Læsetid: 6 min.

Ulighed er noget, vi har valgt

Økonomisk ulighed kommer ikke af sig selv, siger ulighedsforskningens grand old man, professor Sir Anthony Atkinson. Vi kan derfor også skabe et mere lige samfund. Hvis vi ellers vil
Ulighed er ikke et produkt af udefrakommende kræfter, men et spørgsmål om politik. Derfor kan vi også ændre retning, siger den 71-årige professor fra London School of Economics Anthony Atkinson, som har forsket i økonomisk ulighed gennem fire årtier og blandt andet har undervist den franske stjerneøkonom Thomas Piketty.

Sara Galbiati

1. oktober 2015

»Vi kan mindske uligheden, hvis vi vil. Nogle vil tabe på det – skatterne vil stige – men det kan lade sig gøre.«

Sådan siger den anerkendte, britiske økonom Sir Anthony Atkinson, der i disse dage gæster København, for at promovere sin nye bog Ulighed – Hvad stiller vi op?

Den 71-årige professor fra London School of Economics er ikke en hr. hvem-som-helst. Han har forsket i økonomisk ulighed gennem fire årtier og har blandt andet undervist den franske stjerneøkonom Thomas Piketty, der i 2013 fik hele verden til at diskutere ulighed med sin bog Kapitalen i det 21. århundrede (som Atkinson bidrog til).

»Ulighed er ikke et produkt af udefrakommende kræfter, men et spørgsmål om politik. Derfor kan vi også ændre retning,« siger Atkinson.

I sin nye bog præsenterer han en række reformer, som verdens politikere kan bruge til at mindske uligheden.

»Hvis man altså ønsker at mindske uligheden,« som han siger.

Forslagene spænder fra højere mindstelønninger til statsgaranteret beskæftigelse og borgerløn.

»Spektrummet for politiske løsningsforslag er blevet meget smalt. For en generation siden vedtog den amerikanske kongres en lovgivning, der oprettede statslige job, så man kunne opnå fuld beskæftigelse. Nu virker sådan et forslag meget kontroversielt. Jeg vil gerne udvide dagsordnen, så vi ikke kun diskuterer en smal række af emner,« siger han.

Sara Galbiati

Voksende ulighed

Fortællingen om økonomisk ulighed i Vesten efter Anden Verdenskrig er en U-formet kurve: Efter krigen faldt forskellene mellem rig og fattig i takt med, at landene opbyggede velfærdsstater med sociale ydelser og økonomisk omfordeling. Ulighedskurven faldt indtil slutningen af 70’erne, hvor udviklingen vendte. Atkinson kalder det »the Inequality Turn«.

Skiftet forklares ofte med, at kinesiske fabriksarbejdere, robotter og computere langsomt begyndte at erstatte ufaglærte jobs, så efterspørgslen på uddannet arbejdskraft steg hurtigere end udbuddet.

Men det er ikke hele forklaringen, mener Atkinson. Uligheden er ikke bare strømmet ind over os fra Kina, den er skabt politisk.

»Der skete et skifte hen imod en større fokus på individualisme i de politiske beslutninger. Siden 80’erne har en række lande skåret velfærdsstaterne ned og beskattet de rige mindre, og OECD-landene har tilbagerullet de tiltag, man havde lavet, for at skabe økonomisk omfordeling,« siger han.

Han beskriver en udvikling med deregulering og privatisering, som især blev drevet frem af Margaret Thatcher i Storbritannien (1979-90) og Ronald Reagan i USA (1981-89).

Synet på økonomi har også ændret sig, forklarer Atkinson.

»Klassiske økonomer i traditionen fra David Ricardo og Marx var meget optaget af forholdet mellem kapitaliser og arbejdere, men det element forsvandt. Folk holdt op med at spørge cui bono (hvem gavner det, red.). Vi blev alle samme set som identiske i de økonomiske modeller, og der var ingen modstridende interesser,« siger Atkinson.

Han understreger, at uligheden langtfra er steget alle steder. Blandt andet har Latinamerika de senere år oplevet en stor fremgang.

Højere skatter

Blandt Atkinsons mindre kontroversielle forslag til at mindske uligheden er en marginalskat på 65 procent, højere ejendoms- og arveskat og en højere børnepengesats.

Men han præsenterer også en række ideer, som han betegner som »radikale«: Statsgaranterede job, hvor staten ansætter arbejdsløse til (høje) mindstelønninger for at sikre fuld beskæftigelse; en kontant udbetaling til alle, der fylder 18 år som en slags minimumarv; og en særlig version af borgerløn, hvor alle, der arbejder, uddanner sig, søger job eller passer børn, får en fast grundydelse fra staten.

– Det lyder dyrt. Europa svømmer jo ikke ligefrem i penge lige nu?

»Derfor kommer vi heller ikke uden om at hæve skatterne, hvis vi vil mindske uligheden. Basisskatten i Storbritannien lå tidligere på 30 procent. I dag er det 20 procent. Vi skal flytte byrden fra de fattig til rig. Vi skal bruge flere penge,« siger Atkinson.

– Gør borgerløn ikke folk dovne?

»Det var faktisk et forslag, som Milton Friedman kom med i sin tid,« siger Atkinson med henvisning til den amerikanske økonom, der ofte ses som personificeringen af laissez faire-kapitalisme.

»Vi giver allerede i dag folk et personligt skattefradrag, så hvis de tjener mere end skattegrænsen, er det præcis det samme som at få borgerløn. Det gør ikke folk dovne. Lige nu er skattefradraget mest værd for de rigeste, fordi de betaler en højere marginalskat,« siger han.

– Men mister folk ikke incitament til at arbejde og innovere, hvis staten bare giver dem job og penge hele tiden?

»Min læsning af innovationshistorien er, at de finansielle afkast spiller en mindre rolle for motivation, end man tror. Det ser ikke ud til, at det er særlig vigtig i forhold til at arbejde. De færreste vil vælge at slappe mere af, hvis de fik en begrænset ekstra indtægt. Måske arbejder de færre timer, men det er nok en god ting for mange,« siger han.

»Det ville også presse virksomheder til at udbyde mere attraktive job, så koncepter som nul-timers-kontrakter ikke kunne eksistere. Alt for få job bringer i dag folk op over fattigdomsgrænsen.«

Social retfærdighed

I årtier mente verdens toneangivende økonomer, at ulighed stort set var ligegyldigt. Man kunne i hvert fald ikke gøre noget ved den.

De økonomiske agenter var jo rationelle, og markederne var effektive, og så måtte forskellen på rig og fattig være en naturlig konsekvens af, at nogle var mere dumme og dovne end andre.

I dag har piben fået en anden lyd. Barack Obama har kaldt den voksende globale ulighed for »vor tids definerende udfordring«, og formanden for Den Internationale Valutafond, Christin Legarde, taler om, at skellet mellem rig og fattig truer det globale finanssystem.

Ulighed er også blevet et populært emne i den brede befolkning, og i 2013 kunne man se studerende gå omkring i T-shirts med en formel fra Thomas Pikettys bestsellerbog på brystet: »r>g« (formlen beskriver, at afkastet på kapitalinvesteringer, r, over tid vokser hurtigere end den generelle vækst i samfundet, g).

– Hvad er problemet egentlig i, at uligheden vokser, hvis alle bliver rigere?

»Hvis skellet mellem top og bund vokser, så vokser forskellene mellem, hvad mennesker kan også. De rigeste kan give deres børn en bedre uddannelse, job og så videre; og det skader mulighederne for dem på bunden. Efter Pikettys bog udkom, har alle fokuseret på den eksotiske top-én-procent. Det er naturligt nok, for de er drønnet væk fra alle andre, men vi har mistet den nederste del af indkomstspektrummet af syne,« siger Atkinson.

»Ulighed er også problematisk i forhold til social retfærdighed. Et meget ulige samfund er ikke et samfund, man har lyst til at bo i, som Robert Solow (amerikansk økonom, red.) har formuleret det.«

Dansk fattigdom

Flere af de reformer, Atkinson foreslår, er allerede indført i Danmark: Progressiv beskatning med høje marginalskatter, høje mindstelønninger, arveskat og universelle velfærdsydelser. Det har – sammen med vores relativt stærke fagforeninger – været grunden til, at uligheden er steget mindre i Danmark end andre steder, mener han.

Men det betyder ikke, at alt er fryd og gammen i kongeriget.

»Hvis man ser på EU’s officielle statistik, så har Danmark en betydelig grad af økonomisk fattigdom. Jeg var overrasket over, at den faktisk ligger så tæt på Storbritanniens,« siger Atkinson og peger på en graf over andelen af husholdninger, der lever for under 60 procent af medianindkomsten. Danmark ligger på 14 procent. Storbritannien på 16 procent.

»Der er en meget lille forskel på de to lande, og den ligger ret stabilt. I FN’s nye bæredygtige udviklingsmål er der et mål om, at de rige lande skal halvere fattigdom inden for de enkelte lande om 15 år,« siger Atkinson. Han er også bekymret over, at den øverste ene procents andel af BNP er let stigende i Danmark, og at børnechecken er »alt for lavt«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Slettet Bruger
  • Aksel Gasbjerg
  • Sup Aya Laya
  • peter fonnesbech
  • Steffen Gliese
  • jens Holstvig
  • Ole Hilby
  • Annette Dinesen
  • Vivi Rindom
  • Saxe Lomholt
  • Hanne Ribens
  • Elisabeth Andersen
  • Marianne Christensen
  • Benno Hansen
  • Alan Strandbygaard
  • Søren Rehhoff
  • Per Jongberg
  • Flemming Berger
  • Ole Henriksen
  • Laurids Hedaa
  • Merete Jung-Jensen
  • Ervin Lazar
  • Erik Nissen
  • Jakob Silberbrandt
  • Olaf Tehrani
  • Gorm Lerche
  • lars abildgaard
  • Jørn Sonny Chabert
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Ingolf Bent Skipper
  • Christine Dantzer
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Britt Kristensen
  • Herman Hansen
  • Anne Eriksen
  • Frede Andressen
Slettet Bruger, Aksel Gasbjerg, Sup Aya Laya, peter fonnesbech, Steffen Gliese, jens Holstvig, Ole Hilby, Annette Dinesen, Vivi Rindom, Saxe Lomholt, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Marianne Christensen, Benno Hansen, Alan Strandbygaard, Søren Rehhoff, Per Jongberg, Flemming Berger, Ole Henriksen, Laurids Hedaa, Merete Jung-Jensen, Ervin Lazar, Erik Nissen, Jakob Silberbrandt, Olaf Tehrani, Gorm Lerche, lars abildgaard, Jørn Sonny Chabert, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Ingolf Bent Skipper, Christine Dantzer, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Britt Kristensen, Herman Hansen, Anne Eriksen og Frede Andressen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Plaschke

Ole Vagn Christensen:

Jeg har ikke angrebet dig personligt, og det ville jeg aldrig gøre. Jeg har derimod forholdt mig kritisk til dine argumenter – eller mangel på samme – og det er ikke det samme.

Du er i alle tilfælde velkommen til at læse med i debatten mellem Frede Andressen og mig selv (samt et par andre). Den debat berører jo i høj grad spørgsmål, som du tilsyneladende er interesseret i. Og dér vil måske også finde svaret på, hvorfor vi er så uenige.

Liliane Murray

Angående penge, skulle systemerne bryde sammen og armageddon sætte ind, så vil penge ikke længere have nogen værdi overhovedet, det allermest genbrugte materiale i verden er guld, f.eks. mener man, at så at sige alt forarbejdet guld i verden, alt sammen indeholder en, måske nok forsvindende lille del, af det guld der blev stjålet i Brinx røveriet, fra inkaerne, osv.

Men vil man sikre sig til den dag katastrofen indtræder, så er det guld, helst i form af ren guld (99,9%) man skal satse på. Dette ved de rigeste, og de sidder alle allerede på store mængder guldreserver. Man har regnet på og er kommet frem til at der 'kun' er ca. 54.000 ton guld tilbage i undergrunden.

Liliane Murray

PS. Kronens værdi er ikke et nationalt anliggende, da den er bundet op på den Europæiske valuta slange, og reguleres i forhold til euroen, det troede jeg var almen viden.

Liliane Murray

Guld er det der ville blive valuta i en verden med kaos, for i modsætning til pengesedler, som man så vil kunne bruge som toiletpapir, så er guld det mest eftertragtede materiale det findes, og har været det i mindst 2.000 år, og det er håndgribeligt, og ikke mindst, det er for de fleste svært at modstå.

Jeg tror ikke kapitalismen - med eller uden central styring - i dag er så dumme at de lader dollaren falde. Masser af dollars på samfundsstigens trin lige over der hvor du står, er den bedste sikring for at du slæber en del mere værdi sammen for at komme op på næste trin - end værdien af den bunke dollars du får, når du når op. Akkumuleringsmekanismen.

Ole Vagn Christensen

Henrik, Frede og Bill
En ynkelig fedtfattig dialog i har med hinanden, men sådan er det desværre når man ikke vil vedkendes virkeligheden omkring penge som et byttemiddel hvis værdi bestemmes af magthavernes rådighed over ressourcerne.
Desværre er det ikke kendetegnende for Danmark.
I hele Europa lider den socialistiske kamp under det åg.
Siden 1952 er der ikke tænkt nye tanker, om hvordan kan vi få magten over pengenes værdi som skabes fordi penge er et byttemiddel.

Henrik Plaschke

De sidste par dages The Guardian rummer et par fine artikler om det pengemæssige og finansielle systems rolle i den moderne kapitalisme:

I http://www.theguardian.com/business/2015/sep/30/how-the-banks-ignored-le... findes en god præsentation af de private bankers rolle i skabelsen af den finansielle krise og en redegørelse – baseret på interviews med medarbejdere i den finansielle sektor - for, hvor lidt der er sket på området regulering af det finansielle system sidenhen siden starten af den finansielle krise.

http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/oct/04/printing-money-jere... rummer en interessant diskussion af, hvorledes mere progressive former for økonomisk politik kunne gennemføres. Ikke mindst pengepolitikken – og progressive alternativer til quantitative easing – diskuteres.

Frede Andressen

Liliane Murray

Kronens værdi er ikke et nationalt anliggende, da den er bundet op på den Europæiske valuta slange, og reguleres i forhold til euroen, det troede jeg var almen viden.

Jeg troede så at det var alment kendt at beslutningen om denne binding var en national.
Jeg har ikke hørt om et overnationalt beslutningsorgan der har påtvunget os denne (dumme) beslutning.

P.S. Et lille hint. Det hedder en dansk krone. Læg mærke til dansk.

Frede Andressen

Ole Vagn Christensen

Det er svært at højne niveauet i en diskussion, når nogle af deltagerne ikke kender de rette definitioner omkring substansen.

Så længe du fastholde at penges værdi fastsættes af de tilgængelige resurser, mener jeg ikke at jeg kan debattere økonomiske forhold med dig i min dumme fattigdom.

Ole Vagn Christensen, du bevæger dig på kanten af det rene sludder 11:16. Det er jo almen viden, at hvis pengenes magt skal elimineres skal den private ejendomsret til produktionsmidlerne knægtes...

Hvad vil du bruge den viden til, Ole Vagn Christensen?

Liliane Murray

Om vi har besluttet det selv, om det er godt skidt, at vi er med i valutaslangen, er vel ligegyldigt, og ikke noget jeg vil tage stilling til, dertil ved jeg for lidt om disse, men faktum er, at det er vi, og derfor må vi indtil der eventuelt laves en anden beslutning, leve med det, som det er.

Da min ex og jeg skiltes, anklagede jeg ham for at han havde behandlet mig dårligt, han indrømmede det, men mente ikke at han havde gjort det med vilje, men faktum er, at han gjorde det, bevidst eller ubevidst, de psykiske skader er lige store.

Det handler om konsekvenser!

Liliane Murray

I Brasiliens urskove, Amazonas og Mata Atlantica, findes der indianer stammer, lykkelige mennesker, der lever i symbiose med naturen, og af naturen, men det er ikke det jeg ville sige, det jeg ville sige var, at blandt nogle af disse stammers sprog, eksisterer ordene;- 'Min' og 'mit' ikke.

Prøv en hel dag at undlade at bruge disse ord 'min' og 'mit', og føj dertil 'jeg' og 'mig', det er faktisk en sjov øvelse, især for mennesker i en verden der heiler ejendomsretten og selvcentreretheden.

Frede Andressen

Liliane Murray

Det er bestemt ikke ligegyldigt om pengenes værdi, vekselkurs o.s.v. er et nationalt anliggende eller noget overnationalt.
Hvis det er noget nationalt og vore kroners værdi ikke passer til den politik vi ønsker at føre, så kan vi jo i så fald ændre den.
Det samme er så tilfældet med evt. bindinger til andres valuta, vi kan selv ændre dette forhold.
Mange mennesker tror at disse forhold er bestemt af naturlove og udtaler sig som om det er størrelser der ikke kan ændres på, hvilket vi faktisk bare kan.
Selvfølgelig med de konsekvenser det måtte have.
Eneste grund til at jeg nævner det var at andre bragt betragtninger om penges værdi, som jeg ikke synes var helt udtømmende og korrekte.

P.S. Om mennesker er mere lykkelig i Amazonas uden kendskab til andre ejerforhold end deres egne, eller vi er med kendskab til deres, har jeg ikke den fjerneste ide om eller mulighed for at bedømme. Er heller om de skulle være mere eller mindre selvcentrerede end gennemsnitsdebattøren på Information.

Liliane Murray

Korrekt, hvis vi vælger at forlade valutasamarbejdet, så kan vi devaluere og lave fiksfakserier med kronen, som vi lyster, men det vil ikke øge jordens samlede ressoucer uanset om man taler om den ene eller den anden møntfod, eller om det vil gøre nogen forskel. Men selvfølgelig kan vi ændre på det, hvis vi melder os ud af samarbejdet, men det ændre stadig ikke på mængden af ressourcer, de er nu engang som de er, og penge er blot symbolske resourcer.

Det jeg ikke forstod i din kommentar, det var udpegningen af at vi taler om en dansk krone.....
Jeg går ud fra at når man skriver i en dansk avis, på dansk, om kroner, så ved alle at man mener den danske, men jeg tror vi taler lidt forbi hinanden.

Med vores fokus på ejerskab, vi vil eje, helst mere end naboen, så ville jeg med eksemplet fra Brasilien, blot illustrere at ejendomsretten ikke er nogen naturlov, og det faktisk er muligt at være lykkelig uden, at eje noget.

De fleste stræber efter at eje så meget som muligt, hvorfor? Hvad vil man med det? I dag er der ikke noget behov for at forældre efterlader sig en arv til børnene, så hvad skal al denne horden gøre godt for?

Frede Andressen

Liliane Murray

Ganske rigtig som du siger har værdien af penge intet overhovedet at gøre med jordens samlede resurser, da disse resurser er totalt ligeglade med vort valutasystem.
Men de mennesker der bor under de vedtagne forudsætninger i det danske samfund, kan ikke være ligeglade med rammerne for deres udfoldelse, uanset om det er love, regler eller deres valutas værdi, fordi disse rammer bestemmer deres udfoldelse i forhold til resurserne.

Eks. hvis vi valgte i morgen at devaluere ville vore varer blive billigere i udlandet og import dyrere.
Denne effekt er velkendt.
Men miljømæssig ville det f.eks. også betyde at import af soya til foderbrug, medfølgende transport forurening og ukendt gødningsbelastning ville mindskes, og dyrkningen herhjemme af eks. hestebønner til fuldgod erstatning formodentlig ville stige tilsvarende.

Omvendt ville en devaluering betyde at værdien af den kontanthjælp der udbetales blev mindre i forhold til billige importvarer, hvilket enten ville betyde køb af andre varegrupper , køb af mindre varemængde, eller stigning af hjemlig produkter til erstatning.

Dette KUN for at illustrere hvordan valutakurs blot er et værktøj i blandt mange til at indrette et samfund i den retning man ønsker sig.
Et værktøj der selvfølgelig ikke kan stå alene på nogen måde, men som kan understøtte kursen af den politik man ønsker at føre, om der måtte være en kurs.

Men at bilde nogen ind at pengeværdien har en forbindelse til verdens resurser, kan i mine øjne kun forplumre vandene mere end de allerede er.

Liliane Murray

@ Frede det er meget godt altsammen, men du tænker meget snærvert, for du tænker ud fra en national/dansk betragtning, det kan vi ikke i fremtiden, hvis menneskeheden overhovedet skal have en chance for overlevelse, så kan vi ikke længere tænke i nationale baner, eller national økonomi. Og så bliver alt det du skriver forældet, for det er markedsøkonomi du her taler om.

Vi kan ikke tænke i de hidtil vedtagne økonomiske teorier og parametre, vi skal finde nye måder at tænke økonomi på.

Liliane Murray

Prøv at glemme penge, at de overhovedet eksisterer, og at vi kun har de ressourcer jorden har at tilbyde, hvordan vil du få en moderne verden i så fald?

At der ikke er sammenhæng mellem penge og ressourcer, i din bog, skyldes kun at vi endnu ikke har lagt vores klamme hænder på jordens samlede ressourcer, den dag vi har det, så vil penge = tilgængelige ressourcer. Det handler mere om årsag og virkning, end om penge og markeder.

Penge vil aldrig kunne få en værdi der overstiger jordens ressourcer, og penge i sig selv er intet værd, det er blot symboler.

Frede Andressen

Liliane Murray

Jeg tænker snævert, fordi jeg ønsker resultater og ikke drømme.
Ingen har anvist en vej bedre end nationalstaten og ingen har magtet at styre større overnationale organer effektivt.
Nationalstater har derimod vist sig at kunne samarbejde om vigtige opgaver.

Det samme kan anføres om penge. De er fandens effektive i forhold til alt andet der er afprøvet og som værktøj er de uovertrufne som regulering.

Desuden har begge begreber en fordel, de er her og jeg tror de er kommet for at blive, ligesom sex.

Jeg begriber ikke din snak om penge og jordens resurser og om at penge skulle kunne være mere end jordens resurser og hvad formålet med den øvelse er andet end at forvirre.

Du kan antage at du kan sætte kronens værdi lig verdens resurser en til en, eller tusind til en, det gør ingen forskel overhovedet og du vil aldrig lave et endeligt regnestykke, fordi det ændrer sig hele tiden og altid har gjort det.
Da verden var mindre udnyttet drejede det sig også om de tilgængelige resurser, den effektive udnyttelse af dem og bytteforholdet til andre med andre varer.
Det vil det også være i fremtiden.
Blot er penge sat imellem som et praktisk stykke værktøj.

Ja vist vil der komme mangel på visse eller mange resurser, og det vil påvirke økonomien væsentligt, men det vil ikke betyde noget som helst for om penge findes eller værdien af dem.
Det vil evenen til at udnytte resurserne bedst muligt derimod stadig.
Groft sagt selvfølgelig.

Du sammenblander penge, økonomi, og ejendomsret på en ikke hensigtsmæssig måde, synes jeg, og det slører blot for at forstå problemer og søge løsninger på dem.

Ole Vagn Christensen

Frede og Bill har skrevet et par kommentarer til mig.
Frede Skriver at så længe pengenes værdi er skabt af magten over ressourcer kan han ikke debattere de økonomiske forhold. Eller forholde sig luften i det økonomiske bageri. Som han selv betegner som en dum fattigdom det må være betegnelsen for hans manglende kendskab til virkelighedens penge og deres værdifastsættelse.
Bill skriver: at hvis pengenes magt skal elimineres skal den private ejendomsret til produktionsmidlerne knægtes...

Hvad vil du bruge den viden til, Ole Vagn Christensen?
Hvad er det for ny viden der er heri det at eliminere den private eller statslige ejendomsret fjerner ikke måden penge bruges som byttemiddel og dets værdi skabes ud fra de ressourcer de repræsenterer. På børserne verden over.
Det der skal gøres er at få magten over den værdiskabelse som sker gennem byttehandlerne.
Men her har det socialistiske flertal aldrig forstået sammenhængende hvordan gik det med ØD og overskudsdelingen og siden e blev forkastet er uligheden i Danmark blevet forværret.
Er det ikke noget vi selv valgte fordi vi nikke betragtede penge som et byttemiddel hvis værdi er fastsat af de ressourcer det repræsenterer. Når det du laver er mere værd end det du får for det, så for de som har retten til din ressource udbyttet heraf. Det er gammel socialistisk børnelærdom.

Ole Vagn Christensen

Penge er aldrig et nationalt anliggende alene. Penges værdi bestemmes af et lands magt over ressourcerne og det man kan få ud af dem ved at videreforarbejde de ressourcer man ikke selv har.
Værdien af kronen bestemmes ud fra hvad andre lande vil give for kronen som igen hænger sammen med to ting man kan opskrive kronen men kan også nedskrive kronen men hvorfor gør man det ja min opfattelse er at et samfund som det danske har en stor eksport. Hvorfor når kronen er for stærk så kan man ikke sælge sine varer så har vores konkurrenter markedsfordele.
Men er kronen for svag så må kronen beskyttes hvilket for stor indflydelse på hvad der så er at fordele i samfundet og dermed stor risiko for stigende ulighed.

Ole Vagn Christensen

Kære Debattører jeg faldt lige over det her udsagn. Råvarepriser kan udløse ny finanskrise siger den Zambiske økonom Dambisa Moyo som siger det bør vi være meget bekymrede over.
En række nye tal og undersøgelser peger på at situationen o verdens udviklingslande er ved at udvíkle sig negativt, og det kan udvikle sig til en ny global krise. De denne gang ikke er drevet af udviklingen i amerikansk boliglån eller mangel på likviditet i den globale banksektor, men af afdæmpningen i den kinesiske økonomi, der er kommet som et chock for det meste af verden og har medført massive fald i råvarepriserne og en domino effekt i de udviklingslande, der det seneste årti har drevet det meste af verdens vækst. Lav vækst skaber også bekymring i vesten fordi der bliver færre varer at sejle med. Dermed mistede indtægter for søtransportnationerne.
Det skaber hos økonomerne stor bekymring fordi de lave råvarepriser rammer så mange økonomier samtidig, at det kan udvikle sig til en krise der ikke kan inddæmmes. Lande i Sydamerika, Afrika, og Asien, der lever af jordens rigdomme som jern kobber olie og gas har pludselig mistet en stor del af deres indtægter.
Det her understreger at penge bestemmes af de resourcer de har magten over både i opgang og nedgangstider. Hvorfor bytteforholdet er den væsentlige faktor. Der foregår på den baggrund at der flyder flere penge ud af de såkaldte udviklingsøkonomier end der flyder ind i dem for første gang i de seneste 27 år.

Liliane Murray

Man må ikke forglemme, at:-

Universelle ydelser er ulighedsskabende. (Dermed mener jeg ikke at alle universelle ydelser bør afskaffes. Men skal man øge ligheden, så er det gennem skatter, og;-

Behovbestemte ydelser er lighedsskabende.

Anders Hansen

Igennem særligt det 20. århundrede er der gjort mange forsøg på at lave meget lige samfund. De har ikke fungeret særlig godt. Normalt har befolkningen eller dele af denne ønsket at flygte ud af samfundene, hvilket de er blevet forsøgt forhindret med vold og magt. Det mest lige ved disse samfund er i sidste ende at der er lige lidt til alle. Og det gode ved de lige samfund er at de bryder sammen ret hurtigt.

John S. Hansen

Ulighed er noget vi selv vælger!?

Jeg er nødt til at trække en gammel traver frem af stalden:den falske klassebevidsthed!

Jeg taler dagligt med mennesker(vælgere)som befinder sig en månedsløn fra at stå på gaden. Een eneste"social begivenhed" og disse mennesker er "fucked", som en af mine teenagere ville udtrykke det!
Men, så længe man ikke selv er blevet syg eller arbejdsløs osv. så er det nemmeste at opføre sig som en dresseret abe og og bare nikke anerkendende til de liberalistiske mantraer(min egen personlige favorit er den om, at "et øget arbejdskraftsudbud øger beskæftigelsen").

Jeg har en bekendt - en automekaniker - som stemmer på Venstre, fordi han bor i parcelhus - og i sin egen optik således "ejer noget"(og så er det ikke engang løgn"

Det er i virkeligheden så enkelt;hvis bare man kan få tilstrækkelig mange i arbejderklassen og underklassen til at identificere sig med middelklassen op opefter(og det er lykkedes igennem beundringsværdig snedig manipulation)så kan man føre den ulighedsskabende politik som vi ser er i færd med at ødelægge vores samfund!

Flemming Berger, Liliane Murray og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Overskriften er ukorrekt for danmark har indirekte demokrati, ulig er valgt henover hovedet på de fleste mennesker på jorden. Gode nyheder!! disclosure!!)) også i danmark alt for rige bag lukkede døre, der kun tænker på penge i deres lommer; Grøn rapport og andre fancy rapporter, der er behov for mere. Danmark er et lille land, hvor statsministeren ikke engang ved, hvordan der kan indsamles mandat til at gøre alle landbrug økologiske, selvom Danmark har så mange universiteter og studerende. Gerne mere fokus med artikler

Liliane Murray

@ Steffen Gliese,

" men reelt set er det vel bedre at skære ned på det materielle forbrug, så åndsfriheden bedre kan blomstre."

Jo men hvem er det lige der skal starte, toppen eller bunden af samfundet? Lige nu lever bunden allerede i fattigdom og nøjsomhed, på vegne af hele samfundet.

Sider