Læsetid: 5 min.

Bliver Yemen det nye Syrien?

Kampene i Yemen er eskaleret voldsomt efter et angreb på den saudiskledede koalition. Mens luftbombardementet tager til, og Qatar har sendt 1.000 soldater til det sammenbrudte land, fordufter muligheden for en politisk løsning, og eksperter advarer mod en kaotisk situation, der mere og mere ligner Syriens
Houthier begraver en anden Houthi, der blev dræbt under et Saudiarabisk luftangreb i Sanaa i Yemen.

Hani Mohammed

Udland
12. september 2015

»Det er, som om luftangrebene aldrig rigtig hører op. De ruller ind over Sanaa og alting ryster døgnet rundt. Der er ingen, der rigtig tør bevæge sig ud efter noget, og der er alligevel heller ikke meget at finde nogen steder,« konstaterer Teddy Leposky, efter at telefonen i de første par omgange har opgivet forsøget på at få hul igennem til verden udenfor Sanaas mere og mere sammenstyrtede infrastruktur, efterladende en ildevarslende stilhed, hver gang det faktisk lykkes at bryde igennem til den yemenitiske hovedstad.

Flygtningeorganisationen UNHCR’s lokale mand i Sanaa har i den seneste tid kunne se flydende befolkningsudskiftning i hovedstaden i takt med at en lang række mennesker, over 100.000 ifølge organisationen, er flygtet fra Yemen og andre af de 1,5 million internt fordrevne flygtninge har fundet midlertidigt ly i den yemenitiske hovedstad. På flugt efter knap et halvt års krig, hvor styrker fra en række arabiske golflande anført af Saudi-Arabien har søgt at slå Yemens houthibevægelse og allierede i form af Yemens eksdiktator Ali Abdullah Saleh væk fra magten for at geninstallere den foregående regering under ledelse af Abdrabbuh Mansour Hadi.

Ser kun militær løsning

Det er en konflikt, der af iagttagere beskrives som en perfekt storm af forskellige faktorer, designet til at sende den arabiske verdens allerede fattigste land yderligere ned af slisken mod det totale sammenbrud. Og en konflikt som i den forløbne uge er blevet ganske meget værre.

I fredags blev mindst 60 soldater dræbt, da et raketangreb fra houthi-soldater slog ned i et ammunitionsdepot i den centrale provins Marib og dræbte omkring 45 soldater fra De Forenede Arabiske Emirater, mens 15 soldater fra andre medlemmer af den saudiskledede koalition blev dræbt under kampe andre steder i landet.

Modsvaret har været en massiv opgradering af de bombetogter, der allerede i månedsvis har hakket løs på modstanderens militærinstallationer, infrastruktur – og også ganske ofte civile mål – og samtidig også en kraftig forøgelse af det antal landtropper, koalitionen har til at kæmpe i Yemen. 1.000 soldater fra Qatar sluttede sig i dagene efter angrebet til mindst 3.000 saudiske og emiratiske soldater.

Abu Dhabis kronprins Mohammed bin Zayed var heller ikke mindre taktfast, da han lovede en »hurtig hævn«, og at koalitionens styrker »vil presse fremad, indtil vi har udrenset Yemen for afskummet«.

Og mens den slags ophidsede udtalelser måske skal tages med et gran salt i øjeblikkets ophidselse, er der vitterlig ikke meget, der peger i retning af en fredelig løsning i Yemen. Forskellige forsøg på at forhandle grundlaget for reelle forhandlinger på plads er slået fejl, og signalet fra koalitionen er, at den eneste vej frem er militær. »Det langsigtede formål med militærkampagnen bunder i en konstatering af, at den diplomatiske rute, der blev indledt og støttet af golfstater, nu er umulig at gennemføre,« skriver kommentatoren Hassan Hassan i emiratavisen The National, afspejlende en udbredt holdning i de arabiske golfstater.

»De arabiske styrker har ikke noget valg. Saleh (ekspræsident, red) og hans folk, som ledede Yemen, kan man ikke længere stole på, og houthierne er blevet for stærke til, at man kan holde dem tilbage via diplomati eller lokale allierede,« mener kommentatoren.

Lang konflikt

På trods af den overvældende forskel i ildkraft mellem koalitionen af arabiske lande med få økonomiske ressourcer og topmoderne våben og de stammekrigere, de fortrinsvis kæmper imod, er en sejr for de invaderede arabiske lande dog ikke så ligetil, som retorikken kunne indikere. Mens det i den seneste måned er lykkedes koalitionsstyrkerne og lokale allierede at smide houthitropperne ud af den sydlige havneby Aden, er vejen videre frem langt mere kompliceret, vurderer Yemen-analytiker Adam Baron fra European Council on Foreign Relations.

