Læsetid: 4 min.

Politisk pres får Cameron til at acceptere flere flygtninge

Et billede af et dødt barn, en underskriftindsamling, en kovending i medierne og hård kritik fra oppositionspartierne har rykket flygtningedebatten i Storbritannien og på få dage fået premierminister David Cameron til at acceptere flere flygtninge
7. september 2015

»Bare at tage flere og flere flygtninge« er ikke svaret, lød den britiske premierminister David Camerons svar torsdag i sidste uge på spørgsmålet om, hvorvidt landet bør tage flere end de 216 syriske flygtninge, det indtil videre har givet asyl.

Kun 24 timer senere havde piben fået en anden lyd. Nu ville Storbritannien leve op til sit »moralske ansvar« og »acceptere tusindvis« af syriske flygtninge, meddelte samme premierminister. Hvad var der sket?

Først og fremmest havde billederne af lille Aylan Kurdis døde krop – skyllet op på en strand og båret væk af en lokal tyrkisk politimand – spredt sig fra de sociale medier til de traditionelle medier. Op imod de chokerende billeder lød Camerons afvisning af at tage flere flygtninge ekstra barsk og umenneskelig og førte til en flodbølge af kritik fra alle oppositionspartier på nær UK Independence Party (UKIP).

»Når et menneske ser et andet menneske i nød, når vi ser billeder af børn liggende døde på stranden, er det naturlige menneskelige instinkt at hjælpe. David Camerons naturlige instinkt er at gå over på den anden side,« sagde Alex Salmond, udenrigstalsmand for Skotlands Nationale Parti (SNP).

»Nok er nok. Der er en humanitær krise på vores dørtrin, men den britiske regering synes uengageret, kold og ligeglad. Vi må tage vores andel af flygtningene,« lød det fra Liberaldemokraternes nye formand, Tim Farron.

Labour-formandskandidat Yvette Cooper havde allerede tidligere på ugen meldt ud, at hun mente, at flygtningekrisen nu var så alvorlig, at Storbritannien havde en moralsk forpligtigelse til at hjælpe ved at tage mindst 10.000 flygtninge – en udtalelse, der havde antændt en langt mere opildnet debat, end landet har oplevet i årevis, om forskellen på migranter og flygtninge, og om præcis hvor og hvad de mange flygtninge flygtede fra.

Kritik fra egne rækker

Hvis kritikken var blevet ved fra oppositionen, var der – set fra David Camerons synspunkt – ingen skade sket. Imidlertid kom der i løbet af torsdagen flere og flere kritiske udmeldinger fra konservative parlamentarikere og støtter og sågar anonyme medlemmer af regeringen.

»Dette er ikke et immigrationsspørgsmål, det er en humanitær krise, og det menneskelige modsvar må være at hjælpe. Hvis vi ikke hjælper, hvad gør det os så til?,« tweetede lederen af det skotske konservative parti, Ruth Davidson.

Hendes britiske kollega, parlamentarikeren James Berry, bakkede op: »Jeg er meget bekymret over den syriske flygtningekrise. Kingston Byråd fører an ved at opfordre andre byråd til hver at tage 50 flygtninge,« skrev han og påpegede dermed endnu en ændring i det britiske samfunds holdning til krisen; nemlig at mange lokalområder såvel som selvstyreområderne – særligt i de seneste dage åbent har erklæret sig villige til at hjælpe. Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, sagde, at Skotland er parat til at »udfylde sin rolle«.

Medierne

Som om det ikke var nok, at politikere både fra oppositionen og egne rækker kritiserede Camerons stejle holdning, snart havde han også medierne på nakken. Og ikke kun de sædvanlige – The Guardian og The Independent – men også de borgerlige medier. Særligt overraskende var det, at tabloidavisen The Sun udkom med en leder med følgende indledning: »Det handler om liv og død. The Sun siger: Hr. Cameron, sommeren er slut. Nu er det på tide at løse den største krise, der har ramt Europa siden Anden Verdenskrig«. Avisen bad direkte premierministeren om, at »hjælpe dem, der befinder sig i en kamp på liv og død, som de ikke selv er skyld i«.

Sidste led i det, der nu samlet set var en massiv pressionskampagne imod den britiske regering, var opblomstringen af en lang række græsrodskampagner. Nogle arrangerede demonstrationer til støtte for flygtningene; andre lokaliserede familier, der kunne huse flygtninge; andre igen iværksatte underskriftindsamlinger. Flere end 200.000 har nu underskrevet en opfordring til regeringen om at tage flere flygtninge – nok til at fremprovokere en debat om problematikken i parlamentet.

Cameron giver efter

Under dette enorme pres bukkede Cameron fredag – delvist – under. Hans løfte om at tage »tusinder« og ikke »titusinder« af flygtninge vil næppe tilfredsstille alle hans kritikere, ligesom han fortsat afviser at deltage i en fælleseuropæisk løsning. De tusinder af flygtninge vil blive udvalgt fra flygtningelejrene i nærområdet for ikke at belønne menneskesmuglerne, lyder argumentet.

Cameron håber, at udmeldingen vil tilfredsstille nok kritikere til at tage brodden af den seneste uges ophedede og følelsesladede debat. Han må utvivlsomt se i øjnene, at han fejlkalkulerede folkestemningen, og at hans seneste udmelding først og fremmest ligner intern krisestyring. Han erkender kort og godt, at der lige nu ikke er stemmer i at fortsætte den hidtidige benhårde linje på immigrationsområdet.

At han ikke går længere, end han gør, viser dog også, at han ikke regner med, at det vil være politisk fordelagtigt for ham på sigt at tage for mange samt at tage dem som del af en fælleseuropæisk løsning. Dette vil kunne svække ham i forhold til det EU- og immigrationskritiske UKIP.

Hans tiltag er dog endnu sparsomt på konkrete tal og detaljer, hvilket giver ham mulighed for at justere det op eller ned i takt med, at det bliver tydeligere, hvorvidt det holdningsskift til flygtningekrisen, der ser ud til at være sket i Storbritannien, vil vare ved.

Den kommende tid – særligt op til EU-topmødet i Bruxelles den 14. september – vil blive afgørende for, hvor stor en rolle Storbritannien vil komme til at spille. Hvis presset på Cameron fortsætter og i sidste ende fremprovokerer en markant ændring af Storbritanniens hidtidige stejle politik på området, vil de seneste uger i britisk politik blive studeret flittigt af civilsamfundsgrupper i andre europæiske lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Til grin - og skændsel

UK vil med sin befolkning på 65 mio føle et moralsk ansvar for at modtage 20.000 syriske flygtninge - over en treårig periode, altså små 7.000 om året. Det proklamerede Cameron med patos i det britiske parlament.

Frankrig vil med sine 66 mio allerede i år forpligte sig til at tage 25.000.

Tyskland vil med sine 80 mio straks modtage 800.000.