Læsetid: 6 min.

Ulighed er noget, vi har valgt

Økonomisk ulighed kommer ikke af sig selv, siger ulighedsforskningens grand old man, professor Sir Anthony Atkinson. Vi kan derfor også skabe et mere lige samfund. Hvis vi ellers vil
Ulighed er ikke et produkt af udefrakommende kræfter, men et spørgsmål om politik. Derfor kan vi også ændre retning, siger den 71-årige professor fra London School of Economics Anthony Atkinson, som har forsket i økonomisk ulighed gennem fire årtier og blandt andet har undervist den franske stjerneøkonom Thomas Piketty.

Sara Galbiati

1. oktober 2015

»Vi kan mindske uligheden, hvis vi vil. Nogle vil tabe på det – skatterne vil stige – men det kan lade sig gøre.«

Sådan siger den anerkendte, britiske økonom Sir Anthony Atkinson, der i disse dage gæster København, for at promovere sin nye bog Ulighed – Hvad stiller vi op?

Den 71-årige professor fra London School of Economics er ikke en hr. hvem-som-helst. Han har forsket i økonomisk ulighed gennem fire årtier og har blandt andet undervist den franske stjerneøkonom Thomas Piketty, der i 2013 fik hele verden til at diskutere ulighed med sin bog Kapitalen i det 21. århundrede (som Atkinson bidrog til).

»Ulighed er ikke et produkt af udefrakommende kræfter, men et spørgsmål om politik. Derfor kan vi også ændre retning,« siger Atkinson.

I sin nye bog præsenterer han en række reformer, som verdens politikere kan bruge til at mindske uligheden.

»Hvis man altså ønsker at mindske uligheden,« som han siger.

Forslagene spænder fra højere mindstelønninger til statsgaranteret beskæftigelse og borgerløn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Wagner
  • Aksel Gasbjerg
  • Sup Aya Laya
  • peter fonnesbech
  • Steffen Gliese
  • jens Holstvig
  • Ole Hilby
  • Annette Dinesen
  • Vivi Rindom
  • Saxe Lomholt
  • Hanne Ribens
  • Elisabeth Andersen
  • Marianne Christensen
  • Benno Hansen
  • Alan Strandbygaard
  • Søren Rehhoff
  • Per Jongberg
  • Flemming Berger
  • Ole Henriksen
  • Laurids Hedaa
  • Merete Jung-Jensen
  • Ervin Lazar
  • Erik Nissen
  • Jakob Silberbrandt
  • Olaf Tehrani
  • Gorm Lerche
  • lars abildgaard
  • Jørn Sonny Chabert
  • Niels Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Ingolf Bent Skipper
  • Christine Dantzer
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Britt Kristensen
  • Herman Hansen
  • Anne Eriksen
  • Frede Andressen
Henrik Wagner, Aksel Gasbjerg, Sup Aya Laya, peter fonnesbech, Steffen Gliese, jens Holstvig, Ole Hilby, Annette Dinesen, Vivi Rindom, Saxe Lomholt, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Marianne Christensen, Benno Hansen, Alan Strandbygaard, Søren Rehhoff, Per Jongberg, Flemming Berger, Ole Henriksen, Laurids Hedaa, Merete Jung-Jensen, Ervin Lazar, Erik Nissen, Jakob Silberbrandt, Olaf Tehrani, Gorm Lerche, lars abildgaard, Jørn Sonny Chabert, Niels Nielsen, Carsten Mortensen, Ingolf Bent Skipper, Christine Dantzer, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Britt Kristensen, Herman Hansen, Anne Eriksen og Frede Andressen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Han er ikke ene om at være bekymret.

Bekymringen har dog ikke ramt landets regering, som stadig sparer på de formueløse og spenderer på de formuende.

Morten Blicharz Nielsen, Liliane Murray, Torben Skov, peter fonnesbech, Christel Larsen, Kirsten Bende Lund, Elisabeth Andersen, Anne Koed Westergaard, Niels-Arne Nørgaard Knudsen, Liliane Murray, Alan Strandbygaard, Kirsten Mindegaard, Benta Victoria Gunnlögsson, Nille Torsen, randi christiansen, Hanne Lading, Flemming Berger, Laurids Hedaa, Roselille Pedersen, Gert Selmer Jensen, Keld Albrektsen, morten Hansen, Erik Nissen, Peter Hansen, Benny Larsen, Carsten Wienholtz, Dennis Berg, Bent Sørensen, Janus Agerbo, Niels Nielsen, John Christensen, Carsten Mortensen, Bill Atkins, Tue Romanow, Kim Houmøller, lars abildgaard, Ib Christensen, Torben Skov, Preben Haagensen, Karsten Aaen, Britt Kristensen, Herman Hansen, Steffen Gliese og Carsten Pedersen anbefalede denne kommentar
Frede Andressen

Kætterske tanker i dette liberale paradis, der må få selv en socialdemokrat til at skælve i disse tider.

