Læsetid: 2 min.

Voldsspiral truer tyrkisk nyvalg

Mere end 1.000 dræbt i de seneste seks ugers offensiv mod PKK. Kurdisk partileder advarer om risiko for borgerkrig
12. september 2015

Den eskalerende krig mellem Tyrkiet og den kurdiske separatistbevægelse PKK får stadig større konsekvenser for sikkerheden i resten af landet, hvor krigen har skærpet de politiske fronter. Siden begyndelsen af juli, hvor PKK genoptog den væbnede kamp, er mere end 1.000 blevet dræbt. Ifølge den regeringstro avis Sabah har 111 soldater og politifolk, 967 PKK-oprørere og 23 civile mistet livet i det østlige Tyrkiet og Nordirak, hvor kampene foregår.

Som reaktion på den eskalerende krig har tyrkiske nationalister ugen igennem demonstreret i flere større byer og i mere end 100 tilfælde angrebet partikontorer tilhørende det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti, HDP, som af præsident Recep Tayyip Erdogan beskyldes for at støtte PKK. Også den regeringskritiske avis Hurriyet er flere gange blevet angrebet.

Advarer om borgerkrig

Ved flere af angrebene er partikontorer blevet raseret eller brændt ned, uden at politiet har grebet ind. Og det har fået HDP’s leder Selahattin Demirtas til at advare om risikoen for, at krigen mod PKK udvikler sig til en regulær borgerkrig.

»Vi bliver lagt for had, men det er ikke os, der har besluttet at starte den her krig og optrappe den. Det er en beslutning, som præsident Erdogan og premierminister Davutoglu har taget. De ønsker borgerkrig, og de seneste dages begivenheder har været en generalprøve på det,« mener han.

Reaktionen fra Erdogan var lige så uforsonlig: »Det er galskab at tale om borgerkrig,« erklærede han på en pressekonference og advarede HDP-lederen om konsekvenserne af at kritisere regeringens politik over for PKK.

»Hvis man står på terroristernes side, må man tage konsekvenserne,« sagde han og opfordrede HDP’s ledere til at »vælge mellem demokrati og terrorisme«.

Senere samme dag meddelte anklagemyndigheden i Diyarbakir, at man har indledt en efterforskning mod Demirtas for at have »fornærmet præsidenten«, »forsvaret en terrororganisation« og »opfordret til en forbrydelse«. Målet er at få ophævet partilederens parlamentariske immunitet med henblik på retsforfølgelse, meddelte anklagemyndigheden.

USA bekymret

Udviklingen har vakt bekymring, også uden for Tyrkiets grænser. Det amerikanske udenrigsministerium har indskærpet over for Tyrkiet, at det er myndighedernes opgave at beskytte alle dele af det tyrkiske samfund, herunder de politiske partier og medier, som regeringen ikke er enig med.

»I et demokrati er der ikke plads til voldelige protester, især ikke dem der er motiveret af partipolitik eller fjendskab over for etniske mindretal,« lyder det fra talsmand John Kirby.

Men om Erdogan lytter, er tvivlsomt, eftersom han gentagne gange har anklaget USA for at være indirekte årsag til, at PKK har brudt sin våbenhvile. Det er USA’s støtte til den syriske søsterorganisation YPG, som deltager i krigen mod Islamisk Stat, der ifølge Erdogan har fået PKK til at vejre morgenluft og genoptage den væbnede kamp for et selvstændigt Kurdistan.

HDP, der for første gang kom i parlamentet efter valget i juni, har i stigende grad distanceret sig fra PKK og opfordret bevægelsen til at lægge våbnene på hylden og indgå i en dialog med den tyrkiske regering.

Trods den voksende politiske vold fastholder præsident Erdogan, at tyrkerne skal til valgurnerne igen allerede den 1. november. Her håber han at genvinde det parlamentsflertal, som han havde, indtil HDP satte en stopper for det med overraskende 13 procent af stemmerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu