Læsetid: 3 min.

Skrøbelig europæisk flygtningeplan

En mere fair fordeling af flygtning og hurtigere hjemsendelse til de, der kommer af økonomiske årsager er hjørnestenene i EU’s asylpolitik, der dog kan strande på østeuropæisk modstand
10. september 2015

Da Jean-Claude Juncker i går talte for EU-Parlamentet og fremsatte ambitiøse mål for en fælles EU-asylpolitik, understregede han, at flugt og migration har været et grundvilkår i europæisk historie, at »vi alle har været flygtninge«. Især henvendt til de østeuropæiske lande, mindede han om at mange fra øst er rejst mod vest. Både efter krigen og siden efter arbejde og uddannelse.

Mens Juncker talte, stod kansler Angela Merkel i Berlin foran de tyske parlamentarikere og sendte sin besked til europæerne: »Hvis Europa mislykkes i flygtningespørgsmålet, mister vi den afgørende forbindelse til de værdier, der har været med til at grundlægge et samlet Europa, nemlig forbindelsen til de universelle menneskerettigheder, der har præget Europa og som fortsæt må gælde.« Merkel understregede, at hvis alle EU-medlemslande forpligtes i en fælles asylpolitik, vil landene også tilsvarende arbejde hårdere for at bekæmpe årsagerne til, at mennesker flygter.

De store ord skal nu følges af konkret handling, idet EU-Kommissionen vil gøre op med den frivillighed i den hidtidige fordeling af asylansøgere, hvilket har givet en række lande muligheden for at undslå sig at modtage en fair andel. Stridspunktet er også, efter hvilke kriterier flygtningene fordeles, størrelsen af landenes økonomi, indbyggerantal, og hvor mange flygtninge landene i forvejen har.

Ifølge EU-planen skal der fremover være meget tungtvejende grunde til at undslippe en fælles omfordeling af flygtninge inden for EU-landene, der især skal aflaste lande som Ungarn med 54.000 flygtninge, Grækenland med 50.000 flygtninge og Italien med lidt over 12.000 flygtninge. De enkelte EU-lande, minus Danmark, Irland og Storbritannien, skal indgå i et forpligtende samarbejde. Der bliver ikke mulighed for at købe sig fri, som det tidligere har været antydet. Viceformand for EU-Kommissionen, Frans Timmermans, sagde i går:

»Man kan som enkeltland ikke frikøbe sig fra det fælles ansvar, det kommer ikke til at ske,« sagde han og understregede at kattelemmen er, at får et land massive problemer, f.eks. som følge af oversvømmelser, så kan det blive undtaget de fælles flygtningekvoter. »Men kriterierne kan ikke afgøres af det enkelte land, kun af EU-Kommissionen.« Der er også lagt op til, at fordelingsnøglen på de i alt 160.000 flygtninge i år og næste år, skal gøres til en permanent mekanisme, således at EU-landene ikke skal starte forfra, hver gang flygtningestrømme tager til. Ifølge UNHCR, FN’s flygtningeorganisation, vil behovet dog være større end det, som EU er kommet frem. Mindst 300.000 flygtninge bør omfordeles, er UNHCR’s vurdering.

Østeuropæisk modstand

Regeringslederen i Slovakiet, Robert Fico mener ikke, at der er noget at forhandle om. »Slovakiet vil under flygtningekrisen holde fast i, at alle bidrag skal være frivillige. Jeg siger højt og tydeligt nej til tvangskvoter.« Slovakiet vil tage maksimalt 200 flygtninge, og de skal være kristne, lyder det fra Robert Fico.

Også hos centrum-venstre-regeringen i Prag er afvisningen massiv. »Det afgørende er beskyttelsen af Schengen-ydergrænserne. Det er den eneste måde, vi kan regulere flygtningestrømmene på,« siger den tjekkiske regeringsleder Sobottka til Deutschlandradio og tilbyder, at Tjekkiet kan levere hundredvis af politifolk til grænsebeskyttelse i andre lande.

Tjekkiet vil maksimalt modtage 1.100, lyder det fra den tjekkiske indenrigsminister Milan Chovanec, der mener, at flygtningene alligevel senere vil rejse til Vesteuropa. Dermed vil asylansøgningen i Tjekkiet kun forlænge flygtningenes vej.

Sammenslutningen af tjekkiske virksomheder ser dog anderledes på sagen. De mener, at regering og erhvervsliv sammen bør oprette en fond, der målrettet skal støtte uddannelse og opkvalificering af flygtninge, fordi Tjekkiet allerede nu mangler arbejdskraft, især på fabrikkerne.

35 har fået ophold

Formand Vladimír Dlouhý siger, at »i stedet for at bruge pengene på hegn og militær, der alligevel ikke forhindrer flygtningene i at komme, så lad os hellere fokusere på, hvordan vi kan gøre brug af disse mennesker«, siger han til nyhedssitet Ceské Nowiny.

Især i betragtning af de lave antal, der faktisk kommer. Tjekkiet har i de første syv måneder af 2015 givet 35 personer permanent ophold, mens 281 personer har fået midlertidig beskyttelse af under 900 asylansøgere.

Polen skal efter EU-planen modtage i alt 11.200 flygtninge, og regeringen ønsker ikke, at flygtninge skal blive et afgørende tema forud for valget om seks uger.

Oppositionsleder Beata Szydło mener ligesom regeringen, at Polen skal undgå bindende aftaler.

Junckers forslag til fordelingsnøgle

EU-Kommissionen vil fordele 120.000 flygtninge fra Italien, Grækenland og Ungarn ud på samtlige andre EU-lande med undtagelse af Danmark, Storbritannien og Irland, der alle står uden for den fælles asylpolitik.

Fordelingen er blevet til på baggrund af landenes størrelse, BNP, arbejdsløshedstal og hidtidige antal asylansøgere.

Serie

Seneste artikler

  • Dansk kontorchef spillede afgørende rolle for FN’s flygtninge-konvention

    13. oktober 2015
    For 64 år siden blev den danske kontorchef Knud Larsen præsident for den FN-konference, der i Genève formulerede Flygtninge-konventionen, som siden har forpligtet verdens nationer til at give asyl til personer på flugt
  • Hvorfor er det så svært for Europa denne gang?

    29. september 2015
    I løbet af 1990’erne tog EU’s dengang 15 medlemslande imod 2,8 mio. Balkan-flygtninge, så hvorfor er det så svært for de nuværende 28 at fordele 120.000? Et større og mere økonomisk uensartet EU er en af forklaringerne, men krisen er også anderledes, siger OECD
  • ’Et usynligt jerntæppe rejses i Europa’

    24. september 2015
    Flygtningekrisen har synliggjort et splittet Europa, som vi troede var væk. Den manglende solidaritet risikerer at skabe et nyt jerntæppe gennem kontinentet med langsigtede konsekvenser, siger EU’s Udvidelseskommissær
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Påstand: Fordeling af flygtning kan dog strande på østeuropæisk modstand.....
Modpåstand: Fordeling kan ikke praktisk lade sig gøre...
Hvordan kan/vil man tvinge flygtninge, som kun vil bo i Tyskland og Sverige til at bo i Estland, Belgien eller Spanien?
EU-teori....