Morten Blicharz Nielsen, Liliane Murray, Torben Skov, peter fonnesbech, Elisabeth Andersen, Liliane Murray, Kirsten Mindegaard, Per Jongberg, Flemming Berger, Laurids Hedaa, Gert Selmer Jensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, morten Hansen, Jens Kofoed, Jakob Silberbrandt, Peter Hansen, Frans Mark, Bill Atkins, Helene Kristensen, Preben Haagensen, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

»Vi kan mindske uligheden, hvis vi vil. Nogle vil tabe på det – skatterne vil stige – men det kan lade sig gøre.«

Øhhh, er det ikke lige det vi med særdeles stor succes har praktiseret i Danmark og resten af Norden i 100 år?

Morten Blicharz Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, peter fonnesbech, morten Hansen, Jens Kofoed, Peter Hansen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

»Ulighed er ikke et produkt af udefrakommende kræfter, men et spørgsmål om politik. Derfor kan vi også ændre retning,« siger Atkinson; »Hvis man altså ønsker at mindske uligheden,« som han siger.

Tror sgú jeg skal være professor. Det viste jeg også godt med 7 års skolegang :-)

Frede Andressen

Herman Hansen

Skatten er faktisk faldet i hele den vestlige verden siden murens fald,.....sjovt nok.
Og uligheden er selvfølgelig så steget, ....til alles overraskelse.

Morten Blicharz Nielsen, Liliane Murray, Torben Skov, Dorthe Jørgensen, Anne Koed Westergaard, Alan Strandbygaard, Michael Reves, Per Jongberg, Flemming Berger, Roselille Pedersen, Sascha Olinsson, morten Hansen, Jens Kofoed, Ole Henriksen, Peter Hansen, Benny Larsen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, lars abildgaard, Bill Atkins, Torben Skov, Preben Haagensen, Lise Lotte Rahbek, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bystyret i Los Angeles har man for kort tid siden besluttet at hæve mindstelønnen fra 60 kr. til 100 kr. i timen frem til 2020. Selv i USA er man begyndt, at kunne se lyset.

Samtidig begynder vores alle samsens Claus og CEPOS at feber fantasere over alt det lyksalighederne ved en indslusningsløn på 70 kr. i timen... Jammen, jammen, jammen dog Claus og Co.

Liliane Murray, John S. Hansen, peter fonnesbech, Vibeke Hansen, Elisabeth Andersen, Anne Koed Westergaard, Alan Strandbygaard, Michael Reves, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen og Frede Andressen anbefalede denne kommentar

Frede Andressen, det er vel ikke så overraskende da den vestlige verden så murens fald som kapitalismens sejr over socialismen. Og i den dogme ligger pengene bedst i borgerens egne lommer.

Det er klart, at nogle vil tabe på det, det er dem, der profiterer på uligheden. Medmindre man selvfølgelig hæver alle så højt opad, så vinder alle på det, i det mindste økonomisk - men reelt set er det vel bedre at skære ned på det materielle forbrug, så åndsfriheden bedre kan blomstre.

Kirsten Bende Lund, Dorthe Jørgensen, Kirsten Mindegaard, Benta Victoria Gunnlögsson, Roselille Pedersen, Gert Selmer Jensen, peter fonnesbech, Britt Kristensen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

En ting er stensikkert. Den kurs verden har lagt med ulighed og miljøbelastning er en blindgyde, som ender i den dybe afgrund.

Kirsten Mindegaard, Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Dennis Berg, Bent Sørensen, John Christensen, Kim Houmøller, Bill Atkins, Birgitte Nielsen, Steffen Gliese og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det kommer an på, hvad man mener med ressourceforbrug - for i princippet kan vi hente al den energi, vi lyster, uden at miljøbelaste.

Torben Skov, Sup Aya Laya, Vibeke Hansen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folk innoverer sgu da ikke for at tjene penge! Hvis man vil tjene penge, er der andre, langt sikrere metoder. Borgerløn vil styrke innovationen, fordi folk ikke behøver at risiker deres eksistensgrundlag for at realisere en god idé.
Masser af ting bliver heller ikke gjort, fordi folk ikke kan tjene penge på dem - hvis man i stedet er sikret en borgerløn, vil disse ting blive gjort, fordi de er nødvendige.
Men formodentlig vil omvendt en masse ting, hvis eneste værdi er, at man kan tjene penge på dem, ikke blive gjort eller fremstillet - og det er godt!

