Læsetid: 5 min.

Syrisk skole: ’Efter det, eleverne har set, er vold almindeligt’

Mona Hamoud, der er skoleinspektør på en skole i Damaskus, beretter om psykologiske problemer hos skolebørn som følge af voldstraumer og frygt. Det er følgerne i et land hærget af borgerkrig siden foråret 2011
I denne uge begyndte børn i skole igen i Syrien efter ferien, men ikke uden problemer. Samtidig bomber hæren oprørske bydele i Damaskus, her Douma-bydelen under angreb den 25. august i år. Her blev 104 børn dræbt ifølge Læger uden Grænser.

Firas Abdullah

18. september 2015

Ghina al-Imam er seks år og har yndige blomster i håret, men hulker stille. Hendes ansigt er strimet af tårer efter hendes første skoledag i Damaskus.

Lærerne overvejede at ringe til hendes mor, hvis mobiltelefonnummer var nøje fastsyet til barnets blå tunika, men i formiddagens første frikvarter fik de trods alt lokket hende ud på legepladsen, hvor hun deltog i legen med de andre piger og drenge.

Smiley-ansigter og farvestrålende opslag byder de nye klasser velkomne i denne uge. Forældrene er anspændte.

»Alt har været normalt eller så normalt som muligt efter omstændighederne,« siger Mona Hamoud, skoleinspektør for al-Samah bin Malek al-Khawlani-grundskolen, der er fyldt til randen i disse dage: 1.350 elever i 24 klasser svarende til et gennemsnit på 56 i hver klasse. De internt fordrevne udgør 65 procent af det samlede tal.

»Jeg har børn på ni, ti og elleve, der ikke har været i skole siden krigen begyndte (marts 2011, red.), så vi er nødt til at lave en fleksibel læseplan, der kan hjælpe dem til at indhente det forsømte«, forklarer hun.

Muhammed, der starter i 4. klasse, er kommet tilbage fra Libanon, hvor han ikke fik nogen skolegang. Han glæder sig over de farveblyanter, stilehæfter, passersæt og linealer, der bliver uddelt i helt nye mapper – røde til piger, sorte til drenge.

De bærer logoer fra UNICEF, som spiller en afgørende rolle for at sikre, at gratis uddannelse kan forblive tilgængeligt i et land, der sønderrives af fortsat konflikt, og hvis borgere flygter i millionvis.

Dumpe drøn af artilleri

»Ja, vi er glade på vors første skoledag«, råber de seksårige i kor på formelt arabisk efter at have lyttet til opmuntrende ord fra UNICEF’​​s Ibrahim Farah, koordinator for den ambitiøse Tilbage til skolebænken-kampagne, som gennemføres i samarbejde med det syriske undervisningsministerium.

Én dreng, Ahmed, erklærer gravalvorligt, at han ønsker at være læge. Et andet barn sover trygt på sin stol bagest i ​​klassen.

I Syrien i dag er ekkoerne af krisen aldrig langt væk. I det fjerne høres de dumpe drøn af artilleribeskydning mod oprørsstillinger, der igen besvarer ilden med mortérgranater mod Damaskus.

I al-Midan, længere nede ad vejen, ligger en politistation, der var blev mål for et selvmordsbombeangreb i den tidlige fase af opstanden mod Bashar al-Assad.

Nu sælges frugt og grøntsager fra boder under motorvejsbroen, hvor bombemandens hoved og afrevne lemmer blev fremvist i en sæk.

Ikke overraskende lægges der stor vægt på patriotisme. Skolens navn skal minde om den arabiske erobring af Spanien i det syvende århundrede.

Præsidentens portræt pryder hvert eneste klasseværelse, det samme gør strofer fra nationalsangen og plakater om ’Baaths pionerer’ – Syriens svar på spejderbevægelsen.

Ydermurene er påmalet slagord, der roser Assad : »En nation, der ledes af ham, lader sig ikke tvinge i knæ« – og den syriske arabiske hær hyldes for at »forsvare vores fædreland«.

Eleverne slår løs på hverandre

Inspektør Hamoud fremhæver den forværrede økonomiske situation og overbelægning i krisecentrene for de fordrevne som de største udfordringer, hendes skole står overfor. Hvortil naturligvis kommer dagligdagens uundgåelige, rutinemæssige farer.

»De problemer, vi ser, er ikke normale for undervisningssektoren, men psykologiske og relateret til frygt og vold«, siger Mariam Mahmoud, en rådgiver i skolesektoren.

