Læsetid: 3 min.

3,2 mio. europæere: Stop TTIP

Alt mens den færdiggjorte stillehavsaftale om handel og investeringer, TPP, øger presset på EU for at komme videre i forhandlingerne med USA om den transatlantiske TTIP-aftale, øges også presset fra den del af den europæiske offentlighed, der er imod aftalen
Der er blevet samlet 3,2 europæiske underskrifter ind mod handelsaftalen TTIP. Indsamlingen af de mange underskrifter startede som et såkaldt Europæisk borgerinitiativ, hvor EU-borgere med unionstraktaten i hånden kan begære en bestemt appel behandlet af Kommissionen, hvis man kan mønstre én mio. underskrifter.

Alexander Garrido Delgado

8. oktober 2015

Repræsentanter for en koalition af 500 europæiske organisationer afleverede i går i Bruxelles 3,2 millioner underskrifter mod den påtænkte transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA, kaldet TTIP.

Underskrifterne, indsamlet på ét år, gik til EU-Kommissionen, som den 19. oktober indleder den 11. forhandlingsrunde om TTIP med den amerikanske regering. Runden finder sted i Miami, Florida, umiddelbart efter USA’s afslutning af forhandlingerne om den parallelle frihandelsaftale mellem 12 stillehavsnationer, TPP.

Indsamlingen af de mange underskrifter startede som et såkaldt Europæisk borgerinitiativ, hvor EU-borgere med unionstraktaten i hånden kan begære en bestemt appel behandlet af Kommissionen, hvis man kan mønstre én mio. underskrifter. Kommissionen afviste imidlertid initiativet og den første mio. underskrifter med den begrundelse, at TTIP er en sag under aktuel forhandling, ikke en vedtaget EU-lov, og derfor gælder reglerne for borgerinitiativer ikke her.

Læs også: EU-notat: Vi er end ikke halvvejs med TTIP-forhandlingerne

Ngo-koalitionen har anlagt sag mod kommissionen ved Europa-Domstolen for at få testet denne afgørelse. samtidig har man fortsat underskriftindsamlingen, som altså nu har nået 3,2 millioner. De mange borgerprotester gælder såvel de igangværende TTIP-forhandlinger som den færdigforhandlede frihandelsaftale mellem EU og Canada – kaldet CETA – som stadig afventer ratifikation i Europa-Parlamentet og medlemslandene.

»Dette utrolige resultat fortæller, hvor stærk modstanden mod TTIP og CETA har vokset sig i hele Europa. Hvis EU-institutionerne stadig har nogen interesse for demokrati, må de organisere en høring i Parlamentet, og Kommissionen må tage skridt til at stoppe begge aftaler,« siger Susan George, formand for tænketanken Transnational Institute og med i komiteen bag borgerinitiativet. Afleveringen af underskrifter i Bruxelles er forløber for en uges aktioner mod TTIP i flere EU-lande samt i USA. I Berlin ventes 600 busser og fem særtog at bringe mere end 50.000 til demonstration på lørdag, og samme dag markeres modstanden i bl.a. London, Paris, Amsterdam, Glasgow og Genève.

Presset på EU

Alt mens det folkelige pres på EU-Kommissionen for at skrotte TTIP-projektet øges, øges også presset fra anden side for at komme videre med TTIP-forhandlingerne. Hidtil har de transatlantiske forhandlinger bevæget sig meget trægt fremad, fordi USA har fokuseret kræfterne på at få stillehavsforhandlingerne om den parallelle og konkurrerende TPP-aftale afsluttet. Med disse forhandlinger tilendebragt mandag efter en maratonrunde i Atlanta, USA, kan blikket nu vendes mod TTIP-processen, siger fortalerne.

»Færdiggørelsen af TPP – Trans-Pacific Partnership-aftalen – er et vigtig skridt frem mod handelsliberalisering, som bør sætte ny fart på EU’s forhandlinger med Japan og USA,« siger Markus Beyrer, generaldirektør for den europæiske industris lobbyorganisation, Business Europe.

Stillehavsaftalen sætter angiveligt EU under pres på to måder:

Med en TPP-aftale mellem USA og 11 andre lande omfattende 40 procent af verdensøkonomien risikerer EU at blive hægtet af det globale handelskapløb, hvis man ikke opnår sin egen tilsvarende aftale med USA.

»For hver procent USA vinder i kraft af TPP, mister Europa en procent,« tweeter f.eks. handelstænketanken European Centre for International Political Economy, ligesom Dansk Industri på twitter signalerer:

»USA’s gevinster ved TPP vil modsvares af tab i Europa.«

Samtidig kan stillehavsaftalen presse TTIP-aftalen i en bestemt retning, fordi USA nu via TPP på alle relevante områder har lagt sig fast på detaljerede bestemmelser – om investorbeskyttelse, vilkår for landbrugs- og industrieksport, miljøstandarder og arbejdstagerrettigheder m.m.