Morten Blicharz Nielsen, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Sup Aya Laya, Vibeke Hansen, Christel Larsen, Dorthe Jørgensen, Lene Knoth Nielsen, Bernd Åke Henriksen, Laurids Hedaa, Gert Selmer Jensen, Sascha Olinsson, morten Hansen, Jakob Silberbrandt, Peter Hansen, Carsten Wienholtz, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek, Bent Sørensen, Peter Jensen, lars abildgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At man kan tro, at jobgaranti og sikret indkomst skulle gøre folk dovne, kan jeg slet ikke begribe. Det modsatte er tilfældet, når man har muligheden for at gøre noget uden at skulle tage højde for, om nogen i første omgang vil betale for det. Risikovurdering og investorers angst for at prøve noget, der ikke let lader sig identificere som 'en god forretning', er den største bremse for en helt nødvendig omstilling af både produktion, forbrug og arbejdsliv.

Laurids Hedaa, Gert Selmer Jensen, morten Hansen, Peter Hansen, Carsten Wienholtz, Dennis Berg, Bent Sørensen, Peter Jensen, lars abildgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Uligheden kommer tværtimod af sig selv, når man har et økonomisk system som har profit som "økonomisk lokomotiv". Profit er et resultat af, at mange ikke får den fulde værdi af det de skaber.

Morten Blicharz Nielsen, Torben Skov, Vibeke Hansen, Flemming Berger, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er grundlæggende, Ib Heinisch, at vi bevæger os indenfor konceptet 'penge', som om de har andet end en symbolsk værdi. Vi kunne dog ligeså godt udveksle muslingeskaller - for sandheden er jo den, at penge er kommet til at symbolisere hierarkier mere end værdier. I dag er penge nærmest et spildprodukt i samfundet, fordi der reelt findes flere af dem end varer, de kan omsættes til, derfor er tjenesteydelsernes omfang taget så meget til, for her kan man uhørt ekspandere, fordi arbejdskraftreserven er enorm pga. teknologisk og videnskabelig udvikling.
Men teknologisk og videnskabelig udvikling kunne ligeså godt bruges til at tage springet over i en styret og besluttet produktiv sektor på demokratiske præmisser - at holde fast i, at planøkonomi ikke kan fungere, fordi vi ikke kan skaffe os tilstrækkeligt overblik, sådan som Popper rigtigt konstaterede for en menneskealder siden, er jo ikke længere rigtigt: vi har al den nødvendige teknologi til at parre udbud og efterspørgsel allerede på produktions- og distributionsniveau." Formodentlig ville ordren kunne afgives direkte til maskinen i mange tilfælde allerede i dag.
Hvad vi ikke har, er et fuldt oplyst MENNESKE, der handler rationelt i ét og alt - hvilket ville være det modsatte af et menneske, men en robot. Den nuværende kapitalistiske tænkning vender spørgsmålet på hovedet for at kunne besætte folks liv og sætte en hegemoni igennem; men kampen for demokrati er at vise disse bestræbelser vintervejen og i stedet oprette strukturer, der direkte sikrer flertalsbestemmelser om de fælles ting og privathed for individuelle.
Det er faktisk en udvikling, der ikke er specielt ideologisk, men tværtimod burde kunne støttes af både liberalister, konservative og socialister.

Torben Skov, Bill Atkins, Flemming Berger og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

"At man kan tro, at jobgaranti og sikret indkomst skulle gøre folk dovne, kan jeg slet ikke begribe."

Man ved fra forskning i motivationsdannelse at tryghed, overskuelighed og oplevelsen af at være knyttet til et omsorgsgivende fællesskab ofte fremmer kreativitet, mod og virkelyst - foruden at bidrage til stamina. Idéen om at folk bliver dovne af at have gode forhold er naturligvis plantet af ideologiske årsager - og støtter sig på en småborgerlig fortolkning om at gode forhold er udtryk for forkælelse.

Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Sup Aya Laya, Dorthe Jørgensen, Preben Haagensen, Elisabeth Andersen, Bill Atkins, Flemming Berger, Bernd Åke Henriksen, Laurids Hedaa, Gert Selmer Jensen, Sascha Olinsson, Jakob Silberbrandt, Peter Hansen, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Bent Sørensen, John Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Peter Jensen, det er bemærkelsesværdigt, at de, der har mest tryghed, flest penge og mest indflydelse på eget liv, i hvert fald i egen forståelse er dem, der arbejder allermest. Det må være en personlighedsbrist, der forhindrer dem i at overføre deres egen situation på andres.

Torben Skov, Bill Atkins, Peter Hansen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Tony Atkinson er en anerkendt og verdenskendt forsker inden for indkomstfordeling og bl.a. optimal skatteteori, men at samfundets indkomstfordeling i høj grad er et politisk spørgsmål, er der vel ikke noget nyt i. Økonomisk politik handler i høj grad om at opnå den afvejning mellem fordelingsspørgsmål og samfundsøkonomisk effektivitet, som befolkningsflertallet ønsker. Sådan er det i et demokrati, og sådan var det også for en generation eller to siden.

