Læsetid: 6 min.

Politikere overdriver krisens omfang

Omkring 360.000 flygtninge er ankommet til Europa i løbet af 2015 og har skabt panik i de europæiske hovedstæder samt udstillet EU-samarbejdets manglende solidaritet. Men i virkeligheden er krisen langtfra den uoverskuelige ’flodbølge’, den bliver beskrevet som, mener organisationer og eksperter
Flygtninge, der netop er ankommet i Grækenland. I et udspil fra EU-Kommissionen onsdag, lægger formand Jean-Claude Juncker op til en europæisk fordeling af flygtningene, der lige nu er i Ungarn, Italien og Grækenland.

Flygtninge, der netop er ankommet i Grækenland. I et udspil fra EU-Kommissionen onsdag, lægger formand Jean-Claude Juncker op til en europæisk fordeling af flygtningene, der lige nu er i Ungarn, Italien og Grækenland.

Petros Giannakouris

10. september 2015

»Det, der lige nu finder sted for øjnene af os, risikerer at få eksplosive konsekvenser for hele Europa,« skrev den ungarske premierminister Viktor Orbán forleden i den tyske avis Frankfurter Allgemeine.

Den tyske Kansler Angela Merkel har beskrevet flygtningekrisen som »den største udfordring, jeg har oplevet i min tid som kansler«, mens den italienske udenrigsminister, Paolo Gentiloni, har forudsagt, at Europa enten vil »genopdage sin sjæl eller miste den for altid« som resultat af krisen.

Læs også: ’Det her er en helt ny situation for dansk politi’

Det har ikke skortet på dramatiske beskrivelser af flygtningekrisen, dens størrelse og mulige konsekvenser – heller ikke i medierne, hvor de ca. 360.000 flygtninge, der er ankommet i år, er blevet beskrevet som en »flodbølge« i artikler med overskrifter som »Sluserne står vidt åbne«, »Bibelsk eksodus« og »Europas største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig«.

Men beskrivelserne i medier og blandt politikere er overdrevne, siger en række menneskerettighedsorganisationer og migrationseksperter.

»Denne ’bølge af mennesker’ er mere som en rislen, når vi holder den op imod den pulje, som skal absorbere den. Den Europæiske Unions befolkning er på omkring 500 millioner. Det seneste skøn er, at omkring 340.000 er kommet irregulært ind i Europa i år via Middelhavet eller Balkan. Med andre ord, tilstrømningen i år er kun 0,068 procent af EU’s befolkning,« skriver Human Rights Watchs direktør, Kenneth Roth i et debatindlæg.

Han bakkes op af Eugenio Ambrosi, regional direktør for EU i den Internationale Organisation for Migration (IOM), der sammenligner den nuværende krise med tidligere flygtningekriser i Europas historie.

»Det nuværende antal flygtninge er ikke højere, end hvad vi oplevede efter Kosovo-krigen og den foregående krig på Balkan. Reaktionen er bare mere panisk. Dengang tog Tyskland alene omkring 300.000 flygtninge fra Kosovo. I dag har vi omkring 360.000 flygtninge fordelt på hele Europa,« siger han i et interview med Information.

Læs også: Et brutalt foruroligende billede

Han tilføjer, at dette »tydeligvis ikke er en krise, Europa ikke kan håndtere« og påpeger, at der var 11 mio. fordrevne i Europa efter Anden Verdenskrig.

»Så det antal, der er ankommet, er ikke højt sammenlignet med andre konflikter, og det er langt lavere, end hvad andre regioner rundt om i verden oplever. Der er i dag to mio. syriske flygtninge i Tyrkiet, 1,3 mio. i Libanon og omkring en mio. i Jordan. Kenya har siden 1992 haft 500.000 somaliske flygtninge boende, så det antal, der kommer til Europa, er på ingen måde dramatisk i forhold til Europas økonomiske magt og befolkningsstørrelse,« siger Ambrosi.

Han tilføjer, at »kun seks procent af verdens flygtningebefolkning befinder sig i Europa, mens 84 procent er i Afrika«.

»Så det er tydeligvis ikke sandt at sige, at de alle kommer til Europa eller forsøger at komme hertil. Langt de fleste bliver i nærområderne.«

EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker lagde sig onsdag i sin tale om unionens tilstand på linje med Eugenio Ambrosi og Kenneth Roth, da han opfordrede europæerne til at sætte flygtningekrisen i perspektiv.

»Europa i dag (…) er langt det rigeste og mest stabile kontinent i verden,« sagde han.

»Vi har midlerne til at hjælpe dem, der flygter fra krig, terror og undertrykkelse. Jeg ved, at mange vil sige, at det er meget godt, men at Europa ikke kan tage alle (…) Men lad os være ærlige og sætte tingene i perspektiv,« sagde han.

Antallet af syriske flygtninge i Libanon udgør 25 procent af befolkningen, »og det i et land hvis velstand kun udgør en femtedel af EU’s«.

Stadig et lille tal

Heaven Crawley, professor med speciale i international migration ved Coventry University i England, er helt enig i, at det er forkert, når europæiske politikere som bl.a. den britiske premierminister David Cameron siger, at de europæiske lande ikke bare kan tage »flere og flere flygtninge«.

»Godt 300.000 flygtninge er ankommet til Europa, så det er stadig et meget lille tal, vi taler om. Hvis Europa – det rigeste sted på planeten – ikke kan rumme dem, så kan ingen,« siger hun til Information.

Læs også: Asylsystemet, der er i stykker

»Folk taler om arbejdsløshed og boligkrise, og ja det er også rigtigt, men alt i alt er de fleste af os rigtig godt stillede,« tilføjer Crawley og påpeger, at Europa vil skulle tage »rigtig mange mennesker ind«, før det vil få en effekt på de europæiske velfærdssystemer.

»Ifølge den tankegang antager man desuden, at flygtningene vil blive en økonomisk byrde frem for et gode, men dem, der migrerer, er som regel de bedst uddannede. Jeg – og andre – har lavet undersøgelser, der viser, at migranterne i Storbritannien er langt højere uddannet end den gennemsnitlige britiske befolkning, så forestillingen om, at de bare vil sidde og modtage bistand er forkert. De genererer dynamik på arbejdsmarkedet, og det ved enhver regering.

Det britiske indenrigsministerium har lavet deres egne undersøgelser, der viser, at migranter bidrager positivt til systemet,« siger hun.

Eugenio Ambrosi tilføjer, at Europa som kontinent har en aldrende befolkning og derfor har voldsomt brug for migranter i de kommende år.

I 2050 kan EU-staterne stå med mellem 40 og 60 mio. ubesatte stillinger, mens Tyskland allerede i 2020 kan opleve mangel på over to millioner arbejdere, påpeger han. Allerede i dag nyder kontinentet godt af de herboende migranter.

»Otte procent af den europæiske arbejdsstyrke er migranter – uden dem ville vi have et problem. Så migranterne er ikke i konkurrence med os – de er et redskab, der kan hjælpe os,« siger han.

Hvorfor fjendtligheden?

Så hvis det ikke er pengene – og hvis der ikke er en fare for at underminere det europæiske velfærdssystem – hvad er det så, der får politikere som integrationsminister Inger Støjberg (V) til at gå så vidt som til at indrykke annoncer i udenlandske avis er for at skræmme flygtningene væk? Og får millioner af europæiske vælgere til at stemme på indvandrerfjendtlige partier som Dansk Folkeparti, britiske Ukip, franske Front National, hollandske Frihedspartiet osv.?

»Det er det sociale og kulturelle aspekt; det handler om religiøs identitet. Selv den yderste højrefløj taler ikke meget om job længere, for den ved, at det argument er tabt. Nu taler den om ’vores kultur, vores identitet’,« forklarer Heaven Crawley.

Eugenio Ambrosi mener, at der er en »frygt for diversitet« i Europa.

»Der eksisterer en kulturel eller mental mekanisme, som får os til at frygte alt det, der er anderledes,« siger han og mener, at politikerne har udnyttet denne frygt i valgkampene.

»Det er det ældste trick i bogen – at skabe en fælles fjende, som man kan få folk til at stå sammen imod. Det er dybt beklageligt, hvor meget den tankegang har sat sig fast i befolkningerne, og det er en mentalitet, vi bør korrigere ved at bidrage med sandfærdig information om migration,« siger han.

Både Ambrosi og Crawley mener, at den eneste måde at løse flygtningekrisen på sigt er ved at skabe en lovlig indgang til Europa – en måde hvorpå flygtninge og andre migranter kan søge om asyl eller anden ophold på udefra.

»Det er i vores egen interesse at oprette sådanne systemer – det vil ikke kun hjælpe flygtningene og underminere menneskesmuglerne, det vil også hjælpe Europa,« siger Ambrosi.

Junckers forslag til fordelingsnøgle

EU-Kommissionen vil fordele 120.000 flygtninge fra Italien, Grækenland og Ungarn ud på samtlige andre EU-lande med undtagelse af Danmark, Storbritannien og Irland, der alle står uden for den fælles asylpolitik.

Fordelingen er blevet til på baggrund af landenes størrelse, BNP, arbejdsløshedstal og hidtidige antal asylansøgere.

Serie

Seneste artikler

  • Dansk kontorchef spillede afgørende rolle for FN’s flygtninge-konvention

    13. oktober 2015
    For 64 år siden blev den danske kontorchef Knud Larsen præsident for den FN-konference, der i Genève formulerede Flygtninge-konventionen, som siden har forpligtet verdens nationer til at give asyl til personer på flugt
  • Hvorfor er det så svært for Europa denne gang?

    29. september 2015
    I løbet af 1990’erne tog EU’s dengang 15 medlemslande imod 2,8 mio. Balkan-flygtninge, så hvorfor er det så svært for de nuværende 28 at fordele 120.000? Et større og mere økonomisk uensartet EU er en af forklaringerne, men krisen er også anderledes, siger OECD
  • ’Et usynligt jerntæppe rejses i Europa’

    24. september 2015
    Flygtningekrisen har synliggjort et splittet Europa, som vi troede var væk. Den manglende solidaritet risikerer at skabe et nyt jerntæppe gennem kontinentet med langsigtede konsekvenser, siger EU’s Udvidelseskommissær
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Hanne Ribens
  • Bjarke K. Hansen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Carsten Mortensen
  • Thorbjørn Thiesen
  • Gert Romme
  • Anders Vang Nielsen
  • Benjamin Bach
Benno Hansen, Hanne Ribens, Bjarke K. Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Mortensen, Thorbjørn Thiesen, Gert Romme, Anders Vang Nielsen og Benjamin Bach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enig i at det er en overskuelig problemstilling p.t. ,men er det nu ikke rettere medierne der har skabt krisestemningen

David Zennaro, nils hommel, Søren Jessen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

Men den kulturelle identitet er langt væsentligere end økonomien. Man kan altid få økonomien i gang ved at fremstille det, man mangler. Kulturen opbygges over århundreder - og de flygtninge, vi modtager, vil være de sidste til at se stort på kulturen.
Til gengæld er kulturen stærk nok i Europa til at undgå påvirkning fra fremmede mindretalskulturer - til gengæld er den tydeligvis udfordret af den amerikanske kommercialisme.

