Læsetid: 7 min.

’En smuk bæredygtig by, der er legeplads for de rige, er ikke noget for os’

Verdens førende metropol, New York, har tilføjet bekæmpelse af ulighed til sine ambitiøse klimamål. Men miljømæssig gentrificering truer byens farvede og fattige grupper og gør New York til et lokalt billede på de globale udfordringer ved bæredygtighed, som verdens ledere i disse dage er i byen for at diskutere
High Line i New York er en langstrakt grøn park, der er bygget på den tidligere højbane på Manhattan. Arkivfoto

High Line i New York er en langstrakt grøn park, der er bygget på den tidligere højbane på Manhattan. Arkivfoto

Dieter Telemans

1. oktober 2015

To unge smider sig i græsset, der strutter grønt til trods for ugers bagende hede, mens et par barfodede børn sopper i en kunstig bæk, hvor vandet triller lifligt afkølende på stenene i flere meters højde over New Yorks pulserende Meatpacking District.

High Line-parken er et populært udflugtsmål for turister, men også et eftertragtet område blandt newyorkere, der bor i dyre, ofte bæredygtige byggerier langs svellerne på den gamle højdebane, der for nogle år siden blev omdannet til et grønt rekreationsområde.

Når man tilbagelægger de 2,3 kilometer hen over det vestlige Manhattans gadeliv, kan man således kigge direkte ind i stuerne på tomme millionlejligheder med store ejendomsmæglerskilte i vinduerne eller mærke det blide sus fra et af boligkompleksernes bæredygtige haver med lokal vegetation, der skifter med årstiderne og skaber et »urbant helle«, som det hedder på et af arkitektfirmaernes hjemmeside.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Denne jagt på det pæne er også dræbende. Kreative mennesker flygter fra denne dyne af ordentlighed til steder, hvor det steder rykker de rigtige steder.

Janus Agerbo, Sven Elming, Benta Victoria Gunnlögsson, Michael Kongstad Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Hvis han kunne lægge sin klamme hånd på ejendomsspekulationen, så ville han ikke forværre forholdene for New Yorks mindre virksomheder - men det er vel blasfemisk: »Ejendomsselskaberne er en meget magtfuld lobbygruppe i New York. «

Det er selvfølgelig sjovere - og meget lettere - for journalisten at tage til New York og skrive om det her, og så er der også lidt provinsiel benovethed i det. Men hvad med at Informations journalister bevægede lidt ud i - og i særdeleshed dykkede ned i - Københavns 'bæredygtige' udvikling i disse år. Er det fx kun New York og London og Paris og sådan, der styres af ejendomsspekulation?

Lea Felbo, peter fonnesbech, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Byernes by er nu engang Paris, skønt kun halv af størrelse. New York er rå og maskinel i sammenligning, men hypet og brandet som aldrig før. Danskerne har i de sidste 10 år hævet New York op til gudestatus blandt storbyer, guderne må vide hvorfor. Snak med Bjarke Ingels, arkitektfirmaet BIG, herom, eller Jan Gehl arkitekter, eller samarbejdet med Københavns bystyre om cyklisme og klimasikring.

Men alt i alt er spørgsmålet, hvor forsvinder de fattige hen, når middelklassen kommer ind? Når borgerdyrene omdanner Vesterbro, hvor forsvinder underdyrene så hen? Hvad rager det os, kunne man måske mene, men jo, det gør det ud fra en helhedsbetragtning.

Mikkel Nielsen

I debatten om klimavenlighed og socialretfærdighed er udemærket tiltag, at inddrager internationale tendenser. Problemet er først og fremmest når journalisterne glemmer den danske vinkel i emner der også har en vis grad af aktualitet herhjemme.

Ser man på de problematikker artiklen er inde på, er det nemt at analysere sig frem til at byre som København lider lidt af de samme kvaler. I kbh kunne man nemt inddrage Vesterbro, der mere og mere er er på vej til at blive et "kedeligt" middelklasse kvarter. Et andet eksempel kunne være områder der traditionelt har været præget af sociale problemer såsom Sydhavnen. Her har udviklingen betydet at der i de flere tilfælde kun er bygget dyre og mere miljørigtige enklaver. Enklaver der har ædt større og større dele af området og som med tiden vil gøre området mere attraktivt og hermed også dyre. En metro linje ned i kvarteret er på tegnebrættet, omend det lyder godt i teorien, så ved man fra tidligere erfaringer at en metrostation resultere i stigende ejendomsvurderinger.

Taberne bliver dem der ikke har en stor indkomst og som herved med tiden vil blive presset ud af byen.

Steffen Gliese

Ja, i modsætning til Henry George-folkene må jeg sige, at jeg er tilhænger af, at man holder op med at værdiansætte jord.