John Christensen

Der er røre i andedammen - fedt!

Thor Nørtranders hævder basalt set, at vores handlinger er motiveret af at opnå masser af sex og den ombejlede partner, sådan lidt frit fortolket - indrømmet. Det er der så desværre gået forretning og prostitution i. Mener jeg.

Kunne kvinderne (visa versa) ikke lukke for "det varme vand", indtil problemet er løst.

Gør det utrendy, at skabe ulighed og ufred og katastrofer.

Vi er oppe imod stærke kræfter, men det betaler sig. Gør det for samfundets skyld.

God artikel og fin debat.

God dag der ude

Sup Aya Laya, randi christiansen og Bent Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nørretranders er for smalsporet - sex er kun en lille del af det, og det opnår man bedre på andre måder. Hvis man har en økonomi, der bygger på adskillelse af arbejde og forbrugsmuligheder - at yde efter evne/efterspørgsel og nyde efter behov - er forsvinder den form for fetishering af sex, så bliver det i stedet æstetiske og - i en snæver vending - etiske principper, vi taler om.

jens peter hansen

I UK er mindstelønnen under 60 kr. i timen. Det kan man ikke leve af, man må mindst have tyve kr. mere i timen. I DK er den på 110 kr. Ja der findes fattige i DK, men sammenlignet med UK er DK meget mere lige. Enhver kan regne ud at hvis man har under 60% af medianlønnen i UK så har man stort set ingenting.

Ole Vagn Christensen

Helt enig uligheder noget vi skaber, med de politiske valg vi foretager os.
Det er altid konsekvenserne af ugennemtænkte handlinger.
resultatet heraf når ikke der tænkes i helheder.
Siden djøfiseringen af folketinget har det taget mere og mere til med uligheder i samfundet

John S. Hansen, Flemming Berger, Bernd Åke Henriksen, Frede Andressen, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen der er IKKE nogen mindsteløn i Danmark. Ulighed var sandsynligvis en af årsagerne til Revolutionen i Frankrig 1789-99, så spørgsmålet er hvornår Danmark og andre lande i Europa vil opleve en Revolution.

Sup Aya Laya, Christel Larsen, Flemming Berger, Peter Hansen, Frede Andressen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Der mangler HELHED!! Helhed, når vi snakker det gode liv, når vi snakker NATUR-hensyn og miljø/klima, når vi snakker om økonomi, om 'nødvendighedens politik', krig, ulighed, fattigdom, ja vi mangler da vist HELHED i vores syn på alt, kunne det se ud til. ;o) TAK til professorens, jeg håber hans ord kommer ud til rigtig mange, herunder Danmarks Radio, som jo skal sørge for vi alle bliver oplyste (og oplivede ;o).

Sup Aya Laya, Liliane Murray, Nille Torsen, Frede Andressen, peter fonnesbech og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Poul Schou
Vi har stemmeret og frie valg, og derfor er den måde, vi indretter vores økonomier på, også udtryk for vælgerflertallets ønsker.
Skulle man tro.
Men tingene er jo lidt mere kringlede end som så, for de love, der vedtages i parlamenterne, og de beslutninger, der tages i ministerierne, flugter ikke nødvendigvis vælgerflertallets ønsker eller interesser. Ofte er det tvært om: Lovgiverne og ministre foregiver at varetage almene interesser, men varetager i virkeligheden særinteresser.
I USA skyldes det hovedsageligt en grundlæggende korrumpering af det politiske system, og den udvikling ses også hos os. Værst står det til hos de borgerlige og grellest i det sydlige og østlige Europa.
En anden grund er, at mange politikere i centrum-venstre-partierne ikke er i stand til at gennemskue, at de økonomiske teorier, de abonnerer på, ikke er nær så videnskabelige og neutrale, som man skulle tro, men snarere er ideologiske redskaber, som skal legitimere, at en lille pengeelite tilegner sig større og større dele af jordens ressourcer og resultaterne af menneskehedens fælles arbejdsindsats.

John S. Hansen, Preben Haagensen, Elisabeth Andersen, Anders Barfod, Jakob Silberbrandt, Lene Knoth Nielsen, Flemming Berger, Peter Hansen, Bill Atkins, Steffen Gliese, Keld Albrektsen, Michal Bagger, Frede Andressen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Vi kan - ikke en skid, for der er ikke tale om et vi, men om dem og os: dem der har gode funktioner og privilegier i samfundet og som tjener godt og alle dem der slider uden at få særligt meget ud af det, hvis de overhovedet har et job. I "gamle" dage var en fremgangsrig middelklasse bro mellem de to grupper, men i dag er den også presset nedad, omend ikke herhjemme så meget som i visse lande. Men tendens er klar: større ulighed. Og når folk bliver ved med at vælge blåt kan det ikke være anderledes. Vi ligger som vi har redt, hvis vi endelig skal tale om vi.

Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Flemming Berger, Charlotte Primdal og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Olaf Tehrani,

nej, hvis man grundlæggende ikke mener at demokratiet virker herhjemme, og at folk, selv i det lange løb, ikke er i stand til at gennemskue hvem de skal stemme på for at få deres ønsker og interesser fremmet, får man selvfølgelig et mere pessimistisk verdensbillede. Personligt har jeg større tillid til folks forstand og stemmeafgivelse.

Frede Andressen

Poul Schou

Personligt har jeg større tillid til folks forstand og stemmeafgivelse.

Er det fordi du mener at vælgerne taler usandt, når de til undersøgelse oplyser at de ønsker mindre ulighed, eller fordi du mener politikerne bare gør det så dårligt i henhold til vælgernes ønsker igennem 30 år uden at være klar over hvad de foretager sig??

@Frede Andressen,

nu dækker dine to valgmuligheder ikke hele spektret. Generelt kan folk sagtens svare anderledes i enkeltspørgsmål end folketingsflertallet. En årsag er at partier - i hvert fald dem der sidder med ansvaret - skal have en sammenhængende politik og derfor vil prioritere. Som vælger kan man derfor ikke regne med at man kan få alle enkeltønsker opfyldt, alene fordi de ikke nødvendigvis hænger sammen; man kan f.eks. dårligt få lavere skat og mere offentlig service på én gang, selvom mange vælgere nok ville nikke bifaldende til hvert af disse ønsker hver for sig. Man må så stemme på dem som man mener ud fra en helhedsbetragtning rammer tættest på de præferencer man har. Og er der ikke nogle partier som er tæt nok på, har man mulighed for at danne sit eget, og så se om tilstrækkelig mange andre vælgere synes partiets standpunkter virker fornuftige. Sådan har mange af folketingets partier startet deres liv.

Frede Andressen

Poul Schou

Du mener altså at der p.g.a. en sammenhæng i partiernes politik, er en fornuftig forklaring på befolkningens helt klare ønske om mindre ulighed og den resulterede større ulighed.
Med andre ord så må partiernes sammenhængende politik forhindre at befolkningens ønsker bliver gennemført, hvilket jo så næppe kan være det der styrker din tro på:

Personligt har jeg større tillid til folks forstand og stemmeafgivelse.

For hvis det var det af partierne fremlagte der udgjorde en hindring, skulle man jo tro vælgerne ville stemme anderledes, eller opfinde partier der tilbød de ønskede syndpunkter??

@Frede Andressen:
"befolkningens helt klare ønske om mindre ulighed..."

Jeg er ikke sikker på at din præmis er rigtig. Jeg kender for det første ikke til sådan nogle undersøgelser som du nævner, men jeg kan da godt forestille mig at folk i høj grad vil svare ja til at ulighed ikke er godt. Det er nu engang sjældent noget plus-ord. Men det kan tænkes at folk ikke prioriterer det spørgsmål særlig højt i forhold til andre ting som de i højere grad stemmer efter, eller at de mener noget forskelligt med "ulighed".

Målt ved Gini-koefficienten er indkomstuligheden i Danmark steget de sidste par årtier, som i de fleste andre vestlige lande. Det kan forklares både ved at omkostningerne ved at bevare samme høje lighed som for 20 år siden er steget, eller ved at vælgerne simpelthen ikke går så meget op i den sag som de gjorde for 20 år siden. F.eks. vil den netop indførte lave integrationsydelse med ret stor sikkerhed gøre indkomstfordelingen mere ulige, men jeg kan sagtens forestille mig at den har pæn opbakning i befolkningen. Også blandt en række af de mennesker som i en meningsmåling kan finde på at svare at de ikke ønsker større ulighed.

Henrik Leffers

Problemet er, at flertallet ikke aner hvad de stemmer for ved folketingsvalg, fordi vi alle bliver massivt misinformeret via "Ritzau-medierne", som alene repræsenterer "elite-Danmark"! Derfor kan elite-DK styre Danmark, og de er bestemt ikke interesseret i, at uligheden bliver mindre! Derfor nævnte ingen medier (dette inkl.), at der er 8% social bidrag i Sverige, da selskabsskatten skulle ned, og den "lavere selskabsskat" i Sverige var deres bedste argument; derfor fyldte alle medier folk med sludder om, at de fleste efterlønnere "var akademikere og folk med høje lønninger", da efterlønnen skulle fjernes; derfor kan indvandring og flygtninge igen, igen og igen vinde valg for højrefløjen! -En fri presse er betingelsen for, at noget kan ændres, men det har vi vist glemt i "frie Danmark"...

Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Barfod, Elisabeth Andersen, Herman Hansen, Bill Atkins, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Frede Andressen

Poul Schou

http://www.ugebreveta4.dk/stigende-ulighed-bekymrer-danskerne_19958.aspx

Gabet mellem den højtlønnede it-ingeniør og den arbejdsløse lagerarbejder giver flere og flere danskere dybe panderynker. To ud af tre danskere erklærer i en ny undersøgelse, at de opfatter uligheden mellem rig og fattig som et problem i dagens Danmark.

Og andelen af danskere, der er alvorligt bekymret over uligheden, er steget markant de senere år, viser undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Mere end hver tredje dansker, nemlig 35 procent, angiver i undersøgelsen, at de i meget høj grad eller i høj grad anser uligheden for et problem.

http://www.cevea.dk/debatindlaeg/uligheden-stiger-danskernes-oenske

Det sker på trods af, at danskerne ønsker mere lighed.
Ceveas undersøgelse, som bygger på spørgsmål til mere end 1000 danskere, viser, at uligheden i Danmark er større, end danskerne tror og ønsker, den skal være.
Otte ud af ti er enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have mindre end 40 procent af de samlede formuer, og at den fattigste femtedel burde have mindst fem procent. Men sidstnævnte har en negativ formue, og skylder således mere end de ejer. Faktisk har 2 ud af 5 danskere ingen formue overhovedet.
Danskerne ønsker således en langt mere lige fordeling af formuerne end hvad realiteten er.

Begge tilfælde før en nedsættelse af integrationsydelsen, så den kan vi fint holde udenfor.

Tilbage står ret tunge indikationer på at danskerne ønsker en politik med mindre ulighed end den politikerne leverer, på trods af din tillid til folks forstand og stemmeafgivelse

Bill Atkins, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Frede Andressen:

Ja, men jeg har allerede ovenfor svaret hvordan det godt kan hænge sammen. Selvom folk alt andet lige ønsker større lighed, f.eks. målt på Gini-koefficienten, er det ikke sikkert at de også ønsker at betale prisen.
Lad mig give et andet eksempel: Skattestoppets såkaldte nominalprincip, der udhuler ejendomsværdiskatten, skaber klart større indkomstulighed ifølge alle analyser. Men der har været en række meningsmålinger i tidens løb der har vist at det er folk ganske godt tilfredse med. Måske også de samme folk som i de målinger du peger på, svarer at den stigende ulighed bekymrer dem.

Frede Andressen

Poul Schou

Hvilket jo så fører os frem til at der for politikerne synes at være frit valg til at vælge hvilke af vælgernes ønsker DE gerne ser fremmet og at de kan gøre det ustraffet af det demokratiske system i og med at den politiske opdeling i blå/rød/grøn blok har været nogenlunde uændret igennem de sidste 5 årtier.

Dermed giver din tiltro til folks forstand og stemmeafgivelse overhovedet ingen mening mere, idet det er politikerne der foretager udvælgelsen??

Eller overså jeg noget af din argumentation??

Bill Atkins, Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan ikke substituere den enkeltes stemme igennem et valg af en repræsentant, det bliver aldrig demokratisk.
Men dernæst så er det altså også en mærkelig opfattelse af lighed at tale om dens omkostninger. Den har såvidt vides ingen omkostninger - men måske mindre gevinst af den slags, der kan omregnes i kroner og ører.

Henrik Plaschke

Poul Schou:

Det er en pudsig tankegang, at uligheden måske skulle være vokset som følge af, at omkostningerne til at opretholde en forholdsvis høj grad af lighed skulle være steget.

For det første er det vist på sin plads at spørge om omkostninger for hvem. Det er vel næppe omkostningerne for de, der har fået relativt mindre, der er vokset? I en diskussion, der netop omhandler ulighed i fordeling, er det ikke et spørgsmål, der bør forbigås i tavshed.

For det andet er der vel heller ikke meget, der tyder på, at voksende ulighed på en eller måde skulle være til gavn for økonomien eller samfundet som helhed (hvad det så ellers måtte være). Tværtimod. Størrelsen af den samlede kage synes ikke at vokse som følge af stigende ulighed. En række nyere undersøgelser peger snarere i det modsatte retning. Til og med IMF (og mange andre) har publiceret undersøgelser, der peger i retning af, at lighed fremmer kagens størrelse.

I øvrigt kan man måske også diskutere, om det nu også er helt rigtigt, at ”der vel ikke er noget nyt i”, at ”samfundets indkomstfordeling i høj grad er et politisk spørgsmål”. Det burde godt nok ikke være en nyhed, og det er det da heller ikke for eksempelvis undertegnede. På den anden side kan man vel ikke ligefrem påstå, at spørgsmål om samfundets indkomstfordeling har stået centralt i politiske debatter og slet ikke i den økonomiske forskning. På samme tid som uligheden i mange lande er eksploderet har den økonomiske forskning ikke i noget videre omfang interesseret sig for dette. Det er vel først med Pikettys Kapitalen i det 21. århundrede (og andre nyere værker – bl.a. af Atkinson), at dette spørgsmål omsider har fået en mere central placering i debatten.

Flemming Berger, Jakob Silberbrandt, Bill Atkins, Steffen Gliese og Frede Andressen anbefalede denne kommentar

Frede Andressen,

jeg ser udviklingen meget anderledes end dig. Der er sket store ændringer i partimønstret de sidste 5 årtier - 4 af Folketingets nuværende 9 partier med tilsammen over 70 mandater fandtes slet ikke dengang. Du kan have ret i at dengang som nu stod to nogenlunde veldefinerede blokke over for hinanden med nogenlunde lige mange stemmer; men de politiske stridsspørgsmål har jo ændret sig meget over årene. F.eks. har partiernes holdninger i udlændingespørgsmål ændret sig markant i tidens løb, hvilket netop kan ses som partiernes tilpasning til en væsentlig strømning i befolkningen. Dansk Folkepartis opståen som et protestparti og siden partiets vælgermæssige succes er netop et klart eksempel på hvad jeg nævnte ovenfor: Hvis det etablerede politiske system ikke tager tilstrækkelig hensyn til folkestemningen i et spørgsmål som optager folks sind, vil der før eller siden komme en vælgerreaktion. Og hvis den er kraftig nok, fører den også naturligt til at de mere etablerede partier skifter holdning.

Steffen Gliese

Men de eneste grunde til, at indvandrere og flygtninge skulle opnå den massive interesser, der har været tale om, er jo, at 1) det har været politisk opportunt, især under borgerlige regeringer, og 2) spørgsmålet har fungeret som lige dele afledning og syndebuk for de forringelser af velfærdssamfundet, der i sidste ende er årsagen til folks utilfredshed.

Sup Aya Laya, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek og Frede Andressen anbefalede denne kommentar
Frede Andressen

Poul Schou

Man kunne med lige så stor ret påstå at synligheden og mediebevågenheden af indvandringens problemer og det at det har affødt et nyt parti som konsekvens, ikke har haft som resultat at det politiske landskab eller magtbalance imellem blokkene er blevet forrykket.
Og dermed er politikernes manøvremulighed i forhold til vælgerne også uændret og deres mulighed for at fremme hvilken politik de vil er fri på alle hylder.

Du kan altså ikke fortsætte med at erklære tillid til vælgernes forstand og stemmeafgivelse og samtidig beskrive partierne som tunge fritsvævende organisationer der skal tvinges til hensyn af "folkestemninger" og dermed delvist indrømme at dette politiske apparat ikke er i overensstemmelse med sine vælgeres ønsker medmindre det foregår i tvangssituationer.
Det kan næppe forstås som det arbejdende folkestyre.

De lidt mere underlige resultater af magtforholdene i dansk politik er faktisk , at ingen store politiske reformer kan komme på tale uden at et eller flere partier forlader og forråder sit grundlag og de løfter man er valgt på og samarbejder med modstanderblokken.
Det er og har ikke været i årtier vælgløfter og planlægning i et langsigtet samarbejde , der har formet landets politik, men svigtet fra alt hvad man tidligere har sagt og skrevet der har været grundlaget.

Det giver vel ikke vælgerne og deres forstand de bedste forudsætninger, skulle jeg mene??

Henrik Plaschke,
"Det er en pudsig tankegang, at uligheden måske skulle være vokset som følge af, at omkostningerne til at opretholde en forholdsvis høj grad af lighed skulle være steget."

Det synes jeg nu virker logisk nok. Et eksempel på en sådan stigende omkostning kan være at den stigende globalisering betyder at skattebaserne bliver mere mobile internationalt. Det er nu mere nærliggende at flytte sin kapital - og evt. sig selv- til udlandet hvis den danske skat virker for høj i forhold til den udenlandske. Det gør forvridningen ved at opretholde en relativt høj beskatning - et klassisk instrument til omfordeling, som Atkinson også lægger vægt på - større. Det er et eksempel på at omkostningerne ved den ret høje omfordeling, vi traditionelt har haft i Skandinavien, kan formodes at være steget efterhånden. Og det bør man i så fald også tage med i sine overvejelser hvis man vil indrette et hensigtsmæssigt skattesystem.

I øvrigt tror jeg at du sammenblander hvad den økonomiske forskning beskæftiger sig med, og så hvad der er i højsædet i den offentlige debat. Piketty blev pludselig berømt i den brede offentlighed efter sin bog sidste år, men han var kendt i den akademisk-økonomiske verden længe før.