David Zennaro, Flemming Berger, Stoffer Grønnegaard, Thomas Toft, Mikkel Madsen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Hej Peter. Vores kultur skal skam nok bestå fint. Det sjove er så, at flygtningenes kultur også kommer til at bestå fint her. Det kommer til at ske i de eksisterende parallelsamfund, som bliver større og større. Det er sådan, det sker i alle lande på jorden, hvor fremmede kulturer mødes, og jeg kan ikke se den mindste indikation af, at det skulle blive anderledes her.

Ja og det fungerer.
Hvordan forestiller man sig ellers det sker ?
Man kan tage til det tidligere sovjet og komministiske lande for at se hvilke kultur de havde og har. Eller Kina. Jeg foretrækker en vesteuropæisk og amerikansk variant. Det giver valg og frihed.

Jeg synes man bør respektere det synspunkt, at landene i EU er i 2010'erne ikke længere stabile samfund med nationale identiteter, da de konstant undergraves af indvandring. Så kan man mene, at sådan er det bare, men skal det bare være sådan?

Troels Ingvartsen, Preben Haagensen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Nogle følder sig overhalet af virkligheden, det der faktisk rigtig, om det drejer sig om klimaet, vi der også over haler der, eller omm flygtning som er konsekvens af krig, dvs. af politik; en måde for at se forlens I stedet for altid baglens er at ikke reagerer med religiøse argumenter, det er fortid, det skal argumenterers med "demokratis" argumenter, de bliver hørt af mere end 90 % af folk. Rektionære og tilbagestående mennesker finds over alt, selvom ser man dem tavse I øjeblikke, de giver ikke op. Men tilbage til virkligheden . Også her er der risiko for situationen går baglens når alt falder til rå. Så skal man nødvendigvis forhales igen af virkligheden. Fohaling af virkligheden betyder "når mennesker ikke kunne forudser den eller finde traditionel løsning. Den kommer bare I store historiske begivenheder.

Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Hans Kristian Hansen

Nej politikerne lyver. De aner intet om omfanget af deres vedtagelser. Problemet er at de forgiver at forstå hvad de laver. Det gør de bare ikke. De vedtager alt muligt, har meninger om alt muligt, principielle for det meste, men sandheden er bare, at de ingen som helst kendskab har til fremtiden og fremtidens pragmatiske hensyn.

Politikerne er fyldt med fraser, ideologisk nonsens uden hensyn til virkeligheden. Politikerne kan ikke, for de har ikke pragmatiske uddannelser, forstå en virkelighed de benægter, kan enkelt fordi politikerne ingen pragmatisme besidder. Politikerne henholder sig i stedet til forældede ideologier, lidt på samme måde som religionerne førhen. Det skyldes at politikerne er for dårligt uddannede, og de ingen erhvervserfaring har. Det er noget vrøvl at man ikke behøver opdateret viden, og forståelse, for at varetage et ministerielt ansvarsområde, eller på anden vis at sidde på beslutningsprocesserne.

I takt med en teknologiske evolution, så er politikerne kørt bagud "dansen". Repræsentation af folkestyret kan ikke varetages af individer der ikke forstår pragmatisme. Det er ligegyldigt at det handler om f.eks. Enhedslisten, Socialdemokraterne eller Venstre. Det er ikke længere dem det handler om.

Ingen politikere, heller ikke hverken tyskere eller svenskere, fatter en verden med overbefolkning i vente. FN er til grin, og EU kolapser, inklusiv Dubling ministerielt, Schengen med mere, ganske enkelt fordi tosserne ikke fatter omfanget af eksistentialistisk pragmatisme. Så kan de "smykke" sig med professorable titler, elistiske højre- eller venstre orienterede, mere eller mindre arbejdsløse som de er, men sagen er bare at de ikke fatter hvad der sker. De har ganske enkelt ikke det nødvendige erfaringsgrundlag.

Hvad så små venner? Hvem overdriver hvad? Fakta er at denne globale overbefolkningstrussel aldrig før er set. Hvad får den af fremtidig betydning, og hvem nægter at forstå konsekvensen?

Hvornår stiger verdens befolkningstilvækst til 9 milliarder? Hvornår er den ikke længere bæredygtig? Javist kære tåber, i fatter i sandelighed ikke hvad det her handler om.
I det hele taget

Per Torbensen, Niels Henrik Højbjerg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hans Kristian Hansen, der er intet, der tilsiger, at 'overbefolkningen' er en overhængende fare. Men af forskellige årsager er det alligevel ønskværdigt, at fødselstallet bringes ned - fordi folk lever længere, den materielle tryghed KAN være større, og produktiviteten pr. individ allerede længe har haft et omfang, så ganske få reelt behøver at arbejde i primærsektoren for at mætte alle.
Hvad vi har er en uretfærdig fordeling. Og en masse andre problemer, som også kunne bringes bedre under kontrol med et faldende fødselstal på verdensplan.
Men Germaine Greer påpegede allerede for 30 år siden, at hvis kolonialistisk tankegang uvilkårligt på mange måder vil arbejde underbevidst for at standse andre befolkningers vækst. Hendes stilfærdige opfordring var at forstå, at så længe der er kvinder i verden, der udstødes for ikke at kunne få børn, vil væksten i fødsler ikke kunne standses, før man har gjort noget for dem.

Sandheden er mht. flygtningene den simple, at Europa selvfølgelig ville kunne rumme de 10% af egen befolkning på verdensplan, der udgør den høje andel af flygtninge, vi for tiden ser - hvis det var en løsning; men det er ikke en løsning, det er en løsning at kappe båndet til dem, der sender folk på flugt, og som fører politik, der ud- og begrænser helt almindelige menneskers levekår og frihed i verden.
Kun det ægte demokrati kan løse den type kriser.

Flemming Berger, Ole Henriksen, Stoffer Grønnegaard, Mads Berg og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Hans Kristian Hansen

Beklager jeg ikke rettede fejl i teksten herover.

Sagen er er bare, at i henhold til estimater, så oversiger den globale befolkningstilvækst bæredygtighed omkring 2050. Det sidder man jo ikke med Dublin forordningen i baghovedet, men pointen er blot, at politikerne ikke aner hvad de skal stille op imod virkeligheden.

Det gør de ikke engang vedr. EU lovgivningen, eller FN konventionernes (tåbelige) hensigtserklæringer. Politikerne aner overhovedet ikke hvordan de skal håndtere den åbenlyse globale overbefolkning, ganske enkelt fordi den VIL, kommer til, fuldstændigt, at ændre spillereglerne.

Liliane Murray, Niels Henrik Højbjerg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Isoleret set, så vil denne (lille) bølge ikke ændre befolkningssammensætningen i Europa, det er korrekt som sådan.
Men fejlen i artiklen er, at man kan ikke se isoleret på 2015, som om vi eksisterer i en tidsmæssig osteklokke.

Den bølge af indvandrere og flygtninge, der kommer nu, lægger sig oveni andre tidligere bølger, og der kommer af den grund en kumulativ effekt. Derfor kan 2015 ikke anskues isoleret, akkurat som det ville være absurd at se på et nogle få europæiske nybyggere i Nordamerika i 1700-tallet som et isoleret fænomen.

I det skandinaviske tilfælde har ikke-vestlige indvandrere og flygtninge vist sig overordnet set ikke at bidrage positivt til nationaløkonomien. Især ikke indvandrere fra Mellemøsten og Somalia. Ikke-vestlige indvandrere fra f.eks. Sri Lanka, Vietnam og Kina klarer sig væsentlig bedre end gennemsnittet af ikke-vestlige indvandrere, selv bådflygtningene fra Vietnam.
-Det er fakta, som vi må forholde os til; fakta, der viser at vi af forskellige grunde ikke har knækket integrationskoden for især grupperne fra Mellemøsten og Somalia, trods at mange af dem har været i Danmark i 20, 30 eller 40 år.

Finn Thøgersen, Per Torbensen, Morten Pedersen, Kim Houmøller og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Hans Kristian Hansen

Det er der nu altså Peter Hansen.

Med mindre der sker en ubekendt faktor. Den kan være pandami, nye krige, eller politiske systemnedbrud. Det er der ingen der ved, men estimeret befolkningstilvækst er ikke vanskelig på baggrund af hidtidige beregninger.

Holde de stik, guderne tro andet, så vil denne befolkningstilvækst naturligvis ændre spillereglerne globalt.

Jeg håber du har ret, men der er grund til at antage andet.

@Mikkel Madsen
Korrekt at man ikke kan se 2015 isoleret. Det er derfor, man skal sætte ind overfor årsagerne til at folk bliver nødt til at flygte, mere end at diskutere et symptom. Fremtiden kan ikke reddes ved at bygge mure om Europa og afvise indvandrere ved grænsen. Fremtiden kan reddes ved at undgå, at det overhovedet sker.

Det er ikke en naturlov, at der skal være borgerkrig i Syrien. Det er en konsekvens af, at verdenssamfundet har forholdt sig passivt overfor først en 4-årig tørke, dernæst et lands langsomme forfald.

Man kan gå så vidt i sin analyse af krisen, at man kalder det for en klimakrise, dvs. at for at undgå enorme folkevandringer i fremtiden, skal mennesket holde op med at smadre naturen, herunder atmosfæren.

Hvis man tror, at Europa/Danmark/Vesten kan sejle sin egen sø, mens resten af verden forfalder, kan man tro om. De problemer, der er i den store verden, vil også udspille sig herhjemme, hvis ikke man lærer at reparere dem.

Og man skal endnu længere tilbage til Rio konferencen, 1992: If you don't know how to fix it, please stop breaking it. De ord blev ganske vist sagt med henblik på miljøet, men vi kan også passende sige det om diverse militære interventioner.

På samme måde som man lærte af Tysklands forfald frem mod WWII, kan man forhåbentlig lære af Syriens forfald og afhjælpe lignende situationer med større intentionalitet.

Flemming Berger, Liliane Murray, Ole Henriksen, Stoffer Grønnegaard, Maria Iversen, Mads Berg, Mikkel Madsen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Hans Kristian Hansen

Nej, men mure omkring EU kan forhale problemet. Det kan aldrig blive en stationær løsning, men hånden på hjertet, selvom det kan forekomme hjerteløst, så er enhver sig selv nærmest.

Det er til gengæld, i modsætning til FN, en universel lov. Det giver ikke mening, og indrømmet heller ikke mening at undlade at tænke globalt, at ofre sig selv, på korts sigt, for at forhale en global undgåelig udvikling.

Imidlertid har en beskeden økonomisk belastende indvandring, ingen direkte indflydelse, men det vil den få hvis den ikke stopper med det.