»Aggression og vold er almindelig – eleverne slår løs på hinanden. På grund af alt det, de har set i det virkelige liv og på tv«.

Andre spørgsmål er mindre indlysende. Ved indgangen er Abu Muhammad og hans kone elendigt til mode, efter at de forgæves har søgt at melde deres to børn ind i skolen. Det skuffede par er ude af stand til at opgive deres adresse, for den oplysning vil de ikke have, skal falde sikkerhedstjenesterne i hænde.

Mange er helst fri for at påkalde sig mistanke, hvis de har forladt oprørerkontrollerede områder og søgt midlertidig bopæl under regeringens kontrol.

På steder som i den nærliggende bydel Douma og i andre dele af det østlige Ghouta-område af hovedstaden hersker de styrker, som myndighederne kalder for ’terrorister’ men som kalder FN for ’væbnede oppositionsgrupper’. Alligevel fungerer de fleste skoler, hvis lærerstab fortsat lønnes af centralregeringen, i det mindste på papiret. Men der er grænsen for, hvad myndighederne kan gøre.

»Vi kan ikke tage derhen og må ikke tage herhen«, siger Wafik al-Hadid, undervisningsministeriets direktør for planlægning og internationalt samarbejde.

To millioner går ikke i skole

Der er voksende bekymringer for, at de islamistiske oprørere skal indføre ​​konservative læseplaner. Og ifølge Læger Uden Grænser var de 104 ud af de 377 mennesker, der blev dræbt under regeringsstyrkernes angreb sidste i august i Douma (se foto), under 15 år. UNICEF ​​er forpligtet til at støtte uddannelse overalt – også på steder, som er ’svære at nå’, og her bor en tredjedel af de syriske grundskoleelever – men det er en kamp at rejse de nødvendige midler.

Bureaukratiske forhindringer er lige så vanskelige at overvinde som de fysiske risici.

Frem til 2011 var Syriens statslige uddannelsessystem almindeligt anerkendt for sin i forhold til regionen høje standard. Nu modtager to millioner i landet ikke skolegang, og det samme er tilfældet for mindst 700.000 børn og unge blandt de fordrevne i udlandet. En ud af fire skoler er for ødelagt til at kunne bruges. 50.000 lærere er flygtet eller dræbt.

»Uddannelsessystemet er bogstaveligt talt under beskydning,« siger Hanaa Singer, UNICEF’s ​​lokale direktør. »Syrien er et land i traumer. Børn er traumatiserede. Hvor end jeg går – i Homs, Aleppo eller Latakia – er det kun i skoler, at jeg ser leende børn«.

Den gode nyhed er, at 3,8 millioner stadig går i skole.

I centrum af Damaskus bliver Isaaf Kheiry-Skolen, drevet af en velgørende fond finansieret af det lokale erhvervsliv. Den er gået ud over sin gamle fundats om at undervise forældreløse og tager nu imod alle børn, der er ramt af, hvad man eufemistisk kalder for »begivenhederne« – et udtryk, der kan omfatte dræbte eller fængslede forældre, der som regel beskrives taktfuldt som »fraværende«.

Disciplinen er mildere

Amal Muhammad, en lærer, siger, at krigen også har ændret hende:

»Jeg plejede at være ret hårdhudet, men jeg er mere tolerant i dag. Hvis børn kommer for sent eller ikke har lavet deres lektier, ved jeg, det kan være, fordi de har taget længere tid end ventet at komme igennem alle tjekpoints, og at deres vilkår hjemme i familien er vanskelige«.

Viljen til at ville lære noget under disse desperat vanskelige omstændigheder er imponerende.

Majid, 12, er en palæstinensisk dreng, hvis familie boede i Yarmouk-flygtningelejren, der nu er delvis besat af Islamisk Stat. Han har allerede en god beherskelse af engelsk og er opsat på at vise det.

Abdel-Hadi, en mager 10-årig syrisk dreng, ved ikke, hvordan hans far døde, men hans mor bor i en konfliktzone, der er under regeringens belejring.

»Vejene er lukket« er den almindelige betegnelse for den slags områder. Indtil for nylig blev Abdel-Hadi flyttet mellem sin bedstemor og andre pårørende. Nu håber lærerne, at han vil opleve større stabilitet og mere privatliv som kostskoleelev på hverdagene.

Abdel-Hadi ønsker at studere »alt«, og hans ambition for fremtiden er en af de usædvanlige:

»Jeg vil være vicepræsident«, erklærer han stolt. I hovedet på et loyal syrisk barn forekommer det usandsynligt, at det øverste job bliver ledigt i nogen nær fremtid.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu