville være langt nemmere at få landene med på at tage flere flygtninge, hvis det blev fremlagt som deres egen idé og ikke noget, som EU tvinger dem til.

»Flere eksperter i Polen forestiller sig faktisk, at den polske regering vil kunne komme med et udspil, hvor de tilbyder at tage ikke 9.000 men 15.000 flygtninge. Det ville være upopulært blandt store dele af den polske befolkning, men derved kunne regeringen give et indtryk af, at de er i kontrol og to skridt foran EU,« siger Slawomir Józefowicz.

Moralprædiken

EU’s østlande er tidligere blevet kritiseret med beskyldninger om, at de ikke vil være med til at løfte opgaven med at fordele flygtninge i Europa. Et af kritikpunkterne er gået på, at særligt Polen selv benytter sig flittigt af den fri bevægelighed i EU.

I sin tale onsdag berørte Juncker et andet kritikpunkt af særligt Polen og Slovakiet, som før har meldt ud, at de kun vil tage imod kristne flygtninge, da disse vil være nemmere at integrere.

»Europa har før gjort den fejl at skelne mellem jøder, kristne og muslimer,« sagde Juncker i sin tale.

Men ifølge Slawomir Józefowicz er denne retorik, hvor der henvises til blandt andet Anden Verdenskrig, netop med til at bære brænde til bålet i østlandene.

»Her i regionen er det en udbredt opfattelse, at Tyskland er så venligtsindet over for flygtninge, fordi landet føler, at det skal råde bod på fortidens forbrydelser,« forklarer professoren. Men denne faktor spiller ikke ind i Polen og resten af regionen, mener han.

»Der er ingen skyldfaktor her. Tværtimod ser de fleste mennesker i Polen og nabolandene sig som historiens ofre – ofre for andre, stærkere nationer,« siger Slawomir Józefowicz. Derfor opfatter mange polakker Junckers ord som en »malplaceret og ahistorisk moralprædiken«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu en EU-fallit

Det postkommunistiske stres-syndrom er stadig udbredt i Østeuropa, så det uigennemtænkte EU-kvotediktat fra junker-formanden styrker kun modviljen – men der er imidlertid slet ingen grund til denne frygt – for EU-bureaukraterne har, helt i overensstemmelse med deres kroniske totalitære tankegang, ’glemt’ at spørge flygtningene, der utvetydigt stemmer med fødderne – og de bærer dem helst helt andre steder hen …

Østeuropa har fået lov til at blive betragtet som ansvarlige lande, der kan leve op til fællesskabets standarder. Det ønsker de så ikke. Hvad skal man sige? De skulle aldrig have haft andet end en associeringsaftale.

Torben Lindegaard

@Jan Weis

Det er alt for nemt blot at tale om EU-bureaukrater.
Tyskland og Sverige kan ikke holde til at tage imod så stor en andel af flygtningene.

Grækenland, Italien og Danmark har fundet på en praktisk løsning - vi losser flygtningene hurtigt gennem landet, og Danmark sørger for med annoncekampagner i nærområderne, at flygtningene i hvert fald ikke søger asyl her i Kongeriget.

Der er helt åbenbart brug for en fælles Europæisk løsning, eksempelvis den Dublin II Juncker skitserede.

Det helt forrykte er, at Danmark kan tiltræde en Dublin II eller træde ud af ordningen - vi kan ikke være med i forhandlingerne om udformningen af Dublin II.

Det er bare så totalt stupidt.