Den har allerede socialpolitisk indenrigs betydning. Det kan man jo ikke bortforklare.

Men hvad gør at nogen tror det stopper her? Tag regnestokken frem, regn lidt på de tilgængelige estimater, og erkend, at på intet tidspunkt før i historien, er der så stor global befolkningstilvækst som det i dag er tilfældet.

Det er en potentiel logisk global game changer ...

georg christensen

En bagatel?. at 400 hundrede tusinde flygtninge er kommet til Europa, en tydelig tilkendegivet "dumheds" bemerkning fra en "bagatel". Det er kun en bagatel, som mangler overblikket.

Når disse forudindtagne af samfundene eksperter udtaler sig for bare at opretholde deres egen hyre, får jeg "kvalme".

En Bagatel, er i dag kendetegnet med "LIVS destruktition" , i magtbegærets "ØJNE".

NB: Kære flygtning , som kommer til Danmark, bør være "velkommen" , men også forstå, at de kommer fra et diktatur til et andet.

Flemming Berger, Mads Berg og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar

@Hans Kristian Hansen
Det kan aldrig blive en stationær løsning, men hånden på hjertet, selvom det kan forekomme hjerteløst, så er enhver sig selv nærmest.

Rent historisk, så taler du om, at en masse lande, der slog hinanden ihjel i millionvis for 70 år siden kan være sammen om at være sig selv nærmest i et fællesskab bag nogle mure? :) Det var det, jeg mente med, at vi ikke kan mure Europa inde i en glad sameksistens, hvis vi ikke vil løse de egentlige opgaver, der ligger foran os.. set på et globalt plan, frem for europæisk. Europa vil også opleve konsekvenser af klimaproblemer og knappe ressourcer -- og Europa vil også kunne lide under de samme problemer, der uden for Europa er årsag til krig og konflikt.

Det er til gengæld, i modsætning til FN, en universel lov.

Hvis man tænker over det med at være sig selv nærmest, så har du ret i, at det er et gentagende mønster... ikke fordi det passer på alle mennesker og alle fællesskaber... men uanset hvad, så er det heller ikke en god ide at være sig selv nærmest, hvad enten man er en person, en by, et land, eller et føderal republik :) Så vi kunne være enige eller uenige i det med om det er en universel lov... pointen er bare, at man skal modvirke den med alt, hvad man har i sig.

Du kender det allerede fra samfundet: Man venter pænt i køen til kassen i Netto.

Imidlertid har en beskeden økonomisk belastende indvandring, ingen direkte indflydelse, men det vil den få hvis den ikke stopper med det.

Jeg er helt enig i, at det ikke er holdbart, at alle vil bo i EU. Men vi kan og skal ikke stoppe den udvikling med murer, grænser og vold -- vi bliver nødt til at stoppe den med det, der allerede sker: Uddannelse, samarbejde, standse klimaforandringer etc... og de bliver nødt til i en eller anden grad at blive hjemme og hjælpe til :)

Det med Syrien handler så om en krig, der gudskelov ikke er en realitet i hele resten af verden. Det er også det, der gør situationen unik og mulig at adskille fra resten af debatten: Det er flygtninge, ikke migranter. Der er forskel.

Men det bliver også lige rigeligt os og dem, jeg tror ikke jeg helt er klar på den præmis.. vi kan godt snakke om klodens og menneskehedens fremtid uden at være så skide eurocentriske :)

Mht. det med overbefolkning, så kan jeg kun gentage Hans Roslings pointe om fertilitetskurven... den er simpelthen knækket og overbefolkning er ikke længere problemet, der skal diktere vores handlen.

https://www.google.dk/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=sp_dyn_...

Flemming Berger, Liliane Murray, Mikkel Madsen og Thomas Toft anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Her er et link fra politiken.dk. der siger at ikke vestlige indvandre bidrager positive til økonomien.
http.II pol.dk/ 984 621

Arne Kruse Nielsen

Tages hele verden, ses krise i EU-zone aldeles anderledes ud. Forefindes ca. 3.000 mio. meget fattige og syge der ikke kan skabe fortjeneste for 2 $ om dagen, kun knap ti overlevelse lokalt , ikke resourcer til at fraflytte. Indslusnings - debat USA 1 mio. indvandre fra Mexico årligt. Problem fattigste 3.000 generede 80 mia. over dødsfald årligt og selv om det 500 mio. samfund tog 5 mio. næste år ville der til næste år være 80 mio. flere meget fattige osv. Ligeledes forventes 2/3 dele af jordens befolkning om 50 år lever i slum/ghetto områder, med samme urbanisering fra land til by.

Arne Kruse Nielsen

Sorry ... (skrivefejl mia => mio.)... Selvfølgelig genererer de 3.000 mio. fattigste "kun" 80 mio. nye over dødsfald årligt.

John Christensen

Overdrivelse eller underdrivelse?
Det ene øjeblik det ene - det næste det andet!

EU's Jean Claude Juncker italesætter løsningen som om, at vi blot skal fordele 160.000 flygtninge - som er på eller i nærheden af vores kontinent her og nu.
Den køber jeg ikke, men så er procentfordelingen måske på plads?
Måske er den ikke - og EU splittes måske i atomer af samme grund?

De fleste problemer bliver heldigvis ikke til noget!

At fremstille problemerne med strømmen af immigranter, som noget der kan og skal smøres ud som en tynd fernis over hele Europa - er nok den mest forfejlede analyse af dem alle.