Det vil være et stærkt amerikansk argument, at man ikke nu kan give EU mere favorable aftalebestemmelser, end man har aftalt med de 11 stillehavsnationer.

Da Stillehavsaftalen i mandags var faldet på plads i Atlanta, tweetede USA’s ambassadør i EU, Stephen Gardner: »TPP er på plads! Enormt vigtig aftale for USA’s relationer til den asiatiske stillehavsregion. Lad os nu få klaret TTIP!«

Tilbage står dog den parlamentariske godkendelse af TPP-aftalen i de 12 stillehavslande, herunder i USA’s kongres, hvor der er skeptiske politikere i begge lejre.

Uden for Kongressen udtalte 15 af USA’s store miljøorganisationer sig tirsdag imod en godkendelse af TPP-aftalen, blandt dem Greenpeace, Sierra Club, Friends of the Earth og Natural Resources Defense Council.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Anne Eriksen
  • lars abildgaard
Torben Skov, Anne Eriksen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Melder mig under fanen med et mega NEJ... Hvis 200.000 underskrifter mod salg af Dong aktitier til en af verdens mest kriminelle bander, Goldman & Sachs, ingen indtryk gjorde på Christiansborg bliver 3.200.000 mod TTIP heller ikke regnet for noget i Bruxelles.

Demokratiet gælder kun, når der skal tages stilling til, hvor ofte Bedstemor skal have hjemmehjælp og lignende småting... Ellers glem det.

Dan Johannesson, Einar Carstensen, Lars Lund, Bjarne Andersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Du har ganske ret Herman Hansen, og underskrifterne ændrer intet.
De tider, hvor borgerne kunne gøre noget som helst i forhold til EU's magt og gerninger er for længst forbi. Uhyret har fået sit eget liv og gør som det vil. Vore folkevalgte er dyrt lønnede marionetdukker, som skal få dig til at tro Danmark er et selvstændigt land, og at du har noget at skulle have sagt.

Dan Johannesson, Lars Lund, Bjarne Andersen, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Johan Enemark, Flemming Berger, lars abildgaard, Anne Eriksen, Torben Skov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg har for længst skrevet under.
Jeg gør det gerne igen. ;-)

Bjarne Andersen, uffe hellum, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Torben Skov, lars abildgaard og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Uanset hvad millioner af europæere mener, bliver TTIP nu nok gennemført. Det er jo ikke borgerne, det handler om.

Bjarne Andersen, lars abildgaard, Estermarie Mandelquist og Johan Enemark anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men det kan være, at borgerne i EU snart er ved at være modne til ikkevoldelig ulydighed.

Dan Johannesson, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben Skov, lars abildgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Det er helt vildt !! for få måneder siden var kortet her - link på STOP-TTIP.ORG: SIGNATURES BY COUNTRY
plettet af mørkeblå, blå og lyseblå - Danmark var lyseblå samme med en del lyseblå øst-eulande.
Nu er det kun estland, letland og litaun tilbage - ALLE andre lande er over gennemsnit for det procentantal underskrifter der skulle bruges.

Resten er MØRKEBLÅ - protesterne stiger. Sejt.

Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Michal Bagger, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Torben Skov, lars abildgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Og iøvrigt var der Igen, igen - kæmpe demonstrationer i Belgien/Bruxelles - hvor politi var inde med med kampvogne og vandkanoner - vestlige presse... blank..

Dan Johannesson, Michael Reves, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Michal Bagger, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben Skov, lars abildgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Nej, borgerne har intet at skulle have sagt. Det handler udelukkende om, at konsolidere USA's magt position. Særligt over for den nye økonomiske, og snart sikkert også militært, magt faktor, Kina.

Kina er den eneste spiller på banen, som har viljen og evnen til at anfægte USA's magt position.

Hvis Europa skal overleve som lusen mellem to negle, er det altafgørende, at Europa kan holde balancen mellem de to. Ellers risikere Europa at ende som en, forhåbentlig kun økonomisk, slagmark.

georg christensen

Stem "NEJ" den 3 december, og Danmark har muligheden for at vælte både TTIP som CETA aftalen.

Bare et "nej" til hele mollaviten.

Lad os først få set hele ordlyden i aftalerne, før vi overhovedet giver vores folkevalgte politikere ret til at afgive suverænitet på vores vejne.

NB: Vi kender dem jo efterhånden disse "politikere", De vender op og ned på det hele, alt efter hvilken vej de føler deres egne vinde blæser, uanset hvad folket mener.
NOK bør være NOK, og så går vi gerne til folkeafstemning en ekstra gang. Et "NEJ" den 3 december kan gøre underværker overalt i Europa.

Et "NEJ" den 3 december, og husk på, det er ikke kun flygtningedebatten det handler om, noget meget større er på vej.

Steffen Gliese

I stedet for en frihandelsaftale er der brug for, at regeringerne går sammen om at vedtage stramme rammer for transnationale virksomheders virke over landegrænser.