Frede Andressen,

"Man kunne med lige så stor ret påstå at synligheden og mediebevågenheden af indvandringens problemer og det at det har affødt et nyt parti som konsekvens, ikke har haft som resultat at det politiske landskab eller magtbalance imellem blokkene er blevet forrykket."

Det har jeg ret svært ved at se. Jeg tror ikke at nogle seriøse politiske iagttagere vil mene at Dansk Folkepartis vælgersucces ikke har haft nogen indflydelse på det politiske landskab eller på hvad der bliver besluttet i dansk politik.

Henrik Plaschke

Poul Schou:

Du forholder dig fortsat ikke til spørgsmålet om, hvem omkostningerne er steget for – og hvem de måske er faldet for. Men jeg er naturligvis enig i, at indretningen af skattesystemet må forholde sig til globalisering og muligheden for at ”flytte” indkomster og/eller formue til lande med lavere skattesatser og/eller skattely.

Nej, jeg sammenblander ikke, hvad der er i højsædet i den offentlige debat, og hvad den økonomiske forskning beskæftiger sig med. Jeg kender udmærket Pikettys mange tidligere bidrag, men du vil da vel ikke seriøst påstå, at økonomiske forskning i de sidste årtier har haft spørgsmålet om indkomstfordeling som et centralt forskningsområde?

Frede Andressen

Poul Schou

Hvis du ser bort fra en skærpelse i tonen om indvandredebatten, som ingen aner det mindste om skyldes udviklingen i samfundet eller tilstedeværelsen, så har jeg da svært ved at se Dfs bidrag og i hvilken retning Df skal have trukket , som ikke kunne have kommet uden Df.

Desuden synes jeg du hænger dig i detailspørgsmål, for at sabotere en ellers meningsfyldt debat, hvilket nok er behændigt, men kedeligt i længden.
Skulle du have lyst til at debattere de mere grundlæggende ting er jeg interesseret.
Jeg tror dog næppe du kan finde nogen serøse politiske iagttagere, der vil påstå at fremkomsten af DF har forrykket den politiske magtbalance på de væsentlige punkter en tøddel, eller at deres synspunkter ikke ville være repræsenteret uden DF.
Det er ren afledning fra din side også.

Så kunne du jo undgå at tage stilling til det faktum, at alle politiske store reformer her i landet, tager udgangspunkt i det modsatte af hvad du påstår er vejledende.
Vælgernes stemmeafgivelse og forstand har i 50 år sammensat et parlament, som fordrer svigt af løfter før valget af et eller flere partier overfor deres vælgere, hvilket umuliggør en sammenhæng imellem deres stemme og vedtagelserne.

Det ville være mere spændende om du turde tage stilling til det faktum, i stedet for, skuffende, at forsøge at aflede debatten med DF

Henrik Plaschke,

hvis vi taler om forvridninger som følge af globaliseringen, vil de stigende omkostninger ved at opretholde et højt skattetryk jo bl.a. blive båret af de tilbageværende skatteydere. Eller af modtagerne af offentlige ydelser der ikke kan få så meget hvis skattegrundlagene eroderes.

"du vil da vel ikke seriøst påstå, at økonomiske forskning i de sidste årtier har haft spørgsmålet om indkomstfordeling som et centralt forskningsområde?"

Tja, i al den tid jeg har arbejdet som økonom, har afvejningen mellem efficiens og fordeling været kendt og anerkendt som en hel central og relevant afvejning i en hensigtsmæssig økonomisk politik, og der har også altid været forskere der har beskæftiget sig med begge sider af afvejningen, ligesom der i tidens løb har været udgivet mange analyser af indkomstfordelingen. Men OK, det kan da nok tænkes at interessen og opmærksomheden på emnet er vokset i løbet af de seneste år. En mediekendis som Piketty påvirker nok også hvad eksempelvis unge ph.d.-studerende bliver inspireret til at kaste sig over.

Frede Andressen,
"Hvis du ser bort fra en skærpelse i tonen om indvandredebatten, som ingen aner det mindste om skyldes udviklingen i samfundet eller tilstedeværelsen, så har jeg da svært ved at se Dfs bidrag og i hvilken retning Df skal have trukket , som ikke kunne have kommet uden Df."

Hvis ovennævnte betyder at du ikke kan se nogle politiske beslutninger som DF har haft indflydelse på, er jeg ret overrasket.

Men lad os bare slutte her; jeg synes at du længe blot har gentaget nogle pointer som jeg mener at have svaret på - hvorefter jeg føler mig tvunget til at gentage mine egne pointer. Men det fører ganske rigtigt ikke til nogen frugtbar debat. Personer som beskylder mig blot for sabotage og at forsøge at aflede debatten, får jeg heller ikke så stor lyst til at fortsætte samtalen med. Forudsætningen for en ordentlig samtale er efter min mening at man respekterer hinanden og ikke skyder hinanden uværdige motiver i skoene.

Sider