»Der er megen snak om en sejr for koalitionen som den eneste mulige vej frem, men jeg har virkelig svært ved at se en sådan sejr ske,« siger han.

»Selvom koalitionen opruster og er i færd med at åbne en ny front centralt i landet, har de endnu ikke vundet den første kamp mod syd – og deres nye front er langt mere kompliceret. For at nå til Sanaa skal de kæmpe sig frem igennem en bjergkæde, som traditionelt har stoppet fremmede hære, og hvor de vil opleve voldsomme tab. Og selvom de så smider houthierne ud derfra, er de jo ikke slået,« siger analytikeren, der også er pessimistisk omkring mulighederne for at få forhandlet en fred på plads på længere sigt.

»Problemet er, at Yemen i stigende grad er blevet et land af militser. På houthisiden findes der ikke en regering, men en bevægelse, der er blevet fuldstændig militariseret og en række allierede militser og stammer. På den anden side er der måske nok en intention om at geninstallere Hadis regering, men den er fuldstændig urealistisk, og realiteten er, at de lokale styrker, der kæmper med dem, har vidt forskellige motiver og mål med deres krigsindsats, som bare venter på at eksplodere i indre splid,« konstaterer han.

»Sandheden er, at hvis retningen ikke skifter, er vi på vej mod den totale opløsning af Yemen og noget, der med stor sandsynlighed vil udvikle sig til et nyt Syrien.«

Det er ikke en vurdering, han står alene med. Hos International Crisis Group advarer man mod en konflikt, der er kommet ud af kontrol, og om en mulig opdeling af landet.

»Saudierne og deres yemenitiske allierede synes at forberede sig på en udtrukken konflikt, der kan vare i årevis, og det samme gør houthierne,« skriver organisationens senioranalytiker for den arabiske halvø, April Alley Longley.

»Uforsonligheden og arrogancen på begge sider trækker landet i en konflikt, der kan vare et ukendt antal år.«

Utilstrækkelig hjælp

Det er samtidig en konflikt, der allerede nu er hastigt på vej mod at blive en humanitær katastrofe. FN opgraderede i juli krisen til en kategori 3 - krise – den næsthøjeste og på niveau med Syrien, Irak og Sydsudan, og en våbenblokade rettet mod houthiernes forsyningslinjer udefra har sammen med ødelæggelse af en havn, veje ind i landet, der er blokeret af forskellige militsgrupper samt militante fra Islamisk Stat og al-Qaeda, og i forvejen yderst knappe vandressourcer betydet, at der er alvorlig mangel på det meste, men især mad, vand og brændstof, og at flere organisationer advarer om en forestående hungersnød.

»I flere uger har der næsten ikke været noget brændstof, og mens vi stadig får forsyninger igennem, er det typisk en enkelt lastbil eller to, der når igennem og fuldstændig utilstrækkeligt. Der er 22 millioner, der har brug for hjælp,« siger UNHCR’s Teddy Leposky fra Sanaa.

Ligesom i Syrien er det også en historie om manglende midler.

»Vi er desperat underfinansierede. Vi har 25 procent af det beløb, der er nødvendigt,« konstaterer en anden UNHCR-medarbejder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

I en sådan artikel savner jeg lidt årsagsforklaring. Hvad går striden på? Borgerkrig, ja, men om hvad? Religiøse konflikter? Om profetens skæg eller hvad? Ressourcer, olie, handelsveje m.m.

...fattigdom, arbejdsløshed og korruption er årsagen iflg Den Store Danske

Hvis det virkelig er fattigdom og arbejdsløshed, så må vi hellere lade de mest veluddannede emigrere/flygte hertil allerede nu.

Houthi-Shia imod Saudi-Sunni ...

Saudi-Arabien ser Iran hvorend der rører sig shiitiske modstandere.

Maria Skov Pedersen

Saudi-Arabien, vores yndlingsallierede! Iflg Siris Hartkorn, der indtil for nylig rapporterede direkte fra Yemen, handler den her konflikt slet ikke om sunni vs. shia, men er en intern positisk konflikt. Som Saudierne så straks sætter i en sunni-shia kontekst, og føler sig berettiget til at bombe! Og ingen siger noget. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget alle var oppe at køre, da det var Rusland der, med noget mindre drastiske metoder, trængte ind i Ukraine. Det var ikke i orden, men det er da underligt, at man var så sure over det, når man er fuldstændig ligeglad med, at vores ALLIEREDE er i gang med at smadre Yemen! Da den svenske udenrigsminister ikke ville levere våben til dem, syntes alle, at hun var sindssyg. Jeg synes da, at hun var den eneste, der turde kalde tingene ved rette navn.