Kunne Informations researchere/samarbejdspartnere ikke prøve, om de kan give/finde svar på hvem der er løbet fra deres donor-løfter til UNHCR?
Flygtninge i nærområderne sulter og tørster jo fordi FN mangler penge!

Politikere (især de reaktionære -blå af slagsen) fortæller os at problemerne skal løses i nærområderne, og alligevel gør de intet seriøst. Det er jo blot retorik!

Faktum er at verden i dag, har 60.000.000 flygtninge, hvor af næsten 20.000.000 er på vej hen hvor betingelser for et bedre/tryggere liv ser umiddelbart bedre ud. Konflikterne breder sig, og klimaet udstøder desuden flere og flere.

Hvis vi kun skal forholde os til de godt 360.000 som er indrejst - hvorfor regner Tyskland så selv med, at der vil komme imellem 800.000 og 1.000.000 flygtninge og indvandrere i 2015?
Skræmmer politikerne og medierne bare deres befolkninger, og af nogen bestemt grund?

God dag der ude!

Vinteren vil gøre sit, men når foråret spirer frem vil strømmen tiltage på ny

Niels Henrik Højbjerg

tag denne (http://www.information.dk/542161) artikel med ind i debatten.

naturen (bortset fra homo sapiens) er hjerteløs, kynisk og logisk.
det der ikke kan leve, dør.
på den måde reguleres det hele og har en sund og naturlig og bæredygtig balance.

men så kommer det magtfulde, dødsangste, griske og øllebrødsbarmhjertige menneske på banen.
vi rager til os, vi arbejder ihærdigt på at få et langt liv, vi synes det er forfærdeligt at nogen - specielt børn - dør.
med bl.a. overbefolkning, forurening, rovdrift, lidelser, udryddelse, sult og tørke til følge.
vi gør verden gold med vores medmenneskelighed.

nogen siger vi er ansvarlige for flygtningene.
det er noget vås.
vi er ikke engang ansvarlig for vores egne børn når de er fyldt 18 år.

jeg ved godt at det der sker lige nu med flygtninge er uafvendeligt pga vores menneskelige egenskaber.
men det er også vejen ned ad skråplanet.

Det er naturligvis en bagatel, at Europa modtager 400,000 flygtninge og migranter i 2015. Det er også en bagatel, at vandstanden i havene stiger med 0,6 millimeter i 2015. Det er den akkulerede virkning over 100 år, som kan ændre verden, som vi kender den. Det er besynderligt, at problemerne med emigration normalt anskues per år, mens klimaproblemer ses i evighedens perspektiv.

Flemming Berger, Mikkel Madsen, Arne Stensgaard Berg og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Hans Christian Hansen...Hvad grinagtigt og galt er der ved fredelig sameksistens som defineret af de Forenede NATIONER - FN?

Det må da være den vej vi netop nu bør gå!

Helene Kristensen

Vi formår ikke at tage os af vore egne, de syge, de handicappede, de gamle. Så er det da hovmod at tro, at vi er i stand til at tage vare på hele verdens fattige.

Den eneste måde jeg kan se det fungere på er, at udregne et beløb som man kan klare sig med, og så skal alt hvad der tjenes derover afleveres til staten. Så vil der selvfølgelig være en masse der ikke kan sidde i det fine hus, ikke kan have et privatforbrug som nu - men da vi jo også har erfaret, at det er de mest uddannede, mest velbjergede der ønsker ubegrænset tilgang af flygtninge - må det jo være et bærbart offer. Skal vi vædde på der ville blive knaldet indtil flere grænsebomme op, hvis godhed skulle udmøntes i personlig afsavn.

Det er fuldstændig rigtigt, at det antal flygtninge, der kommer til Europa, på ingen måde er særlig dramatisk. "Krisen" skyldes alene den manglende vilje blandt de europæiske politikere til at tage ansvar og arbejde sammen om en rimelig fordeling af de relativt få flygtninge, der er tale om.

Der er dog også noget i denne artikels tal, der ikke helt rimer. For der tales om 360.000 flygtninge, hvor andre artikler har nævnt, at alene Tyskland forventer at modtage 800.000 asylansøgere i år.

Nu er året selvfølgelig ikke gået endnu, men der er stadig en stor difference mellem de tal, og hvor kommer den fra? Er det asylansøgere fra Balkan? Det er i så fald en væsentlig information, da de som hovedregel ikke er berettiget til asyl.

Hvis der for året som helhed kommer 500.000 reelle flygtninge til Europa, svarer det til 0,1% af den europæiske befolkning. Og nej det er på ingen måde nogen uoverskuelig krise, noget der vil forandre vores samfund for altid, eller en trussel mod velfærdssamfundet.

For Danmark ville det svare til cirka 5.600 personer, hvilket er mindre end det antal, der faktisk fik asyl i 2014.

Mads Berg, Liliane Murray og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar

Dem der stadig tror befolkningstallet bliver ved at stige -at kurven ikke knækker længe før de høje tal der førhen blev brugt- er i samme båd som dem der benægter global opvarmning. Alle tal i dag viser at vi ikke når i nærheden af så høj befolkning.

@Lasse Reinhold
Selvfølgeligt skal flygtningene retur når krigen er slut.
Du blander tingene sammen.
Min pointe er bare at det der glansbilllede som DF har opstillet af en fredelig kultur er noget ensidigt. Kikker vi på sovjet, kina og polen så er det kulturelt og økonomisk nogle taber kulturer ved siden af den europæiske og amerikanske. Så den der stråmand med parralelsamfund er dum.
Der er indlysende kolosale intetrationsproblemer i dk hvor vi parkerer folk på evig forsørgelse uden at stille krav til hverken at arbejde eller lære godt dansk, men det er helt løsrevet fra det at have flere kulturer. Der er ikke en direkte sammenhæng.

Pointen med artiklen var at krisen var overdrevet i medierne. Og det viser tallene tydeligt. Det er et følelsesmæssigt respons hvor snakken går vildt i alle mulige retninger.

Omfanget og konsekvenserne af den såkaldte flodbølge af flygtninge og immigranter er via (sociale)medier og politikkere blæst ud af propertioner. Tidligere på ugen kontruerede jeg en simple formel på udregning af en fordeling af x antal flygtninge og har konstateret at den rammer meget godt plet i forhold til EU's udmeldinger. Så hvis man ønsker at se konsekvensen af forskellige scenarier i forhold til antallet af flygtninge kan man benytte følgende:

(Medlemstats_befolkning/EU_Befolkning)*(Medlemsstat_BNP_pr_Capita/EU_ gennemsnit_BNP_pr_Capita)*BNP_PPP = Andel_Af_Migranter

PPP=Purchasing power parity

Indsætter man 300.000 flygtninge/migranter i denne formel og anvender grunddata fra fra: https://en.wikipedia.org/wiki/Economy_of_the_European_Union får man følgende fordeling.(PPP forveænger, lidt så det ikke går helt op, og antallet er derfor justeret med .93 men forholdsmæssigt stemmer det nogenlunde). Det er altså omtrentligt det der reelt diskuteres i Europa og defineres som en krise. Selvom en million kom ville Danmark kun skulle håndtere ca. 17.000. (Asociale)medier har efter min mening en stor del af skylden, for at dette håndterbare problem er blevet til en uoverskuelig krise, hvor revl og krat blandt politikkere, kendiser, ekstremister fra højre og venstre samt alle skal galpe op(Incl. mig selv). Flygtningene/migranter orientere sig også via nettet og kan via eks. google translate som helt forståligt hurtigt kan danne deres eget forvrængede billede som de handler efter. Der er simpelthen for meget støj på kommunikationslinierne til at folk kan handle rationelt og fornuftig. Det gælder alle parter!

Germany 68209
United Kingdom 52026
France 41613
Italy 31478
Spain 22211
Netherlands 15660
Sweden 8176
Poland 9808
Belgium 8724
Austria 7648
Denmark 4741
Finland 3656
Ireland 4415
Greece 3127
Portugal 3496
Czech Republic 4086
Romania 3160
Hungary 2508
Slovakia 1719
Luxembourg 1968
Croatia 804
Bulgaria 803
Slovenia 793
Lithuania 869
Latvia 454
Estonia 901
Cyprus 361
Malta 158

Mads Berg, Flemming Berger, Steffen Gliese og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

Super indspark. Det er væsentligt at føre diskussionen på ordentligt grundlag.

Akumulering eller ej. Jeg tænker tallene viser det er så få der kommer som følge af krige tæt på europa det er væsentligt ikke at blande det sammen med andre integrationsproblemer og migration fra fx afrika.

Jeg tænker problemet er konventionerne der giver alle ret til at søge asyl. Det er jo helt idiotisk og den politiske korrekthed står i vejen.
Det skal ganske enkelt kun være muligt at søge asyl fra få enkelte lande fx syrien og asylbehandlingen skal så ske der. Det der med både og motorvej skal slutte nu. Det er gak gak.

Hvis man vil fordele flygtningene i EU så betyder det, at nogen skal sendes til bl.a. Polen. Hvordan hulen vil man gøre det, når det danske politi ikke engang kan forhindre dem i at rejse videre til Sverige?! Hvordan vil man udøve fordelingen rent fysisk, når flygtningene jo nærmest har diplomatplader?

@Morten Pedersen
Benjamin, det lyder som om du forveksler fertilitetskurven og befolkningstilvæksten.
Den sidste er støt stigende og totalt uholdbar. ),6 mia i 2015, op til 16 mia i 2100.

:) ARH, det var nu slet ikke intentionen, tror du det forvirrer nogen? Her er en anden kurve (befolkningstilvæksten), og den er rigtignok 1% årligt, og det er ikke så godt... men se hvor meget den falder... vi skal tænke: Hvorfor gør den det?

Dette faktum kan politisk og økonomisk støtte til Mellemøsten og Afrika ikke ændre.

Jo! Igen, hvorfor falder væksten i jordens befolkning? Fordi en masse lande er holdt op med at interessere sig for at få tonsvis af børn. Og hvorfor det? Fordi de interessere sig for andre ting i livet :)

Alle landene i FN er enige om Millennium Goals. Det gør en KÆMPE forskel og har allerede gjort det. På fertilitetskurven. Og på alt muligt andet.

Vi ved, at der er et omvendt proportionelt forhold mellem velstand og fødselsrate. Befolkningstilvæksten både kan adresseres direkte (et-barnspolitik, familieplanlægningsprogrammer, seksuel prævention etc) eller indirekte (uddannelse, sundhed, lighed). Og helst begge dele. Se f.eks. hvordan det går med at få piger i skole.

Jeg forstår ikke rigtig den her "åh nej, nu bliver vi alt for mange mennesker i den synkende skude"... vi skal bare kigge mere realistisk på fakta, så ser vi, at der er masser af god udvikling, som bare skal støttes op og accelereres :) Hurra for udviklingssamarbejder og flere af disse, tak!

Det er mildest talt tankevækkende, at ingen i denne debat forholder sig til at ingen kulturer eksisterer i et vakum, eller er en statisk, færdigt udviklet størrelse. Kulturer har deres eget evolutionære forløb. Stimuleret af andre kulturer, tidens behov, historikken og tusinder af andre faktorer.

Hvis man vover sig at løfte sig bare lidt op, og kigge på befolkningsbevægelser i f.eks. bare de par hundrede år hvor idéen om nationalstater har eksisteret, bør det være tydeligt for de fleste at "vores kultur" mirakuløst har overlevet talrige "trusler" af lignende karakter.

Den defensive og angstprægede beskyttertrang, der syntes at være så tidstypisk for både den "vesteuropæiske kultur" og andre, er næppe et positivt eller konstruktivt bidrag til "kulturen".

Ikke for at fjerne fokus, fra det helt elementære medmenneskelig, i at hjælpe, hvor og hvis man kan. Men lidt perspektiv kunne klæde de dele af debatten, der spreder frygt og ængstelse for "vores kultur".

Hvad den så end er.

Mads Berg, Flemming Berger, Liliane Murray og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Morten Pedersen: Befolkningstilvækst er (blandt andet) en afledt funktion af fertilitet, så derfor hænger de to ting selvfølgelig sammen.

Fertiliteten kan ikke stå alene som uafhængig variabel, det er korrekt. En befolkningsvækst kan også skyldes en forbedret sundhedstilstand og/eller en stigende gennemsnitslevealder i et samfund. Den demografiske transitionsmodel forklarer dette ganske glimrende og meget simpelt: http://www.geografifaget.dk/samfund/befolkning/den-demografiske-transiti...
I fase 2 g 3 vil der være en voldsom befolkningstilvækst i et land. Hvis man fokuserer på fase 3, så vil der - TRODS hastigt faldende fertilitet/kvinde - være en fortsat befolkningstilvækst, da der er relativt mange kvinder i den fødedygtige kohorte. Eksempler på fase 3-lande i Mellemøsten er f.eks. Iran, Tunesien, Tyrkiet, Libanon og til dels Ægypten.

Jeg glemte helt Saudi Arabien. Med en fertilitet på ca. 2,1 barn/kvinde er det også nu blevet et typisk fase 3-land.

I Danmark er fertilitetskvotienten faldende, og ligge på 1,69, man skal op over de 2,1 for at have befolkningstilvækst. Så uden indvandring, ville vi blive stadigt færre mennesker i Danmark, og en af grundene til at den overhovedet er så høj, er grundet indvandrere der typisk får flere børn end etniske danskere.

For verden som helhed, ser det således ud;-

The replacement fertility rate is roughly 2.1 births per woman for most industrialized countries (2.075 in the UK, for example), but ranges from 2.5 to 3.3 in developing countries because of higher mortality rates. Taken globally, the total fertility rate at replacement is 2.33 children per woman.

Så længe fertilitetskvotienten ligger over 2,1, vil verdens befolkning fortsat stige.

Jeg synes det ville være fint hvis den kom ned og ligge under de 2,1 et godt stykke tid, så vi kunne få en reel reduktion i verdens befolkningstal.

Når vi snakker om befolkningsvækst, er det værd at nævne at det i øjeblikket er en ren "substitutionseffekt", dvs. at de ældste generationer (som er mindre fordi de blev født da der var færre kvinder i den fødedygtige alder), bliver erstattet af midaldrende generationer som er større. f.eks. vil antallet af 60+ årige vokse med mere end en mia. frem til år 2050. Der bliver ikke flere børn i verden. I de sidste 20 år, har antallet af børn under 5 år, ligget nogenlunde stabilt på godt 600 mio. Antallet af børn under 15 år er fladet ud. Se denne graf: http://media.longnow.org/salt-slides/Longman_files/Longman.028.jpg

Det er rigtig nok at kvantitativt set er det i det historiske perspektiv ikke den store katastrofe, og at den vestlige verden klaret udfordringerne relativt godt indtil videre. Kvalitativt er virkelighed anderledes i nutidens Europa: Neo-Liberalismen har spillet fallit, Lehman-Brothers spoegelsen er igen observerbar til trods for de store summer der blev spyttet ud, socialiseringen af de store omkostninger og risici men ikke profitten hen over hovederne på de Europaeiske og oevrige befolkninger saetter tingene i et anderledes perspektiv. Det er ikke som gamle dage at vesterlaendinge skal vaere solidariske med vesterlaendinge men med horder af flygtninge af muslimsk baggrund. Dem som siden 9/11 er bleven demonaesiret og foragtet, og hvorfor skulle den jaevne Europaer baere den store civilisatoriske byrde ved byde endnu flere på en kage der bliver mindre og mindre under stadig mere uholdbare klimatiske udfordringer?

Her er hvad jeg vil sige: Del&Nyd sammen med dine medmennesker så laenge det varer, jeg vil gaette hoejst et par dekader. Vor efterkommere vil glaedeligt oenske at blive erstattet af Kunstig Intelligens.

Niels Møller-Larsson

Det er alligevel fantasktisk, hvor mange der her i kommentarerne vælger at holde fast i et eksistrende verdensbillede, selvom artiklen viser med knaldhårde fakta at verdensbilledet ikke holder. Det må sgu være talene der er noget i vejen med så.

Karla F. Fontane

Der er vist tale om en tsunami. Hvorfor? Helt enkelt: i alt er der 800.000 flygtninge til Tyskland. Og lige nu er der igen 4 millioner som er flygtet fra Syriern og er på vej til Europa. Så ja, der er tale om en flodbølge.